EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

39.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 15. juni 2022

Kl. 12.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL),

Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter

Hummelgaard.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Status for Folketingets markering af 50-året for dansk EU-medlemskab ved EU-

Oplysningen

EUU alm. del (21)

–

bilag 568 (notat om reviderede planer for Folketingets

markering af 50-året for Danmarks EU-medlemskab)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1324

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Punkt 2. Drøftelse af rejser i efteråret 2022

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1327

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1328

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

FO/L

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 563 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Jeg forelægger sagen om et fælles europæisk adgangs-

punkt for virksomhedsoplysninger (ESAP) til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til

orientering.

1. Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger (ESAP)

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0723

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Forslaget drejer sig om en ny fælles europæisk digital por-

tal for virksomhedsoplysninger. Forslaget er en del af arbejdet i EU med at udvikle landenes finan-

sielle markeder til gavn for borgerne og virksomheder.

Sagen er ikke på Økofin-rådsmødet, men formandskabet vil muligvis forsøge at nå til enighed i

Rådet i løbet af juni 2022, og formandskabet har fremlagt et samlet kompromisforslag.

ESAP skal bl.a. sikre, at virksomheders årsrapporter og oplysning om bæredygtighed bliver let til-

gængelig for investorer og andre brugere. Investorer vil bl.a. kunne bruge oplysningerne i ESAP til

at træffe oplyste investeringsbeslutninger, og virksomheder vil potentielt kunne styrke deres mulig-

hed for at rejse finansiering.

Kommissionen har lagt op til, at ESAP indfases fra 1. januar 2024 til 31. december 2026. Kompro-

miset lægger op til en længere indfasning fra 1. januar 2026 til 31. december 2029, så ESAP vil

være fuldt etableret fra og med 2030. ESAP skal finansieres dels af EU-budgettet dels af nationale

myndigheder i Danmark, såsom Finanstilsynet og eventuelt Erhvervsstyrelsen. Nationale myndig-

heder vil skulle indsamle oplysninger og udvikle deres it-systemer til at håndtere de nye opgaver.

Regeringen støtter ESAP. Det er grundlæggende en god idé, der kan bidrage til gennemsigtighed

og adgang til relevante oplysninger om virksomheder på tværs af EU, især hvad angår bæredyg-

tighed, og dermed bidrage til at fremme flere private investeringer i den grønne omstilling. For at

opnå disse fordele og samtidig begrænse byrder og omkostninger for virksomheder og nationale

myndigheder er det vigtigt, at ESAP bygger på eksisterende systemer og fokuserer på information,

som er efterspurgt af investorerne.

Regeringen foreslår følgende forhandlingsoplæg. Regeringen

•

støtter ESAP og lægger samtidig stor vægt på, at fordelene ved ESAP opvejer omkostnin-

ger og byrder for virksomheder og myndigheder.

lægger vægt på klarhed om de tekniske og tilsynsmæssige krav til virksomheder og myn-

digheder i forbindelse med ESAP.

Side 1329

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

•

lægger vægt på, at ESAP bliver et målrettet projekt, og at en eventuel udvidelse sker på

baggrund af en grundig evaluering. Vi vil gerne opnå så mange fordele ved ESAP så hur-

tigt som muligt og lægger samtidig vægt på en realistisk tidsplan med plads til indfasning,

test og evaluering.

lægger vægt på, at indberetning af information fra virksomheder på frivillig basis ud over

den obligatoriske indberetning bliver muligt. Det kan bl.a. være en fordel som SMV (små

og mellemstore virksomheder). Mulighed for frivillig indberetning bør fokusere på rapporte-

ring, der følger eksisterende anerkendte standarder under relevant lovgivning.

•

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, som kan samle bred støtte blandt de andre lande,

og som i tilstrækkeligt omfang imødekommer de danske prioriteter.

Kim Valentin (V):

Vi støtter forhandlingsoplægget. Vi læser os frem til, at der er problemstillinger

med nogle af landene, som måske ikke er lige så langt som Danmark, og vi beder om, at man

presser på for at få så hurtig en indfasning som overhovedet muligt. Det er faktisk en fordel for

danske virksomheder, som kan høste noget lidt hurtigere, end der lige lægges op til.

I det første forslag var næsten alt med

–

det bliver nok noget mindre i kompromiset

–

og indfas-

ningsperioden mellem 2024 og 2026 bliver nok lidt længere i kompromiset. Jo mere, man kan

presse ind i pakken, og jo hurtigere, man kan gøre det, jo bedre. Men det indeholdes fint i forhand-

lingsoplægget.

Dansk Industri synes, at det vil være fornuftigt, hvis vi får en

masse SMV’er med på det,

og det er

jeg yderst enig med dem i.

Endelig vil det være fornuftigt med så få forbehold fra andre lande som muligt.

Søren Søndergaard (EL):

Vi synes også, at forhandlingsoplægget som udgangspunkt er rigtig

fornuftigt.

Da forslaget tager udgangspunkt i artikel 114 om totalharmonisring, vil jeg gerne vide, hvor vidt-

rækkende konsekvenserne er. Der er tale om et nyt register. Betyder det bare, at man ikke kan

lave andet indhold i det register, eller har det konsekvenser for andre eksisterende registre, i for-

hold til hvordan vi kan udvikle dem eller hvilke oplysninger vi kan bede om? Er der noget overspill

til andre danske registre, der ikke har noget at gøre med dette register? Hvad hvis vi f.eks. ønsker

at udvide, hvad vi vil spørge om, eller hvilke oplysninger, vi ønsker, at et af de andre registre skal

indeholde?

Der bliver lettere adgang for investorer til at søge oplysninger om virksomheders bæredygtighed

eller grønne regnskaber. Hvad er kriterierne for de bæredygtighedsoplysninger, som fremgår af

registeret? Vi har tidligere haft en længere diskussion i udvalget om Kommissionens standarder for

grønne obligationer, som inkluderede investeringer i sort gas. Det er ikke vejledning

–

det er vild-

ledning. Derfor er det lidt interessant, hvem der definerer kriterierne for bæredygtighedsoplysnin-

gerne.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Kim Valentin: Vi vil arbejde for ambitiøse løsninger på

ESAP også med hensyn til så hurtig indfasning som muligt. Men det er jo forskelligt, hvor langt lan-

dene er, og hvilket tempo man kan se for sig. Derfor har vi tilkendegivet, hvad der kunne ende med

Side 1330

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

at blive en landingsbane tidsmæssigt, men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser en så hur-

tig tilgang som muligt, og det arbejder vi for. Det kræver bare, at vi kan få andre lande med på det.

I lighed med Kim Valentin ser jeg et stort potentiale i, at små og mellemstore virksomheder, som

ikke er omfattede af lovpligtig rapportering, får mulighed for frivilligt at rapportere til ESAP om bæ-

redygtighed. Det bør ske efter fastlæggelse af de kommende SMV-standarder ved det kommende

direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD) for at sikre ensartet og sammenlignelig informati-

on. Det forslag blev fremsat i april 2022. Jeg deler synspunktet om,

at SMV’er også skal have glæ-

de af de muligheder, der bliver skabt, og jeg ser det som en fælles opgave at prøve at nå det.

Til Søren Søndergaard: Hvad angår de oplysninger om bæredygtighed, der skal indeholdes i

ESAP, er det i første omgang oplysninger om finansielle virksomheders bæredygtighedspolitikker,

integration af politikker i disse virksomheders adfærd og rådgivning til kunder samt information om

finansielle produkter, der markedsføres helt eller delvis, som skal rapporteres af virksomheder i

ESAP. Dernæst vil det også være store finansielle og ikkefinansielle virksomheders rapporteringer

om bæredygtighedsoplysninger efter kommende europæiske standarder, der placeres i ledelses-

beretningen i årsrapporten i henhold til det kommende direktiv om bæredygtighedsrapportering.

Der vil være tale om oplysninger om forretningsmodel, strategi og robusthed i forhold til risici, be-

skrivelse af politikker m.v.

NOT

Vi bliver nok nødt til at svare skriftligt på proces for kriterier og bæredygtighed. Det gælder også

spørgsmålet om, hvorvidt andre registre kan påvirkes af det. Med fuld respekt for de problemstillin-

ger, som Søren Søndergaard rejser, håber jeg ikke, at de to ting skal stå i vejen for, at Enhedsli-

sten kan tilslutte sig forslaget. Jeg hører, at man grundlæggende synes, at det er godt.

Anne Sophie Callesen (RV):

Vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard (EL):

Det er mest af hensyn til fremtiden. Det er et nyt register med hjemmel i

artikel 114, så det er totalharmonisering. Umiddelbart tænker man, at det kun kan betyde noget for,

hvad vi kan kræve i forhold til dette register, og i så fald er der ingen problemer. Vi satser på, at det

er tilfældet, og vi kan støtte forhandlingsoplægget ud fra den præmis. Men det er altid interessant i

artikel 114-sager, om det har nogen utilsigtede konsekvenser. Der er andre registre, hvor vi løben-

de kan udvikle ønsket om at inddrage oplysninger i dem, og derfor er det selvfølgelig et problem,

hvis det får den konsekvens, at vi ikke kan det.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Vi vil stadig gerne svare skriftligt, men den umiddelbare

vurdering er, at det ikke bør have konsekvenser for andre registre. For så vidt angår kriterierne for

bæredygtighed, er det fastlagt i relevante EU-retsakter, f.eks. forordningen om bæredygtighedsre-

laterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den fungerende formand (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 1331

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

2. Nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-revision

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0570 og KOM (2021) 0569

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Økofin skal have en første drøftelse af forslagspakken

med nye EU-indtægter. Pakken lægger op til at indføre nye indtægtskilder baseret på en andel af

indtægterne fra EU’s kvotehandelssystem fra

en nyoprettet CO

-grænsetilpasningsmekanisme og

endelig fra spor 1 fra den endelige aftale om selskabsbeskatning. For de nærmere detaljer i pakken

vil jeg generelt henvise til samlenotatet og den tekniske gennemgang, som blev afholdt for Euro-

paudvalget og Finansudvalget den 11. maj 2022.

