EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 32. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 15. september 2023

Tidspunkt:

kl. 8.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Modtagelse af deputationer fra:

a) Exodraft vedr. forslaget til luftkvalitetsdirektiv

KOM (2022) 0542

Den 14. september 2023

b) Rådet for Grøn omstilling vedr. forslaget til CO2emmissioner for nye, tunge køretøjer

KOM (2023) 0088

2. Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og sikkerhedsstandarder

for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker og om

ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF

Forelæggelse ved indenrigs- og sundhedsministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0338

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0338

–

Bilag 3 (henv. af 12/9-23 fra brancheforeningen for æg- og

sæddonation)

Side 1156

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

4. Forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

(CSA-forslaget)

Forelæggelse ved justitsministeren

−

Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2022) 0209

–

Bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 6 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 4 (henvendelse af 5/9-23 fra IT-Politisk Forening)

EU-note (20211)

–

E 42 (EU-note af 22/9-22)

5. Siden sidst:

a) Tidlig orientering om Kommissionens forslag til forordning om en platform for

strategiske teknologier i Europa

Orientering ved erhvervsministeren

KOM (2023) 0335

6. Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug of fiskeri

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

7. Drøftelse af procedureberetning vedr. prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af

fagudvalg og Europaudvalget

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 724 (udkast til beretning)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 723 (notat om status for arbejdet med ny

procedureberetning)

8. Henvisning af prioriterede forslag til relevante fagudvalg:

a) Forslag til forordning om planter frembragt ved nye genomteknikker

EU-note (20222)

–

E 32 (EU-note af 22/8-23)

KOM (2023) 0411

b) Forslag til direktiv om jordbundsovervågning

KOM (2023) 0416

c) Forslag til forordning om en ramme for åben finans

KOM (2023) 0360

Side 1157

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

d) Forslag til forordning om betalingstjenester

KOM (2023) 0367

e) Forslag til direktiv om betalingstjenester

KOM (2023) 0366

f) Forslag til direktiv om en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler

KOM (2023) 0192

g) Forslag til forordning om EU-procedurer for godkendelse og overvågning af

humanmedicinske lægemidler

KOM (2023) 0193

9. Evaluering af høring om emballageforordningen afholdt 14. september 2023

10. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2 og 6 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 1158

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til

kommenteret dagsorden)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 26-27/10-23

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden til

DER-mødet 26-27/10-23)

2. Lovgivningsmæssig programmering

−

Præsentation/ Politisk drøftelse

Rådsmøde nr. 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3963

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelige anl.

10/7-23)

5. Spansk anmodning om at ændre Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

−

Præsentation/Politisk drøftelse/Vedtagelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

a) Fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029

INL (2021) 2229

b) Mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien (CVM)

c) Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort

Side 1159

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Rådsmøde nr. 3968 (landbrug og fiskeri) den 18. september 2023

1. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem kyststater om

fiskerimuligheder for 2024

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3968

–

Bilag 1 (samlenotat 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 244 FO,

forhandlingsoplæg vedr. kvoter for 2023 forelagt 9/12-22)

2. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2024

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3968

–

Bilag 1 (samlenotat side 7)

3. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3968

–

Bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 676 (udvalgsmødereferat side 1114, senest

behandlet i EUU 23/6-23)

En langsigtet vision for EU’s landdistrikter med fokus

på udformning af fremtidens

landdistrikter i EU

−

Præsentation fra formandskabet og udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0345

Rådsmøde 3968

–

Bilag 1 (samlenotat side 17)

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 2001/110/EF om honning, 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter

bestemt til konsum, 2001/113/EF om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt

til konsum og 2001/114/EF om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet

mælk bestemt til konsum

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september

2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde

KOM (2023) 0201

Rådsmøde 3968

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordmonitorering og

resiliens

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2023) 0416

Rådsmøde 3968

–

Bilag 2 (samlenotat)

7. Eventuelt

Side 1160

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

8. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-5 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort,

hvoraf dagsordenspunkt 4 er delt ressort med Kirkeministeriet. Dagsordenspunkt 6 hører un-

der Miljøministeriets ressort.

Side 1161

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

Europaudvalget

Fortroligt referat af 32

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. september 2023

kl. 8.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-

tin (V), Jan E. Jørgensen (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen

Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bi-

gum (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Søren Søndergaard (EL) og

Christian Friis Bach (RV).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, indenrigs- og sundhedsmi-

nister Sophie Løhde, justitsminister Peter Hummelgaard, erhvervsmi-

nister Morten Bødskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Ja-

cob Jensen, deputation fra Exodraft repræsenteret ved direktør An-

ders Haugaard og deputation fra Rådet for Grøn Omstilling repræ-

senteret ved seniorrådgiver Jeppe Juul og rådgiver Daria Rivin.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputationer fra:

a) Exodraft vedr. forslaget til luftkvalitetsdirektiv

KOM (2022) 0542

Exodraft

Direktør Anders Haugaard

Formanden:

Velkommen til deputationen fra Exodraft, der vil give deres syn på forslaget om revi-

sion af luftkvalitetsdirektivet. Deputationen består af direktør Anders Hougaard.

Anders Haugaard:

Jeg er far til to piger på 3 og 13, og det er mest af alt for deres skyld, det glæ-

der mig at kunne være her i dag, for luftkvalitetsdirektivet handler mest om deres fremtid.

I Exodraft Group ønsker vi at være markedets mest effektive og troværdige optimeringspartner,

som bygger broen til en CO

-neutral fremtid med grønnere energi for alle. Vi producerer i Lange-

skov på Fyn

–

udvalget er velkomment til at kigge forbi

–

og vi leverer globalt. Vi er 160 ansatte,

som siden 1957 har arbejdet med luftteknologi. Kai Hermansen udviklede den første røgsuger i

1957, og siden da har vi produceret ca. 600.000 af dem for at optimere forbrændingen i brænd-

kamre på kedler og brændeovne. Minimering af skorstensbrande var en af de store ting, vi satsede

på dengang. Arbejdet med røggasser har derfor altid været fundamentet i vores forretning. Des-

værre er vi også en del af en industri, som påvirker luftkvaliteten, og luftkvalitet er en enorm synder

Side 1162

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

hvad angår miljø og folkesundhed. 10 pct. af alle kræfttilfælde i Europa skyldes luftforurening. 42

pct. af den partikelforurening skyldes ifølge Rådet for Grøn Omstilling partikeludledning fra brænde-

ovne, og på europæisk plan dør over 300.000 mennesker for tidligt hvert eneste år på grund af par-

tikelforurening.

Udfordringen er, at vi lige nu står midt i en europæisk energikrise og en krise med Ukraine og Rus-

land. Det gør det enormt svært for os at frasige os brændefyring som varmekilde. Der findes 117

millioner brændeovne uden for EU. Cirka to tredjedele af dem findes i Østeuropa, og ifølge en rap-

port fra Rambøll opvarmes en tredjedel af private boliger i Østeuropa med brændeovne eller mas-

seovne. Uanset hvor gerne vi vil, kan vi ikke begrænse den partikelforurening, som rejser hen over

grænserne. Vi kan ikke bygge en høj nok mur til at stoppe det fra at komme herop, og i Danmark er

75 pct. af partikelforureningen noget, der blæser ind over grænserne. Så vi kan godt lave national

lovgivning, men hvis ikke vi forholder os til det på europæisk plan, får vi ikke løst partikelforure-

ningsudfordringen i Danmark, og derfor er det så vigtigt, hvordan vi håndterer luftkvalitetsdirektivet.

Heldigvis findes der en teknologisk løsning. Vi har brugt 15 år på at forske i, hvordan partikler ud-

vikler sig inde i en brændeovn og op igennem en skorsten, hvordan de fortættes, og hvor meget

der kommer ud af det. Vi har afsøgt alle mulige teknologiske spor for at finde den rigtige løsning, og

de seneste 3 år har vi produceret og leveret et partikelfilter til montering på en skorsten, der fjerner

95 pct. af antallet af partikler og 70 pct. af den samlede partikelmasse, når vi fortætter massen.

Filteret har en ladning på 30.000 volt, og når partiklerne kommer op igennem skorstenen, bliver de

ladet og skubber sig ud og sætter sig på nettet ude i siden. Når ilt og temperatur er rigtig, brænder

partiklerne af og bliver så små og fine, at de helt opløses. Ellers ryster vi gitteret, så de falder ned i

brændkammeret igen, og så kører cyklussen igen, indtil vi har renset. Filteret giver os en mulighed

for med udvalgets opbakning at arbejde med energi- og forsyningssikkerhed, uden at vi behøver at

forbyde brændefyring. Det giver os mulighed for at forbedre folkesundheden, sikre bæredygtighed,

skabe danske arbejdspladser og skabe dansk eksport.

Vores løsningsforslag er, at vi bruger eksisterende teknologiske løsninger, øger finansieringen til

den grønne omstilling og hæver standarderne for luftkvaliteten. Vi behøver ikke at skifte brænde-

ovne ud

–

der er allerede brugt CO

på at tilvejebringe dem

–

vi kan sætte et filter på i stedet for.

Det er en langt bedre løsning for miljø, klima og sundhed, og det fjerner langt flere partikler end at

skifte til en ny brændeovn. Men det kræver, at vi strammer reglerne, eller at vi øger finansieringen

til det, præcis som vi har gjort med f.eks. biler, skibe, kraftværker og fly. Aalborg har f.eks. indført,

at man ikke kan køre i en gammel dieselbil inde i Aalborg fra 1. oktober, hvis ikke den har partikel-

filter på. Lad os bruge miljøzonereguleringen til at gøre noget tilsvarende. Det er dog ikke temaet i

dag

–

det er luftkvalitetsdirektivet.

Jeg har over det sidste år været i dialog med en række af de danske mep’er. Europa-Parlamentet

vedtog den 13. september 2023 deres position med hensyn til luftkvalitetsdirektivet. Det er et ambi-

tiøst oplæg, som sigter imod en alignment med WHO’s

retningslinjer. På baggrund af nogle af

mep’ernes input har det også inkluderet den bedste tilgængelige teknologi, og jeg synes, at det er

enormt vigtigt, at vi fra dansk side arbejder for, at der ikke sker en udvanding af den retning, det har

nu. Jeg er bl.a. bekymret for, at man i Europa-Parlamentet er endt med at lægge op til, at align-

mentdatoen rykkes fra 2030 til 2035, og hvad det gør det ved implementeringshastigheden. Det

Side 1163

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

synes jeg også, at man fra dansk side bør kigge på. Det kan godt være, at man ikke skal lægge op

til fuld alignment i 2030, men man skal så i hvert fald sætte grænselinjer tidligere, så vi sikrer, at ud-

viklingen kommer i gang.

Processen kører lige nu. Europa-Parlamentet har vedtaget deres position, og på et tidspunkt skal

udvalget give ministeren mandat. Derefter skal Rådet have deres position klar i løbet af efteråret,

og så er der forventeligt trilogforhandlinger i starten af 2024.

Kim Valentin:

Jeg har brændeovn i mit sommerhus, og hver gang jeg lægger træ ind i den, får jeg

dårlig samvittighed, fordi det sviner. Der må være en bedre måde for fremtiden. Det er der nok

også rigtig mange i Østeuropa, som tænker, og derfor planlægger vi at hjælpe dem ekstra meget

med at gå over til andre varme- og energikilder. Der er afsat penge til at hjælpe dem med det i hø-

jere grad end andre. Det positive i det er, at man kan komme relativt langt med relativt få investe-

ringer, hvis man går fra en brændeovn og over til en meget bedre varmekilde. Der er trods alt en

hel del lavthængende frugter, som vi kan tage i brug for at nå vores klimamål. Er det rigtigt forstået,

at vi går langsommere hen imod et mere klimarigtigt regime hvis 2030 ændres til 2035?

Karin Liltorp:

Tak for at gøre os opmærksom på, at man faktisk kan gøre en masse ved luftforure-

ningsproblemet. Jeg forestiller mig, at Exodrafts tanke er, at alle brændeovnsproducenter får et

krav om, at der skal være partikelfilter på brændeovne, før man får lov at tage dem i brug. Jeg har

også brændeovn i mit sommerhus, og vi får ikke udfaset 117 millioner brændeovne lige med det

samme. Den hygge, man får ved brændeovnen, er jo helt fantastisk, og hvis man kun bruger af-

faldstræ, er det forhåbentlig ikke lige så slemt. Jeg går ikke ud fra, at Exodraft kan levere 117 millio-

ner partikelrensere inden for kort tid. Hvad er egentlig overhovedet realistisk? Er der mange kon-

kurrenter? Hvad vil det betyde for hele markedet? Kan det lade sig gøre?

Alex Ahrendtsen:

Det er forbilledligt arbejde, I har leveret. Det er længe siden, jeg har set noget

så konstruktivt med forståelse for den politiske proces både i Europa og i Danmark. Hvad koster

partikelrenseren og hvad med vedligeholdelse og udskiftning af filter? Det spiller vel også en rolle,

hvis man skal udbrede det til Østeuropa, hvor midlerne måske ikke er så store som i Danmark.

Christian Friis Bach:

Hvad er det samlede energitab

–

hvor meget strøm bruger filteret? Mister

man en stor del af den energi, man kommer ind i form af brænde? Er der eksisterende brænde-

ovne, som den er monteret i på forhånd? Desuden vil jeg gerne opfordre jer til at præsentere det

for de mange tekniske grupper, der arbejder under konventionen for langtransporteret grænseover-

skridende luftforurening (LRTAP-konventionen)

–

jeg kan sagtens formidle kontakten.

