EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 568
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 31. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 8. maj 2024

Tidspunkt:

kl. 08.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4023

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4023

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat vedr. pkt. 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 507 (kommenteret dagsorden)

Den 7. maj 2024

2. Forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og

nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0229, KOM (2023) 0228, KOM (2023) 0227 og KOM (2023) 0226

KOM (2023) 0226

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0226

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 507 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 781, senest

behandlet i EUU 12/5-23)

3. Gennemgang og fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behandling af B 122 (om at

undersøge EU-rettens overholdelse af grundloven) (DF)

B 122

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

4. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 1 nævnte møde.

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024

1. Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat

(FASTER)

−

Orientering

KOM (2023) 0324

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 90 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

2. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)

−

Orientering

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

3. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0185 og KOM 2024) 193

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Orientering

KOM (2024) 0172

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 66, behandlet i EUU

1/3-24)

5. Aldringsrapporten 2024

−

Orientering

6. Afrapportering fra G20- og IMF-møder 17.-19. april 2024

−

Orientering

7. Rådskonklusioner om finansiel forståelse

−

Orientering

8. Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan

−

- Orientering/ Sagen er ikke på rådsmødet (økonomi og finans) den 14. maj 2024

KOM (2024) 0159

9. Eventuelt

10. Siden sidst

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Dagsordenspunkt 1-2 hører under Økonomiministeriet og Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3-6 og 8 hører under Økonomiministeriet ressort.

Dagsordenspunkt 7 hører under Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet og Børne- og Under-

visningsministeriets ressort.

*Dagsordenspunkter forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

Europaudvalget

Referat af 31

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 8. maj 2024

kl. 08.00

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Tanja Larsson (S), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen

(DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL) og Christian

Friis Bach (RV).

Økonomiminister Stephanie Lose.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4023 (økonomi og finans) den 14. maj 2024

Rådsmøde 4023

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4023

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat vedr. pkt. 2)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 507 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle punkter forelægges til orientering. Med hensyn til sa-

gerne om genopretningsfaciliteten, aldringsrapporten, G20- og IMF-møderne, finansiel forståelse

samt MFA-lån (mikrofinansiel assistance) til Jordan henvises til samlenotatet.

1. Forslag til direktiv om hurtigere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat

(FASTER)

−

Orientering

KOM (2023) 0324

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 90 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin vil muligvis opnå enighed om forslaget om hurti-

gere og mere sikker lempelse af overskydende kildeskat (FASTER). Jeg forelagde forslaget til

mandat her i udvalget den 1. december 2023.

I dag er procedurerne for lempelse af udbytteskat for udenlandske investorer ofte lange og omkost-

ningsfulde. Procedurerne er også forskellige i EU-landene og kan være sårbare over for misbrug

og svig. Forslagets formål er derfor at give udenlandske investorer nemmere og hurtigere adgang

til lempelse af udbytteskat og samtidig sikre transparens og kontrolmuligheder.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Det skal bl.a. sikres ved et nyt system for hurtig refusion og/eller nettoindeholdelse af kildeskat.

Hvis f.eks. Danmark opkræver kildeskat af udbytter på 27 pct., og den udenlandske investor er be-

rettiget til en skat på kun 15 pct., så skal vi enten sikre hurtig refusion af forskellen eller nøjes med

at opkræve en skat på 15 pct. i første omgang.

Herudover skal investorer fremover kun indhente én digital hjemstedserklæring for at dokumentere

deres hjemland i EU. Og der indføres nye indberetningskrav om udbytter for store finansielle for-

midlere, herunder banker.

Regeringen vurderer, at forslaget kan bidrage positivt til en velfungerende kapitalmarkedsunion ved

at skabe bedre vilkår for investorer og fremme investeringer i EU.

Kommissionens forslag indeholdt dog ikke tilstrækkelige muligheder for at sikre mod misbrug og

svig. Danmark har i overensstemmelse med udvalgets mandat arbejdet for, at forslaget sikrer fair

beskatning og forebyggelse af skattesvig. Det nuværende kompromisforslag giver skattemyndighe-

derne bedre tid og muligheder for at kontrollere risikofyldte sager og styrker antimisbrugsreglerne.