MFF-aftalen (den flerårige finansielle ramme) for 2020 forpligter Rådet til at drøfte forslagene

til nye EU-indtægtskilder senest i juni 2022 med et mål om, at de skal kunne træde i kraft i

2023. Der er alene lagt op til en overordnet politisk drøftelse, hvor det franske formandskab

gør status på arbejdet med pakken og den ambitiøse tidslinje. Jeg vil derfor gerne understre-

ge, at der ikke skal træffes beslutninger i Rådet på nuværende tidspunkt.

Vi mangler fortsat svar på mange tekniske spørgsmål, og vi mangler klarhed over de underliggen-

de forslag, der skal danne basis for indtægterne. Det gælder f.eks. revisionen af CO

kvotehandelssystemet, hvor forhandlingerne fortsat er i gang. Der er derfor på nuværende tids-

punkt ikke fuld klarhed over, hvad indtægtsforslagene vil indebære. De foreløbige skøn tyder på, at

indtægtsforslagene isoleret set vil være en statsfinansiel gevinst for Danmark. Vi bliver dog nødt til

at have en nærmere afklaring af forslagene og deres konsekvenser, før vi kan gå ind i en sub-

stansdrøftelse af forslagene.

Hvis der på et tidspunkt bliver enighed om at indføre nye indtægter, er hensigten, at de skal bidra-

ge til EU’s tilbagebetaling af de lån,

som EU optog for at finansiere genopretningsfonden. Det føl-

ger ligeledes af MFF-aftalen, som vi selvfølgelig skal overholde.

Jeg vil i sagens natur holde udvalget løbende orienteret om sagen og forelægge forhandlingsop-

læg i god tid.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1332

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

3. EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 (om minimumsbeskatning)

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Rådsmøde 3855

–

bilag 3 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økonomi og finans

15/3-22)

KOM (2021) 0823 - svar på spm. 3 om opfølgning på svar på spm. 2 af KOM

(2021) 0823 vedr. direktivforslag om en global minimumsskatte-sats for

multinationale koncerner i EU, fra skatteministeren

KOM (2021) 0823 - svar på spm. 2 om, hvorvidt det vil være en fordel for

Danmark, at andelsselskaber undtages regler for minimumsbeskatning ifm.

implementering af OECD-aftalen, fra udenrigsministeren

KOM (2021) 0823 - svar på spm. 1 om oversendelse af uddybende notat, der

redegør for OECD-principaftalens samlede provenuvirkning for Danmark, fra

skatteministeren

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Økofin har i et stykke tid forsøgt at blive enige om forslaget

EU’s gennemførelse af OECD-aftalens

spor 2 om minimumsbeskatning. Der er forsat et ude-

stående, og der er lagt op til en erklæring, som bekræfter

EU’s engagement i det videre arbejde i

OECD’s

spor 1 om delvis omfordeling af beskatningsret. Det vil betyde, at de allerstørste globale

selskaber, herunder i høj grad digitale selskaber, skal betale en del af deres skat der, hvor de har

deres salg. Der er dog et enkelt land, som fastholder ønsket om en tæt sammenhæng mellem de

to spor og lægger vægt på juridisk kobling. Vi må vente og se, i hvilket omfang man kan nå at få

løst den problemstilling.

Søren Søndergaard (EL):

Har ministeren en forventning om, at Polen vil skifte holdning? Hvis mi-

nisteren har den forventning, hvad bygger ministeren så den forventning på?

Kim Valentin (V):

Angående tidsperspektivet har jeg hørt, at man ikke vil nå til enighed i tide til, at

det kan træde i kraft i 2023. Det kan godt betyde, at tallene for Danmark bliver en lille smule ander-

ledes, end vi har estimeret indtil videre. Kunne finansministeren komme ind på det?

Kan ministeren bekræfte, at der er forholdsvis god sammenhæng imellem, hvad USA og EU vil,

men at det er i forhold til andre lande, der er problemer, og det er derfor, det trækker ud?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Søren Søndergaard: Det er min forhåbning, at der kan

opnås enighed. Om den forhåbning veksles til forventning, tror jeg ikke, jeg kan give et bedre svar

på lige nu. Jeg håber det, og det vil være i alles interesse, at vi får det landet, og at Polen, som ind-

til nu har stået hårdt på den juridiske sammenkobling, ændrer sin position på det punkt. Det er for

tidligt at svare på, om det lykkes på det kommende Økofin-rådsmøde.

Til Kim Valentin: Jeg vurderer også, at der er en god dialog mellem EU og USA, men det er rigtigt,

at en række lande er mere tilbageholdende. Det blokerer ikke for, at EU og USA kan tage de skridt,

vi mener måtte være rigtige, men jo flere lande, der kommer med, jo bedre og gerne hurtigere.

Side 1333

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Det er rigtigt, at tidsplanen kan blive udfordret, med streg under »kan«. Det er klart, at jo længere

tid, der går, før man kan blive enige, og før EU er parat til at være enig med sig selv, jo mere udfor-

dret bliver tidsplanen. Hvad det måtte få af betydning for Danmark, må vi se på, hvis den situation

skulle opstå. Helt grundlæggende har vores overslag et lidt længere tidsmæssigt perspektiv. Det er

ikke for at sige, at der ikke kan komme udsving, men i de regnestykker, vi har lagt til grund, har vi

også haft et helhedssyn over en lidt længere periode set med danske briller.

Side 1334

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

4. Revision af Solvens II-direktivet

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0581

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Rådsmøde 3873

–

bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22)

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 6, om forsikringstagerbeskyttelse, fra

finansministeren

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 5, om de regulatoriske krav og systemisk risiko i

forsikrings- og pensionsselskaber, fra finansministeren

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 1, om effekterne i Danmark af Kommissionens

pakke af forslag på forsikringsområdet, fra finansministeren

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 4, om hvorfor de statsfinansielle,

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke er vurderet

endnu, fra finansministeren

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 3, om hvorvidt ministeren vil arbejde for, at

revisionen ikke medfører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de

enkelte lande, fra finansministeren

KOM (2021) 0581 - svar på spm. 2, om hvorvidt ministeren deler bekymringen fra

Forsikring og Pension for, at forslagene vil gøre til lavere afkast for

pensionsopsparere og lavere provenu fra pensionsskatten, fra finansministeren

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Økofin ventes at nå til enighed om et kompromisforslag

om Solvens II-direktivet. Det vil sige reglerne for forsikrings- og pensionssektoren. Kompromisfor-

slaget imødekommer i vid udstrækning danske prioriteter og ligger inden for rammerne af udval-

gets mandat på mødet den 19. maj 2022 forud for Økofin-rådsmødet i maj 2022. Kompromiset kan

således støttes fra dansk side, og der ventes ligeledes støtte fra de øvrige lande. Vi vender tilbage

til udvalget, forud for at Kommissionen vedtager den delegerede Solvens II-forordning, som ud-

mønter vigtige bestemmelser i direktivet. Den udarbejdes af Kommissionen i dialog med EU-

landene.

Kim Valentin (V):

Pensionsselskaberne har fremført, at nogle af kravene vil gøre det en del dyrere

at være kunde hos dem. Hvordan forholder ministeren sig til den del?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Vi kan først vurdere effekterne, når vi har den delegerede

retsakt, som vi vil forelægge for udvalget. Vi er opmærksomme på den problematik, som bliver

rejst, men vi er også nødt til at have det fulde billede.

Hvad angår konsekvenser for danske selskaber, har der ikke været væsentlige ændringer til kom-

promisforslaget, siden det blev forelagt til forhandlingsoplæg, og vi har derfor heller ikke fået mere

viden om de nærmere konsekvenser siden sidste forelæggelse. Når Rådet og Europa-Parlamentet

er blevet enige om et endeligt kompromis, vil Kommissionen vedtage en ændring af den delegere-

de Solvens II-forordning, og det er her, de konkrete bestemmelser i reglerne bliver fastsat. Kom-

missionen vil i forbindelse med vedtagelsen af den delegerede forordning have en dialog med lan-

Side 1335

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

dene, og den delegerede forordning vil gøre det muligt at kortlægge de nærmere økonomiske kon-

sekvenser. I den forbindelse vender regeringen tilbage til udvalget.

5. Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0420, KOM (2021) 0421, KOM (2021) 0423 og KOM (2021) 0422

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EU-note (21)

–

E 4 (EU-note af 26/10-21 om Kommissionens pakke om

bekæmpelse af hvidvask)

Rådsmøde 3835

–

bilag 3 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økofin 7/12-21)

Videokonference 26/7-21

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af uformel vk økofin

26/7-21)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Økofin skal gøre status for arbejdet med hvidvaskpakken

herunder den fælles tilsynsmyndighed, hvor der ventes enighed i Rådet snart. Kompromisforslaget

vurderes i tråd med danske interesser og det mandat, som udvalget gav forud for Økofin i maj

2022, og kompromiset kan således støttes fra dansk side, ligesom der ventes støtte fra de øvrige

lande.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF) og kollektive investeringsinstitutter UCITS)

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0721

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Rådsmøde 3864

–

bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde økofin 5/4-22)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1336

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

UDG

7. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

EU-note (21)

–

E 26 (EU-nyt om EU-sanktioner overfor Rusland, status pr. 7/6-

22)

Videokonference 2/3-22

–

bilag 2 (opfølgning på skriftlig forelæggelse af vk økofin

2/3-22)

Videokonference 2/3-22

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse af vk økofin 2/3-22)

Punktet var udgået.

