EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 582
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 32. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 17. maj 2024

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 28. maj 2024

Forelæggelse ved forsvarsministeren

Rådsmøde 4028

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

Den 16. maj 2024

2. Rådsmøde nr. 4024 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 21.

maj 2024

Forsvarsministeren forelægger dagsordenspunkt 3

Rådsmøde 4024

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender) den 27. maj 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4028

–

Bilag 2 (samlenotat)

4. Rådsmøde nr. 4025 (almindelige anliggender) den 21. maj 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4025

–

Bilag 1 (samlenotat)

5. Rådsmøde nr. 4030 (udenrigsanliggender

–

handel) den 30. maj 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4030

–

Bilag 1 (samlenotat)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

6. Rådsmøde nr. 4024 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 21.

maj 2024

Digitaliseringsministeren forelægger dagsordenspunkterne 1-2

Rådsmøde 4024

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

7. Gennemgang og fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behandling af følgende

beslutningsforslag

a) B 114 (om indførelse af et velfærdsforbehold) (DF)

B 114

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

b) B 123 (om at nedlægge veto mod optagelse af nye EU-lande, der ikke lever op til

Københavnskriterierne) (DF)

B 123

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

c) B 124 (om at nedlægge veto mod eller afholde folkeafstemning forud for enhver

overdragelse af yderligere magt til Den Europæiske Union) (DF)

B 124

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

d) B 150 (om afvikling af EU's rejsecirkus) (EL)

B 150

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

8. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1-6 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 28. maj 2024

EU’s støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

EU’s forsvarsparathed

−

Politisk drøftelse

JOIN (2024) 0010

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en ramme for

foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter

KOM (2024) 0150

Alle dagsordenspunkterne hører under Forsvarsministeriets ressort

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådsmøde nr. 4024 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den

21. maj 2024

1. Fra regelbog til praksis: En samarbejdsorienteret tilgang til sammenhængende

implementering

−

Politisk drøftelse

Rådskonklusioner om fremtiden for EU’s digitale politik

−

Vedtagelse

3. Konklusioner om fremtidens cybersikkerhed: Gennemføre og beskytte i fællesskab

−

Godkendelse

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Digitaliseringsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 3

hører under Forsvarsministeriets ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender) den 27. maj 2024

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 22, senest behandlet

i EUU 12/4-24)

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 24, senest behandlet

i EUU 12/4-24)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådsmøde nr. 4025 (almindelige anliggender) den 21. maj 2024

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024

–

kommenteret

dagsorden

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 27-28/6-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

3. Retsstatssituationen i Polen / Artikel 7

−

Statusdrøftelse

KOM (2017) 0835

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 27, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådsmøde nr. 4030 (udenrigsanliggender

–

handel) den 30. maj 2024

1. Konkurrenceevne og fremtidens handelspolitik

−

Politisk drøftelse

2. Det aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og Afrika

−

Politisk drøftelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

Europaudvalget

Referat af 32

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 17. maj 2024

kl. 08.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Tanja Larsson (S), Mette Reissmann

(S), Kim Valentin (V), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach

(RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke

Rasmussen og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie

Bjerre.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 28. maj 2024

Rådsmøde 4028

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg forelægger sagerne til orientering.

Jeg vil også orientere om, at jeg forud for rådsmødet deltager i et styringsrådsmøde i Det Europæi-

ske Forsvarsagentur (EDA), hvor vi bl.a. skal drøfte fremtidsperspektiverne for agenturet.

EU’s støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

EU spiller en central og vigtig rolle i forhold til at øge

den europæiske støtte til Ukraine. Vi arbejder hårdt for at imødekomme Ukraines akutte behov

–

ikke mindst i forhold til ammunition og luftforsvar.

Fra dansk side har vi truffet beslutning om donation af ca. 200.000 stk. artilleriammunition, både

bilateralt og som bidrag til fællesindkøb. Vi ser løbende på yderligere muligheder for støtte, herun-

der også til det tyske luftforsvarsinitiativ.

Jeg forventer også, at drøftelserne vil komme til at berøre

perspektiverne for EU’s militære støtte til

Ukraine efter vedtagelsen af den militære bistandsfond under den europæiske fredsfacilitet (EPF).

Her tilføres yderligere 5 mia. euro til militær støtte til Ukraine i 2024 med mulighed for lignende år-

lige forpligtelser i 2025-2027.

Etableringen af fonden indgår som et centralt element i EU’s sikker-

hedstilsagn til Ukraine. Vi sender et stærkt signal om vores langsigtede støtte

–

også på EU-plan.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Endelig forventer jeg, at vi skal drøfte udviklingen af EU's militære træningsmission til støtte for

Ukraine (EUMAM Ukraine). Missionen har allerede trænet mere end 40.000 ukrainske styrker med

forventning om at nå 60.000 soldater ved udgangen af sommeren 2024.

Det arbejde bidrager vi løbende til fra dansk side med flere træningsaktiviteter, bl.a. vores F-16-

træning.

Søren Søndergaard (EL):

Hvad er status på den million artillerigranater og pjecer, som man har

lovet Ukraine skulle være leveret 31. december 2023? Hvor mange er leveret dags dato, og hvad

er perspektivet for leveringen af resten?

I betragtning af den langsommelighed, hvormed aflevering af det løfte blev indfriet, blev der bl.a.

med dansk hjælp taget et initiativ

–

det tjekkiske initiativ

–

som handler om at samle penge ind og

købe det nødvendige materiel. En masse lande afgav løfter. Hvor mange penge blev der lovet, og

hvor mange penge er indbetalt i dag?

NOT

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Der skulle leveres 1 million artilleriskud inden ud-

gangen af marts 2024. Den seneste drøftelse om emnet var i januar

2024, hvor EU’s

højtstående

repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, og EU-kommissær for

det indre marked Thierry Breton redegjorde for fremdriften. Der var forventningen, at man i foråret

ville nå op omkring 400.000, og at man inden årets udgang ville være i stand til at have 1 million i

kapacitet. Det skyldes, at produktionskapaciteten er stærkt udfordret. Men derudover er der taget

andre initiativer, f.eks. det tjekkiske initiativ. Vi kan udarbejde en skriftlig orientering om, hvor meget

der er leveret dags dato, hvad produktionskapaciteten er, og vi kan folde det ud i forhold til det tjek-

kiske initiativ.