Søren Søndergaard:

Har I været i kontakt med ministeriet, og hvad er deres reaktion på jeres for-

slag?

Anders Haugaard:

Til Kim Valentin: Europa-Parlamentets position er i det endelig udkast blevet til

2035, og jeg synes, at vi fra dansk side skal støtte Kommissionens udkast, som var 2030.

Til Karin Liltorp: Det kræver bestemt en enorm opskalering af kapacitet, hvis vi skal kunne produ-

cere så mange. Vi er fem producenter på europæisk plan, som producerer elektrostatfiltre, men i

forskellige afskygninger, så vi er ikke alene om det. I Tyskland er der indtil nu cirka 30.000 filtre til

pillekedler, så der er man ret langt med at komme med krav om elektrostatfiltre på kedelmarkedet.

Side 1164

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Flere spørger til prisen, og den er lige nu 14.000 kr.

–

det modsvarer nogenlunde installation af par-

tikelfilter på en bil. Vi har et mål om at få det ned på 7.500 kr., og det kræver helt klart volumen især

for elektronikdelen at bringe prisen derned, men vi mener bestemt, at det er realistisk. Vi arbejder

sammen med en del skorstensproducenter om at gøre dem til partnere på udformning, for de er

gode til at producere rør på skorstene, og så kan vi stå for teknologien indeni, så vi kan bringe pri-

sen ned.

Til Alex Ahrendtsen: Filteret er selvrensende, men det skal serviceres en gang om året. Vi er i dia-

log med skorstensforeningen om, hvorvidt det kan blive en del af deres årlige eftersyn, og ellers fin-

der vi en anden løsning på det de steder, hvor de ikke kan komme på taget. Vi arbejder også med

en udgave, som kan sænkes ned i en skorsten, og vi arbejder med en, som kan bygges ind i skor-

stenen og dermed kan sættes længere nede, så det er lettere at komme til at servicere den.

Til Christian Friis Bach: Den svenske brændeovnsproducent Contura har netop lanceret en ovn

med et indbygget partikelfilter, og vi har rakt ud til en række andre brændeovnsproducenter for at

undersøge muligheden for at indgå et samarbejde. Dermed kan vi kombinere vores teknologi med

deres, så vi får det bedste ud af de nye rentbrændende ovne med automatisk luftstyring og optime-

rede brændkamre

–

nogle af dem med katalysator. Når det bliver sammenbygget med en filtertek-

nologi, får vi optimal rensning ud af det.

Vi har deltaget i Kommissionens cleantechgruppe, men ikke noget under FN. Vi vil meget gerne

have formidlet kontakt til de foreslåede grupper.

Til Søren Søndergaard: Vi har både haft grupper fra ministeriet og styrelsen på besøg i Langeskov,

og i forrige uge var jeg til en fagworkshop om mulige tiltag for at implementere lovgivning om parti-

keludledning. Det var foranlediget af Miljøstyrelsen og med deltagelse af brændeovnsproducenter,

miljøorganisationer og kommuner. Arbejdet pågår de næste 2 måneder, og så mødes vi til endnu

en fagworkshop. Derefter afrapporterer den, der er blevet opdragsgiver, med en analyse af det i

slutningen af året.

b) Rådet for Grøn omstilling vedr. forslaget til CO2emmissioner for nye, tunge

køretøjer

KOM (2023) 0088

Rådet for Grøn Omstilling

Seniorrådgiver Jeppe Juul

Rådgiver Daria Rivin

Formanden:

Velkommen til Rådet for Grøn Omstilling, der vil give deres syn på forslaget om CO

emissioner for nye og tunge køretøjer. Deputationen består af seniorrådgiver Jeppe Juul og rådgi-

ver Daria Rivin.

Jeppe Juul:

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsoplæg i Euro-

paudvalget. Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder med grøn

Side 1165

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

omstilling af transporten i samarbejde med vores europæiske organisation Transport & Environ-

ment. Derfor kan vi arbejde ret kvalificeret med reguleringerne både på nationalt og på EU-niveau.

Et af de sidste store klimainitiativer i denne valgperiode er forslaget til CO

-emissioner for nye,

tunge køretøjer. Det lyder frygteligt kedeligt, men det handler om regulering af 6 pct. af EU’s CO

udslip. Hvert 16. ton CO

kommer fra det område, der reguleres her, og man kan slukke for det

med denne regulering. Derudover er det vigtigt, fordi lastbiler og busser står for 27 pct. af vejtrans-

portens CO

-udledninger, selv om de kun står for 2 pct. af de køretøjer, vi faktisk ser på vejene.

Samtidig er det en sektor, som forventes at stige

–

busserne med 10 pct. og lastbilerne med 40 pct.

frem mod 2050. Derfor er der virkelig brug for en fælles europæisk regulering på området, så ud-

ledningerne kan nedbringes.

Transportsektoren er også et af de områder, vi har sværest ved at omstille i det hele taget, og i

mange år har de fleste af os nok troet, at vi aldrig ville komme i gang med lastbilerne, men vi er for

alvor i gang med denne revision af CO

-kravene. Formår vi at gøre det ambitiøst, går det godt, for-

mår vi

ikke at gøre det ambitiøst, risikerer vi at få nogle seriøse problemer med både EU’s og Dan-

marks klimamål, fordi køretøjerne kører så længe på vejene, at de kan blive en møllesten om hal-

sen på den grønne omstilling sammen med personbilerne.

Med den eksisterende regulering vil CO

-emissionen stige med 18 pct., når man sammenligner

1990 med 2050. Med Kommissionens forslag kommer vi ikke ned omkring 0 inden 2050, og derfor

lægger vi i vores forslag ekstra ambitioner ind, som får os ned omkring 0 i 2050.

Vi har også brug for CO

-krav, fordi det europæiske lederskab inden for grøn industripolitik også

sættes på spil med reguleringen. Derfor har Danmark sammen med en lang række andre lande

skrevet under på et Memorandum of Understanding i FN-regi sammen med bl.a. USA om, at vi i

2040 kun skal have nulemissionslastbiler. Desværre lever Kommissionens forslag ikke op til det. Til

gengæld har USA indført IRA (The U.S. Inflation Reduction Act), som giver 1 mia. dollar til ellastbi-

ler, og det betyder desværre, at store dele af forsyningskæden og projekter overvejer at flytte til

USA i stedet for Europa, fordi der simpelt hen bare sker mere der, og det er mere økonomisk at-

traktivt. Igen modsat Kommissionen foreslår Californien også et fuldstændigt nulemissionsmål i

2040, og det har stor betydning for mange andre stater i USA. Derfor mindsker vi investeringer og

mister innovation i Europa til skade for Europas konkurrenceevne, hvis ikke vi strammer kravene

yderligere end det, Kommissionen har foreslået.

I Europa har 1,3 pct. af nysalget været elektriske lastbiler i første halvår. I Danmark har det de før-

ste 8 måneder været over 6 pct., så det er betydelig bedre. Lastbilproducenternes forventer, at de

kommer til at sælge 10-15 pct. om halvandet års tid i 2025 i Danmark. På den måde ser det rimelig

fornuftigt ud.

50 pct. af al kørsel kan omstilles til el i dag ud fra den rækkevidde, som eksisterende ellastbiler har.

Forventningerne til udviklingen for ellastbiler er ifølge regeringens klimafremskrivning ikke super

høje. Man forventer først, at det begynder at starte lige så stille i 2028, men salgstallene fra i år vi-

ser, at vi allerede er 5-6 år forud for udviklingen, som den forventes i klimafremskrivningen.

De økonomiske analyser, vi har fået udarbejdet af uafhængige konsulentfirmaer, viser, at langt de

fleste lastbiler vil kunne omstilles og samlet set være billigere end diesellastbiler til almindelig kørsel

Side 1166

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

efter 2030. Men der er altid nogle specialkøretøjer, som gør tingene lidt mere komplicerede. Nu

kommer det til at lyde, som om omstillingen til ellastbiler kommer til at ske helt af sig selv, og f.eks.

kunne nogen i Finansministeriet måske godt komme med den pointe, men sandheden er, at det

her er det tekniske teoretiske potentiale. Lastbilproducenterne har nogle gange andre interesser

end bare at sælge det, vi andre har lyst til, fordi deres business case er bygget op omkring en

avancestruktur, hvor de tjener de fleste af deres penge på eftermarked. Det er ikke naturligt for

dem, at de kommer til at tjene lige så mange penge på en ellastbil. Derfor er det helt afgørende, at

vi får en regulering, som sikrer, at producenterne udvikler lastbiler, sælger dem og får dem billig-

gjort, så vi kan nå vores klimamål.

Daria Rivin:

Kommissionen foreslår at hæve 2030-målet fra 30 pct. til 45 pct. samt et yderligere

mål i 2035 og 2040 på henholdsvis 65 og 90 pct. CO

-kravene er det vigtigste element i regulerin-

gen, for de bestemmer hastigheden for omstillingen, og det er også det, der gør, at lastbilproducen-

terne faktisk producerer og udvikler nulemissionskøretøjer. Derfor er det virkelig vigtigt, hvor høje

målsætningerne er i reguleringen.

Tunge lastbiler er allerede omfattet af reguleringen, men Kommissionen foreslår, at også de mindre

lastbiler samt busser bliver omfattet. Der bliver ikke talt så meget om bl.a. skraldebiler og små last-

biler, hvoraf rigtig mange faktisk kører elektrisk i dag. Vi anbefaler, at alle kategorier skal tælles

med. Kravene vil også betyde, at køretøjerne bliver produceret og udviklet. Der er især et problem

med de små lastbiler, fordi de falder mellem to kategorier, idet der også er CO

-krav til lette køretø-

jer, men der tæller de heller ikke med.

I den virkelige verden defineres et nulemissionskøretøj som et køretøj uden udstødningsrør eller

nogen form for udledning. Men der er også en teknisk definition i reguleringen, og her foreslår

Kommissionen at forhøje den nuværende definition med en faktor 100. Det vil betyde, at man vil

kunne bruge bl.a. diesel og brint i en forbrændingsmotor, og derfor vil udledningerne være markant

højere og på ingen måde nulemission. Vi foreslår derfor, at Danmark arbejder for at bibeholde en

definition så tæt på den nuværende som muligt, så det ikke inkluderer køretøjer, der har høj af-

brænding af fossile brændstoffer.

Det er meget vigtigt, at man ikke tæller brændstofkreditering med, hvilket Kommissionen også har

anbefalet. Det vil gøre det omkring 50 pct. dyrere for vognmænd og betyde tre gange højere klima-

belastning. Det er fuldstændig meningsløst at tælle det med for de tunge køretøjer, ligesom det

også var det for lette køretøjer.

Vi er sammen med nogle af de største danske og globale virksomheder kommet med nogle anbe-

falinger om et 65-procentsreduktionsmål i 2030 og et 100-procentsreduktionsmål i 2035. Det er et

ønske om og et behov for en fælles ambitiøs europæisk regulering, fordi det er med til at sætte ha-

stigheden for, hvad producenterne kan tilbyde deres kunder af grønne alternativer, og det vil også

hurtigere gøre det billigere for dem. Kommissionens forslag er 30 pct. lavere, end hvad lastbilpro-

ducenterne selv har af forventninger til, hvad de kommer til at sælge af nulemissionsløsninger i

2030.

Overordnet er vores anbefalinger:

•

Et 100-procentsreduktionsmål i 2035

–

eller i hvert fald så tæt på 2035 som muligt.

Side 1167

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

•

At målet for 2030 skærpes fra 45 til 65 pct.

At alle kategorier af køretøjer omfattes.

Vi anbefaler på det kraftigste, at brændstofkreditering holdes uden for reguleringen.

Jeppe Juul:

Der er rigtig meget på spil. Danmark har indtil videre spillet en meget væsentlig rolle i

arbejdet i Rådet og har ledet den gruppe af lande, som vil gøre det meget progressivt. Vi håber

meget, at forhandlingsoplægget vil understøtte, at Danmark fortsat kan spille en meget aktiv rolle i

Rådet og sørge for, at det bliver så ambitiøst som muligt, så vi kan nå vores klimamål og gøre det

nemmere for vognmændene at omstille.

Formanden:

Tak for det. Vi har desværre ikke tid til spørgsmål i dag. Jeg har tre spørgere på li-

sten, som vi opsummerer under »Eventuelt« og sender over til ministeren.

Side 1168

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3969 (almindelige anliggender) den 19. september 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023 (udkast til

kommenteret dagsorden)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 26-27/10-23

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden til

DER-mødet 26-27/10-23)

Udenrigsministeren:

Da der stadig er et stykke tid til topmødet, forventer jeg, at flere af sagerne

vil udvikle sig. Der forventes først og fremmest endnu en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Jeg

forventer, at der vil være fokus på

EU’s arbejde med at sikre fortsat militær, humanitær og finansiel

støtte til Ukraine samt vores indsats for at sikre bredere global opbakning til den ukrainske fredsfor-

mel.

Herudover forventes en drøftelse af Kommissionens forslag til en revision af EU’s

flerårige finan-

sielle ramme, som lægger op til 100 mia. euro i nye midler, herunder en Ukrainefacilitet på 50 mia.

euro.

Dertil forventes en drøftelse af EU’s konkurrenceevne. Fokus vil være på industripolitik og energi.