8. Kommissionens og ECB's rapport om konvergens og udvidelse af euroområdet

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0282 og KOM (2022) 0280

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1337

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

9. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutning vedr. Polens genopretningsplan

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0268

Rådsmøde 3883

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EU-note (21)

–

E 28 (EU-nyt af 8/6-22 om Kommissionens godkendelse af Polens

genopretningsplan)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1338

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

10. Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0600-0627

KOM (2022) 0630, KOM (2022) 0607 og KOM (2022) 0600

Rådsmøde 3883

–

bilag 1 (samlenotat side 50)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Sagen behandles i det fælles samråd med Finansudval-

get, som finder sted efter dette udvalgsmøde.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1349

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Punkt 5. Samråd med finansministeren om Danmarks nationale reformprogram 2022 og

Danmarks konvergensprogram 2022 (enslydende samrådsspørgsmål er stillet på FIU

alm. del - samrådsspørgsmål Z)

KOM (2022) 0607

–

samrådsspørgsmål A

Punktet blev behandlet for lukkede døre

Side 1350

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 563 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg forelægger rådsmødet på vegne af uden-

rigsministeren. Alle punkter forelægges til orientering.

1. Afrikas Horn

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3884

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Første punkt på dagsorden er en drøftelse af

situationen på Afrikas Horn med særligt fokus på Etiopien og Somalia.

Afrikas Horn er i dag en region i dyb krise med konflikter, politisk ustabilitet og alvorlige humanitære

kriser. Især Etiopien og Somalia er ramt af en historisk alvorlig tørke.

Fødevareusikkerheden forværres af den globale forsyningskrise som følge af krigen i Ukraine. FN

vurderer, at op mod 16 mio. mennesker i regionen har brug for fødevareassistance.

Danmark arbejder for at imødegå denne udvikling og for et fredeligt og stabilt Afrikas Horn med

fokus på bl.a. stabilisering, demokrati, menneskerettigheder og klimasikkerhed. Fra dansk side

yder vi kontinuerligt humanitær støtte

–

i 2022 har vi ydet et samlet humanitært bidrag til Hornet på

282,5 mio. kr.

Regionen er samtidig en geopolitisk kampplads, hvor regionale og internationale aktører kæmper

om indflydelse. Svækket multilateralisme og stigende polarisering presser landene i regionen til at

vælge side, i hvad der i stigende grad kan betegnes som en kamp om narrativet. Det giver en

kompleks politisk dynamik.

Konflikten i det nordlige Etiopien

Konflikten har nu stået på siden november 2020 og har sat forholdet mellem Etiopien og de vestli-

ge samarbejdspartnere på hård prøve. EU og ligesindede internationale partnere har lagt pres på

den etiopiske regering ved bl.a. at justere udviklingssamarbejdet, og EU har stoppet budgetstøtten.

Fra dansk side har vi også justeret vores udviklingssamarbejde, hvor fokus nu er på at holde hån-

den under de mange millioner mennesker, som lider.

EU arbejder for at få den etiopiske regering til at levere på tre centrale milepæle: en politisk for-

handlet våbenhvile, fuld og varig humanitær adgang samt retsforfølgelse for menneskerettigheds-

krænkelser. Der har været visse fremskridt fra regeringens side, f.eks. i forhold til humanitær ad-

gang. Men det er vurderingen, at det ikke er nok til at berettige en normalisering af forholdet til re-

geringen.

Fra dansk side håber vi, at de positive tegn fører til konkrete fremskridt, så forholdet til Etiopien kan

normaliseres. Etiopien er vigtig for den samlede stabilitet på Hornet, og det er i vores interesse at

stabilisere landet. På rådsmødet vil Danmark arbejde for, at EU fastholder presset på Etiopien med

Side 1355

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

fokus på fremskridt på de tre milepæle. Men samtidig med en forståelse af, at EU skal forblive en

relevant partner for Etiopien på den lange bane.

Udviklingen i Somalia

Drøftelsen forventes ligeledes at fokusere på udviklingen i Somalia, der har stor indflydelse på sta-

biliteten på Afrikas Horn. Situationen i landet har indtil afslutningen af valgprocessen og valget af ny

præsident i maj 2022 været præget af dyb politisk krise og en forværret sikkerhedssituation.

Valgprocessen har været forsinket i halvandet år på grund af politiske konflikter, men med en fre-

delig magtoverdragelse fremstår Somalia p.t. som en af de få positive historier fra Hornet.

På rådsmødet vil Danmark arbejde for, at EU indtager en større og mere proaktiv politisk rolle i

forhold til Somalia

–

en rolle,

som matcher Danmarks og EU’s udviklingspolitiske

engagement bå-

de i forhold til den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling samt værdipolitisk i forhold til menne-

skerettigheder.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Drøfter man overhovedet vandsituationen og konfliktpotentialet i for-

hold til Nilen og vandforsyningen op til Eritrea og Etiopien?

Hvad angår fødevarer, har vi i hvert fald set, at det ikke kun er energi, der er sikkerhedspolitik. Fø-

devarer er også sikkerhedspolitik, og der skal være en handlingsplan for, hvordan de kan blive fri-

givet. Fødevarerne er selvfølgelig ikke i Mellemøsten, men i Ukraine. Har der været nogen dialog

om at lægge det pres også på Rusland, så man kan få en våbenhvile og få transporteret fødevarer

ud hurtigst muligt? Har der også været dialog om at få de afrikanske lande til at lægge pres på? På

FN’s

Generalforsamling var der jo rigtig mange afrikanske lande, som ikke stemte mod Rusland. Vi

sender selvfølgelig humanitær hjælp, men kornet ligger der, og det kan bruges.

Ulla Tørnæs (V):

Det er rigtig godt, at der lægges op til at fastholde presset på Etiopien, for det er

en rigtig kedelig historie. Etiopien var for ganske få år siden virkelig et af de lande, hvor der var

meget positive fremskridt, og så gik det lynhurtigt meget stærkt ned ad bakke. Jeg tror ovenikøbet,

at præsidenten nåede at få Nobels fredspris undervejs. Derfor er det rigtig kedeligt, at vi har været

nødsaget til at smække kassen i over for Etiopien. Det er godt, at man fastholder presset. Jeg for-

står, at der lægges op til, at man fastholder en indefrysning af den direkte budgetstøtte til Etiopien,

og jeg håber bestemt, at den danske regering bakker op om det.

I tilknytning til Katarina Ammitzbølls glimrende bemærkninger og spørgsmål mener jeg, at FN's

Verdensfødevareprogram (WFP) har sagt, at i størrelsesordenen 250 millioner mennesker risikerer

at blive afhængige af humanitær fødevarehjælp i kølvandet på, at man ikke kan få bl.a. kornet ud af

Ukraine. Det er ud over de 600 millioner, der allerede er afhængige af det. Det er en sikkerhedspo-

litisk udfordring, vi kigger lige ind i, så jeg vil gerne høre et par bemærkninger om det.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Til Katarina Ammitzbøll om spørgsmålet om

vandsituationen: Etiopiens etablering af kæmpedæmningen Grand Ethiopian Renaissance Dam

over Den Blå Nil er fortsat kilde til et anspændt forhold til Egypten. Etiopien fortsætter konstruktio-

nen af dæmningen, der er begyndt at producere strøm i februar 2022, og hen over sommeren ven-

tes også den tredje fase af opfyldningen af vandreservoiret påbegyndt.

Side 1356

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Der er hidtil ikke sket nogen nævneværdige fremskridt i de langvarige forhandlinger om en aftale

mellem Etiopien, Egypten og Sudan, som foregår under ledelse af Den Afrikanske Union (AU).

Etiopien har hidtil været tilbageholdende, men erklærede i maj 2022, at man var villig til at finde en

politisk løsning på uenigheden. Det er endnu uvist, hvornår næste formelle forhandlingsmøde i AU-

regi vil finde sted. Regeringen støtter ligesom EU, FN og USA op om forsøget på at finde en poli-

tisk løsning, for det er potentielt en meget stor kilde til både ustabilitet, men også øvrige følgevirk-

ninger.

Til Ulla Tørnæs: Jeg er meget enig i, at udviklingen i Etiopien er trist. Jeg tror ikke, at det kan be-

skrives på andre måder. Et land, som i virkeligheden var i meget positiv udvikling. Nogle vil gå så

langt som at kalde det et lyspunkt på Afrikas Horn, og det siger alt om, hvor hurtigt det kan gå tilba-

ge i forskellige regioner, hvor ustabiliteten råder. Jeg noterer mig også og erklærer mig enig i, at

regeringen kommer til at fastholde det pres i øvrigt sammen med resten af EU.

Ulla Tørnæs spurgte også, hvad vi konkret kan gøre for at imødegå fødevarekrisen og fødevare-

forsyningskrisen. For det første er det set med regeringens øjne afgørende, at flerstrengede ind-

satser omkring fødevareforsyningssikkerhed bliver løftet bredt og multilateralt. Derfor støtter rege-

ringen også fuldt op om Kommissionens arbejde med det og har også en række prioriteter.

For det første er der indsatser til støtte for Ukraines landbrugsproduktion ved bl.a. at sikre, at nød-

vendige råmaterialer når ud til ukrainske bedrifter, og at transport og oplæringsfaciliteter bliver op-

retholdt. Formålet med det er, at Ukraine skal kunne brødføde sine egne borgere og på sigt gen-

vinde sine eksportmarkeder.