Søren Søndergaard (EL):

Tak for korrektionen. Det var altså inden 1. marts 2024, at der skulle

være leveret 1 million artillerigranater. Vi kan formentlig konstatere, at vi flere måneder efter ikke

engang er nået op på halvdelen. Jeg er glad for, at jeg ikke skal være i forsvarsministerens sted på

rådsmødet, for jeg tror ikke, jeg ville kunne være i mig selv, og jeg tror, forsvarsministeren har det

på samme måde. Det er jo fuldstændig latterligt, at man holder den ene tale efter den anden om,

hvor vigtig Ukraine er, og så leverer man ikke noget

–

med det resultat, at tusinder af ukrainske sol-

dater bliver slået ihjel og forsvarsevnen bliver forringet. Det er jo helt vildt.

Ministeren siger, at det hænger sammen med kapacitet. Det er jo ikke, fordi der ikke pro-

duceres artillerigranater i EU, men de sendes andre steder hen. Og det er heller ikke, fordi der ikke

kan købes artillerigranater. Vi har i Forsvarsudvalget (FOU) haft besøg af folk, der hævdede, at de

sagtens kunne købe det antal meget hurtigt. Så det er, fordi man ikke har valgt at prioritere det.

Hvordan vil ministeren adressere det spørgsmål på mødet? Det er jo ikke en operettekrig

–

det er

en virkelig krig. Der er virkelige mennesker, der dør. Vi har kastet os ind på Ukraines side, fordi et

suverænt land ikke skal kunne overfaldes og besættes af en nabo uanset hvad. Men hvis EU kun

gør det halvhjertet, er det dødsens farligt. Det er virkelige mennesker, der kæmper. Og så er det

ikke meget bedre end det show, vi har set i USA, som også har kostet tusindvis af mennesker livet

på Ukraines side.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil betone det på samme måde, som Søren

Søndergaard understreger det: Det er ikke acceptabelt, at vi ikke leverer på vores målsætning, for

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

det er dødsens alvor. Det har jeg også tidligere gjort i andre sammenhænge. Derfor har vi fra

dansk side taget yderligere initiativer, og vi har været med til at tage det tjekkiske initiativ for nu at

gøre en meget stor indsats for at samle flest mulige lande, der kan være med til at bidrage til at

skaffe den helt nødvendige artilleriammunition. For mig er det ikke enten-eller, det er både-og. Men

man skal fra europæisk side prioritere det meget højere, og man skal også sørge for at udarbejde

en langt bedre fremdriftsrapport. Vi har bl.a. diskuteret, om vi fra europæisk side har været gode

nok til at sikre fremdriften i den levering, som vi forpligtede os på i 2023. Man vil opleve mig være

meget kontant i forhold til det spørgsmål på mødet, hvilket jeg også hører Søren Søndergaard ef-

terspørge. Det vil jeg være, for jeg synes ikke, at vi kan være bekendt ikke at hjælpe ukrainerne

med den store grad af efterspørgsel. Det handler ikke kun om ukrainernes sikkerhed, det handler i

bund og grund også om Europas sikkerhed.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

EU’s forsvarsparathed

−

Politisk drøftelse

JOIN (2024) 0010

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Punktet handler særlig om det langsigtede arbejde

med at sikre et EU, som har kapacitet til at tage større ansvar for vores fælles euro-atlantiske sik-

kerhed.

En helt central forudsætning for at kunne leve op til den ambition er styrkelsen af den europæiske

forsvarsindustri. Der er sendt stærke købssignaler til industrien, vedtaget støtteprogrammer og pla-

ceret store ordrer. Men der er stadig langt igen. Europa-Kommissionen har derfor fremsat en euro-

pæisk forsvarsindustriel strategi og et forslag til etableringen af et industriprogram.

Fra dansk side ser jeg særlig tre prioriteter for arbejdet med at styrke den europæiske forsvarsindu-

stri.

•

Vi skal sikre en innovativ og konkurrencedygtig forsvarsindustri. Vi skal engagere os i den

teknologiske udvikling og skabe gode vilkår for små- og mellemstore virksomheder i sam-

arbejde med allierede og partnere.

Vi skal styrke adgangen til privat kapital for forsvarssektoren. Fra dansk side er vi fortalere

for, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal kunne spille en større rolle. Investerin-

ger i forsvarssektoren er nødvendige investeringer i vores fælles sikkerhed.

Vi skal vi samarbejde mere med ukrainske forsvarsvirksomheder. Her går vi fra dansk side

forrest med bl.a. at placere ordrer direkte i den ukrainske forsvarsindustri. Og vi vil slå et

slag for, at vi også øger dette samarbejde på EU-plan.

•

Fra dansk side har vi taget initiativ til et fælles brev forud for rådsmødet, hvori jeg sammen med en

række kolleger gør klart, at vi skal have en fælles EU-plan for Ukraines integration på det forsvars-

industrielle område i EU. Det er en vigtig indsats, hvor regeringen tror, at vi i EU kan være endnu

mere ambitiøse.

Theresa Scavenius (UFG):

Man har snakket om, at man skulle styrke det europæiske forsvar,

men her er fokus meget på det forsvarsindustrielle

–

det er altså industrien, vi fremmer. Hvilke tan-

ker er der omkring den vægtning i forhold til også at have statskapacitet, som ikke kun er baseret

på private industrier? Hvor køber vi henne, hvad er det for et marked, og hvad koster det? Det er et

frit marked, så det er nogle helt andre præmisser, vi skal interessere os for politisk, frem for hvis det

var statens egen kapacitet.

Kim Valentin (V):

Vi har set, at bl.a. Danmark og Norge går foran i finansieringen af krigen i Ukra-

ine. Vi har også set, at nogle lande halter bagefter. Satsningen på at gøre EIB til centrum for di-

rekte investeringer i forsvarsindustrien kan måske hjælpe til at skabe en permanent finansiering.