Der forventes også en strategisk

drøftelse af den eksterne dimension af EU’s migrationspolitik med

særligt fokus på samarbejde med tredjelande.

Desuden vil stats- og regeringscheferne gøre status over forberedelserne til COP28-klimakonfe-

rencen i Dubai. Det er forventningen, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterret-

ning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i Det Euro-

pæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet den 24. oktober.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1169

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

2. Lovgivningsmæssig programmering

−

Præsentation/ Politisk drøftelse

Rådsmøde nr. 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Christian Friis Bach:

Jeg kan læse, at regeringen vil tage stilling til de lovforslag, der kommer. Har

regeringen ikke selv nogen bud? Man kunne f.eks. godt være ambitiøs på klimaområdet og for-

søge at få noget ind i det lovmæssige program fra EU.

Udenrigsministeren:

Der er primært tale om en kalenderøvelse, hvor de forskellige EU-institutio-

ner i fællesskab lægger planer for lovgivningsarbejdet og forsøger at skabe en struktur omkring

det. Vi har selvfølgelig klare prioriteter for, hvor EU skal hen, og det næste tidspunkt, der er mulig-

hed for at trykke på, er, når en ny Kommission tiltræder, og det er der ikke så længe til. Det tager vi

i øvrigt implicit hul på allerede i eftermiddag, når vi har sættemøde om en ny europapolitisk aftale.

Det er bl.a. der, vi i fællesskab har mulighed for at definere, hvad de danske forventninger er til Eu-

ropa de kommende år. Det bliver en meget stor diskussion at tage op her.

Side 1170

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sin fjerde år-

lige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2023. Rapporten kortlægger retsstatsudviklingen i

medlemslandene og på tværs af EU på fire områder: retssystemet, antikorruption, mediepluralisme

og andre institutionelle spørgsmål.

Igen i år kommer Kommissionen med konkrete, landespecifikke anbefalinger til de enkelte med-

lemslande. Som noget nyt indeholder rapporten i år også Kommissionens vurdering af, om med-

lemslandene har gjort fremskridt på sidste års anbefalinger.

Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen

på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens kapitel om den generelle udvikling i

EU.

Den horisontale drøftelse bliver ligesom tidligere år fulgt op af landespecifikke drøftelser på det næ-

ste rådsmøde i oktober. Her vil Danmark sammen med Tyskland, Estland, Irland og Grækenland

være genstand for drøftelserne.

Den årlige retsstatsdialog er en sag, som regeringen lægger stor vægt på. Det er afgørende, at alle

medlemslande lever op til de fælles værdier. Ikke mindst retsstatsprincippet. Regeringen bakker

derfor varmt op om Kommissionens monitorering af retsstatsprincippet gennem de årlige retsstats-

rapporter.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet får en konstruktiv drøftelse, og fra regeringens side vil vi enga-

gere os aktivt og støtte op om formatet, for det er vigtigt, at det bliver videreført under fremtidige for-

mandskaber.

Søren Søndergaard:

Jeg er utroligt glad for, at både regeringen og Europaudvalget er så positiv

over for mekanismen og så aktiv i den. Derudover synes jeg også, det er så vigtigt, at vi virkelig gør

alt, hvad vi kan for at leve op til dem, når vi får henstillinger. Hvad vil udenrigsministeren sige til kol-

legaerne i EU, når de spørger om åbenhed omkring partistøtte og regler for svingdørsproblematik-

ken for ministre? Der er kommet to henstillinger fra Kommissionen, og jeg tror, at det vil gøre godt

for mødet, hvis den danske regering kan komme med konkrete initiativer for at leve op til henstillin-

gerne på de to områder.

Kim Valentin:

Vi skal huske på, at Danmark får en meget positiv vurdering. Det irriterer mig i virke-

ligheden en lille smule, at man skal rapportere på hvert enkelt land, og så skal der jo være nogle

punkter for det enkelte land, men vi ved godt, hvad elefanten i rummet er. Vi vil gerne have ændret

på Polen og Ungarn, og derfor er man nødt til at vurdere alle andre også. Der er selvfølgelig nogle

punkter på Danmark, og jeg vil ikke minimere problemstillingen i den sammenhæng, men hvis vi

måler i forhold til, hvad der sker andre steder i Europa, må man trods alt sige, at det er relativt små

problemer. Det kan løses over en lang periode og haster ikke nødvendigvis. Er ministeren enig

med mig i det?

Side 1171

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Udenrigsministeren:

Jeg er hundrede procent enig med Kim Valentin. Derfor vil jeg også svare

lidt polemisk på Søren Søndergaards spørgsmål: Det kommer de ikke til at spørge om. Det gør de

ikke, fordi det er, som Kim Valentin siger. Men i øvrigt er der er ikke nogen substantielle drøftelser

om Danmark

–

det er først på det næste møde, så jeg har mulighed for at filosofere nærmere over,

hvordan jeg vil håndtere den betydelige udfordring, det vil være at stå på mål for evalueringsrap-

porten. Det håber jeg kommer rigtigt ud, når den bliver oversendt på skrift, for der er sådan set en

meget positiv vurdering af Danmark.

Christian Friis Bach:

Uagtet ministerens svar vil jeg erklære mig hundrede procent enig med Sø-

ren Søndergaard. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi tager anbefalingerne positivt ind og der-

med siger til Europa, at vi tager mekanismen alvorligt, og at vi vil styrke den. Ud over svingdøre og

donationer står der også noget om offentlighedsloven, og den kunne man godt tage positivt ind, og

regeringen kunne snart fremlægge et initiativ. Der er også andre spørgsmål, bl.a. det juridiske.

4. Evaluering af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3963

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde almindelige anl.

10/7-23)

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1172

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

5. Spansk anmodning om at ændre Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime

−

Præsentation/Politisk drøftelse/Vedtagelse

Rådsmøde 3969

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Spanien har anmodet om at optage catalansk, baskisk og galicisk som offici-

elle EU-sprog.

Spanierne cirkulerede et tekstforslag til ændring af den forordning, der bestemmer EU’s sprog i be-

gyndelsen af september 2023, men de har endnu ikke fremlagt en nærmere begrundelse for forsla-

get. Der er i det hele taget tale om en lidt atypisk proces, hvor forslaget er sat på dagsordenen

uden forudgående drøftelse i Rådets forberedende organer.

Vi er ved at se nærmere på det spanske forslag. Fra dansk side har vi praksis for at støtte med-

lemslandes ønsker om optagelse af nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågæl-

dende sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt anvendes i natio-

nal sammenhæng. Det gjorde vi med det irske sprog i 2007, som er et nationalt sprog.

Optagelse af nye sprog er et følsomt emne. Ikke mindst fordi det kan føre til ønsker fra en række

andre medlemslande om at få optaget flere nationale sprog eller minoritetssprog som officielle EU-

sprog, og det vil være vanskeligt at afgøre, hvilke sprog der bør opnå officiel status.

Der er på nuværende tidspunkt ikke andre regionale sprog, der har status som officielle EU-sprog,

så der vil være tale om et nybrud i EU’s sprogregime, hvis

catalansk, baskisk og galicisk bliver op-

taget som officielle EU-sprog.

Alt dette kalder på tid til at analysere og drøfte spaniernes forslag på et oplyst grundlag. For at

kunne tage stilling til forslaget finder regeringen derfor, at der er behov for, at Spanien uddyber

baggrunden for forslaget og fremlægger en nærmere redegørelse og begrundelse, som Rådets

drøftelser kan tage udgangspunkt i. Derudover arbejder regeringen for, at formandskabet afsætter

tilstrækkelig tid til at drøfte sagen i Rådets forberedende organer. Desuden finder vi det vigtigt, at

Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen vurderer forslagets konsekvenser og betydningen for

EU-budgettet, før vi kan tage endelig stilling.

Søren Søndergaard:

Jeg synes, at det er helt i orden, at man vil tænke over det spanske forslag,

men udgangspunktet er, at man skal være positiv. Det er helt afgørende, at det er Spanien, der fo-

reslår det, for så handler det om, at et land vil gøre noget for sine nationale mindretal og vil forsøge

at overkomme spændinger. Det bør ikke mindst et land som Danmark stille sig meget positiv over

for. Hvis et andet land foreslog det, kunne jeg godt se Pandoras æske åbne sig. Men jeg synes

kun, at det kan anerkendes, at et lands lovformeligt valgte regering vil gøre noget for deres mindre-

tal. Jeg foreslår, at man udtrykker sig positivt, samtidig med at man beder om de yderligere oplys-

ninger.

Kim Valentin:

Jeg er ikke helt enig i, at man skal være positiv over for alt, hvad der kommer af for-

slag, for jeg synes, at det er svært nok i EU i forvejen. Det skal vi være hundrede procent ærlige

om, og derfor nytter det ikke noget, at vi altid bare tager imod alle forslag, som om det er det mest

positive i verden. Jeg synes, at lige præcis sprogdelen er vanskelig at håndtere, når vi er så mange

Side 1173

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

lande. Derfor kan det hurtigt blive meget mere besværligt. Men det er bare min egen personlige

holdning.

Udenrigsministeren:

Vi vil vælge den spørgende tilgang, da forslaget er kommet ret hurtigt og

uden nogen forudgående proces. Der er simpelt hen brug for at få noget mere viden om bevæg-

grunde, og det kommer med en budgetmæssig implikation. Nu kan jeg forstå, at der også signale-

res en spansk parathed til selv at betale for det. Så kan man filosofere over, hvorfor forslaget kom-

mer lige nu, og hvor er det henne, når det er blevet uddybet, og regeringsforhandlingerne i Spanien

er afsluttede. Jeg tror, at jeg venter med at kaste meget energi ind i sagen, til diskussionerne kan

foregå på et mere oplyst og afklaret grundlag.

Alex Ahrendtsen:

Ministeren må gerne forklare sin munterhed vedrørende det sproglige spørgs-

mål i Spanien

–

jeg forstod det ganske enkelt ikke. Jeg synes egentlig, regeringen burde tage det

lidt mere alvorligt af den årsag, at galicisk, baskisk og catalansk er autoktone sprog

–

de er ikke mi-

noritetssprog. F.eks. tales catalansk ikke bare i Catalonien, men også i Valenciaregionen, på De

Baleariske Øer og sågar på Sardinien, så det er et vigtigt spørgsmål for de mennesker. Baskisk er

det eneste ikkeindoeuropæiske sprog

–

vi ved ikke engang, hvor det stammer fra. Ja, det er be-

sværligt med mange sprog i Europa, men hvis vi skulle følge den logik, burde dansk heller ikke

være en del af de officielle sprog i Europa. Det ville være lettere, hvis vi alle sammen talte latin, en-

gelsk eller fransk, men nu har vi denne sproglige mangfoldighed i Europa, og det er en styrke. Der-

for vil jeg opfordre regeringen til at tage det alvorligt, når den spanske regering nu endelig er be-

gyndt at række ud til de regionale nationaliteter i Spanien.

Christian Friis Bach:

Måske kan ChatGPT eller noget lignende løse problemet og bidrage til, at

alle sprog kan få lige status.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at vi ikke blokerer for det, når Spa-

nien forsøger at løse et indenrigspolitisk problem, som har stået på i flere år. Så vi synes, at det er

mere end okay, at man tager fat på det og forsøger at løse det.

Udenrigsministeren:

Jeg beklager over for Alex Ahrendtsen, hvis jeg fremstår munter. Det bag-

vedliggende emne er alvorligt nok, og hvis jeg havde antydningen af et smil, så var det nok mere

omkring det processuelle, altså at forslaget uden nogen form for forberedelse eller tilløb pludselig

falder ned fra himlen på et tidspunkt, hvor den politiske situation i Spanien er uafklaret. Der er en

socialistisk statsminister, som kæmper for at komme i mål, og man kan selvfølgelig godt mene, at

vi skal kaste os ind i eller være hjælpsomme omkring det. Emnet er substantielt og vigtigt nok, og

derfor er der brug for, at man bruger lidt kræfter på at finde ud af, f.eks. hvordan det er forankret,

hvad bevæggrunden og implikationen er, og hvad det koster EU-borgerne, hvis man tager det

skridt, inden man bare lige knipser med fingrene. Følger der andre logiske skridt bagefter? Så det

er ikke, fordi jeg ikke anerkender det substantielle bagved

–

det var mere et politiker til politiker-smil

over, at det nogle gange er sjovt, hvordan ting tegnes. Men vi vender tilbage til forslaget.

Til Marianne Bigum: Jeg noterer synspunktet og kan også have sympati for det, men jeg tror, at jeg

har redegjort for regeringens tilgang til spørgsmålet. Vi tror, at det er klogt at få det spanske ønske

afklaret og foldet ud.

Side 1174

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

6. Eventuelt

Dansk statsborger fængslet i Bahrain

Søren Søndergaard:

Påtænker ministeren at tage spørgsmålet om den danske statsborger, der

sidder fængslet i Bahrain, op i udkanten af mødet? Eventuelt som et forslag til noget, man forholder

sig til, når Det Europæiske Råd mødes og skal diskutere eksterne relationer. Der har man altid så-

dan et punkt. Eller påtænker man at gøre andet for, at sagen bliver bakket op så massivt som over-

hovedet muligt?

Udenrigsministeren:

Det er svært for mig at gå ind i den sag i dette åbne fora, da det er en bor-

gersag. Jeg gav Det Udenrigspolitiske Nævn en ret indgående status for få dage siden. Vi forsøger

at arbejde med sagen alle steder, hvor det er relevant.