For det andet støtter regeringen også tilsagn fra EU om mindst 2,5 mia. euro i perioden 2021 til

2024 til internationalt samarbejde og støtte med ernæringsmæssigt formål. 1,1 mia. euro planlæg-

ges at gå til en forøgelse af den humanitære bistand til udviklingslande i Nordafrika, Afrika syd for

Sahara og i Mellemøsten, som er særlig sårbare over for stigende priser og fødevareusikkerhed

som følge af krigen i Ukraine. De resterende 1,4 mia. euro vil gå til udviklingsindsatser i ernærings-

relevante sektorer.

For det tredje er der i WTO (Verdenshandelsorganisationen) øget fokus på konsekvenserne for

den globale fødevare- og forsyningssikkerhed. Frem mod WTO's MC12-ministerkonference den

12.-16. juni 2022, altså i disse dage, bliver der bliver drøftet emner som transportrestriktioner,

transparens og offentlige fødevareopkøbsprogrammer. Her arbejder EU for åbne markeder for fø-

de- og landbrugsvarer som fundament for sikring af global fødevareforsyningssikkerhed.

For det fjerde støtter

vi opfordringer til FN’s

Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og land-

brugsmarkedsinformationssystemet (AMIS) om fortsat at støtte politikudformning, partnerskabsop-

bygning samt projekter og programmer, der kan bidrage til at håndtere de grundlæggende årsager

til fattigdom og sult.

Side 1357

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

2. Egypten

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3884

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 667, senest behandlet i

EUU 3/2-17)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Drøftelsen forventes at fokusere dels på kli-

madiplomati og dels på Egyptens fødevareforsyningskrise.

Egypten har påtaget sig værtskabet for COP27-mødet til november 2022. I den forbindelse mødtes

udenrigsministeren med den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry, der var i København til

det forberedende COP27-ministermøde i maj 2022. Fra dansk side opfordrede udenrigsministeren

til at fastholde ambitionsniveauet fra forrige COP-topmøde i Glasgow og understregede vigtighe-

den af, at civilsamfund og medier gives

adgang til COP’en. Dette var vigtigt for udenrigsministeren

at fremhæve i lyset af menneskerettighedssituationen i Egypten, som også blev drøftet på mødet.

På rådsmødet ventes en drøftelse af forventningerne til Egyptens værtskab for COP27, samt hvad

EU kan gøre for at understøtte Egyptens grønne omstilling.

Det andet punkt på rådsdrøftelsen er den fødevareforsyningskrise, som Egypten står over for som

følge af Ruslands krig i Ukraine. De høje fødevarepriser rammer globalt og særlig hårdt i lande

som Egypten, der er verdens største importør af hvede, hvoraf størstedelen kommer fra netop

Rusland og Ukraine. Fødevareforsyningskrisen har i værste fald potentiale til at destabilisere Egyp-

ten. EU har allerede besluttet at igangsætte flere globale tiltag og har besluttet at afsætte 100 mio.

euro til Egypten for at afhjælpe den værste krise. På rådsmødet ventes en drøftelse af muligheden

for at støtte Egypten yderligere.

Regeringen støtter op om EU’s ambitioner om styrkede relationer til landene i det

sydlige nabo-

skab, herunder Egypten. Men vores relationer skal ikke være ukritiske. Vi skal, også gennem EU,

give udtryk for vores bekymringer i forhold til Egypten. Naturligvis om menneskerettighedssituatio-

nen i landet, men vi skal også presse på for egyptisk afstandtagen fra Ruslands invasion i Ukraine.

Under udenrigsministerens møde med udenrigsminister Shoukry i maj 2022 opfordrede han klart til

egyptisk fordømmelse af den illegale russiske angrebskrig i Ukraine. Den opfordring vil vi levere

igen, for at også Egypten bruger sin indflydelse til at bringe krigen til afslutning.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Det er rigtig vigtigt at presse Egypten på, at civilsamfund, medier, jour-

nalister osv. skal have adgang til COP27, som man har gjort. Det er også vigtigt at huske menne-

skerettigheder, men sandelig også etablering af samfundsorganisationer i drøftelser med Egypten.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Helt grundlæggende er det en del af den dan-

ske linje, at vi opfordrer Egypten til at være klar i mælet og også selv lægge pres på Rusland i for-

hold til den generelle diskussion om Ruslands aggression over for Ukraine, men også, at det er

tænkt ind i hele handlingsplanen, at der skal arbejdes hen imod det.

Søren Søndergaard (EL):

Når man læser samlenotatet, får man lidt det indtryk, at det meget

handler om, hvordan vi kan hjælpe Egypten med bl.a. og fødevarekrisen. Men kommissionsfor-

Side 1358

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

mand Ursula von der Leyen er lige nu i Egypten, og hun har for lidt siden udsendt en pressemed-

delelse. Der var ikke noget om krænkelser af menneskerettigheder i Egypten og alt det, men hun

siger: »We want to diversify to trustworthy suppliers. And Egypt is a trustworthy partner.« Hvad er

det, der skal forhandles om på topmødet, hvor Egypten skal supplere os med noget for at afbøde

det, vi ikke får fra Rusland? Er det også den danske regerings opfattelse, at Egyptens regime er en

»trustworthy partner«?

Kim Valentin (V):

Der er ingen tvivl om, at vi skal hjælpe Egypten. Hvis der er en humanitær krise,

hjælper vi selvfølgelig, for

sådan opfører vi os fra EU’s

og Danmarks side. Men det bliver helt afgø-

rende, at vi bliver meget mere aktivistiske i den sammenhæng. For det første er det vigtigt, at vi får

fortalt, hvordan vi rent faktisk gør tingene, altså får forklaret egypterne, at det faktisk er EU, der stil-

ler op og får det kommunikeret ud, så alle egyptere forstår, at vi smider en hel del kroner i at hjælpe

dem. Det synes jeg, at vi glemmer en gang imellem. Men det er endnu vigtigere, at vi forlanger

noget den anden vej, altså de humanitære reformer. Vi skal simpelt hen forlange, at der sker noget

på rettighedsfronten, kvinders rettigheder, lgbti-rettigheder og religiøse mindretals rettigheder. Det

kan vi ikke lade være med at komme ind på. Vi har været alt for passive i fortiden.

Jeg har ikke set det tweet, som Søren Søndergaard tog frem, men det er fuldstændig

–

und-

skyld mig

–

til grin, at man kan skrive sådan noget om et land, der i den grad undertrykker rettighe-

derne for store dele af sin befolkning. Jeg er faktisk lidt overrasket over, at man så ikke i virkelighe-

den hellere holdt sin mund. Men det mener jeg klart, at vi kan gå til bordet med. Det ligger lidt på

linje med kampen for overholdelse af de almindelige rettigheder inden

for EU’s grænser.

Så skal vi

selvfølgelig gøre lige så meget ud af det, når vi tager penge med ud rundt omkring i verden. Det

håber jeg at ministeren kan bekræfte.

Anne Sophie Callesen (RV):

Nu synes jeg måske, at det bliver bare lidt for tykt fra Venstres side.

Jeg er helt enig i,

at det er vigtigt at have en konstruktiv kritisk dialog med Egypten både fra EU’s

og selvfølgelig fra dansk side. Jeg synes, at det samarbejde, som Danmark har gennem det, der

hedder Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP), tidligere Det Arabiske Initiativ og senere

Partnerskab for Dialog og Reform, er vigtigt. Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan Venstre har under-

støttet det i sin seneste regeringsperiode. Men jeg vil egentlig hellere spørge til, hvad regeringen

gør for at understøtte dialogen med de progressive kræfter i Egypten. Vi havde for nylig møde med

en række egyptiske parlamentarikere her i Folketinget. Vi var ikke så mange til stede, dog heldigvis

Bertel Haarder, som gjorde det fint. Det er ikke så relateret til EU, men jeg er nysgerrig på, hvordan

man fra den danske regerings side understøtter Danmarks engagement i at understøtte progressi-

ve kræfter i Egypten. Jeg ser selvfølgelig også se frem til svaret på Søren Søndergaards spørgs-

mål, for det er klart, at EU også skal have den konstruktive og kritiske dialog.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Det var en VK-regering, der startede Dansk-Arabisk Partnerskabspro-

gram, og så vidt jeg ved, var tidligere udenrigsminister Per Stig Møller særdeles aktiv i det, så det

har været en borgerlig regering, der virkelig har lagt pres på det. Men det skal ikke hindre, at der

stadig skal være rigtig meget pres på rettigheder. Overgrebene på og undertrykkelsen af rettighe-

der i Egypten har været langvarig. Da jeg selv arbejdede i Egypten i 1997 til 1999, måtte man ikke

nævne ordet fattigdom, for så var det en kritik af regeringen. Man måtte kun kalde det social udvik-

ling. Menneskerettighedsorganisationer skulle altid have godkendelse af indenrigsministeren til at

oprette en organisation, og det har vist ikke ændret sig stort siden. Hvis de skal være vært for

Side 1359

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

COP27, og de skal have den store bevågenhed, så mener jeg, at der også skal lægges klart pres

på den demokratiske side.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Regeringen er meget enig i, at der selvfølgelig

skal lægges klart pres på Egypten, både forud for COP27 og i det hele taget. Det er et opmærk-

somhedspunkt for regeringen. Jeg var selv engang i en længere periode en del af at forsøge at

hjælpe et socialdemokratisk parti på benene i Egypten lige efter det arabiske forår i regi af DIPD

(Dansk Institut for Partier og Demokrati). Det led skibbrud, ikke så meget, fordi der ikke var grund-

lag for et socialdemokrati i Egypten

–

det tror jeg stadig, at der er

–

men på grund af den politiske

udvikling i landet.