Hvad er ministerens holdning til det?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Vi vender tilbage til den sag

i forbindelse med den tidlige forelæggelse for Forsvarsudvalget (FOU) og Erhvervsudvalget (ERU),

da det er en prioriteret EU-sag. Det afgørende er, at EU gør mere på en lang række punkter, bl.a. i

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

forhold til at understøtte vilkårene for den europæiske forsvarsindustri. Vi har taget initiativer i Dan-

mark, bl.a. en aktiv indsats i forhold til at generhverve bygningerne i Frederikshavn, hvor der tidli-

gere er blevet produceret ammunition. Derudover kommer man også til at se på spørgsmålet om

større volumen og større sammenhæng. Sammenlignet med f.eks. USA har vi enormt mange for-

skellige våbensystemer i Europa, og det bliver en del af diskussionen, hvordan man kan få en

større grad af robusthed.

Til Kim Valentin: Der er brug for at skabe langt bedre adgang til at få kapital ind via investeringer på

forsvarsområdet, og derfor har vi foreslået, at EIB kunne være en løsning. Jeg tror også, at man

nationalt bliver nødt til at have drøftelser om, hvordan man kan være med til at understøtte bedre

vilkår for at investere i forsvarsindustrien. Det har vi taget initiativ til i Danmark, også gennem skif-

tende regeringer, bl.a. med OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber) og lignende. Det mener

jeg bestemt er en vej frem, både nationalt og potentielt internationalt.

Theresa Scavenius (UFG):

Når ministeren nævner FOU og ERU, så er det netop, fordi forsvar bli-

ver set i en erhvervskontekst. Når vi snakker om krig og vores opbakning til krigen, så kræver det,

at man ikke får mistanke om, at der også er nogle økonomiske erhvervsinteresser i det, men at vi

gør det af ren og skær nødvendighed og kun til det niveau. Det er to meget forskellige logikker,

som det er vigtigt at holde adskilt, og jeg bekymrer mig for den danske regerings industrielle per-

spektiv.

Derudover er der spørgsmålet om budgetterne. Når der er krig, er der bundløse budgetter, og in-

gen holder styr på noget som helst. Det er også bekymrende. Regeringen fokuserer på industrien

og ønsker at fremme vores egen våbenproduktion. Der er vi nok politisk uenige. Jeg vil opfordre til

at huske, at [lydudfald] for meget ind i en erhvervskontekst, for det kan underminere opbakningen

til hele krigen og den europæiske linje med et styrket fælles forsvar og samarbejde.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg noterer mig Theresa Scavenius’ bemærkninger.

Historisk set er der brug for, at vi bliver bedre til at varetage vores egen sikkerhed i Europa, og det

indebærer bl.a. en mere robust forsvarsindustri. Ukrainekrisen har desværre vist os, at vi bliver

nødt til at have det som et større politisk prioriteret mål, også set i lyset af meldingerne gennem de

seneste mange år fra amerikansk side om, at Europa bliver nødt til at tage bedre vare på egen sik-

kerhed.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

4. Siden sidst

a) Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en

ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af

forsvarsprodukter

KOM (2024) 0150

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Den europæiske forsvarsindustrielle strategi blev

lanceret af Europa-Kommissionen den 5. marts 2024. Strategien skal sætte den strategiske ramme

for det fremadrettede arbejde, så en styrket europæisk forsvarsindustri kan bidrage til øget for-

svarsparathed i EU.

Som første udmøntende tiltag under strategien har Europa-Kommissionen samtidig fremsat forslag

til en forordning om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) og en

ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter.

Udvalget har modtaget grund- og nærhedsnotater om sagen den 7. maj 2024.

Forordningsforslaget om et forsvarsindustriprogram har tre formål:

•

Forordningen skal sikre en forbedret konkurrenceevne i den europæiske forsvarsindustri.

Forordningen skal understøtte et øget samarbejde med Ukraine og bidrage til genopbyg-

ningen og moderniseringen af Ukraines forsvarsindustri.

Forordningen skal bidrage til øget forsyningssikkerhed i EU på den lange bane.

Det er min forventning, at forhandlingerne om forslaget vil afsluttes i december 2024, hvorfor sagen

ventes forelagt til forhandlingsoplæg i oktober 2024.

Jeg vil også lave en tidlig forelæggelse af forslaget for Forsvarsudvalget (FOU) og Erhvervsudval-

get (ERU) snarligt, da der er tale om en prioriteret EU-sag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4024 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 21. maj 2024

Rådsmøde 4024

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Dagsordenen for rådsmødet omfatter et enkelt

punkt inden for Forsvarsministeriets ressort, som jeg forelægger til orientering.

3. Konklusioner om fremtidens cybersikkerhed: Gennemføre og beskytte i fællesskab

−

Godkendelse

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Rådskonklusionerne lægger særlig vægt på beho-

vet for at sikre tilstrækkelig tid og fleksibilitet for medlemsstaterne samt støtte til virksomhederne til

implementering af den omfattende mængde cybersikkerhedslovgivning, der er vedtaget under den

nuværende Kommission.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet. Danmark støtter rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4028 (udenrigsanliggender) den 27. maj 2024

Rådsmøde 4028

–

Bilag 2 (samlenotat)

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg vil på udvalgets vegne bemærke, at det er utilfredsstillende,

at vi først modtog samlenotatet onsdag. Så kort tid til at læse materialet vanskeliggør udvalgets ar-

bejde.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er mit ansvar, og det skal jeg stærkt beklage.

Almindeligvis er det ikke noget, man ser fra os.

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 22, senest behandlet

i EUU 12/4-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg

forventer, at drøftelsen vil fokusere på EU’s

militære støtte og EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine samt den ukrainske fredsformel og det kom-

mende globale fredstopmøde i Schweiz. Derudover er det muligt, at drøftelsen vil berøre sanktio-

ner mod Rusland.

For så vidt angår militær støtte, forventer jeg, at vi skal drøfte, hvordan vi øger og fremskynder den

militære støtte til Ukraine, særlig med yderligere leverancer af luftforsvarssystemer og ammunition,

som Ukraine har en akut mangel på. Hvis der kan opnås enighed, forventer jeg, at vi på rådsmødet

vil træffe beslutning om fordeling af de 5 mia. euro i den militære bistandsfond til støtte for Ukraine

under den europæiske fredsfacilitet (EPF).