Internationale handelsaftaler

Christian Friis Bach:

Vi har fået en orientering om de internationale handelsaftaler, EU arbejder

på. Jeg håber, at Danmark arbejder for, at den progressive linje på miljø og bæredygtighed, der

blev lagt med handelsaftalen med New Zealand, bliver implementeret i de øvrige aftaler.

Jeg havde også et spørgsmål om, hvordan tvistbilæggelsessystemet i WTO fungerer og den regio-

nalisme, der ligger, men det vil jeg ikke stille, hvis ikke udenrigsministeren har forberedt sig på det.

Men det er slående, at Afrika er fraværende på listen over de handelsaftaler, man har arbejdet på.

Det er på trods af, at Kommissionen for 2 år siden fremlagde et ambitiøst bud på, at der skulle ind-

gås stærkere handelsaftaler med Afrika, ikke mindst Nordafrika. Jeg synes godt, at regeringen

kunne efterlyse det og virkelig skubbe på for, at der sker noget der, også i lyset af regeringens am-

bitiøse Afrikapolitik.

Udenrigsministeren:

Det er mange gode betragtninger

–

også nogle, der rækker langt ud over det

rådsmøde, jeg er her for at forelægge. Jeg noterer, at jeg grundlæggende deler synspunkterne om

handelsaftaler og vigtigheden af på alle måder at have en progressiv tilgang til det. Det handler om

at få dem forhandlet og ikke mindst implementeret, og at de f.eks. er holistiske, brede og med rele-

vante beskyttelseshensyn.

Side 1175

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

7. Siden sidst

a) Fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-2029

INL (2021) 2229

Udenrigsministeren:

Sagen blev forelagt Europaudvalget i maj 2023 til forhandlingsoplæg, og jeg

orienterede sidst udvalget om sagen den 23. juni. Siden da er Det Europæiske Råd den 4. august

nået til enighed om et kompromis. Alle referencer til transnationale lister er slettet, hvilket vi fra

dansk side har lagt afgørende vægt på i forhandlingerne.

Kompromisset betyder også, at der tilføjes 4 yderligere sæder i tillæg til de 11 nye sæder, der var

lagt op til i Europa-Parlamentets oprindelige forslag. Danmark står fortsat til at få 1 ekstra sæde.

Europa-Parlamentet godkendte forslaget i onsdags. Nu udestår kun Det Europæiske Råds formelle

vedtagelse af aftalen. Derefter vil den have virkning til valget til juni næste år, hvor danskerne i givet

fald vil skulle vælge 15 medlemmer af Europa-Parlamentet for perioden 2024-29.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre ønskede en mere progressiv linje i det europæiske fælles-

skab, men vi tager til efterretning, at det er sådan og ser positivt på den måde, det nu er endt på.

Side 1176

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

b) Mekanismen for samarbejde og kontrol med Bulgarien og Rumænien (CVM)

Udenrigsministeren:

Kommissionen meddelte den 5. juli 2023, at man vil lukke mekanismen for

begge lande i løbet af september. Proceduren er, at Kommissionen skal høre Rådet inden beslut-

ningen, og Rådet har så mulighed for at give sin holdning til kende. Rådet har taget Kommissio-

nens beslutning til efterretning, da det alene er Kommissionen, der beslutter, om mekanismen skal

ophæves.

Allerede i 2019 meddelte Kommissionen, at man ville stoppe med at rapportere om Bulgarien, og

sidste år meddelte Kommissionen, at man også ville stoppe med at rapportere om Rumænien.

Fremover vil eventuelle udeståender skulle håndteres i den årlige retsstatsdialog ligesom for alle

andre medlemslande.

Det er positivt, at Kommissionen nu vurderer, at både Rumænien og Bulgarien har gjort så store

fremskridt, at CVM kan ophæves. Den vurdering må Rådet læne sig op ad. Men jeg noterer mig

også, at Kommissionen vurderer, at der fortsat er udeståender i både Rumænien og Bulgarien på

retsstatsområdet, der skal følges op på. Jeg noterer mig også, at Kommissionen vurderer, at de

kan håndteres inden for EU’s værktøjskasse på retsstatsområdet, som er blevet udviklet hen over

årene.

Derfor er det også vigtigt for regeringen at fastholde, at selv om CVM nu ophører, er der behov for

at sikre en fortsat god udvikling i Bulgarien og Rumænien. Derfor er det også regeringens holdning,

at det er vigtigt at gøre brug af instrumenterne i Kommissionens værktøjskasse. Det gælder både

den årlige retsstatsrapport, men også genopretningsplanerne og de tilhørende reformkrav.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

c) Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet

Udenrigsministeren:

Den Fælles Udenrigstjeneste (EEAS) har fremsat et forslag om at etablere

en militær bistandsfond for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet (EPF). Forslaget hænger

sammen med EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine og går ud på at øremærke 20 mia. euro til militær

støtte til Ukraine i perioden fra 2024 til 2027. Jeg vil vende tilbage til udvalget i næste uge og fore-

lægge sagen til forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1177

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og

sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse

i mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0338

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0338

–

Bilag 3 (henv. af 12/9-23 fra brancheforeningen for æg- og

sæddonation)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anven-

delse i mennesker kaldes også SoHO (Substances of Human Origin).

Forhandlingerne gik i gang i 2022, og formandskabet sigter efter, at der kan vedtages generel ind-

stilling i Rådet nu i efteråret, måske allerede til oktober. Jeg forelægger derfor sagen til forhand-

lingsoplæg.

Jeg orienterede den 9. juni 2023 udvalget om, at anvendelsen af menneskelige substanser som

blod, væv og celler i dag reguleres af to EU-direktiver. Kommissionen har i 2019 foretaget en eva-

luering af de to direktiver med det formål at se, om lovgivningen lever op til sit oprindelige formål og

er tidssvarende.

Evalueringen slår fast, at der, siden de to direktiver blev vedtaget, ikke er sket større sekundær

spredning af sygdomme ved eksempelvis blodtransfusioner. Alvorlige bivirkninger ligger også på et

lavt niveau

–

det på trods af, at der har været en periode med en række nye smitsomme syg-

domme.

Evalueringen peger imidlertid også på, at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad be-

skytter patienterne, altså både donorer, modtagere og eksempelvis børn, som er undfanget ved

hjælp af en donor. Dertil kommer, at medlemsstaterne har forskellige tilgange til tilsynet med områ-

det, hvilket gør grænseoverskridende udveksling af blod, væv og celler sværere.

Evalueringen viser yderligere, at det store potentiale i blod, væv og celler, der forarbejdes til medi-

cinsk behandling, ikke udnyttes fuldt ud, og ligeledes at patienterne er sårbare over for afbrydelser

af forsyningen af blod, væv og celler på tværs af EU.

Der er især tre formål med tilpasningen af lovgivningen:

•

At sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for

substanser af menneskelig oprindelse, altså SoHO’er.

Lovgivningen skal fremtidssikres, så den er modstandsdygtig over for kommende kriser og

forsyningsknaphed og samtidig tilstrækkelig smidig til at imødegå risici som følge af nye

teknologier.

Forordningen skal fremme udviklingen af sikre og innovative behandlinger med SoHO’er.

•

Regeringen er overordnet enig i forslagets formål, som især er at sikre et højt beskyttelsesniveau

for anvendelse af SoHO’er.

Side 1178

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Det er positivt, at forslaget fokuserer på bedre muligheder for at imødegå smitterisici og udvikling af

nye teknologier, og at det samtidig understøtter udviklingen af sikre og effektive SoHO-behandlin-

ger. Men det er også vigtigt, at den sundhedsfaglige merværdi står mål med de økonomiske kon-

sekvenser ved forslaget. Krav til inspektioner, godkendelser og registreringer skal ikke være større

end nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.

Derfor arbejder regeringen fortsat for, at der opnås balance mellem patientsikkerheden på den ene

side og de økonomiske konsekvenser på den anden side. Bl.a. har regeringen arbejdet for, at den

oprensningsmetode, der kaldes patogenreduktion, bliver valgfri for landene. Det er vores vurdering,

at metodens omkostninger langt overstiger den sundhedsfaglige merværdi. Det danske synspunkt

har støtte blandt medlemslandene, og regeringen vil fortsat arbejde for, at metoden bliver valgfri.

Det er også vigtigt, at vi undgår, at blodsektoren bliver kommercialiseret, både af hensyn til patient-

sikkerheden og af hensyn til at sikre forsyningssikkerheden på de offentlige hospitaler. Derfor ar-

bejder regeringen for, at det bliver overladt til det enkelte land at beslutte, om man vil give bloddo-

norer et vederlag, eller om det skal være vederlagsfrit.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke lægger unødige hindringer i vejen for alterna-

tive familiedannelser i privat regi. Det er endnu for tidligt at sige, præcis hvor forslaget lander i den

henseende, men regeringen arbejder fortsat for at sikre mulighederne for alternativ familiedan-

nelse.

Samlet set er det regeringens vurdering, at Danmark bør tilslutte sig forordningsforslaget i lyset af

de forventede positive effekter på sundhedsbeskyttelsesniveauet i EU.

Regeringens forhandlingsoplæg:

•

Regeringen lægger stor vægt på, at de offentlige merudgifter nedbringes, herunder ved at

arbejde for, at kravene til inspektioner, registreringer og godkendelser ikke bliver større,

end hvad der vurderes nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.

Regeringen lægger vægt på at undgå kommercialisering af bloddonation.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke medfører unødvendige hindringer for mulig-

hederne for alternativ familiedannelse i privat regi.

•

Generelt har der under forhandlingerne været bred opbakning til intentionerne i Kommissionens

forslag, og det er min forventning, at der snart skal gives mandat i Coreper til at indlede drøftelser

med Europa-Parlamentet. Her vil ambitionen være, at der kan indgås en endelig aftale om forsla-

get inden det forestående valg til Europa-Parlamentet til foråret.

Kim Valentin:

Venstre støtter selvfølgelig forhandlingsoplægget. Kender vi nogenlunde størrelses-

ordenen på DUT-kravet (Det Udvidede Totalbalanceprincip)?

Karin Liltorp:

Her til morgen var der en ophidset diskussion på Radio4 om, at forslaget skulle

umuliggøre, at man modtager penge for at give sæd. Kan ministeren bekræfte, om det er rigtigt,

eller om det er falske rygter? Jeg synes, at det ville være en uheldig bivirkning af forslaget, at man

ikke længere har lov til at modtage et vederlag for det, ligesom ministeren nævnte, at man arbejder

for at muliggøre vederlag for at afgive blod.

Side 1179

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Christian Friis Bach:

Der kan være økonomiske konsekvenser af forslaget især på det immunolo-

giske område, som vel vil påhvile regionerne. Vil regeringen kompensere regionerne for den mer-

udgift?

I høringssvarene er der en række bekymringer hos interesseorganisationerne hvad angår hindrin-

ger for alternativ familiedannelse. Nationale regler i nogle lande vil modvirke, at alle patienter reelt

har adgang til sikker behandling med kønsceller. Støtter regeringen derfor, at man skal gøre op

med medlemsstaternes mulighed for at vedtage strengere foranstaltninger?

Der er lidt uklarhed om, hvilke oplysninger platformen skal indeholde, herunder om det bliver per-

sonoplysninger. Kan ministeren kommentere på det? Bakker regeringen op om et fælles sæd- og

ægdonorregister for at øge datasikkerheden?

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Til Christian Friis Bach og Kim Valentin: Økonomien bekym-

rer også os, og vi vil arbejde for at få udgifterne nedbragt i de videre forhandlinger, så de står mål

med gevinsterne for patientsikkerheden. For der er ikke nogen tvivl om, at forslaget forventes at

medføre udgifter, ikke mindst for de kompetente myndigheder, som f.eks. Styrelsen for Patientsik-

kerhed og Lægemiddelstyrelsen. For Styrelsen for Patientsikkerhed vil det bl.a. medføre skærpede

krav til godkendelse og registrering af SoHO-enheder og til inspektioner af SoHO-centre og enhe-

der, og Lægemiddelstyrelsen vil bl.a. skulle bidrage til klassificering af SoHO-produkter, der ligger

tæt op ad lægemidler.

Det forventes desuden, at forslaget vil kunne medføre økonomiske omkostninger for regio-

nerne, fordi landets regioner administrerer blodbankerne, hvor der bl.a. vil være øgede krav til rap-

portering. Vi kender ikke på nuværende tidspunkt størrelsesordenen af et eventuelt DUT-krav. Det

gør regionerne heller ikke på nuværende tidspunkt, fordi vi mangler et samlet overblik over de øko-

nomiske konsekvenser, men vi vil arbejde på at få dem nedbragt. Styrelsen for Patientsikkerhed

vurderer, at merudgiften for dem vil blive op imod 30 mio. kr., men det skal kvalificeres yderligere.

NOT

Hvad angår registreringen af personoplysninger, som Christian Friis Bach er inde på, vender jeg

tilbage med et skriftligt svar. Det er klart, at vi er ekstremt opmærksomme på beskyttelse af person-

oplysninger.

Karin Liltorp spørger til mediehistorien om vederlag for at give sæd. Jeg har ikke selv haft lejlighed

til at høre det, men ministeriet er bekendt med branchens bekymring og vil være opmærksom på

den i det videre arbejde med forslaget. Ministeriet har et møde med brancheforeningen i næste

uge, hvor vi også skal tale nærmere om branchens synspunkter.

