Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 573
Offentligt
2880104_0001.png
UKLASSIFICERET
Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del - Bilag 573
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Orientering vedr. justering af bidrag til Frontex
Til orientering har Forsvarskommandoen (FKO) oplyst, at det danske
Fennec-helikopterbidrag, der var planlagt udsendt til Frontex i midten af
juni, forventeligt bliver forsinket eller muligvis helt aflyst.
Forsinkelsen skyldes, at den græske kystvagt ikke har kunnet anvise en
lokalitet med de nødvendige parkerings- og vedligeholdelsesfaciliteter til
helikopteren. Den græske kystvagt arbejder på at løse udfordringen,
men kan ikke give en præcis dato for, hvornår man er klar til at modtage
det danske helikopterbidrag. På et møde den 30. maj anbefalede den
græske kystvagt, at man fra dansk side afventer med at udsende heli-
kopterbidraget, indtil der er klarhed over, hvor bidraget kan placeres.
Såfremt der ikke kan findes en anvendelig lokalitet, er der risiko for, at
bidraget aflyses. Forsvaret forudser under alle omstændigheder, at for-
sinkelsen vil betyde en reduktion af de flyvetimer, bidraget kan nå at
levere, da udsendelsen ikke forlænges i den modsatte ende, idet et andet
land ventes at overtage. Frontex og den græske kystvagt har accepteret
dette uden kritik.
Som jeg tidligere har orienteret Folketinget om, har jeg efter anmodning
fra Frontex godkendt flytningen af det danske patruljebådsbidrag og det
mobile kystovervågningsbidrag fra Joint Operation Poseidon i Græken-
land til Joint Operation Themis i Italien. I forbindelse med et opfølgende
møde med Frontex og de italienske myndigheder har Frontex justeret
deres anmodning til ikke længere at inkludere flytning af kystovervåg-
ningsbidraget. Derfor flyttes patruljebådsbidraget som anmodet til Lam-
pedusa i Italien, mens det mobile kystovervågningsbidrag forbliver i
Symi i Grækenland.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. juni 2024
TINI
2024/005192
804991
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
UKLASSIFICERET