Størstedelen af midlerne vil fortsat gå til refusioner for medlemslandenes militære donationer og

indkøb samt træning af ukrainske soldater. Men som lagrene efterhånden tømmes, vil støtten i

større omfang målrettes fællesindkøb i den europæiske forsvarsindustri. Fra dansk side har vi i for-

handlingerne stået fast på, at det vigtigste og styrende hensyn er Ukraines behov. Vi støtter, at

midlerne fremover bruges på fællesindkøb i den europæiske forsvarsindustri, når det er muligt,

men også at vi donerer fra egne lagre og indkøber globalt, hvis det er nødvendigt. Det handler om

at fremskaffe det, som Ukraine efterspørger, på den hurtigste og bedste måde.

Jeg forventer desuden, at vi vil få en status på forhandlingerne om EU’s sikkerhedstilsagn til Ukra-

ine. Vi er kommet tættere på en aftale, der forhåbentligt kan blive indgået i nær fremtid. Den mili-

tære bistandsfond for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet er et centralt element i sikker-

hedstilsagnene. Jeg forventer, at aftalen bl.a. også vil have fokus på at styrke samarbejdet med

den ukrainske forsvarsindustri og EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine –

samt øget

samarbejde inden for bl.a. minerydning og civil sikkerhedssektorreform. Sammen med andre lan-

des bilaterale aftaler med Ukraine

–

herunder Danmarks

–

sender det et vigtigt signal om vores

langsigtede og bredspektrede støtte til Ukraine.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Arbejdet med at opnå global opbakning til den ukrainske fredsformel pågår fortsat. Schweiz er vært

for et globalt fredstopmøde den 15.-16. juni 2024, der har til formål at sikre bredest mulig opbak-

ning til FN-pagten og den ukrainske fredsformel. Mere end 160 delegationer verden over er blevet

inviteret, men det er for tidligt at sige, hvor mange der reelt ender med at deltage. Fokus forventes

at være på tre ud af fredsformlens ti emner, nærmere bestemt stråling og nuklear sikkerhed, føde-

varesikkerhed samt humanitære spørgsmål, som f.eks. løsladelse af fanger. Fra dansk side støtter

vi fortsat op om den ukrainske fredsformel samt afholdelse af et fredstopmøde, ligesom vi støtter

op om outreachindsatser for at sikre bredest mulig opbakning hertil.

For at fastholde presset på Rusland forberedes en 14. sanktionspakke. Det er forventningen, at 14.

pakke bliver omfattende og kompleks og vil inkludere såvel sektorspecifikke tiltag som yderligere

listninger. Jeg forventer, at pakken vil blive forhandlet og vedtaget inden rådsmødet i juni. Sidelø-

bende arbejdes der med to nye EU-sanktionsregimer rettet mod henholdsvis krænkelser af menne-

skerettighederne i Rusland og Ruslands globale hybride og destabiliserende aktiviteter. Regerin-

gen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU, samt et

fortsat fokus på forbedret implementering og modarbejdelse af omgåelse af eksisterende sanktio-

ner.

Kim Valentin (V):

Der er ikke grænser for erklæringer af solidaritet i EU, men finansieringen er

langt fra solidarisk. Der er kæmpe forskel på, hvor meget EU-landene har doneret til Ukraine.

Alene det, at Danmark nominelt set går foran, siger i virkeligheden alt. Særlig Sydeuropa

–

Frank-

rig, Spanien, Italien osv.

–

halter voldsomt bagefter. Frankrig har endda lavet aftaler, hvor de har

fået lov til at købe materiel uden først at have doneret. Af hvad jeg har hørt, sker der ikke for alvor

noget på rådsmøderne. Kunne man få en drøftelse om, hvad der skal til for at udligne forskellene?

Ukrainske parlamentarikere ønsker et større fokus på tredjelande, som omgår sanktionerne. Varer,

som egentlig er sanktioneret for Rusland, importeres i tredjelande og ryger videre til Rusland. Ar-

bejder man på at forhindre det i den 14. pakke? Det drejer sig bl.a. om elektronik, som indgår i vå-

benproduktion, og som ryger direkte til fronten.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er status på brugen af de indefrosne russiske midler? Drøfter

man Ruslands reaktion? Jeg er bekymret for, at vi træder over en rød grænse ved at bruge dem.

Vil det føre til en optrapning af krigen? Hvad er den danske position

–

og hvorfor alt det hemmelig-

hedskræmmeri i denne sag? Jeg forstår det ikke.

Man må helst ikke få den mistanke, men lige nu handler det politiske spor om at fremme forsvarsin-

dustrien, hvilket egentlig også fremmer, at krigen fortsætter. Jeg er meget bekymret for, om man

kan bevare opbakningen, for en europæisk opbakning til krigen i Ukraine, hvor mennesker dør på

fronten, kræver, at økonomiske og erhvervsmæssige interesser ikke bliver prioriteret. Hvad er

udenrigsministerens syn på den sag?

Det er en absurditet, at man fortsætter ned ad det samme sanktionsspor. Vi har lavet 13 pakker, og

det virker ikke rigtigt. Har man overvejet, om sporet er forkert? Forleden læste jeg, at ukrainske

mænd i Europa ikke længere kan få bistand på deres ambassader, fordi de skal hjem til fronten.

Det er en bekymrende udvikling. Vil vi fra dansk og europæisk side være med til at facilitere det?

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Skulle vi ikke begynde at kigge i andre retninger frem for at fortsætte af det samme spor, som tyde-

ligvis kun fører til en eskalering af krigen?

Det er meget vigtigt, at vi ikke kun har Ukraine for øje, men hele regionen. Georgien bliver meget

nemt glemt i denne sag. Den udvikling er dybt bekymrende. Behøver vi vente på, at krigen bryder

ud i Georgien, før vi giver militær støtte til landet? Vi skal jo sørge for at undgå den militære kon-

frontation.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Kim Valentin: Sammenlignet med den vokale

støtte er der betydelig mere variation i den pekuniære. I går rådførte vi os med Det Udenrigspoliti-

ske Nævn (UPN) om en ny pakke på 5,6 mia. kr., som betyder, at Danmark på globalt plan vil være

den relativt største militære bidragsyder til Ukraine. Nominelt er vi den fjerdestørste, kun overgået

af USA, UK og Tyskland. Det skal vi selvfølgelig være stolte af, men det giver anledning til reflek-

sion, at et lille land som Danmark på trods af den sunde offentlige økonomi skal være den fjerde-

største absolutte donor. Det er ikke et argument for, at vi skal give mindre

–

andre burde bare give

mere. Dermed har vi en moralsk overhånd, som vi bruger til at italesætte misforholdet på alle mu-

lige niveauer.