Til gengæld skal vi være opmærksomme på, at Danmark netop arbejder for, at vi ikke bliver på-

lagt, at man skal modtage penge for at donere blod. Det gør vi ud fra et patientsikkerhedsmæssigt

synspunkt, fordi vi har set meget alvorlige konsekvenser i en række andre lande, hvis man åbner

op for det. Vi er bekymrede for, at tapning af blod på offentlige sygehuse vil falde, hvis private aktø-

rer kan tappe blod i Danmark. Det vil kunne bringe forsyningssikkerheden i fare, og vi vurderer

også, at offentlige sygehuse ikke vil kunne forsyne lægemiddelindustrien med plasma som råpro-

dukt, hvis tapning af blod også varetages af private udbydere. Det vil kunne påvirke prisen på læ-

gemidler. Endelig vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at kompensation for bloddonation kan

være til skade for patientsikkerheden, fordi det kan medføre, at bloddonorer skjuler sygdomme for

at kunne tjene penge på bloddonation. Der er også en risiko for, at personer, som ikke har godt af

Side 1180

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

at donere blod, vil gøre det alligevel for at tjene penge. Derfor lægger Danmark vægt på frivillighe-

den.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten ser utroligt positivt på forslaget om at ville sikre kvaliteten, sik-

kerheden og sundhedsbeskyttelsen. Vi har også selvfølgelig noteret os, at det har hjemmel i para-

graf 168, hvilket betyder, at det er minimumsstandarder. Dermed kan man vedtage højere standar-

der i de enkelte lande, og vi kan godt lide, at man har mulighed for at gøre tingene bedre, samtidig

med at der er en fælles grobund.

Men vi har også nogle betænkeligheder ved forslaget. Lægemidler er jo varer i EU, idet de er om-

fattet af det indre markeds princip om varernes frie bevægelighed, hvilket EU-Domstolen har slået

fast flere gange. Vil den delegerede retsakt, der henvises til, kunne medføre, at Kommissionen vil

kunne kvalificere f.eks. blod og sæd som lægemidler, og at de dermed kan være omfattet af kravet

om varernes frie bevægelighed? Det er helt afgørende at få afklaret, og jeg håber ikke, at det er til-

fældet.

I Danmark har vi allerede oplevet rigtig dårlige eksempler på, hvad det betyder, at lægemidler er

underlagt varernes frie bevægelighed. Blodplasma var tidligere et gratis produkt, som Statens Se-

rum Institut brugte til medicin, hvilket befolkningen i Danmark kunne få glæde af. Det blev stoppet

af EU, og nu skal der tjenes penge på det. Danmark har også tabt en sag om, hvorvidt man kan

bruge det til danske statsborgere osv., og derfor er det vigtigt for mig, at regeringen lægger afgø-

rende vægt på, at området ikke kommercialiseres. Jeg er helt enig i regeringens argumenter, men

det går meget videre end det. Det handler også om, at vi ikke kommer i en situation, hvor blod ge-

nerelt bliver behandlet under varernes frie bevægelighed.

Alex Ahrendtsen:

Søren Søndergaard udlægger problemerne i dette forslag meget præcist. I

Dansk Folkeparti er vi store tilhængere af det indre marked, og det er godt for dansk erhvervsliv,

men der er altid de delegerede retsakter. Med hensyn til bloddelen er vi ligesom Enhedslisten dybt

bekymrede. Jeg afventer selvfølgelig ministerens svar, men sådan som sagerne ligger nu, kommer

Dansk Folkeparti ikke til at støtte forhandlingsoplægget, fordi vi ligesom Enhedslisten gerne vil

have afgørende vægt i stedet for stor vægt.

Karin Liltorp:

Jeg synes, at ministerens holdning til, at man selvfølgelig ikke skal tjene penge på

blod, er super fornuftig. Jeg lagde op til, at det kunne komme ind under den nationale selvbestem-

melse, så de enkelte lande afgør, hvorvidt man skal kunne give vederlag eller ej.

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Dermed er vi fuldstændig enige med Karin Liltorp, så vi også

fortsat kan have muligheden for selv at beslutte det i Danmark.

Søren Søndergaard og Alex Ahrendtsen stiller en række af de samme spørgsmål. Vi er ligesom jer

bekymrede for, at forslaget kan øge risikoen for kommercialisering af blodsektoren med negative

konsekvenser for patientsikkerheden, ligesom det også vil kunne påvirke forsyningssikkerheden for

de offentlige hospitaler. Derfor arbejder vi for, at bloddonation fortsat skal være vederlagsfri, og at

Danmark selv skal kunne beslutte det.

Forslaget indeholder bl.a. en delegationsbeføjelse til Kommissionen, hvor der ved behov kan indfø-

res yderligere krav om standarder for at sikre beskyttelsen af donorer af SoHO’er. Kommissionen

Side 1181

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

får ligeledes beføjelse til at kunne vedtage delegerede retsakter vedrørende insemination eller kun-

stig befrugtning med henblik på at beskytte modtagere af eventuelle børn som følge af graviditet.

Selv om Kommissionen får beføjelser til at tilpasse reglerne, er den stadig forpligtet til at konsultere

medlemsstaterne, og Rådet har mulighed for at gøre indsigelse mod de delegerede retsakter. Så-

fremt Kommissionen lægger op til at anvende sin delegationsbeføjelse, vil vi selvfølgelig også ori-

entere udvalget herom.

Søren Søndergaard:

Jeg synes desværre ikke, at svaret er krystalklart. Det må da være muligt at

sige meget klart, at den delegerede retsakt under ingen omstændigheder kommer til at indebære,

at Kommissionen kan klassificere blod, sæd osv. som lægemidler, hvorved de kommer ind under

varernes frie bevægelighed.

Jeg forstår ikke, at man kun vil arbejde for, at området ikke kommercialiseres, og at man ikke vil

lægge stor vægt eller afgørende vægt på det. Er ministeren ikke enig i, at Danmark har meget ne-

gative erfaringer med blodplasma? Noget, der før var en samfundsgavnlig ting, hvor folk gav deres

blod, og overskuddet gik til det fælles bedste ved at blive brugt til at udvikle medicin til folk, det er

nu blevet en vare. Hvad er ministerens holdning til det? For det siger lidt om, hvor hårdt ministeren

vil lægge sig i selen for at undgå, at det samme sker på dette område.

NOT

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Vi vil gerne vende tilbage om grænsedragningen mellem

henholdsvis SoHO og lægemidler via et skriftligt svar for at gøre det så præcist som muligt. Jeg

kan ikke svare Søren Søndergaard, at den delegerede retsakt under ingen omstændigheder kom-

mer til at indebære, at Kommissionen kan klassificere blod, sæd osv. som lægemidler, i en situa-

tion hvor vi fortsat er i gang med forhandlingerne. Jeg har redegjort for, hvad regeringen vil arbejde

for i de videre forhandlinger, og det en prioritet for os at undgå kommercialisering af blodsektoren.

Dermed vil den klart bedste model være, at Danmark fortsat kan videreføre den nuværende model

både af hensyn til patientsikkerheden, men også af hensyn til forsyningssikkerheden.

Søren Søndergaard:

Kombinationen af, at der ikke kan svares på det helt afgørende spørgsmål

om, hvad der ligger i den delegerede retsakt, som jo ikke er til forhandling, og at man bare vil ar-

bejde for, at området ikke kommercialiseres, gør, at Enhedslisten desværre ikke kan støtte forsla-

get, selv om vi hundrede procent støtter formålet. Det er interessant med alle de partier, som støt-

ter forhandlingsoplægget uden rigtig at vide, hvad de siger ja til.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 1182

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Punkt 4. Forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn (CSA-forslaget)

−

Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2022) 0209

–

Bilag 5 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 727 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 6 (fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 4 (henvendelse af 5/9-23 fra IT-Politisk Forening)

EU-note (20211)

–

E 42 (EU-note af 22/9-22)

Justitsministeren:

Forslaget er på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde for retlige og

indre anliggender den 28. september 2023.

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg, idet sagen er sat på dagsordenen til delvis generel

indstilling. Den delvise generelle indstilling omfatter forordningen i sin helhed, undtagen forslagets

bestemmelse om placeringen af det foreslåede EU-center.

Forordningsforslaget

Forslaget blev fremsat den 11. maj 2022 og er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formålet med for-

slaget er at etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af sek-

suelt misbrug af børn online i EU. Det skal ske ved at pålægge udbydere af diverse onlinetjenester

–

f.eks. sociale medier som Facebook og YouTube samt cloudtjenester som Dropbox og chatappli-

kationer som Messenger

–

at vurdere og afbøde de risici, der er forbundet med, at deres tjenester

udnyttes eller anvendes til seksuelt misbrug af børn. Derudover vil udbydere

–

om nødvendigt

–

kunne påbydes at opspore, indberette, fjerne, spærre for og såkaldt deliste materiale, der viser sek-

suelt misbrug af børn på deres tjenester.

Der er altså tale om et forordningsforslag, som overordnet har til formål at ensrette reglerne for ud-

bydere på området og dermed sikre en bedre og mere effektiv opsporing af lovovertrædelser ved-

rørende seksuelt misbrug af børn. Endvidere lægges der op til at oprette et europæisk center til fo-

rebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal støtte og lette gennemførel-

sen af forordningen. Centeret skal desuden bistå med viden og lette samarbejdet mellem myndig-

heder og udbyderne.

Forhandlingerne

Forhandlingerne af forslaget blev påbegyndt i juni 2022, og senest har det spanske formandskab

fremlagt kompromisforslaget.

Forslaget til forordningen indeholder i sig selv en væsentlig ændring i tilgangen til forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Nogle udbydere bruger allerede på frivillig basis

teknologier til at opspore, indberette og fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, på de-

res tjenester. Der er dog stor forskel på, hvilken indsats de respektive udbydere yder for at undgå,

at der forekommer materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn på deres platforme. Kommissio-

nen har i det oprindelige forslag bl.a. peget på, at langt de fleste indberetninger om seksuelt mis-

brug af børn online kommer fra en håndfuld udbydere, og at et betydeligt antal udbydere ikke fore-

tager sig noget. Der findes på nuværende tidspunkt heller ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

Side 1183

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

bydere af tjenesteydelser til at iværksætte tiltag, i anledning af at der på deres tjenester findes ma-

teriale, der viser seksuelt misbrug af børn, eller at deres tjenester anvendes til såkaldt grooming af

børn.

Forenklet sagt indebærer forslaget, at tilgangen til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn online overgår fra en frivillig til en obligatorisk ordning med fælles regler og garantier.

Regeringens holdning

Bekæmpelsen af misbrug af børn og unge er en mærkesag for regeringen, og regeringen har et

stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser og overgreb til livs.

I takt med at danskernes liv i stigende grad er rykket over på digitale platforme, er det i stadig hø-

jere grad online, at børn og unge risikerer at blive udsat for seksuelle overgreb, herunder grooming.

Det er også online, at seksuelt materiale af børn kan sprede sig stadig mere hastigt. Det har et ibo-

ende grænseoverskridende element, og det er efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-

les europæisk indsats på området.

Regeringen er derfor enig i, at udbyderne skal tage et større ansvar for udbredelsen af materiale

vedrørende seksuelt misbrug af børn på deres tjenester samt yde en mere aktiv indsats for at

mindske risikoen for, at deres tjenester udnyttes til grooming af børn. Regeringen støtter desuden

etableringen af et europæisk center, der kan koordinere, bistå og understøtte aktiviteterne på tværs

af medlemsstater og udbydere. Et sådant center kan desuden fremme udveksling af viden og ek-

spertise på området.

På en række punkter imødekommer formandskabets seneste kompromisforslag flere danske prio-

riteter. Det har især været væsentligt for regeringen at sikre forslagets forenelighed med grundlo-

ven. Danske myndigheder anses ifølge det såkaldte uskrevne grundlovsforbud som udgangspunkt

for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for det danske territorium. Den

seneste kompromistekst fra formandskabet tager netop højde for dette, idet der lægges op til en

ordning, hvor kun danske myndigheder kan udstede et påbud til en tjenesteudbyder, der er etable-

ret i Danmark.

Under forhandlingerne har regeringen desuden især været optaget af at sikre en afbalanceret til-

gang mellem respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, hensynet til privatlivets fred og

kommunikationshemmeligheden på den ene side og på den anden side at forfølge det legitime for-

mål at forebygge og bekæmpe online seksuelt misbrug af børn. Det er regeringens opfattelse, at

man i det seneste kompromisforslag har fundet en fornuftig balance mellem disse hensyn.

Forordningsforslaget udgør i sin helhed efter regeringens opfattelse et effektivt redskab i kampen

mod seksuelt misbrug af børn online, og det skal naturligvis sikres, at forordningen samtidig inde-

holder de nødvendige retsgarantier. Vi havde dog på visse punkter gerne set et forslag, der inde-

bar nogle lidt smidigere processer. Dette gør sig især gældende for så vidt angår påbud om fjer-

nelse og spærring, hvor arbejdsgangene i forordningen kan opfattes som værende unødigt byrde-

fulde og formalistiske. Efter regeringens opfattelse er det afgørende, at arbejdsgangene bliver så

smidige som muligt og med mindst mulige administrative byrder, da tidsaspektet er afgørende i sa-

ger, der angår spredning af krænkende materiale på internettet.