Kompromisforslaget er velbalanceret i forhold til afvejningen mellem formålene om at stille investo-

rer bedre end i dag og sikre troværdig kontrol.

Regeringen kan derfor på basis af mandatet fra udvalget støtte et forslag på linje med det seneste

kompromis.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

2. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)

−

Orientering

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin vil måske også kunne opnå enighed om hele eller

dele af lovpakken om moms i den digitale tidsalder. Dette forslag blev også forelagt til mandat her i

udvalget den 1. december 2023.

Formålet med forslaget er at modernisere og digitalisere momssystemet samt håndtere momsud-

fordringer i forbindelse med platformsøkonomien. Forslaget skal reducere administrative byrder og

omkostninger for virksomhederne samt bekæmpe momssvig.

Lovpakken består af tre dele:

•

Digitale rapporteringskrav ved brug af såkaldt e-fakturering.

Nye momsregler for platformsøkonomi, herunder momspligt for korttidsudlejning af feriebo-

liger via platforme som Airbnb.

Én momsregistrering for EU-virksomheder.

Det seneste kompromisforslag fastholder, at EU-landene har fuld fleksibilitet til at beslutte, hvilke

typer af korttidsudlejning der er momspligtige. Al korttidsudlejning, der i dag er momsfritaget i Dan-

mark, vil altså fortsat kunne være momsfritaget. Det gælder således også udlejningen af danske

sommerhuse.

Forslaget om at gøre platforme momsansvarlige får dermed ikke praktisk betydning i Danmark, så

længe korttidsudlejning

–

ligesom personbefordring

–

er momsfritaget. Det er positivt. Vi har fra

dansk side arbejdet for denne vigtige ændring i forhold til Kommissionens forslag på linje med ud-

valgets mandat.

Det er dog muligt, at der ikke vil kunne opnås enighed om forslaget vedrørende platformsøkono-

mien. Det skyldes den foreslåede model med momsansvar for platforme og ikke en modstand mod

fortsat at kunne momsfritage korttidsudlejning. Hvis forslaget vedrørende platformsøkonomien ikke

vedtages, vil vi kunne beholde vores nuværende nationale regler for momsfritagelse.

Digitale rapporteringskrav kan have en positiv effekt på momsprovenuet på grund af øget regelef-

terlevelse og en forbedring af skatteforvaltningens muligheder for effektivt at kontrollere grænse-

overskridende EU-handel. Effekten vurderes desværre at være mindre ved det seneste kompro-

misforslag end Kommissionens forslag, da det begrænser mulighederne for effektive krydstjek af

oplysninger om de enkelte handler. Vi kan stadig støtte kompromiset, selv om vi havde foretrukket

Kommissionens forslag.

Én momsregistrering indebærer, at flere virksomheder kun skal være momsregistreret i ét EU-land

frem for i hvert land, hvor de har salg. Det vil medføre erhvervsøkonomiske lettelser.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Omvendt vil pakken også medføre implementeringsomkostninger for erhvervslivet og betydelige

administrative omkostninger til bl.a. ny it.

Regeringen kan på basis af mandatet fra udvalget støtte en samlet pakke på linje med det seneste

kompromis. Regeringen vil også kunne støtte forslag om digitale rapporteringskrav og forslag om

én momsregistrering, hvis der ikke kan opnås enighed om forslaget om regler for platformsøkono-

mien.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Orientering

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0185 og KOM 2024) 193

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

4. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Orientering

KOM (2024) 0172

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 420 (udvalgsmødereferat side 66, behandlet i EUU

1/3-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofins drøftelse af økonomiske aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine ventes denne gang at fokusere på den nylig fremlagte Ukraineplan. Planen har

et omfattende program for reformer, som skal bidrage til Ukraines genopbygning og modernisering

med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Planen er udarbejdet af den ukrainske regering i

samspil med Kommissionen. Gennemførelsen af planen er en forudsætning for udbetalingen af

EU’s støtte gennem Ukrainefaciliteten.