Vi forsøger at overveje designet af vores pakker. De 200. mio. kr. i den forrige pakke til indkøb i

den ukrainske forsvarsindustri blev i går suppleret med 1 mia. kr., og det er for at sende et signal

og lave et eksempel til efterfølgelse. Kapaciteten i den ukrainske forsvarsindustri er tre gange

større, end der er finansiering til, så når der er knaphed og forsyningslinjerne er langsommelige, da

vores forsvarsindustri ikke er stærk, er dette en genvej.

Til Theresa Scavenius: Den europæiske forsvarsindustri er et middel og ikke et mål. Det er ikke så-

dan, at nogen er vågnet en dag og har sagt, at vi nu uden grund skal have en europæisk forsvars-

industri. Det er ikke drevet af erhvervspolitiske interesser. Den sikkerhedspolitiske situation har

fremkaldt en erkendelse af, at vi har forsømt noget, som vi nu er nødt til at investere mere i.

Kim Valentin og Theresa Scavenius nærmer sig spørgsmålet om den 14. sanktionspakke fra hver

sin side. Ikke overraskende er jeg på Kim Valentins hold, som mener, at vi skal have skabt en 14.

pakke, som er så stærk som muligt, og den bør selvfølgelig også adressere udfordringerne, som

har vist sig, i takt med at man har indført sanktionerne. Ligesom vand vil handelsstrømme altid

finde en vej, og derfor er det vigtigt at have fokus på omgåelse.

I går på mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn gav jeg en grundigere status, end jeg kan på

dette åbne møde. Jeg kan dog sige, at effektive sanktioner mod Rusland kræver, at man ikke kun

har Rusland for øje. Man er nødt til at anlægge et sektorperspektiv. Det er vores holdning til det, og

det er sådan, vi forsøger at bidrage til designet af den 14. pakke. Der er bl.a. også spørgsmålet om

skyggeflow.

Betyder det, at vi bare fortsætter ned ad en vej, der ikke virker? Nej, det gør det ikke. Det

betyder, at vi hele tiden forsøger at forbedre vores tiltag. Alle internationale erfaringer om sanktio-

ner helt tilbage fra bl.a. Sydafrika og Syrien viser, at verden indstiller sig på den nye ligevægt, som

sanktionerne skaber. Der opstår nye handelsstrømme, for der er ikke tale om et internationalt sank-

tionsregime. Hvis hele verden bakkede op om EU’s 13 pakker, ville det se anderledes ud, men det

er jo ikke tilfældet. Andre lande byder sig gerne til, se f.eks. blot på handelstallene mellem Rusland

og Kina. Man kan imidlertid ikke bruge det til at slutte, at de ingen effekt har. Der er jo forskellige

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

vurderinger af det. Holdt oppe imod den amerikanske dollar er rubelkursen faldet 20 pct., siden kri-

gen begyndte. Der findes også estimater på, hvordan det russiske bruttonationalprodukt alt andet

lige ville have set ud, hvis der ikke havde været sanktioner. Man kan derfor ikke sige, at det ikke

har nogen effekt, men alene kan sanktioner helt åbenlyst ikke få Rusland til at trække sig tilbage fra

besatte områder

–

det kræver også en indsats på slagmarken, som kræver en kontinuerlig støtte til

Ukraine og desuden et forsøg på et globalt outreach. Vi fortsætter af en vej, som rummer nogle

barrierer, og dem må man prøve at rive ned for at komme videre. Det er bl.a. det, som topmødet i

Schweiz kommer til at handle om.

I højsædet er nu spørgsmålet om luftforsvar. Her er der i den grad også brug for en større grad af

solidaritet. Der har været meget voldsomme angreb på kritisk infrastruktur i Ukraine som f.eks. el-

nettet, og den eneste måde at afmontere det på er at få skabt et effektivt luftforsvar. Danmark har

ikke noget materiel at byde ind med, men så sent som i går annoncerede vi op mod 1 mia. kr. til at

understøtte det tyske initiativ om at donere luftforsvarssystemet Patriot til Ukraine.

I forhold til de indefrosne midler er det vigtigt at sondre mellem hovedstol og afkast, og der er nu

enighed i EU-kredsen om at anvende indtægterne. Der forventes at blive truffet endelig beslutning

om det på rådsmødet den 21. maj 2024

–

et vigtigt skridt til at sikre yderligere støtte til Ukraine på

et tidspunkt, hvor der er hårdt brug for det.

Jeg er helt enig i, at det er mere end almindeligt bekymrende med fremmedagentloven i Georgien.

Det er også baggrunden for, at jeg har været med til at initiere, at en nordisk-baltisk kreds af lande

har rettet fælles henvendelse til Georgien. Vores baltiske og islandske kolleger var i Georgien selv

samme dag, som loven blev vedtaget. Vi lægger stort pres på dem, også via EU’s høje repræsen-

tant, Josep Borrell. Desuden er jeg rimelig sikker på, at spørgsmålet om Georgien vil blive adresse-

ret på rådsmødet den 27. maj 2024.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstod udenrigsministeren sådan, at regeringen mener, at Ukrai-

nes behov kommer først, i tilfælde af at man skal afveje, hvad EU skal bruge penge på. Det er jeg

fuldstændig enig i. Vi frygter mere og mere, at Ukraine bliver taget som gidsel for alle mulige andre

formål, og nogle af de EU-lande, der er meget interesserede i at opbygge en stor våbenindustri,

bidrager reelt ikke til Ukraine. Vi behøver ikke nævne navne.

Hvad er det så, vi snakker om? Man havde lovet 1 million granater inden 1. marts 2024.