Side 1184

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Regeringen vil derfor arbejde for, at der med forordningsforslaget undgås en retstilstand, hvor de

kompetente myndigheder er afskåret fra også at kunne anmode udbydere om frivilligt og af egen

drift at fjerne eller spærre adgangen til materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn. I modsat

fald kan der være en bekymring for, at udbyderne vil afstå fra dette uden et forudgående påbud.

Sammenfatningsvis er det regeringens opfattelse, at man med forordningsforslaget lægger op til en

ordning, der understøtter en effektiv indsats mod seksuelt misbrug af børn online.

Forhandlingsoplæg

Derfor indstiller regeringen, at man fra dansk side

•

støtter formandskabets kompromisforslag.

Det indstilles endvidere, at man fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det

uskrevne grundlovsforbud.

støtter, at der sikres et teknologineutralt regelsæt, og at end-to-end-kryptering ikke udeluk-

kes fra forordningens anvendelsesområde.

arbejder for, at der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse

og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne

kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.

arbejder for, at eksisterende ordninger, hvor nationale myndigheder kan anmode udbydere

om frivilligt og af egen drift at spærre adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuelt

misbrug af børn online, kan bibeholdes efter forordningens ikrafttrædelse.

arbejder for, at arbejdsgangene for den koordinerende og de kompetente myndigheder i

forhold til meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og

tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mulige administra-

tive byrder.

•

Niels Flemming Hansen:

Der er ingen tvivl om, at der også er mange kritiske røster. Der er jo ikke

nogen her, som her er modstandere af tiltag, der bekæmper hverken grooming eller seksuelt mis-

brug af børn på nogen måde. Men Rådets Juridiske Tjeneste er meget kritisk over for forslaget, li-

gesom Parliament Impact Assessment og European Data Protection Board er det. Ville den gene-

relle overvågning af al telekommunikation, herunder f.eks.

telefonsamtaler og sms’er mellem almin-

delige mennesker uden konkret mistanke, ikke være i strid med Charteret om grundlæggende ret-

tigheder?

Lisbeth Bech-Nielsen:

Jeg kunne næsten ikke have sagt det bedre end Niels Flemming Hansen.

Forslaget er fuldstændig drakonisk. Rækkevidden af det, som ministeren beder os om at sige ja til,

er fuldstændig vanvittig, og det kommer på ingen måde til at være lovmedholdeligt på sigt. Hvis et

flertal i dag siger ja til det, kommer man midlertidigt til at gå ned ad en vej, hvor vi fuldstændig de-

monterer grundlæggende rettigheder i strid med Charteret om grundlæggende rettigheder, anbefa-

lingerne fra alle de organisationer, som Niels Flemming Hansen nævnte, og samtlige eksperter i

europæiske borgeres rettigheder.

Side 1185

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Jeg forstår simpelt hen ikke det forhandlingsoplæg, som ministeren beder os om at sige ja til. Hvad

betyder »en fornuftig balance«? Det, som vi er blevet bedt om at tage stilling til i dag, siger i sidste

ende, at man skal have lov til at kigge på enhver form for kommunikation mellem lovlydige, uskyl-

dige EU-borgere uden en berettiget mistanke eller dommerkendelse. Jeg kan slet ikke se, at det

overhovedet skulle være muligt i forhold til grundloven for slet ikke at sige Charteret om grundlæg-

gende rettigheder. Kan ministeren i det mindste se, at der i forhandlingsoplægget må tilføjes, at

man lægger afgørende vægt på, at det ikke må være i strid med Charteret om grundlæggende ret-

tigheder? Hvis vi ikke kan få skrevet det ind i forhandlingsoplægget, ved jeg simpelt hen ikke, hvor

vi er henne som Folketing og regering.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance finder forslaget meget problematisk. Det vil indebære en syste-

matisk og generel overvågning af indholdet af kommunikationen mellem helt almindelige menne-

sker uden krav om forudgående individuel mistanke. Det vil dermed være i strid med Charteret om

grundlæggende rettigheder. EU-Domstolen har tidligere meget klart konkluderet, at den generelle

og udifferentierede logning af metadata på teleområdet er i strid med charteret. Og hvis det er i

strid med charteret, har jeg vanskeligt ved at se, hvordan overvågning af samtaler og indholdet af

alle brugeres private kommunikation ikke også er i strid med charteret, eftersom det er langt mere

indgribende.

Alle juridiske vurderinger af forslaget herunder European Data Protection Supervisor, European

Data Protection Board, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste si-

ger, at denne masseovervågning af privat kommunikation vil stride imod Charteret om grundlæg-

gende rettigheder. Det er kun Kommissionens egen vurdering, som kommer til et andet resultat.

Rådets Juridiske Tjeneste påpeger, at opsporingspåbuddet for at respektere charteret bør begræn-

ses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af

børn, det vil sige målrettet overvågning i stedet for Kommissionens forslag om generel overvågning

af alle brugere af kommunikationstjenester.

Derudover ser vi det som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, der ellers normalt

både er beskyttet af grundloven, straffeloven, e-privacy-direktivet og charteret. I praksis vil sådan et

opsporingspåbud kun kunne implementeres ved, at man indfører bagdøre, altså spyware, på com-

putere og telefoner, hvilket vil undergrave sikkerheden ved kryptering og kan misbruges af fjendt-

lige aktører, f.eks. kriminelle hackere, der kan begå identitetstyveri. Flere hundrede eksperter i

kryptering har protesteret mod forslaget, bl.a. på grund af konsekvenserne for cybersikkerhed og

privatliv.

Det er ikke vores opfattelse, at Kommissionens forslag reelt styrker indsatsen mod seksuelt mis-

brug af børn, som jo ellers er et vigtigt formål. Det skyldes bl.a., at opsporingen af misbrugsmateri-

ale først sker, efter at det seksuelle misbrug har fundet sted og derfor ikke kan siges at forebygge

seksuelt misbrug. Vi ved også, at de teknologier, som kan tages i anvendelse for at opspore mis-

brug af børn, er meget upræcise. Derfor risikerer vi, at det vil medføre et stort antal falsk positive

opsporinger, som ud over at være belastende for de personer, der bliver uretmæssigt beskyldt for

seksuelt misbrug af børn, også vil komme til at forstyrre og forsinke politiets arbejde med de virke-

lige sager med seksuelt misbrug af børn.

Side 1186

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Hvis man tager udgangspunkt i det værktøj, som nævnes i Europa-Parlamentets konsekvensana-

lyse, nemlig Microsofts Project Artemis, vurderer Microsoft selv, at det har en præcision på 88 pct.,

og det er nok lidt højt sat. Men selv hvis det er rigtigt, vil det betyde millioner af falsk positive indbe-

retninger hver eneste dag.

Så har jeg ikke engang nævnt alle de udfordringer, der kan være forbundet med at verificere alder

og håndtere forskellige seksuelle lavaldre på tværs af EU-landene, der varierer mellem 14 og 17

år, og det faktum, at Kommissionen egentlig vil undlade at kriminalisere udveksling af seksuelt ma-

teriale mellem børn over den seksuelle lavalder. Det gælder f.eks., hvis man sender chatbeskeder

mellem en 16-årig og en 17-årig

–

det, man normalt ville kalde sexting. Derfor vil jeg bare sige held

og lykke med at få systemet både udviklet og implementeret. Det kan komme til at få ejendoms-

skattevurderingssystemet til at se helt let ud. Jeg tror nærmere, at det vil få den konsekvens, at tje-

nesteudbyderne kommer til at begrænse børn i at bruge deres tjenester, fordi forordningens krite-

rier for risikovurdering fører til en konklusion om, at risikoen ved at udbyde tjenester til personer un-

der 18 år er for stor. På den måde risikerer det at skade børns rettigheder og digitale udfoldelses-

muligheder, fordi de udelukkes fra en række tjenester. Af den grund kan Liberal Alliance ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach:

Jeg kan tilslutte mig de to foregående indlæg fra Alexander Ryle og Lisbeth

Bech-Nielsen. Vi anerkender fuldt formålet

–

vi ønsker en stærkere indsats over for seksuelt mis-

brug af børn, men vi mener, at dette forslag går for vidt. Rådets Juridiske Tjeneste og mange andre

røster har sagt, at forslaget bryder med grundlæggende traktatfæstede rettigheder. Der er klare ud-

fordringer, når det gælder privatlivets fred, falske positive, overblokering og væsentlige administra-

tive byrder. Det hele har nået et niveau, hvor vi også har svært ved at støtte forhandlingsoplægget.

Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som Rådets Juridiske Tjeneste rejser, og mener

man, at det spanske kompromisforslag til fulde imødegår den kritik? Ønsker man nu at målrette

lovgivningen til anvendelsesområdet mere præcist inden for interpersonel kommunikation? Hvad

med det uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden, proportionalitet og retssikkerhed,

som en række organisationer også har rejst kritik af? Også at end-to-end-kryptering skal være und-

taget. Kan ministeren komme det nærmere?

Ligesom Socialistisk Folkeparti er vi også klar til at støtte forhandlingsoplægget, hvis man lægger

afgørende vægt på, at borgerne får sikret deres grundlæggende og traktatfæstede rettigheder.

Men jeg hørte kun ministeren sige, at man ville arbejde for det, og med den formulering kan vi hel-

ler ikke tilslutte os forhandlingsoplægget.

Justitsministeren:

Jeg har fuldstændig respekt for, at vi ser forskelligt på nogle af spørgsmålene.

Men lad mig starte med at tage spændingen ud af lokalet, for regeringen har ingen problemer med

at tilføje i forhandlingsoplægget, at der bliver lagt afgørende vægt på, at forordningen er i overens-

stemmelse med Charteret om grundlæggende rettigheder. Det synspunkt deler vi. Så kan vi godt

derfra have forskellige synspunkter jævnfør bl.a. Alexander Ryles indlæg om, hvor langt man skal

gå for at regulere tjenesterne for at sikre, at der ikke bliver delt børneporno via f.eks. chatfunktioner.

Jeg har nok selv det grundlæggende synspunkt, at i en verden, hvor mere og mere kriminalitet flyt-

ter sig over på mange af techgiganternes forskellige typer af digitale platforme, så har vi selvfølge-

lig også et kæmpe behov for at regulere det. Vi kan så se forskelligt på afvejningen mellem på den

Side 1187

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

ene side respekten for individets ret til i meget udstrakt grad at gøre, hvad man vil, over for på den

anden side myndighedernes og staternes kollektivets krav om, at der er begrænsninger af, hvad

man gør. Meget af det, man gør, kan udsætte andre for fare, og det gælder i særdeleshed hvad

angår f.eks. børneporno og grooming. Jeg tror, at det er den grundlæggende politiske uenighed

bag nogle af indlæggene.

Det er korrekt, at Rådets Juridiske Tjeneste har rejst en række spørgsmål vedrørende forslagets

forhold til Charteret om grundlæggende rettigheder, herunder opsporingspåbuddets forenelighed

med charteret. Regeringen tager det meget alvorligt, når der bliver rejst bekymringer om forslagets

konsekvenser for beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger. Det gælder selvfølgelig

ikke mindst, når det kommer fra Rådets Juridiske Tjeneste. Det har også været et centralt tema un-

der forhandlingerne, at forslaget skal ramme en fornuftig balance mellem respekten for borgernes

grundlæggende rettigheder og hensynet til privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden på

den ene side og på den anden side at forfølge det legitime formål at forebygge og bekæmpe online

seksuelt misbrug af børn. Både Rådets og Kommissionens juridiske tjenester har leveret vigtige

bidrag til de drøftelser, og fra dansk side mener vi sammen med en række medlemslande, at for-

mandskabet med den foreliggende kompromistekst har fundet et fornuftigt og afbalanceret kompro-

mis, som er et godt grundlag for at indlede trilogforhandlingerne. Desuden supplerer vi forhand-

lingsoplægget med at lægge afgørende vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med

Charteret om grundlæggende rettigheder.

Karin Liltorp:

Moderaterne bakker naturligvis op om forhandlingsoplægget, men der har også in-

ternt været rejst bekymring om den enkeltes retssikkerhed. Jeg synes dog allerede, at ministeren

har aflivet noget af den frygt, der kunne være forbundet med det.

Søren Søndergaard:

Jeg synes ikke overraskende, at det ikke løser problemet

–

det udskyder det

kun, indtil det øjeblik Domstolen siger, at det kan ikke lade sig gøre. Men indtil da vil regeringen ar-

bejde for, at det skal kunne lade sig gøre. Jeg synes, at regeringen burde arbejde for det konkrete

forslag, som Rådets Juridiske Tjeneste foreslår. Nu er der formentlig et flertal i udvalget, der bakker

op, og så kan regeringen få lov til at arbejde videre for den hårde linje. Så kan vi satse på, at det

bliver underkendt af EU-Domstolen

–

det er en omvej.

Jeg kan ikke købe ministerens argumentation om, at der er sket en kæmpestor ændring. Det er rig-

tigt, at der er sket en ændring i, hvilket fremførelsesmiddel folk, der formidler børneporno, bruger. I

gamle dage brugte de brevet eller telefonen, men jeg husker ikke, at man dengang foreslog, at vi

skulle have ansat folk på postkontoret til at åbne samtlige breve, eller at vi skulle have folk til at lytte

til samtlige samtaler af hensyn til at få afsløret børneporno eller grooming. Nu er vi gået væk fra

brevet og telefonen, og vi er gået over til internettet, og lige pludselig skal der laves en bagdør, så

vi kan kontrollere det hele. Jeg kan ikke forstå det. Man kan så sige, at når det handler om børne-

porno, så skal alle stå ret, for selvfølgelig skal børneporno bekæmpes.