Forslaget om Rådets formelle godkendelse af Ukraineplanen ventes vedtaget som et A-punkt. Re-

geringen kan støtte forslaget på basis af mandatet fra udvalget af 29. september 2023.

Kommissionen ventes også at give en status på Ukraines økonomiske situation og finansieringsbe-

hov, der på kort sigt er dækket af især IMF-lån,

EU’s Ukrainefacilitet og nu heldigvis også den nylig

vedtagne støtte fra USA.

Drøftelserne kan også komme ind på forslaget om at anvende indtægter fra indefrosne russiske

aktiver til at støtte Ukraine. Regeringen støtter det fremsatte forslag på basis af mandatet forelagt

af udenrigsministeren den 12. april 2024.

Christian Friis Bach (RV):

Vi støtter fortsat de to mandater, selv om det er lidt ærgerligt, at det ene

bliver svagere, og det andet først bliver implementeret senere.

Det er meget vigtigt med den økonomiske støttepakke. Ukraine er dybt afhængige af IMF-lån (Den

Internationale Valutafond). I afrapporteringen fra IMF-mødet i Washington kan vi se, at der ikke

blev enighed om et fælles kommuniké. Er der risiko for, at Rusland og andre lande kan blokere for

IMF, eller vil man kunne fastholde IMF’s stærke rolle

i lånefinansieringen til Ukraine?

Søren Søndergaard (EL):

Vi støtter selvfølgelig, at regeringen støtter Ukrainepakken.

Vi støttede ganske rigtigt mandatet om de ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske

aktiver, men i mandatet lå der også, at der stadig væk foregik undersøgelser om bl.a. dets juridiske

holdbarhed og iværksættelsen af det. Er der kommet et resultat af de undersøgelser?

Så vidt jeg forstår, er de immobiliserede aktiver Centralbanksaktiver. Hvad med andre russiske ak-

tiver? Putin har en konto. Oligarkerne har konti. Folk på sanktionslister har konti. Får man også et

afkast fra dem, som man kan bruge?

Vi hører meget forskelligt om den russiske økonomi. Når vi vurderer sanktionerne, gør vi det ikke

ud fra, hvor glade vi er for at indføre dem, men ud fra deres effekt. I Rusland kan man høre alt fra,

at det aldrig har gået bedre økonomisk, til at det hele vil bryde sammen i morgen. Har ministeren

en bedre viden om situationen? Ministeren behøver ikke underholde med det nu, men det kunne

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

være relevant at tage op på et tidspunkt. Det ville være bekymrende, hvis man ikke ved mere end

de meget forskellige budskaber, der kommer fra aviserne.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach: Under forudsætning af, at der er

opbakning med fuld finansiering fra EU og USA

–

det lyder næsten som en selvfølge, men den se-

neste tid viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet

– så vil IMF’s mandat kunne fastholdes i forhold

til at bidrage i Ukraine.

Til Søren Søndergaard: Langt de fleste aktiver er Centralbankaktiver. Hvad der må være af andre

aktiver, er af begrænset omfang.

Vi støtter forslaget om at anvende de indefrosne russiske aktiver, og man kan godt undersøge mu-

ligheden for at gå videre. Det har vi også tilkendegivet, at vi vil i et tæt samarbejde med G7-part-

nerne. Der har også været rejst forslag om en egentlig konfiskation af aktiverne, men det rejser

nogle principielle og komplicerede spørgsmål. Blandt G7-landene synes der ikke at være konsen-

sus om, hvordan man skal se på det. USA har desuden rejst forslag om at udvikle et finansielt in-

strument, som kunne være baseret på det fremtidige afkast fra de russiske aktiver.