Det er fuldstændig rigtigt, som Katarina Ammitzbøll siger, at Danmarks engagement i den arabiske

del af verden med at fremme demokrati og menneskerettigheder efterhånden har en hel del år på

bagen, og regeringen fortsætter med at prioritere det.

Til Katarina Ammitzbøll, Kim Valentin og Anne Sophie Callesen: I Danmarks bilaterale dialog med

Egypten påtaler vi konsekvent menneskerettighedssituationen i landet. Emnet var senest på dags-

ordenen for udenrigsministerens bilaterale møde med den egyptiske udenrigsminister, Shoukry, da

han besøgte København den 12. maj 2022. Menneskerettigheder rejses også løbende af ambas-

saden i Cairo, i dialogen med de egyptiske myndigheder og med Egyptens nationale menneskeret-

tighedsråd.

Sammen med ligesindede lande og danske diplomater bestræber vi os løbende på at overvære

retssager ved de egyptiske domstole. Siden 2003 har Danmark, som flere nævnte, igennem

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram bl.a. støttet menneskerettigheder, religiøs dialog og uaf-

hængige medier i Egypten, og næste fase af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram 2022-2027 har

menneskerettigheder som et af to prioriteringsområder. Endelig rejser Danmark også løbende be-

kymringer over menneskerettighedssituationen i Egypten i bl.a.

FN’s

Menneskerettighedsråd og i

EU.

Til Søren Søndergaard: Jeg har ikke set von der Leyens tweet, men jeg kan grundlæggende sige,

at menneskerettighedsdagsordenen er et centralt element i relationerne mellem EU og Egypten,

herunder selvfølgelig også de partnerskabsprioriteter,

der er rammesættende for EU’s engagement

i landet. Derudover påtaler EU løbende den bekymrende menneskerettighedssituation i Egypten.

Parallelt med den politiske dialog arbejder EU tæt sammen med egyptiske civilsamfundsorganisa-

tioner for at forbedre menneskerettighedssituationen og styrke det civile råderum i Egypten.

Søren Søndergaard (EL):

Det tror jeg gerne, men ministeren svarede ikke helt på spørgsmålet.

Opfatter den danske regering Egypten som en troværdig samarbejdspartner? Jeg behøver ikke at

nævne, hvad der foregår i Egypten. Hvad er det for energi, der skal diskuteres på topmødet i for-

hold til Europa? »Supplier« betyder vel, at man modtager noget. Hvad er det præcis, man forventer

at kunne modtage af Egypten, som vel skal diskuteres på topmødet? Jeg går selvfølgelig ud fra, at

det er grøn energi.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg har ikke set von der Leyens tweet og er

derfor også dårligt udrustet til at svare på hendes vegne. Det har jeg heller ikke helt stjerner nok på

skulderen til at gøre. Men Egypten er partner med EU på klima og energi. Jeg ved ikke, om det er i

Side 1360

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

den kontekst, det skal læses. Om Egypten er en troværdig partner i bred forstand? Vi har lige i sid-

ste spørgerunde haft en drøftelse af den kritiske menneskerettighedssituation i landet, som EU og

Danmark både påtaler og aktivt engagerer sig i at forsøge at forbedre. Jeg synes, at det siger en

hel del i sig selv, men jeg kan ikke redegøre for, hvad kommissionsformanden måtte have ment

med at være en troværdig partner.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg spurgte også bare om regeringens holdning til, om man opfattede

Egypten som en troværdig partner. Jeg synes jo, at ministeren bare kan sige nej, for det burde ikke

være særlig svært. Så vil man ikke skabe alle de uklarheder.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Helt grundlæggende er Egypten en partner

på klima og energi. På den

korte bane kan Egypten bidrage til at diversificere EU’s gasforsyning og

også reducere afhængighed af russisk gas. Når det er sagt, har vi fra dansk side stået hårdt på, at

eksportsamarbejdet med Egypten om naturgas skal ske inden for rammerne af Parisaftalen, Glas-

gowpagten og EU’s egne reduktionsforpligtelser.

Vi har i øvrigt også en interesse i hele tiden at

holde lande som Egypten til ilden, for så vidt angår vores klimamålsætninger. Men jeg synes, at

menneskerettighedssituationen i landet i sagens natur påberåber, at vi også fra dansk side skal

blive ved med at kritisere og endda kritisere højlydt.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg spørger, fordi vi havde den samme diskussion i 2011 omkring Rus-

land. Efter krigen i Tjetjenien og starten på gassamarbejdet med Rusland så vi nøjagtig den sam-

me holdning fra EU og for den sags skyld også fra Danmark. På trods af voldsom kritik af menne-

skerettighedskrænkelserne i Rusland satte man det andet først og var påpasselig med klart at kriti-

sere Rusland, og jeg synes, at det er et kæmpemæssigt problem. Jeg er ked af, at man ikke har

lært mere i forhold til Egypten. Jeg forstår godt, at Egypten ligger længere væk end Rusland, men

for dem, der bliver udsat for undertrykkelsen i Egypten, er det jo lige slemt.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Helt grundlæggende er det også derfor, den

danske position er, at vi så hurtigt, som det overhovedet muligt kan lade sig gøre, skal gøre os uaf-

hængige af ikke bare russisk gas, men fossile brændsler i det hele taget. Det handler regeringens

oplæg »Danmark kan mere II« om, som bliver forhandlet lige nu. Det er i tillæg til alle de øvrige

beslutninger, der bliver truffet. Vi vil meget gerne så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gø-

re, være uafhængige af forsyning og energiforsyning fra lande, som har tvivlsomme forhold til

menneskerettigheder.

Side 1361

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

3. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3884

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udvik-

lingen frem mod rådsmødet. På nuværende tidspunkt forventes fokus især at være på krigens glo-

bale konsekvenser.

Priserne på fødevarer, gødning og energi er allerede steget markant og rammer særlig hårdt i fatti-

ge og skrøbelige lande. Russisk desinformation bidrager til, at stadig flere tredjelande opfatter de

vestlige sanktioner mod Rusland som den primære årsag til de stigende priser. Dertil kommer, at

mange lande i det globale syd er bekymrede for, at krigen i Ukraine overskygger andre kriser og

konflikter og negativt påvirker verdenssamfundets håndtering af disse.

Det er afgørende, at vi sammen i EU adresserer disse udfordringer. EU er godt i gang med initiati-

ver inden for bl.a. fødevareusikkerhed og russisk desinformation. Der er dog behov for at gøre me-

re og for at strukturere og koordinere de indsatser, der adresserer krigens negative implikationer for

tredjelande.

På rådsmødet vil den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Jo-

sep Borell, derfor præsentere en handlingsplan for EU. Handlingsplanen ventes at være en strate-

gisk ramme for, hvordan EU og medlemslandene kan adressere de globale konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine. Fokus ventes især at være på fødevaresikkerhed, energiforsyning,

makroøkonomiske effekter af krigen samt desinformation, og hvad man kan kalde kampen om det

globale narrativ.

Regeringen støtter udarbejdelsen af en handlingsplan. Det er vigtigt, at vi tager hånd om krigens

globale konsekvenser, som kan resultere i massiv menneskelig lidelse, f.eks. sultkriser, og påvirke

stabiliteten i mange lande. Vi skal tydeligt vise de berørte udviklingslande, at vi tager deres bekym-

ringer og udfordringer alvorligt, og at de fortsat kan regne med støtte fra EU.

Samtidig skal vi formidle et retvisende billede af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

Ud over russiske angreb på en række ukrainske landbrugsproduktionsfaciliteter er eksport af ukra-

inske landbrugsprodukter vanskeliggjort af, at det russiske militær enten har ødelagt eller blokeret

for varetransport ud af de ukrainske havne ved Sortehavet. Det skal frem i lyset.

Det er ligeledes vigtigt at vise, at det ikke er sanktioner, der er skyld i stigende priser på fødevarer

og energi

–

sådan som Rusland har held med at påstå. Vi risikerer at tabe kampen om det globale

narrativ, hvis ikke vi sætter ind med konkret handling. Regeringen vil derfor fortsætte sin aktive ind-

sats for at afdække og imødegå russisk desinformation og arbejde for, at også EU tager en leden-

de og aktiv rolle i dette arbejde.

Vi vil fra dansk side også have opmærksomhed på konkrete indsatser relateret til fødevare- og

energisikkerhed i handlingsplanen. Det ligger i naturlig forlængelse af statsministerens rolle som en

af FN’s Global Champions for globale løsninger på konsekvenserne

af krigen i Ukraine og den

danske profil på grøn energiomstilling.