Jeg bliver også nødt til at spørge om hjemmelsgrundlaget. Hvorfor bruger man ikke den paragraf i

EU-lovgivningen, som handler om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet, når det handler om så alvor-

lig kriminalitet, som børneporno er? Ville det ikke være logisk, at man bekæmper alvorlig kriminali-

tet ved at bruge paragraffen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet? Det gør man ikke. Man bruger

Side 1188

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

artikel 114, og det er indre markedslovgivning. Udgangspunktet for den er ikke bekæmpelse af bør-

neporno, men at gøre det lettere for virksomhederne. Er det i virkeligheden der, hunden ligger be-

gravet? Betyder det, at man bruger artikel 114, at der er tale om totalharmonisering, eller kan vi

stadig indføre skærpet lovgivning på området? Hvis der er tale om totalharmonisering, skal alle her

bare være klar over, hvad det indebærer. Så kan Danmark ikke indføre det, hvis der kommer et

bedre og mere effektivt forslag til, hvordan man kan bekæmpe børneporno. Er det at bekæmpe

børneporno? I min verden er det det stik modsatte. Det er eftergivenhed over for børneporno.

Formanden:

Jeg skal gøre opmærksom på, at udtalelser fra Rådets Juridiske Tjeneste naturligvis

er fortrolige. Dog ligger denne udtalelse offentligt tilgængelig på bl.a. medierne State Watch og

Agence Europe og i høringssvarene, så derfor tillader vi det, men under normale omstændigheder

ville vi ikke gøre det.

Alex Ahrendtsen:

Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter, og der er virkelig

mange gode hensigter i denne forordning. Dansk Folkeparti støtter alle de gode hensigter, så vi

kan få bugt med så mange sodomitter, vi overhovedet kan opsnuse, og dermed beskytte vores

børn.

Jeg må indrømme, at jeg deler Socialistisk Folkepartis harme

–

jeg synes, at den er fuldstændig

berettiget. Men jeg har også været meget i tvivl, og efter gennemlæsningen af forordningen og hø-

ringssvarene står man tilbage med det dilemma, at man på den ene side har alle disse gode hen-

sigter og forslag til om redskaber, der skal bekæmpe børneporno, og på den anden side har man

hensynet til borgernes retssikkerhed. Yderligere er der det dilemma, at man enten kan sige ja eller

nej til regeringens forhandlingsoplæg. Siger man ja, kan man også komme til at sige ja til at bryde

retssikkerheden for borgerne, og hvis man på den anden side siger nej, kan det fremstå, som om

man ikke vil støtte de redskaber til bekæmpelse af børneporno. Jeg synes, den er svær. Og det

gør det ikke nemmere, at regeringens forhandlingsoplæg er uskarpt.

Jeg er glad for, at regeringen har imødekommet Socialistisk Folkepartis forslag om Charteret om

de grundlæggende rettigheder

–

det giver god mening. Men den ladeport af muligheder, man åb-

ner i forbindelse med forordningen, er dybt bekymrende, for hvad bliver så det næste

–

har man så

skabt præcedens for andre redskaber til at bryde borgernes retssikkerhed? Søren Søndergaard

tegnede det meget malerisk. Det er fuldstændig rigtigt med telefonen og brevet i sin tid, men nu er

den teknologiske udvikling bare en helt anden. Så hvad gør vi?

Der er noget, jeg ikke forstår i regeringens oplæg og for så vidt heller ikke i forordningen. Regerin-

gen lægger op til at beskytte end-to-end-kryptering. Men hvis man vil beskytte det, modvirker man

forordningen, som jo vil have bagdøre. Det er paradokset. Hvordan vil regeringen få de to ting til at

gå op? Jeg kan ikke se nogen vej.

Efter denne lidt lange og besværlige tankerække er Dansk Folkeparti nødsaget til ikke at støtte re-

geringens forhandlingsoplæg, selv om vi støtter kampen mod børneporno. Vi er ikke sikre på, at

det er den rigtige vej, netop fordi det kan risikere at åbne op for en ladeport af indgreb over for bor-

gerne uden den retssikkerhed, som vi alle kan forvente i en retsstat og i et demokrati.

Side 1189

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Justitsministeren:

Til Søren Søndergaard: Hjemlen er i artikel 114, fordi der er tale om en regule-

ring af virksomheder inden for det indre marked. Man pålægger udbyderne at tage ansvar for, hvad

der deles på forskellige former for platforme.

Jeg håber ikke, at jeg chokerer nogen, når jeg siger, at de selv samme udbydere igennem alle mu-

lige algoritmer allerede følger fuldstændig med i, hvad der bliver skrevet, når Søren Søndergaard

sender en besked via Messenger. Hvis man skriver, at man godt kan lide pasta bolognese, går der

ikke særlig lang tid, før der ligger en reklame for den nærmeste italienske restaurant eller en god

pastasovs i supermarkedet, næste gang man åbner f.eks. internettet eller en side på Facebook.

Hvis man skriver, at man godt kunne tænke sig at komme til Milano, går der ikke særlig lang tid, før

der kommer en reklame for et flyselskab, der reklamerer for billige flybilletter til Milano.

En række ordførere er meget fortørnede over, at man følger med, og mener, at det f.eks. er et

indgreb i meddelelseshemmeligheden. Men udbyderne følger allerede med i alt, hvad der bliver

skrevet og ikke mindst sagt, når platformene er åbne på devices. Det håber jeg virkelig ikke er no-

get chok for nogen, for det er sådan, de tjener deres penge. Med forslaget vil man så samtidig på-

lægge dem at tage ansvar for, hvad der bliver delt. Når det er sagt, har jeg fuldstændig forståelse

og respekt for de helt afgørende balancer, der selvfølgelig skal være. Derfor vil vi supplere forhand-

lingsoplægget med, at vi lægger afgørende vægt på, at forordningen er i overensstemmelse med

Charteret om grundlæggende rettigheder.

Søren Søndergaard spørger også, om det i virkeligheden ikke bare et udtryk for, at der er tale om

totalharmonisering. Var der tale om totalharmonisering, ville det efter vores bedste overbevisning

være i strid med retsforbeholdet, og vi har vurderet, at forslaget ikke er i strid med retsforbeholdet.

Jeg har til fulde forståelse for de afvejninger, som Alex Ahrendtsen giver udtryk for. Jeg indrømmer

også gerne, at det i sagens natur er et svært forslag og en svær balance. Regeringen har nok også

gjort op med sig selv, hvilket beskyttelseshensyn der er, og i øvrigt også, at vi ser et generelt behov

for på en række områder at regulere udbydere til at tage ansvar for, hvad der sker på de platforme.

Rigtig meget kommunikation foregår der nu til dags, og der er derved også rigtig mange mulighe-

der for kriminalitet. I dette tilfælde deling af børneporno og grooming.

Kim Valentin:

Jeg har altid lidt svært ved at forholde mig til noget, der bliver læst op, når jeg ikke

har set det på skrift eller hørt det før. Det er bedst, når kompliceret stof ses på skrift, og man kan nå

at kapere det. Det er første gang, jeg hører om det, så forhandlingsoplægget skal selvfølgelig

bundfælde sig, og derfor tog jeg først ordet til sidst. Jeg vil selvfølgelig ikke modsætte mig Sociali-

stisk Folkepartis forslag, som jeg synes skulle have stået i forhandlingsoplægget fra starten. Jeg

synes, at det er en rigtig god idé, at ministeren imødekom det.

Det spanske forslag er sminke på et ringe forslag, men jeg kan godt se problemet. Det er et ærbart

formål, og vi skal gøre alt i verden for at komme børneporno til livs, men det må ikke gå ud over de

grundlæggende rettigheder.

Der er nogle problemer i selve argumentationen. Jeg synes ikke, at vi løser det ved at sige, at det

ikke er noget problem, at udbyderne kigger efter andre ting, fordi de allerede i dag kigger ned i det,

vi skriver. For det er et problem, at de kigger ned i det i dag, og det er i virkeligheden mere det, vi

skulle løse.

Side 1190

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Hvis en dansk myndighed modtager et påbud fra en ungarsk myndighed, som jo har nogle helt an-

dre standarder og værdier end os, kan den danske myndighed så sige nej til at udstede det på-

bud? Hvilken slags administration og myndighedsbehandling planlægger vi?

Der mangler et svar på det, som IT-Politisk Forening har spurgt om med bagdøre og spyware, som

Liberal Alliance spurgte til. Er det en reel trussel?

Christian Friis Bach:

Jeg er langt hen ad vejen enig med nogle af Søren Søndergaards kommen-

tarer.

Vi er glade for ministerens imødekommenhed. Kunne man skrive det lidt mere eksplicit? Vi er me-

get imod procesrisiko, og som Søren Søndergaard fint beskriver det, løber man her en procesrisiko

ved at indføre en forordning, der måske er i strid med klare anbefalinger fra Rådets Juridiske Tje-

neste. Den vil alt andet lige give meget stærke argumenter i en efterfølgende retssag ved EU-

Domstolen. Derfor kunne man skrive, at man lægger afgørende vægt på de grundlæggende ret-

tigheder, og at forslaget dermed bringes i overensstemmelse med kritikken fra Rådets Juridiske

Tjeneste.

Alexander Ryle:

Ministeren vil lægge afgørende vægt på, at forordningen overholder Charteret om

grundlæggende rettigheder. Kan det forstås på den måde, at regeringen vil lægge afgørende vægt

på, at ordningen for opsporingspåbud målrettes på en sådan måde, at den finder anvendelse på

personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de på en eller anden måde er involveret i,

begår eller har begået en lovovertrædelse i form af seksuelt misbrug af børn eller har forbindelse til

overtrædelser i form af seksuelt misbrug?

Justitsministeren:

Til Kim Valentin: Hovedpointen med tjenesterne er jo, at de gerne må kigge

med. Det skriver man under på, når man tilmelder sig som bruger af f.eks. Facebook, Messenger

eller Snapchat. Det er en del af deres forretningsmodel, og det er den måde, de tjener penge på.

De rettigheder har vi derfor fraskrevet os, fra det tidspunkt vi opretter en profil på tjenesten. Det er i

hvert fald efter min bedste overbevisning sådan, det fungerer.

Så spørger Kim Valentin derudover til grundlovsforbuddet og et muligt påbud fra Ungarn. Undtagel-

sen indebærer, at Danmark for så vidt angår tjenesteudbydere etableret her i landet kan be-

stemme, at grænseoverskridende påbud skal sendes til den koordinerende myndighed i Danmark.

Den koordinerende myndighed vil herefter skulle videresende påbuddet til udbyder, medmindre

myndigheden vurderer, at påbuddet alvorligt eller grundlæggende strider mod forordningen eller de

fundamentale rettigheder garanteret i Charteret om grundlæggende rettigheder. Påbuddet får først

bindende virkning, når den koordinerende myndighed videresender påbuddet til udbyderen.

Det korte svar på Alexander Ryles spørgsmål er, at det eksplicit fremgår af forordningsteksten, at

de anvendte teknologier udelukkende må anvendes med det formål at efterkomme opsporingspå-

buddet.

Henrik Møller:

Socialdemokratiet bakker op om forhandlingsoplægget. Søren Søndergaard var

inde på, at man ikke åbnede breve i gamle dage. Men man kunne følge med i samtaler på telefon-

centralen. Verden har udviklet sig og ændret sig og informationsmængden og -omfanget er af eks-

treme dimensioner i forhold til den gamle brevveksling mellem mennesker. Jeg synes ikke, den

Side 1191

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

sammenligning holder nogen steder. Desuden er det ikke er et nationalt anliggende eller et natio-

nalt problem

–

det er jo i den grad grænseoverskridende. Derfor synes jeg, at det er rigtigt, at EU

prøver at forholde sig til det, bl.a. hvad angår udbyderne, hvor vi har lagt en stor del af vores sjæl i

forvejen. Jeg er med på de problemstillinger, som bliver beskrevet, men jeg synes, at ministeren

meget fint både har svaret på en del af tingene, men i og for sig også med den seneste formulering

har prøvet at tage hånd om de bekymringer, der kan være.

Søren Søndergaard:

Det er klart, at der er en stor diskussion om privatlivets fred, og der er nogle

grænser, der skrider. Men jeg kan bare konstatere, at nogle gør indsigelser mod f.eks. det eksem-

pel, ministeren nævnte, om at vi i forvejen bliver overvåget. Det norske datatilsyn har forbudt ad-

færdsbaseret annoncering, og kræfter i EU arbejder også for det. Der foregår en kamp mellem, om

man synes, at der bare skal gives los for overvågning, eller om man synes, der skal ske begræns-

ninger.

Ministeren svarede ikke på det spørgsmål, som jeg synes er ret centralt, nemlig om brugen af arti-

kel 114 betyder totalharmonisering. Det vil sige, at Danmark eller andre lande ikke kan vedtage

skrappere regler, hvis man finder noget, der kan bekæmpe børneporno bedre. Dermed kan det i

virkeligheden blive en begrænsning for kampen mod børneporno, for så skal man først vente, til

hele EU-systemet har vedtaget en ny lovgivning.