Uanset hvad vil forslagene skulle undersøges grundigt for at kortlægge effekter og konsekven-

ser, herunder eventuelle utilsigtede konsekvenser. De indefrosne aktiver vil

–

selv hvis man ikke

konfiskerer dem

–

ikke kunne frigives til Rusland, før man har styr på krigsskadeerstatning, og

hvad der måtte komme senere. Nu handler det om at få vedtaget forslaget om det aktuelle afkast

af aktiverne, som for langt de flestes vedkommende er Centralbankaktiver. Man måler på dem,

fordi de har noget volumen.

Jeg er på ingen måde ekspert i russisk økonomi, og jeg ved ikke, om vi ligger inde med materiale

af den slags, Søren Søndergaard efterspørger. Overordnet set har Rusland omstillet sig til en

krigsøkonomi. Det vil sige, at der er helt andre dynamikker på spil med de økonomiske kræfter i

forhold til de økonomier, vi plejer at se på. Et samlet billede er jeg ikke i stand til at give her.

5. Aldringsrapporten 2024

−

Orientering

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Afrapportering fra G20- og IMF-møder 17.-19. april 2024

−

Orientering

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men se eventuelt debatten under punkt 4.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

7. Rådskonklusioner om finansiel forståelse

−

Orientering

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Makrofinansiel assistance (MFA) til Jordan

−

Orientering/ Sagen er ikke på rådsmødet (økonomi og finans) den 14. maj 2024

KOM (2024) 0159

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

a) Forslag om transfer pricing og hovedsædebeskatning (HOT)

Punktet er ikke på dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Den 12. december 2023 fremlagde Kommissionen for-

slag om transfer pricing og hovedsædebeskatning (HOT) som led i en pakke om selskabsbeskat-

ning (BEFIT). Det er muligt, at forslagene vil blive forelagt til mandat på et af de kommende møder i

udvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Punkt 2. Forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende

kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

−

Forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0229, KOM (2023) 0228, KOM (2023) 0227 og KOM (2023) 0226

KOM (2023) 0226

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0226

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 507 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 781, senest

behandlet i EUU 12/5-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er et forslag til revision af direktiv om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger

(DGSD).

De gældende rammer blev udviklet efter finanskrisen for at beskytte den finansielle stabilitet, skat-

teyderne og indskyderne, altså almindelige bankkunder, når man krisehåndterer nødlidende kredit-

institutter. Jeg vil herefter fokusere på håndteringen af banker.

Et centralt princip er, at omkostningerne ved krisehåndteringen skal bæres af bankens aktionærer

og kreditorer

–

såkaldt bailin

–

frem for de offentlige finanser

–

bailout. Det svarer til den danske

model for krisehåndtering af banker.

EU-rammerne er grundlæggende sunde. Rammerne bruges i Danmark og gælder også i bankuni-

onen, når dens myndigheder skal krisehåndtere store banker. Erfaringen er dog, at rammerne ikke

så ofte anvendes på små eller mellemstore banker, som håndteres af EU-landenes nationale myn-

digheder og nationale konkursregler, også i bankunionen. Nogle lande håndterer bankkriser ved

brug af offentlige midler inden for statsstøttereglerne.

Kommissionens forslag har til formål, dels at flere små og mellemstore banker i EU skal krisehånd-

teres efter disse regler, dels at øge muligheden for, at nationale indskydergarantiordninger kan bi-

drage til afvikling af nødlidende banker efter disse regler. Forslaget fastholder kravet om, at der

skal gennemføres bailin, hvor aktionærer og andre kreditorer påføres tab. Forslaget fastholder

også, at bailin skal udgøre mindst 8 pct. af bankens balance, før en sektorfinansieret afviklingsfond

kan bidrage med finansiering. Afviklingsmyndighederne fastsætter et såkaldt NEP-krav (nedskriv-

ningsegnede passiver) til bankerne, som skal sikre, at der kan gennemføres bailin. Med andre ord:

Regningen for en bankkrise betales først og i et vist omfang af bankens egne aktionærer og kredi-

torer. Resten betales af afviklingsfonden, der er finansieret af hele den finansielle sektor.