Her to en halv måned senere er man nået op på 400.000. Og det er jo ikke bare tal. Det er hundre-

der, hvis ikke tusinder af ukrainske soldater og civile, der er slået ihjel. Efterhånden er det blevet til

en slags operettekrig, hvor man slynger om sig med store erklæringer, mens der kun sker meget

lidt. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg her ikke tænker på den danske regering. Jeg håber bare,

at ministeren anerkender alvoren og vil tage den med, når det skal drøftes. Man bliver jo nødt til at

gøre status. Alle har fra starten vidst, at mandskab ville blive Ukraines problem. Så meget desto

mere afgørende var det at have en militær kapacitet, der modvirkede, at man unødigt mistede en

masse mandskab. I løbet af det seneste halve til hele år har man mistet mandskab i massivt om-

fang, og det kommer jo ikke igen før om mange år. Det skyldes ikke Ukraine

–

det skyldes mang-

lende støtte fra EU. Det, som burde have været en selvfølge fra starten

–

at man havde gjort alt for

at støtte Ukraine

–

har vist sig ikke at være en selvfølge.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Siden invasionen i Ukraine er en tysk bilfabriks eksport til Kasakhstan steget med 5.000 pct. Jo,

man kunne selvfølgelig godt sige, at dem fra Kasakhstan er nogle værre nogle osv., men jeg sy-

nes, det er Tyskland og den tyske bilindustri. Hvorfor bruger man ikke Enhedslistens idé om over-

nationale profitter til at sige, at ingen fabrikker må eksportere mere end f.eks. det dobbelte til lande,

hvor man ikke kan garantere, at produkterne også bliver brugt i de lande? Tyskland kunne da bare

stoppe det. Mange af sanktionspakkerne bliver omgået, og vi bliver nok også nødt til at kigge på

Danmark i den forbindelse. Medmindre vi begynder at tage det meget mere alvorligt, kan vi risikere

et meget ubehageligt tilbageslag, ikke mindst for ukrainerne, men sådan set også for resten af Eu-

ropa. Forventer ministeren, at der på mødet bliver gjort status over den samlede udvikling? Hvor er

vi på vej hen? Kan vi stoppe den dårlige udvikling

–

er der overhovedet en vilje til det? Er der alter-

native muligheder?

Theresa Scavenius (UFG):

Det, ministeren sagde om Georgien, er rigtig positivt. Jeg håber, man

fra dansk side vil nævne det, og at det bliver til en samtale på mødet.

Jeg synes dog, at ministeren undgår at kommentere på de ubehagelige ting såsom den russiske

reaktion på brugen af midlerne. Hvor mange europæiske midler vil de konfiskere? Hvad er det for

en proces? Her begynder det at blive ubehageligt. I Danmark er vi stolte af at være på Ukraines

side, men vi bliver f.eks. også nødt til at tage stilling til, hvor vi stiller os i forhold til de ukrainske

mænd, der skal tilbage til Ukraine.

Selvfølgelig har sanktionspakkerne en effekt, men ikke på at vinde krigen. Det er det, vi er interes-

serede i. Sanktionspakker kan nogle gange blive til symbolpolitik, fordi man godt ved, at de bliver

omgået. Man kan sige, at vi gør noget, og man kan fremstå stærkere, men i virkeligheden ved

man, at de ikke kommer til at ændre ved måden, som Rusland forstår krigen på.

Selvfølgelig er det ikke erhvervsinteresser, der driver udviklingen af Europas forsvarsindustri, men

vi skal ikke være naive omkring forsvarsindustriens interesser og lobbyister. Det er en voldsomt

stærk industri, og det er klart, at nogle gerne vil fastholde det. Fra dansk side er der også et er-

hvervsspor, der ønsker at fremme den industri. Man skal være ærlig omkring det, og man bliver

nødt til at forstå, hvilke risici der er forbundet med at have sådan et fokus. Måske skulle man ind-

føre tiltag, der gør, at man ikke mødes med forsvarsindustrien hver dag, og måske skal deres del-

tagelse i møder i Bruxelles begrænses. Det kunne være spændende at vide, hvor tæt de er på for-

handlingerne. Kimer de ministeriet ned hver dag for at få interesser ind? Kunne man sige, at de

ikke må tage kontakt, fordi vi selvfølgelig har et andet fokus? Sådanne tiltag kunne mindske be-

kymringerne i den forbindelse.

Christian Friis Bach (RV):

Træningen af ukrainske soldater i Ukraine med bidrag fra Europa er af

en helt anden karakter, end den vi kan tilrettelægge uden for Ukraine. Man behøver ikke ringe til

f.eks. luftfartsstyrelsen for at få lov til at sende droner op, og man kan træne med det udstyr, som

man efterfølgende tager med sig til fronten. Vi ser nu, at det er vanskeligt for Ukraine at mobilisere

nok til, at de også kan få sendt dem til træning i udlandet. En række europæiske lande har startet

den diskussion, i hvert fald Litauen og Frankrig.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

I går havde vi møde med FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi, som sagde, at UNHCR

(FN’s Flygtningeorganisation) ikke vil modsætte sig hjemsendelsen

af ukrainske mænd i den våb-

benføre alder

–

lidt overraskende for mig

–

al den stund at indkaldelse til militærtjeneste ikke i sig

selv er en grund til, at man kan få flygtningestatus, medmindre særlige forhold taler for det. Jeg sy-

nes, det er en svær diskussion, og hverken på dette eller det ovenstående spørgsmål har jeg en

konklusion.

Hvad er ministerens overvejelser om disse to spørgsmål, og forventer ministeren, at de vil blive

drøftet på mødet?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg tror, at Søren Søndergaard og jeg ser rela-

tivt ens på den kompleksitet, han beskriver. Der blev rigtignok stillet en million granater i udsigt, og

ved deadline var man oppe på 450.000. Kapaciteten menes nu at være til at nå den ene million i

indeværende år. Det er selvfølgelig for slapt. Jeg er dog glad for, at Søren Søndergaard tager Dan-

mark ud af ligningen, for det siger sig selv: Hvis andre havde gjort som os, ville vi have været et an-

det sted. Vi forsøger at bruge vores moralske overhånd til at lægge vægt bag vores ord, når vi si-

ger de her ting. Lige nu er luftforsvaret det absolut mest kritiske. Selv via relativt åbne kilder bør

man kunne se, hvor mange luftforsvarssystemer der er bare i EU

–

man kunne også udvide det til

hele NATO-kredsen. I åbne kilder bør man også kunne se, hvilke udfordringer Ukraine har. Det bør

jo kunne lade sig gøre. I Danmark har vi ikke et luftforsvarssystem, så vi har ikke mulighed for at

tage andre initiativer, end det vi tog ex officio i går ved at bidrage med 1 mia. kr., som svarer til en

fjerdedel af et sådant system. Det er jo det, vi kan, og det er det, vi gør.