Side 1362

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Ulla Tørnæs (V):

Nogle af os var i sidste uge på studietur med Europaudvalget til USA, hvor vi

selvfølgelig også drøftede situationen i Ukraine og Ruslands ulovlige invasion. Lægges der op til en

drøftelse om sammenholdet, og hvordan vi i fællesskab sikrer, at vi har Ukraine højt på den inter-

nationale dagsorden? Ministeren talte om det globale narrativ, og jeg er sådan set fuldstændig enig

i, at det er vigtigt, men det er frem for alt vigtigt at sikre, at det er allerøverst på dagsordenen både i

Europa, men også i andre dele af verden.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

I EU-dagsordenen er der stadig væk meget

stor opmærksomhed omkring Ukrainekonflikten. Det er et hovedpunkt på udenrigsministermødet

igen, og der er stadig væk enighed i EU-kredsen på stort set alle punkter. Når det er sagt, deler jeg

grundlæggende også opfattelsen af, at som ugerne og månederne går, er det vigtigere hele tiden

at minde både os selv og vores partnere rundt omkring i Europa om, at vi bliver nødt til at bevare

Ukrainekrisen som et opmærksomhedspunkt øverst på dagsordenen.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1363

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

FO/L

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 563 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Alle punkter forelægges til orientering på veg-

ne af udenrigsministeren. Det er det sidste rådsmøde for almindelige anliggender under fransk

formandskab.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd 23.-24. juni 2022 (udkast til konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3885

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 23-24/6-22

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 23-24/6-22

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Som led i forberedelsen af mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 23.-24. juni 2022 vil der på rådsmødet være en drøftelse af udkast til konklusioner

for topmødet. Topmødet forventes

–

også denne gang

–

at stå i skyggen af Ruslands invasion af

Ukraine, der præger de fleste af emnerne på topmødet.

På nuværende tidspunkt er det forventningen, at mødet starter med en drøftelse af et såkaldt bre-

dere Europa.

Drøftelsen forventes at dreje sig om EU’s relation til sine europæiske partnere, bl.a.

lyset af Ukrainekrigen, der har tydeliggjort vigtigheden af, at vi i EU holder vores europæiske nabo-

er så tæt på os som muligt.

Det giver anledning til at overveje, om der kan etableres nye samarbejdsformer som supple-

ment til det traditionelle udvidelsesspor. I den forbindelse kan den franske præsident, Emmanuel

Macrons, forslag om et nyt europæisk politisk fællesskab blive bragt op. Da både dén og andre

idéer fortsat befinder sig på et meget tidligt stadie, forventes drøftelsen at blive overordnet. Fra

dansk side vil vi gå åbent til diskussionen.

Dernæst vil der være en drøftelse af Ukraine som opfølgning på de seneste drøftelser i Det Euro-

pæiske Råd. Drøftelsen vil derfor kunne fokusere på en bred vifte af emner, f.eks.

EU’s genopret-

ningsstøtte til Ukraine. Fra dansk side bakker vi fuldt op om fortsat støtte til Ukraine, og vi ser lø-

bende på, hvordan vi bedst kan støtte

–

humanitært, finansielt og militært. Men også på det lange

stræk med genopbygningen. Der ligger her en stor opgave foran os i EU, i tæt samarbejde med

internationale partnere.

Et andet vigtigt punkt på dagsordenen vil være Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgninger om

EU-medlemskab. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens udtalelse om de tre landes

ansøgninger, som forventes præsenteret forud for topmødet. Vi har fra dansk side stor sympati for

ikke mindst Ukraines ønske. Ukraine er et europæisk land. Det hører hjemme i Europa og regerin-

gen er klar til at støtte Ukraines bestræbelser på at nærme sig EU endnu mere. Derfor har vi også

støttet, at man hurtigt igangsætter den proces, der er nødvendig for at behandle anmodningen. Det

samme gælder for Georgiens og Moldovas anmodning.

Side 1364

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Dernæst vil der være en bredere drøftelse af den økonomiske situation i Europa. Her er der lagt op

til, at Det Europæiske Råd vedtager de landespecifikke anbefalinger som led i det europæiske se-

mester.

Der er også lagt op til en overordnet drøftelse af Konferencen om Europas fremtid. Jeg forventer

ikke, at man i denne omgang vil gå ned i egentlige drøftelser af substansen i forslagene. Det fran-

ske formandskab og Kommissionen vil præsentere resultatet af konferencen. Drøftelsen vil så fo-

kusere på den videre proces for opfølgningen på konferencen. Det vil jeg vende tilbage til senere i

min forelæggelse.

Endelig vil der være en drøftelse af

EU’s eksterne relationer.

Vi kender endnu ikke det præcise

fokus, der vil afhænge af udviklingen op imod topmødet.

Der er dermed

–

igen

–

lagt op til et topmøde med en særdeles tung og vigtig dagsorden. Fra rege-

ringens side vil vi som altid gå aktivt ind i forhandlingerne og søge at fremme danske interesser

mest muligt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1365

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

2. Konferencen om Europas Fremtid

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0027

Rådsmøde 3885

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg forventer, at man på rådsmødet vil fort-

sætte drøftelsen fra sidste rådsmøde om opfølgning på Konferencen.

Kommissionen fremlægger kort forud for topmødet en meddelelse vedrørende forslagene fra Kon-

ferencen, og Det Europæiske Råd ventes den 23.-24. juni at have en første, overordnet drøftelse

af, hvordan vi skal tilrettelægge Konferencens opfølgning.

Der er altså ikke endnu lagt en fast køreplan i Rådet. Til gengæld bliver det kun stadigt mere syn-

ligt, hvor stort et pres Europa-Parlamentet lægger for at få nedsat et konvent med henblik på at

gennemføre traktatændringer.

Europa-Parlamentet vedtog i sidste uge en resolution, som forsøger at presse på for en beslutning

om et konvent allerede på junimødet i Det Europæiske Råd. Resolutionen indeholder en række

meget vidtgående forslag til elementer i en traktatændringsproces. De handler mest af alt om at

styrke Parlamentets egne beføjelser, herunder ved at styrke Parlamentet markant på budgetområ-

det og ved at give Parlamentet formel lovgivningsmæssig initiativret.

Resolutionen lægger også op til vidtgående forslag om at afskaffe enstemmighed i Rådet på en

lang række områder og

til at udvide EU’s kompetencer inden for f.eks. sundhed, energi og det so-

ciale område.

Det bekræfter kun det indtryk, som regeringen stod tilbage med efter Konferencen: At Parlamentet

–

rent ud sagt

–

kaprede Konferencen for at fremme egne institutionelle ambitioner, når meningen

jo egentlig er, at vi skal fokusere på borgernes forslag, som efter regeringens opfattelse mest af alt

handler om politiske resultater.

Som udenrigsministeren nævnte sidst, er regeringens linje klar. Vi vil arbejde for en seriøs opfølg-

ning på borgernes forslag. Vi vil se grundigt på deres ønsker om politiske resultater, herunder på

vigtige områder som klima, energi og åbenhed.

Til gengæld står vi fast på at lægge afstand til unødvendige institutionelle diskussioner og traktat-

ændringer. Det gør også en lang række andre lande. Det så vi tydeligt med den brede tilslutning til

den dansk-svenske fælles erklæring om Konferencen.

Jeg vil slutte af med et vigtigt budskab: Vi må ikke lade os presse af Parlamentet eller andre, der

forsøger at få os til at drage forhastede og ugennemtænkte konklusioner. Det er useriøst. Og det er

under alle omstændigheder ikke dér, vi skal prioritere vores kræfter i et Europa præget af krig,

energikrise og svimlende prisstigninger, der rammer helt almindelige familier hårdt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1366

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

3. Europæisk Semester 2022

−

Vedtagelse

KOM (2022) 0607 og KOM (2022) 0600

Rådsmøde 3885

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1367

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

4. (Evt.) Kommissionens forslag til forordning om gennemsigtighed og målretning i

forbindelse med politisk reklame

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0731

Rådsmøde 3885

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Rådsmøde 22/3-22

–

bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde almindelige anl.

22/3-22)

KOM (2021) 0731

–

bilag 5 (beslutningsreferat fra EUU-møde 3/6-22 vedr. forslag

til forordning om politisk reklame)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Udenrigsministeren redegjorde for punktet på

udvalgsmødet den 12. maj 2022, da det dengang stod til at skulle på rådsmødet for almindelige

anliggender den 23. maj 2022 til en overordnet, retningsgivende drøftelse. Det blev dog taget af

rådsmødedagsordenen kort inden mødet. Derudover har kulturministeren forelagt sagen til for-

handlingsoplæg den 3. juni 2022. Jeg kan forstå, at udvalget i den forbindelse havde en grundig

drøftelse af forslaget.

Jeg vil derfor holde min præsentation overordnet og fokusere på, hvordan tingene bevæger sig i

forhandlingerne i Bruxelles, og hvad forventningerne er til rådsmødet den 21. juni 2022, hvor for-

mandskabet igen har sat forslaget foreløbigt på dagsordenen.

Denne gang har formandskabet indledningsvis lagt op til at drøfte

–

og eventuelt vedtage

–

en del-

vis generel indstilling vedrørende de første tre kapitler af forslaget. Dog hører det med til historien,

at der på Coreper-mødet sidste onsdag den 8. juni 2022 fra mange medlemslande

–

inklusive

Danmark

–

var modstand mod så ambitiøs en plan.

Der var i EU-kredsen nemlig bred enighed om, at forslaget med fordel kan tygges mere igennem

på teknisk niveau. Det franske formandskab har derfor uformelt oplyst, at de ikke længere på

rådsmødet forventer at drøfte en delvis generel indstilling. Vi afventer dog stadig en officiel udmel-

ding fra formandskabet.

Regeringen forventer derfor nu en overordnet, retningsgivende drøftelse af forslaget som det mest

sandsynlige, selv om det endnu ikke helt kan udelukkes, at der bliver tale om en delvis generel ind-

stilling.

Uanset hvordan drøftelsen ender med at blive tilrettelagt, vil regeringen naturligvis arbejde ud fra

det forhandlingsoplæg, som kulturministeren forelagde udvalget den 3. juni 2022.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1368

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

FO/L

5. Ukraines, Georgiens og Moldovas ansøgninger om optagelse i den Europæiske

Union

−

Forhandlingsoplæg

Rådsmøde 3885

–

bilag 2 (fortroligt supplerende samlenotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1369

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1376

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3881+3882 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelses- og socialdelen) den 16. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 563 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0762

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Medlemslandene har haft mange spørgsmål

til Kommissionens forslag. Derfor har forhandlingerne koncentreret sig om at afklare spørgsmål til

Kommissionen fra medlemslandene.