Enhedslisten ønsker, at børneporno skal bekæmpes inden for retssikkerhedens rammer, og vi sy-

nes, at Rådets Juridiske Tjeneste har givet et udmærket forslag til det. Derfor håber jeg, at regerin-

gen vil lytte til Rådets Juridiske Tjeneste, og hvis regeringen gør det, kan vi også støtte forhand-

lingsoplægget. Hvis ikke, kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Der er leveret mange stærke taler i dag, og jeg synes også, at ministeren leve-

rede et stærkt svar bl.a. til mig, hvilket selvfølgelig gør det lettere at stå fast på, at man ikke kan

støtte forhandlingsoplægget. Der er mange gode argumenter. Ministeren har stadig ikke svaret på,

hvordan man på den ene side vil beskytte end-to-en-kryptering og samtidig vil sikre bagdøre, der

ophæver den kryptering.

Jeg har ikke været på sociale netværk bortset fra LinkedIn siden 2011, så jeg har spurgt, om det

virkelig er rigtigt, at tjenesterne stadig læser med. Jeg fik det svar, at det for så vidt er rigtigt, men at

man som bruger kan sige nej til, at de kan gøre det. Det er en vigtig præcisering, som jeg synes, at

ministeren går lidt let hen over. Forordningen siger så, at i nogle særlige tilfælde må tjenesterne

godt læse med, og så sikrer vi ikke en-to-end-kryptering.

På mange måder er jeg enig i, at det skal løses på EU-niveau. Men med den lovgivning, vi har i

Danmark, kan vi vel fortsat håndtere det, uden at vi skal sætte grundlæggende rettigheder på spil?

Jeg overvejer stadig, om Dansk Folkeparti skal stå fast på vores nej til forhandlingsoplægget. Det

afhænger af ministeren. Hvis ministeren leverer et endnu stærkere svar, kan det være, at jeg kan

blive overbevist.

Alexander Ryle:

Jeg synes ikke, at ministerens svar til mig var særlig klart. Jeg kunne godt tænke

mig, at ministeren siger lidt tydeligere, om det nye forhandlingsoplæg betyder, at regeringen vil

lægge afgørende vægt på, at opsporingspåbuddet begrænses til personer, hvor der er rimelig

Side 1192

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn? Jeg synes ikke, at det er klart på

nuværende tidspunkt, hvad det fornyede forhandlingsoplæg præcis betyder.

Jan E. Jørgensen:

Venstres folketingsgruppe har ikke haft lejlighed til at forholde sig til forhand-

lingsoplægget, fordi vi ikke har fået det præsenteret. Det er utilfredsstillende, og det er regeringen

simpelt hen nødt til at tage alvorligt. Det er især vigtigt, at folketingsgrupperne kan, om man så må

sige, kontrollere regeringen, når vi har en flertalsregering. Derfor tror jeg, at Kim Valentin og jeg er

nødt til at drøfte, hvordan vi forholder os til forhandlingsoplægget, fordi vi ikke har haft mulighed for

at drøfte det i gruppen, og så kan vi i sagens natur heller ikke forholde os til det. Det bedes ministe-

ren tage alvorligt og sørge for, at der fremover kommer andre procedurer. Flere har peget på

–

vel at mærke ikke bare en fantast med sølvpapirshat, men mennesker, vi normalt tager alvorligt og

lytter til

–

at vi er nødt til at have en grundlæggende drøftelse af spørgsmålet, når vi sidder med no-

get så væsentligt som dette forslag, et potentielt indgreb i grundlæggende menneskerettigheder.

Justitsministeren:

Til Jan E. Jørgensen: Det har været min opfattelse, at der har været dialog,

men den har tilsyneladende ikke været god nok. Det skal vi selvfølgelig nok følge op på. Det er et

internt regeringsanliggende, og det må vi vende efterfølgende.

Til Søren Søndergaard: Jeg tror, at vi ser det fra forskellige vinkler. Jeg er jeg enig med Kim Valen-

tin i, at der også er et behov for at regulere, hvilke krav vi stiller til udbydere af digitale platforme.

Min grundlæggende indgangsvinkel er, at jeg gerne vil regulere deres adfærd i bredeste forstand.

Jeg betragter forslaget som en regulering af deres adfærd, fordi man påbyder dem at følge med og

begrænse deling af f.eks. børneporno. Det er ikke i uoverensstemmelse med, at jeg også ønsker,

at man skal regulere, i hvilken udstrækning de i øvrigt følger med i, hvad man skriver og taler om,

så det kan bruges i et kommercielt formål, eller for den sags skyld i hvilken udstrækning man ud-

breder f.eks. racistiske budskaber. For mig at se handler det grundlæggende om at regulere nogle

efterhånden meget store virksomheder, der er meget dygtige til at finde på algoritmer, så vi både

bliver dybt afhængige af at benytte os af deres tjenester, og de på den anden side er gode til at

tjene penge.

Hvad angår det konkrete spørgsmål om 114 for så vidt angår de lande, tror jeg, at jeg efter rådfø-

ring vil sige ja, det vil i givet fald være totalharmonisering.

Til Alex Ahrendtsen: Først og fremmest tror jeg stadig væk, at der er en stor diskussion om, i hvil-

ken udstrækning de stadig følger med, selv om man kan slå det fra på nogle tjenester. Det er en

diskussion i sig selv.

Regeringen er fuldt ud bevidst om den væsentlige sikkerhedsforanstaltning, som bl.a. end-to-end-

kryptering udgør for at beskytte privat kommunikation og personoplysninger mod uautoriseret ad-

gang og misbrug. Vi anerkender også, at muligheden for at benytte sig af end-to-end-kryptering

ikke må svækkes. For at understrege vigtigheden af den teknologi har Danmark sammen med en

række andre medlemsstater arbejdet for, at det tydeligt fremgår, at intet i forordningen kan fortolkes

sådan, at forordningen forbyder, kræver deaktivering af eller umuliggør end-to-end-kryptering. Det

fremgår nu både af kompromistekstens præambelbetragtninger og af den dispositive tekst. Der-

Side 1193

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

med overlades det til den enkelte udbyder at vælge de teknologier, der skal anvendes for at efter-

komme opsporingspåbud effektivt, og det bør ikke forstås som et incitament til eller en hindring for

at bruge bestemte teknologier.

Til Alexander Ryle: Jeg kan ikke svare bekræftende på, at det udvidede forhandlingsoplæg vil be-

tyde, at man siger nej til et opsporingspåbud.

Helt grundlæggende handler det for regeringen om, at vi har stort fokus på at komme digitale kræn-

kelser til livs, ikke mindst når det handler om seksuelt misbrug af børn. Den teknologiske udvikling

betyder for mig at se bare, at seksuelle overgreb på børn og unge i stigende grad sker på nettet.

Organisationer som National Center for Missing & Exploited Children modtog i 2020 over en million

indberetninger

om seksuelt misbrug af børn på nettet i EU’s medlemsstater. Det understreger også

behovet for regulering på et fælles europæisk plan. Herhjemme kan vi bl.a. se, at antallet af regi-

strerede anmeldelser af digitale sekskrænkelser, grooming og sextortion er steget væsentligt fra

2018 til 2021. Derfor mener jeg, at der er god grund til at sætte alle kræfter ind på området

–

også

på EU-niveau

–

hvis vi skal komme de afkroge af internettet til livs.

Alex Ahrendtsen:

Jeg synes stadig ikke, at jeg har fået svar på, hvordan man på den ene side

kan sikre end-to-end-kryptering og samtidig give muligheder for bagdøre. Hvordan vil man hånd-

tere det? Det virker, som om man vil ride på to heste, der løber i hver sin retning. Vil ministeren for-

klare mig, hvordan man kan skræve over de to skrænter? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Jeg fik heller ikke svar på, hvorfor det nødvendigvis skal løses på EU-niveau. Hvorfor kan vi ikke

sørge for at komme krænkelse og udnyttelse af børn og misbrug af børn på nettet til livs med de

redskaber, vi i dag har på dansk grund? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

NOT

Justitsministeren:

Jeg tror ikke, at jeg er i stand til teknisk at svare mere konkret på end-to-end-

kryptering end det svar, jeg gav lige før. Derfor vil jeg meget gerne forsøge at uddybe på skrift.

Der er flere grunde til, at man ikke bare kan ordne det med en ren dansk regulering. For det første

er det et grænseoverskridende problem. For det andet har en lang række udbydere hjemsted i an-

dre EU-lande, hvis de overhovedet har hjemsted i EU, men det er der efterhånden en hel del af

dem, der har. Det nødvendiggør også fælles regulering. For det tredje bliver det ofte udvekslet på

tværs af EU-lande.

Alexander Ryle:

Rådets Juridiske Tjeneste påpeger, at opsporingspåbuddet for at respektere

charteret bør begrænses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i

seksuelt misbrug af børn. Det vil sige målrettet overvågning i stedet for Kommissionens forslag om

generel overvågning af alle brugere af kommunikationstjenesten. Betyder regeringens udvidede

forhandlingsoplæg, at man vil lægge afgørende vægt på, at opsporingspåbuddet begrænses til

personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn?

Altså at man laver målrettet overvågning i stedet for generel overvågning.

Justitsministeren:

Det korte svar er nej. Det skyldes, at der er mange, der deler børnepornografi-

ske billeder, som ikke nødvendigvis selv har taget billedet, men det er stadig væk en kriminel hand-

ling at dele det.

Side 1194

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

Søren Søndergaard:

Brugen af artikel 114 og den fortolkning af 114 betyder, at der er tale om to-

talharmonisering. Det betyder, at selv store lande som Danmark, Frankrig og Tyskland ikke kan gå

videre, hvis vi finder effektive instrumenter til at gøre kampen mod børneporno bedre, indtil man i

EU eventuelt tager en ny beslutning, og det er jo en relativt omstændelig proces. Jeg synes bare,

at det er ærgerligt, for det er det, der er det vigtigste.

Jeg er enig i Alexander Ryles forslag. Ministeren sagde nej, men hvis ministeren vil overveje det,

kan Enhedslisten godt være med. Ellers kan vi ikke være med.

Ministeren siger, at udbyderne læser med. Men er idéen i end-to-end-kryptering ikke lige præcis, at

man ikke kan læse med? Så det er vel ikke helt rigtigt, hvad ministeren siger.

Christian Friis Bach:

Jeg fik heller ikke helt præcist svar på mit ene spørgsmål. Jeg er jo ikke ju-

rist, så jeg ved ikke, om den formulering, ministeren læste op med at lægge afgørende vægt på

Charteret om grundlæggende rettigheder, til fulde vil imødekomme kritikken fra Rådets Juridiske

Tjeneste. Hvis ikke det er tilfældet, vil jeg gerne have tilføjet til forhandlingsoplægget, at man læg-

ger afgørende vægt på, at man både overholder Charteret om grundlæggende rettigheder og imø-

dekommer kritikken fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Justitsministeren:

Til Christian Friis Bach: Der har været forskellige vurderinger, og Kommissio-

nens juridiske tjeneste ser jo anderledes på det, som det også har været fremme i debatten. Vores

vurdering er, at afgørende vægt på, at Charteret om grundlæggende rettigheder skal overholdes, i

meget vidt omfang vil imødekomme Rådets Juridiske Tjenestes væsentligste kritik. Jeg vil være

stærkt skeptisk over for at udvide den sætning med, at det også til fulde skal imødekomme alt,

hvad Rådets Juridiske Tjeneste i øvrigt måtte have af bemærkninger. Jeg tror ikke umiddelbart, at

vi synes, at det er en god idé.

Til Søren Søndergaard: Regeringen er ikke imod at skærpe kampen mod børneporno på alle mu-

lige andre måder. Denne forordning handler udelukkende om at stille krav til udbyderne. Men hvis

jeg også må tillade mig at skubbe lidt tilbage til Søren Søndergaard, som er skeptisk over for at

stille den type af krav til udbyderne, som stilles med forordningsforslaget. Jeg ved derfor ikke, hvor-

dan Søren Søndergaard i en ren national dansk kontekst ville kunne stille skrappere krav til udby-

derne, end hvad der er lagt op til med forordningen, som han i forvejen er skeptisk over for.

Vi synes egentlig, at forslaget grundlæggende

–

hvis det klart og entydigt lever op til de ting, vi læg-

ger vægt på og lægger afgørende vægt på i mandatet

–

er et vigtigt redskab. Men det kommer ikke

i øvrigt til at bremse vores kreativitet eller vores syn på at udvikle flere værktøjer til at kunne bremse

spredning af børneporno, efterforske spredning af børneporno og retsforfølge spredning af børne-

porno.

Kim Valentin:

Jeg vil ikke modsætte mig, hvis ministeren synes, at Christian Friis Bachs forslag

kan indgå i mandatet.

Justitsministeren:

Vi vil stadig være af den opfattelse, at vi ikke kan binde hele forhandlingsop-

lægget op på, at vi skal efterleve alle de kritikpunkter, som Rådets Juridiske Tjeneste måtte have,

når Kommissionens juridiske tjeneste har andre synspunkter. Der skal findes et kompromis, og jeg

synes, at det væsentligste i kritikken fra Rådets Juridiske Tjeneste er bekymringen om, hvorvidt det

lever op til Charteret om grundlæggende rettigheder. Derfor tilføjes det til mandatet, at man fra

Side 1195

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 58: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/9-23

32. europaudvalgsmøde 15/9 2023

dansk side lægger afgørende vægt på, at forslaget lever op til Charteret om grundlæggende ret-

tigheder, efter et i øvrigt godt forslag fra flere af udvalgets medlemmer.

Forhandlingsoplægget lyder herefter, at man fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på, at forslaget lever op til Charteret om grundlæggende rettighe-

der.