Det nye ved Kommissionens forslag er, at midler fra den nationale indskydergarantiordning, der er

finansieret af den finansielle sektor, inden for visse grænser og betingelser kan tælle med i opfyl-

delsen af bailinkravet på 8 pct.

Det foreslås derfor også at ændre i det såkaldte kreditorhierarki. I dag er det sådan, at indskyder-

garantiordningerne er sidst til at bære tab ved krisehåndtering af en bank. Det nye forslag vil be-

tyde, at indskydergarantiordninger skal bære tab samtidig med alle ikkedækkede indskud, dvs. ind-

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

skud over indskydergarantigrænsen på 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Denne ændring af hierar-

kiet skal netop øge mulighederne for at bruge indskydergarantimidler til at håndtere kriseramte

banker. Det nye forslag ændrer ikke på, at almindelige indskydere er dækket op til grænsen på

100.000 euro.

Forslaget lægger desuden op til harmonisering af dækningen ud over denne grænse, når det gæl-

der såkaldt midlertidigt høje balancer, der bl.a. omfatter provenu fra salg af boliger. Forslaget læg-

ger op til en minimumsdækning på 500.000 euro for de midlertidigt høje balancer. Det er derfor vur-

deringen, at vi kan fastholde dækningsgrænsen på 10 mio. euro i de danske regler. Forslaget læg-

ger dog også op til en regel om, at de midlertidigt høje balancer skal være dækket i en periode på

præcis 6 måneder. Denne dækningsperiode er således kortere i forslaget end i de danske regler,

hvor den er 12 måneder.

Regeringen støtter en revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende banker og indskyder-

garantiordninger, som matcher med den danske model og dens princip om, at regningen for en

bankkrise skal betales af banken selv og dernæst af den øvrige finansielle sektor, og ikke de offent-

lige finanser, dvs. skatteborgerne.

Jeg beder derfor om mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på, at den danske model for håndtering af nødlidende kreditinsti-

tutter generelt kan rummes inden for EU-reglerne og grundlæggende fastholdes. Det inde-

bærer, at de danske myndigheder fortsat kan håndtere nødlidende institutter efter gæl-

dende praksis. Anvendelsesområdet for EU-reglerne bør være bredt, så aktionærer og

kreditorer bærer tab i afviklingssituationer frem for de offentlige finanser. Afviklingsmyndig-

hederne skal fortsat kunne fastsætte NEP-krav ud fra den foretrukne afviklingsstrategi, så

nedskrivningsegnede passiver er først til at dække tab, altså bailin.

lægger stor vægt på ikke at svække det centrale princip i EU-reglerne om bailin af mindst

8 pct. af et nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser, før en sektorfinansie-

ret afviklingsfond og dernæst eventuelle offentlige midler, f.eks. offentlige lån eller garan-

tier, kan bruges til at dække tab i det nødlidende institut inden for rammerne af princippet

om finanspolitisk neutralitet.

lægger samtidig stor vægt på, at en øget mulighed for bidrag fra indskydergarantiordninger

til afvikling og opfyldelse af kravet om bailin på mindst 8 pct. af balancen begrænses på

linje med forslaget og bidrager til at flere nødlidende pengeinstitutter håndteres under

BRRD. Brugen af midler fra indskydergarantiordninger, herunder ændringen af indskyder-

garantiordningens særstilling, bør generelt ikke ske på en måde, som svækker anvendel-

sen af BRRD, eller medfører en generel øget risikotagning i kreditinstitutter.

lægger vægt på, at midlertidigt høje balancer, der bl.a. omfatter provenu fra salg af boliger,

kan være dækket af indskydergaranti op til 10 mio. euro og i en periode på op til 12 måne-

der.