Fremskridtsrapporten vedrører kun de første to kapitler. De indeholder bl.a. anvendelsesområdet

og den foreslåede formodningsregel.

Jeg har tidligere informeret udvalget om forslaget ved to tekniske gennemgange, og derfor vil jeg

her gøre det kort.

Regeringen støtter formålet med direktivet. Samtidig er vi opmærksomme på, at der er tale om et

omfattende direktiv med mange mulige konsekvenser. De egentlige forhandlinger om teksten vil

først tage fart efter sommerferien under det kommende tjekkiske formandskab. Jeg vil naturligvis

holde udvalget orienteret.

Søren Søndergaard (EL):

Ved den sidste tekniske gennemgang lovede ministeren, at der ville

komme en ny teknisk gennemgang, når der var mere klarhed over nogle af spørgsmålene. Hvor-

dan vurderer ministeren tidshorisonten for det? Jeg forstår, at der i virkeligheden ikke er sket så

meget. Bliver det efter sommerferien?

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Vi holdt den anden tekniske gennemgang af

platformsdirektivet for et par uger siden, hvor både Europaudvalget (EUU), Beskæftigelsesudvalget

(BEU) og europaparlamentarikerne var indkaldt.

Til Søren Søndergaards beroligelse kommer regeringen til at følge det meget tæt, og vi vil fortsætte

med at inddrage Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget, fordi regeringen ligesom med hensyn

til mindstelønssagen synes, at det er en vigtig dagsorden.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, at ministeren sagde, at der stadig var en række

–

jeg hørte

det som en lang række

–

uafklarede spørgsmål, men jeg kan have hørt forkert. Vores udgangs-

punkt var, at der kun skulle tilknyttes ét kriterie til formodningsreglen, men man snakkede om to.

Hvis det bliver besluttet, at der skal være to kriterier, får vi så mulighed for kun at have ét kriterie,

eller skal vi have to?

Side 1377

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Man kan nationalt godt gøre det mere favora-

belt, så det ville være muligt at fastsætte ét kriterium frem for to, hvis man måtte ønske det.

Side 1378

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

2. Det Europæiske Semester

−

Information, politisk debat og vedtagelse

KOM (2022) 0601-0627

KOM (2022) 0600

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 17)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Punktet består denne gang af en politisk de-

bat og to punkter til vedtagelse.

Politisk debat

Det franske EU-formandskab har lagt op til en bred politisk drøftelse om det europæiske semester.

Jeg forventer, at der vil være fokus på fremtiden for semestret, og hvilken rolle EPSCO-rådet skal

spille.

Derudover forventer jeg, at flere medlemsstater vil bruge debatten til at adressere et forslag fra

Belgien og Spanien om at introducere en procedure for sociale ubalancer i semestret.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at forslaget om sociale ubalancer også er på dagsordenen

som et selvstændigt informationspunkt.

Procedure for sociale ubalancer

Forslaget om sociale ubalancer er overordnet blevet udlagt som en parallel til den eksisterende

procedure for makroøkonomiske ubalancer. I virkeligheden vil der dog være stor forskel på de to

procedurer. Mest afgørende vil en procedure for sociale ubalancer ikke være juridisk bindende. Det

vil derfor ikke kræve ny EU-lovgivning.

Grundlæggende tager forslaget udgangspunkt i den sociale resultattavle, der allerede udarbejdes

hvert år som en del af semestret. På baggrund af resultattavlen skal Kommissionen komme med

forslag til, hvilke medlemsstater der har én eller flere sociale ubalancer.

Ifølge forslaget vil forslagene om ubalancer fra Kommissionen herefter skulle drøftes på teknisk

niveau og til sidst tiltrædes af EPSCO-rådet.

Dansk holdning

Fra dansk side finder vi generelt, at de eksisterende instrumenter under semestret allerede udgør

en passende ramme for monitoreringen af beskæftigelses- og socialområdet i EU-landene.

På den baggrund har vi betvivlet merværdien af en procedure for sociale ubalancer, men samtidig

noteret os, at den ikke vil være bindende. Regeringen ønsker derfor ikke at stå i vejen, hvis der er

andre medlemslande, der ønsker at gå videre med forslaget som et frivilligt pilotprojekt.

Landeanbefalinger

Nu til de to punkter til vedtagelse.

EPSCO-rådet skal vedtage de landeanbefalinger, der vedrører beskæftigelse og sociale forhold.

Ligesom i 2020 har Danmark ikke fået en landeanbefaling på hverken beskæftigelses- eller social-

området. Det er jeg selvfølgelig tilfreds med, og regeringen kan støtte vedtagelsen af anbefalinger-

ne.

Side 1379

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen

EPSCO-rådet skal vedtage en udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen. Udtalel-

sen handler om semesterprocessen og gør status over arbejdet i de to komitéer gennem det sene-

ste år. Regeringen vurderer, at udtalelsen giver et retvisende billede og kan derfor støtte udtalel-

sen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Nationale 2030-mål et år efter det sociale topmøde i Porto

−

Politisk debat

KOM (2021) 0102

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 22)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Som jeg orienterede udvalget om den 3.

marts 2022,

har regeringen fastsat tre danske mål som bidrag til at nå EU’s

2030-mål.

Regeringens holdning

Som led i den politiske debat forventer jeg at præsentere de tre danske mål og at dele vores erfa-

ringer med at fastsætte dem.

Derudover forventer jeg, at vi skal drøfte, hvordan der i EU-regi kan følges op på de nationale mål.

Her er det vigtigt at understrege, at hverken EU-målene eller de nationale mål er juridisk bindende.

Derfor vil regeringen bakke op om, at opfølgningen på målene foregår i regi af det europæiske se-

mester, ligesom det var tilfældet med de tidligere 2020-mål.

Ulla Tørnæs (V):

Da ministeren forelagde det, spurgte jeg, hvad Arnepensionen kom til at betyde

for opnåelsen af Danmarks eget fastsatte mål. Hvor langt er vi fra at nå vores eget 2030-mål, altså

omkring 80 pct. beskæftigelse af befolkningen mellem 20 og 64 år?

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Målet baseres på Eurostats (EU’s Statistiske

Kontor) Labour Force Survey (LFS), der i Danmark hedder arbejdskraftundersøgelse. De seneste

tal er fra 2020, hvor Danmark havde en beskæftigelsesfrekvens på 77,8 pct., altså næsten på ni-

veau med EU’s 2030-mål

på 78 pct. Siden da er beskæftigelsen steget betragteligt. Derudover har

regeringen varslet et ambitiøst reformprogram i form af »Danmark kan mere« med en serie af for-

skellige udspil. Regeringen og et flertal af Folketingets partier har desuden indgået den første re-

formaftale i den nye reformkurs. Den aftale skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med

omkring 12.000 fuldtidspersoner i 2030.

Men det er selvfølgelig ikke nok med det. Vi har stadig væk betydelige udfordringer, som vi ger-

ne vil adressere. F.eks. er der for mange unge, som hverken er i uddannelse eller job, og beskæf-

tigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere er stadig relativt lav sammenholdt med

andre på arbejdsmarkedet. Disse problemstillinger taler ind i opnåelsen af 2030-målet.

Side 1380

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

4. Rådshenstilling om individuelle læringskonti

−

Vedtagelse

KOM (2021) 0773

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 27)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Rådshenstillingen er ikke bindende og inde-

holder alene anbefalinger til EU-landene. Henstillingens overordnede formål er at fremme voksnes

deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Konkret opfordres EU-landene til at overveje at indføre

individuelle læringskonti

–

som ét blandt flere midler

–

til at nå det overordnede mål.

Generelt er jeg tilfreds med, at der i kompromisteksten fra formandskabet er opnået større fleksibili-

tet i henstillingen. Det sikrer plads til de eksisterende nationale videre- og efteruddannelses-

modeller og anerkender arbejdsmarkedets parters vigtige rolle på området. Ikke mindst i Danmark,

hvor der på en række områder er aftalt ret til efteruddannelse gennem partssystemet og overens-

komsterne. Endvidere er det positivt, at EU-landene ikke længere

–

som i Kommissionens forslag

–

påføres nye rapporteringsforpligtelser.

Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget til rådshenstilling, som den foreligger i formand-

skabets kompromistekst. I øvrigt forventer jeg, at alle EU-lande vil bakke op om forslaget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Rådshenstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet

−

Vedtagelse

KOM (2021) 0801

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 42)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Henstillingen opfordrer medlemslandene til at

sikre en socialt retfærdig klimaomstilling i landene. Bl.a. opkvalificering, uddannelsestilbud og be-

skæftigelsesindsatser bliver fremhævet som relevante og vigtige værktøjer i den sammenhæng.

Disse områder er et nationalt anliggende for medlemslandene, og henstillingen er ikke juridisk bin-

dende. Men henstillingen sender et positivt politisk signal om, at den grønne omstilling skal være

socialt retfærdig.

I regeringen bakker vi helhjertet op om dette budskab, og derfor støtter vi rådshenstillingen. Vi for-

venter også, at der på rådsmødet vil være et flertal af medlemslande, der støtter henstillingen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1381

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Politisk debat om beskæftigelse af personer med handicap

−

Politisk debat

Rådsmøde 3881+3882

–

bilag 3 (samlenotat side 49)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Det franske formandskab har også lagt op til

en politisk drøftelse af, hvordan vi kan fremme beskæftigelse af personer med handicap. Det er et

vigtigt tema, som optager regeringen. Derfor ser vi positivt på drøftelsen, og vi ser frem til at høre

de andre landes erfaringer på dette område.