Vi presser på for, at omgåelseselementet adresseres i sanktionssporet. EU’s særlige internationale

udsending til implementering af EU-sanktioner,

David O’Sullivan, arbejder

dag og nat, bl.a. med at

besøge en række af de her

–

lad os kalde det

–

problematiske land, som Søren Søndergaard næv-

ner.

Til Theresa Scavenius: Her er vi så uenige. Jeg er enig i, at man ikke kan vinde krigen med sankti-

oner, men det er jo et bidrag til det. Det handler om at svække Rusland og dets økonomi. Bliver

sanktionerne mere effektive, kan de bidrage endnu mere. Hvis der var global opbakning til sanktio-

nerne, ville det sikkert kunne gøre, at Ukraine vandt krigen, men det er kun EU-sanktioner. Lige-

som vand finder handelsstrømme nye veje, og andre lande byder sig til. Det ændrer dog ikke på, at

sanktionerne har bidraget til at svække den russiske økonomi, som alt andet lige ville have været

stærkere, hvis de ikke havde været der. Men de kan ikke stå alene.

Erhvervsinteresser er ikke det drivende for forsvarsindustrien. Det drivende er at sørge for, at Ukra-

ine får den bistand, de skal have. Det er derfor, den danske indgangsvinkel hele vejen igennem har

været, at vi skal styre efter Ukraines behov. Hvis det så i øvrigt kan gå hånd i hånd med, at vi også

selv leverer systemerne, så skatteborgerpengene kan recirkuleres i vores egen økonomi, så lad os

da være åbne over for det. Det er da ikke en dårlig idé. Det må bare aldrig komme dertil, hvor man

undlader at skaffe systemer fra andre lande, fordi vi hellere vil vente på at kunne skaffe dem selv,

men jeg og regeringen vedstår os da, at vi

–

når vi i øvrigt er den fjerdestørste investor i verden

–

også parallelt med det skal se på, om det kan skabe muligheder for dansk erhvervsliv. Det er også

derfor, at vi har haft repræsentanter fra denne sektor af dansk erhvervsliv med til Ukraine. Der er

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

desuden stor ukrainsk efterspørgsel efter dansk medfinansiering, som handler dels om danske ind-

køb, dels om danske investeringer. Tvunget af omstændighederne har Ukraine opbygget en drone-

ekspertise på ret kort tid, og vi har stærke kompetencer bl.a. i Odense. Så hvis man parallelt med

det, der er det vigtigste, nemlig at bringe Ukraine i stand til at vinde krigen, kan bringe nogle danske

erhvervskompetencer i spil, er det regeringens position, at vi da skal gøre det.

Til Christian Friis Bach: Spørgsmålet om mobilisering, som er aktualiseret af en ny ukrainske lov, er

ikke mit ressort, i det omfang at der skulle være afledte effekter for ukrainske mænd i Danmark.

Det er udlændinge- og integrationsministerens ressort. Når det er sagt, er det centralt, at vi i EU

fortsætter det stærke samarbejde om modtagelse af ukrainere, som er fordrevet fra deres hjemland

på grund af krigen, samt at vi får drøftet de her spørgsmål. Det er også en proces. Det er en rigtig

god idé at prøve at udvikle en fælles forståelse af, hvordan man skal håndtere denne sag. Som

Christian Friis Bach siger, er det jo dilemmafyldt, for det er et land i krig. I Danmark har vi lige for-

stærket værnepligten for mænd og kvinder. Den gælder også, selv om man synes, man lige skal

på studieophold i USA.

Det er en svær sag. Jeg har heller ikke de præcise svar på det. Det er heller ikke mit res-

sort, men i mit virke forsøger jeg selvfølgelig at afdække, hvordan tænkningen er andre steder i Eu-

ropa. Det ville være fint at prøve at finde en fælles linje på det. Det gælder også de andre tunge di-

lemmaspørgsmål, som Christian Friis Bach rejser, men som ikke vil være genstand for diskussion

på rådsmødet den 27. maj 2024.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

2. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 516 (udvalgsmødereferat side 24, senest behandlet

i EUU 12/4-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at et hovedfokus for vores drøftel-

ser vil være, hvordan EU

–

også i lyset af den seneste udvikling i Rafah

–

kan bidrage til at af-

hjælpe den humanitære katastrofe i Gaza, herunder presse yderligere på for at sikre humanitær

adgang og beskyttelse af civile. For det er dybt bekymrende, at Israel

–

på trods af gentagne ad-

varsler fra det internationale samfund, herunder også fra Danmark og EU

–

nu har taget de første

skridt mod en militær landoffensiv i Rafah. En sådan operation vil være forbundet med store huma-

nitære omkostninger. Derfor har Danmark i en kreds af lande sendt et brev til den israelske uden-

rigsminister, hvori vi meget klart markerer vores position på de her spørgsmål.

Udviklingen i Rafah sker på et tidspunkt, hvor det nordlige Gaza ifølge FN allerede oplever reel

hungersnød og der fortsat advares om en overhængende risiko for spredning af hungersnød i hele

Gaza. Fra dansk side støtter vi, at EU fortsætter med over for Israel at understrege det presse-

rende behov for hurtig, sikker og uhindret humanitær adgang til Gaza.

I tillæg til den humanitære situation forventer jeg også, at drøftelserne vil fokusere på forhandlin-

gerne om våbenhvile og løsladelse af gidsler. Den seneste tid har understreget, hvor komplekse og

svære forhandlinger der er tale om. Og bestræbelser

–

ikke mindst fra Qatar, Egypten og USA

–

på

at opnå en aftale har som bekendt endnu ikke båret frugt. Min forhåbning er, at vi på rådsmødet

kan sende et klart signal om behovet for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile og til betingelsesløs

løsladelse af alle gidsler.