•

Det sidste er en tilføjelse til det, der blev sendt til udvalget tidligere.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

Christian Friis Bach (RV):

Vi bakker op om mandatet. I Danmark har vi et princip om at forsøge at

gå ud over de 8 pct. Det vil sige, at aktionærerne skal dække et højere tab, hvis det kan lade sig

gøre. Kan man med forslagets formuleringer forvente, at aktionærerne vil få et juridisk holdbart ar-

gument for, at man ikke bør gå højere end 8 pct.? Det vil stå i modsætning til dansk praksis med at

gå så højt som muligt. Forventer man, at det vil have effekt på trækket på indskydergarantiordnin-

gerne og på risikoadfærden i bankerne?

Marianne Bigum (SF):

SF støtter forslaget og dets ambition om at sikre finansiel stabilitet og be-

skyttelse, når offentlige finanser indskyder i forbindelse med krisehåndtering af banker og realkre-

ditinstitutter. Det er godt at få fælles klare regler for, hvordan man håndterer sådan noget.

Hvilke konsekvenser vil den potentielt øgede brug af indskydergarantiordningen få for størrelsen af

de finansielle institutioners bidrag til indskydergarantiordningen

–

garantiformuen? Hvorledes vil det

påvirke almindelige indskydere? Kan man forvente f.eks. en lavere indlånsrente?

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Jeg synes også, det er et kompliceret forslag.

Niels Flemming Hansen (KF):

Det Konservative Folkeparti støtter også forslaget.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg ser frem til svaret på Christian Friis Bachs spørgsmål, især det sid-

ste.

Man lægger afgørende vægt på, at den danske model kan indeholdes inden for de nye rammer.

Det er rart, at man en gang imellem lægger afgørende vægt på noget. Det synes jeg jo er vigtigt.

Men er det at lægge afgørende vægt i dette tilfælde ikke ligesom at slå en åben dør ind? Eller er

der noget på spil i forhandlingerne? Er der nogen, der vil sige noget i forhandlingerne, som på no-

gen måde anfægter, at vi skulle kunne fortsætte med den danske model?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er ganske rigtig kompliceret.

Der bliver spurgt, hvad det betyder for Danmarks håndtering, herunder indskydergarantien og mu-

ligheden for at gå højere end de 8 pct. Det er rigtigt, at man lægger op til at kunne fastholde de 8

pct., men der bliver også mulighed for indskydergaranti. Først og fremmest er det vigtigt at sige, at

forslaget ikke stiller krav om at bruge indskydergarantien. Når det bliver bragt på banen, er det

bredt set, fordi man i nogle lande ikke i så høj grad gør brug af bailin, men hellere lader statsfinan-

serne betale for små og mellemstore banker. Her kan det at åbne for indskydergarantifonden være

en måde at sørge for, at flere banker til fælles fordel ender med

at blive håndteret under BRRD’s

regler. Det er det tradeoff, der ligger i det. Men man vil ikke bare kunne bruger indskydergarantien

til det hele. Der skal være grænser og betingelser, som hegner det ind.

For Danmarks vedkommende både kan og vil man stadig væk gå højere end 8 pct. De danske

myndigheder har ikke planer om at bruge den danske indskydergaranti til krisehåndtering af ban-

ker, så for alle praktiske formål er det ikke forventning, at der bliver ændret ved den danske model.

Til Søren Søndergaard: Det er på sin vis hønen eller ægget. Lægger man afgørende vægt, fordi

man regner med, at man kan få det igennem, eller fordi det er vigtigt? I hvert fald må man konsta-

tere, at intet på nuværende tidspunkt tyder på, at Danmark ikke vil kunne bruge de rammer, vi har,

for der bliver ikke krav om at bruge indskydergarantien. Det er blot en mulighed. Vi kan jo ikke vide

med sikkerhed, hvordan forhandlingsmandatet bevæger sig. Den finansielle sektor ser forskellig ud

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 568: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/5-24

31. europaudvalgsmøde 8/5 2024

på tværs af Europa, og en række lande har langt flere små og mellemstore kreditinstitutter, end vi

har i Danmark. Men det er vigtigt for os, og det er derfor, at vi lægger afgørende vægt. Så kan man

jo bare glæde sig over, at forslaget ser ud til at kunne lande inden for det.

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan godt støtte mandatet.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 09.07.

Side 15