Fra dansk side vil vi bl.a. fremhæve vores erfaringer med kompenserende ordninger på området.

Det gælder bl.a. ordninger som fleksjobordningen, støtte til personlig assistance og hjælpemidler

samt fortrinsret og løntilskud til nyuddannede personer med handicap.

Jeg vil også fremhæve arbejdet med den vidensplatform, som regeringen etablerede som led i

satspuljen 2019. Den skal bl.a. afdække, hvilke nye teknologier der kan understøtte beskæftigelsen

for personer med handicap.

Vi vil selvfølgelig også understrege, at løsninger på området skal ske i respekt for national kompe-

tence og forskellige arbejdsmarkedsmodeller.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

UDG

(Evt.) Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

Punktet var udgået.

8. Eventuelt

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1382

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

9. Siden sidst

a) Direktivforslag om mindsteløn

KOM (2020) 0682

EU-note (21)

–

E 27 (EU-nyt af 7/6-22 om foreløbig aftale om mindsteløn)

KOM (2020) 0682

–

bilag 12 (beslutningsreferat fra EUU-møde 18/11-21 vedr,

forslag til direktiv om mindsteløn)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget skal ikke formelt godkendes og til-

trædes på EPSCO-rådsmødet, men først på et kommende ministerrådsmøde.

Det er næppe gået nogens næse forbi her i udvalget, at det franske formandskab og forhandlerne

fra Europa-Parlamentet blev enige om en foreløbig aftale i sidste uge.

Sagen har været behandlet i Coreper i dag. Jeg kan forstå, at et kvalificeret flertal af medlemslande

har sagt god for den aftale, som det franske formandskab har forhandlet på plads. Danmark stemte

nej.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har aldrig ønsket det her direktiv. Derfor er jeg selvfølge-

lig også ærgerlig over, at direktivet ser ud til at blive en realitet.

Jeg har løbende orienteret udvalget om, hvordan regeringen har kæmpet for, at direktivet ikke må

blande sig direkte i grundprincipperne i vores danske model. I den kamp har vi stået sammen med

et stort flertal her i Folketinget, med arbejdsmarkedets parter og med vores svenske venner.

Nu er der så en aftale, og vi er fortsat i gang med at analysere formuleringerne. Helt generelt kan vi

dog konstatere, at nogle af de mest kritiske elementer er fjernet fra teksten

–

bl.a. takket være vo-

res fælles indsats. Og direktivet kommer ikke til at tvinge os til at indføre en lovfastsat mindsteløn i

Danmark. Det er selvfølgelig helt afgørende.

For nuværende er det vores vurdering, at direktivets direkte konsekvenser vil være følgende:

•

Danmark skal rapportere nogle data og informationer om løn og overenskomster til Kom-

missionen.

Danmark vil skulle lave en handlingsplan med henblik på at fremme kollektive forhandlin-

ger, hvis overenskomstdækningen falder til under 80 pct. Hvis det skulle blive aktuelt, vil

arbejdsmarkedets parter selv kunne lave en sådan handlingsplan.

Herudover er der i aftalen kommet ny tekst ind om fremme af kollektive forhandlinger. Det

er vi ved at analysere. Min umiddelbare forventning er dog, at Danmark allerede lever op til

direktivets krav på det område.

•

Måske havde I lejlighed til at følge pressemødet fra Europa-Parlamentet i Strasbourg i sidste uge.

Her sagde en af Europa-Parlamentets forhandlere, Dennis Radtke, at direktivet snarere var en Co-

ca Cola Zero end en rigtig cola. Med dette billede henviste han til, at direktivet aldrig er blevet så

ambitiøst, som Europa-Parlamentet havde håbet på. Det skyldes jo bl.a. en stærk indsats fra flere

lande i Rådet, men også at traktaten trods alt sætter grænser for, hvor langt man kan gå.

Side 1383

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Cola eller ej. Vi kommer

–

som nævnt

–

fortsat til at stemme nej til aftalen, præcis som vi gjorde det

til Rådets generelle indstilling i december 2021. Begge dele på baggrund af det brede mandat fra

Europaudvalget den 18. november 2021. For regeringen er det helt principielt

–

vi mener ikke, at

EU skal regulere spørgsmål om mindsteløn.

Efter Coreper i dag vil aftalen formelt skulle tiltrædes på et kommende ministerrådsmøde. Som

nævnt skal aftalen altså ikke formelt godkendes på morgendagens EPSCO-rådsmøde.

Fra regeringens side vil vi først tage stilling til den videre proces, når vi har haft lejlighed til at analy-

sere den endelige tekst

–

og vi vil selvfølgelig fortsætte den gode dialog med arbejdsmarkedets

parter og Folketinget.

Jeg vil indkalde medlemmerne af Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget til et møde, hvor vi

kan drøfte sagen. I vil høre nærmere fra mit ministerium om praktikken.

Søren Søndergaard (EL):

Det virker, som om alt er skudt lidt til hjørne. Det er interessant at vide,

om man vil rejse en sag ved EU-Domstolen, om man vil stemme imod sammen med Sverige osv.,

når det skal afgøres endeligt. Ministeren vil holde et møde senere for at diskutere de ting, og det er

fint nok.

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Jeg er helt enig

–

der mangler stadig noget

afklaring omkring mindstelønsdirektivet.

b) Direktivforslag om løngennemsigtighed

KOM (2021) 0093

–

bilag 8 (beslutningsreferat fra EUU-møde 25/11-21 vedr.

forslag til direktiv om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde)

KOM (2021) 0093

–

bilag 4 (Kommissionens svar på Folketingets udtalelse)

KOM (2021) 0093

–

bilag 3 (Folketingets udtalelse vedr. forslag til direktiv om

løngennemsigtighed)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Den første trilogforhandling om dette forslag

vil blive afholdt den 30. juni 2022 under fransk formandskab. Derefter planlægger det tjekkiske for-

mandskab alene at afholde et-tre trilogforhandlinger. Det er derfor sandsynligt, at vi skal hen til det

svenske formandskab i 2023, før vi ser en endelig tekst.

Vi vender tilbage til udvalget, når trilogforhandlingen er ved at være færdig, og der skal tages ende-

lig stilling fra dansk side.

Side 1384

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

c) Direktivforslag om kønsbalance i bestyrelser

KOM (2012) 0614

–

bilag 11 (kompromisforslag fra det franske formandskab)

KOM (2012) 0614

–

bilag 10 (Kommissionens svar på Folketingets begrundet

udtalelse)

Rådsmøde 3851

–

bilag 3 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde beskæftigelse

14/3-22)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Forslaget skal ikke formelt godkendes og til-

trædes på EPSCO-rådsmødet, men først på et kommende ministerrådsmøde. Punktet er på

EPSCO-dagsordenen under »Eventuelt« som et informationspunkt på rådsmødet.

Der har været trilogforhandlinger, siden sagen blev drøftet her i udvalget. Der blev den 7. juni 2022

indgået en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Under forhandlingerne er der

bl.a. indgået et kompromis om tidsfristen for efterlevelse af direktivets krav, som er rykket frem med

halvandet år til 30. juni 2026.

Regeringen mener, at kompromisteksten ligger inden for det mandat, som regeringen fik i Euro-

paudvalget den 24. februar 2022. Derfor kan regeringen støtte den indgåede aftale. Sagen er drøf-

tet på Coreper i dag, men jeg er ikke oplyst om udfaldet. Det forlyder dog, at der har været usikker-

hed om, hvorvidt der kan opnås et kvalificeret flertal. Såfremt der

–

til stor overraskelse

–

viser sig

ikke at være et kvalificeret flertal for aftalen, er det uklart, hvad næste skridt vil være.

d) Forordning 883

KOM (2016) 0815

–

bilag 30 (brev om oversendelse af statistik for dagpenge i

2021)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Det franske formandskab vil på rådsmødet

orientere om status på forhandlingerne om revision af forordning 883 om koordinering af sociale

sikringsordninger.

Der har ikke været afholdt trilogforhandlinger under det franske formandskab. Det er derfor usik-

kert, hvornår der kan indgås en endelig aftale.

Indtil da arbejder regeringen for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de danske øn-

sker. Der er dog ingen tvivl om, at det er meget svært.

e) Dom om indeksering af børnepenge

EUU alm. del (20)

–

bilag 37 (notat om intervention i sag om indeksering af

børne- og familieydelser)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Sagen omhandler indeksering af børnepenge

til børn bosat i andre lande.

Side 1385

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 555: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/6-22

39. europaudvalgsmøde 15/6 2022

Jeg orienterede udvalget formelt om sagen i forbindelse med seneste rådsmødeforelæggelse den

3. marts 2022. Jeg nævnte, at det var vores forventning, at dommen vil blive afsagt i løbet af første

halvår 2022. Det kommer til at holde stik.

Dommen afsiges, når jeg og kollegaerne sidder til rådsmøde i morgen. Det vil ske stort set lige på

den anden side af vejen i EU-kvarteret i Luxembourg.

Som jeg nævnte i marts, har generaladvokaten i sagen anbefalet, at Østrig dømmes for at have

overtrådt EU-retten. Det er desværre ikke overraskende. Hvis Østrig skal frikendes, vil det kræve,

at domstolen anlægger en helt ny tolkning i forhold til den gældende forståelse.

Jeg håber til det sidste, at Domstolen er mere lydhør over for vores og Østrigs argumenter og

kommer med en overraskende dom.

Mødet sluttede kl. 16.33.

Side 1386