Jeg forventer også, at vi vil fortsætte vores drøftelser om, hvordan EU kan bidrage aktivt til, at der

på længere sigt genstartes en fredsproces hen imod en tostatsløsning. Selv om udsigterne selv-

sagt ser svære ud, er det vigtigt,

at vi fra EU’s side fortsat insisterer herpå. Et af de mulige handle-

spor, som man fra EU’s side arbejder

på, er en konference til forberedelse af en fredsproces, der

kan bidrage til at definere nogle af de trædesten, der vil kunne udgøre en fremtidig fredsproces.

Der er ingen tvivl om, at det er en svær proces med mange ubekendte, men som jeg ser det, er der

ikke noget alternativ. EU’s indsats bør selvfølgelig ske i tæt samarbejde med USA og andre kon-

struktive kræfter, herunder ikke mindst regionale aktører, som vi fra EU’s side skal fortsætte den

tætte dialog med. I den forbindelse arbejdes der på mulig deltagelse af flere udenrigsministre fra

regionen

–

Saudi-Arabien, Egypten, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Oman. Hvor det en-

der, ved jeg ikke.

Endelig forventer jeg, at spørgsmålet om anerkendelse af Palæstina som stat kan blive taget op på

rådsmødet.

Som bekendt vedtog FN’s

Generalforsamling den 10. maj 2024 med et overvældende

flertal en resolution, der giver Palæstina øgede rettigheder i FN samt opfordrer Sikkerhedsrådet til

at genoverveje Palæstinas ansøgning om fuldt FN-medlemskab, som jo blev mødt af et ameri-

kansk veto. Fra dansk side stemte vi for resolutionen sammen med et flertal af EU-lande

–

stemte for, 11 afstod og 2 stemte imod

–

både for at give Palæstina en stærkere stemme i FN og

for at sende et signal om, at vi ser tostatsløsningen som den eneste fremtidige løsning.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Jeg vil gerne påpege, at resolutionen ikke vedrører spørgsmålet om bilateral anerkendelse af Pa-

læstina som stat, som er op til de enkelte lande at vurdere. Den danske stemme ændrer derfor ikke

ved, at Danmark ikke anerkender Palæstina som stat for nærværende. Fra dansk side mener vi

fortsat, at anerkendelsen af Palæstina som stat skal ske som led i en tostatsløsning

–

alternativt

som led i en meget bredt koordineret EU-indsats på et tidspunkt, hvor et sådant skridt reelt kan

fremme en tostatsløsning.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg noterer mig, at der begynder at være kritik af Benjamin Netany-

ahu. Der er også demonstrationer mod ham. Kunne vi også begynde at have en samtale om, at

det ikke handler om Israel-Gaza, men om Netanyahus politiske linje? Der er faktisk politisk kritik af

den. Vi kunne jo godt støtte Israel med en anden politisk linje, f.eks. støtte oppositionen. Forleden

dag hørte jeg tale om, at nogle bevægelser i Israel, som taler for fred, bliver forbudt. Hvis vi virkelig

er der, hvor Netanyahu forbyder grupperinger og organisationer, som kæmper for fred, er det ret

ekstremt. Hvad er regeringens position i en europæisk kontekst i forhold til at støtte oppositionen i

Israel frem for Netanyahus politiske linje?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Israel er et demokrati. Vi har ikke tradition for

med statslige ressourcer at støtte bestemte partier eller bevægelser i et demokrati. Med det sagt er

jeg sådan set enig, og jeg synes også, at vi forsøger at sige ret tydeligt, at spørgsmålet omkring Is-

rael og Gaza også må handle om, hvad der er i Israels langsigtede interesse. De to mest ekstreme

slutscenarier for denne konflikt vil begge ende galt. Hvad enten man forestiller sig én palæstinen-

sisk enhedsstat fra floden til havet, eller man forestiller sig et de facto Israel fra floden til havet, vil

det rumme kæmpe udfordringer. Derfor forsøger vi virkelig at engagere os i debatten om, at det

også er i staten Israels egen objektive interesse at få etableret en tostatsløsning, så Israel kan leve

i fred med sine naboer uden at gå på akkord med en række grundlæggende principper, som Israel

i sin tid er dannet på. Dermed kan de leve i tryghed over tid, også når man ser på demografi. Det er

vores tilgang til det, og det er derfor, vi har fortsat den dialog helt siden mødet i Barcelona med re-

præsentanter fra de omkringliggende lande. Der arbejdes for på et tidspunkt at facilitere et møde,

som vil kunne omfavne nogle af de skitser for et road map, der er under udarbejdelse hos kon-

struktive kræfter.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

I går faldt der dom i den såkaldte Kobaneretssag i Tyrkiet. Den om-

handler en række ledende medlemmer af HDP (Folkets Demokratiske Parti), og den handler i vir-

keligheden om, at HDP er forbudt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EHCR) har fuld-

stændig klart sagt, at der ikke er grundlag for at gøre HDP ansvarlig for det, som man forsøger at

gøre dem ansvarlige for. Kort fortalt var det, at HDP opfordrede til demonstrationer, da Islamisk

Stat angreb Kobane. Der blev dræbt 46 mennesker, langt de fleste HDP’ere,

og nu har Tyrkiet an-

klaget HDP for at være ansvarlig for det.

I går kom dommene:

•

Hædersmanden Ahmet Türk, den gamle borgmester i Mardin, som sørgede for at ind-

drage alle etniske grupper, fik 10 års fængsel.

Nazmi Gür, formand for menneskerettighedscentret gennem mange år, som har været i

Danmark utallige gange og bl.a. besøgt danske menneskerettighedscentre, fik 22�½ års

fængsel.

HDP’s næstformand, Figen Yüksekdağ

fik 30 år og 3 måneders fængsel.

Selahattin Demirtaş, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har krævet øje-

blikkelig løsladt, fik 42�½ års fængsel. Det kan man jo sige er billigt sluppet, for han stod jo

til at få 1.500 års fængsel. Det er ikke desto mindre en fuldstændig uacceptabel dom.

•

Vil ministeren i omegnen af mødet tage initiativ til, at der bliver lavet en officiel EU-protest, hvis den

ikke allerede er lavet? Og vil den danske regering melde ud, at dette er helt uacceptabelt, og at det

vil få konsekvenser for Tyrkiets forhold til EU og Europarådet, hvis ikke man ændrer på tingene?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Rimeligvis bliver vi inden for kort tid opdateret

om domstolsafgørelsen. Vores ambassade har fulgt sagen tæt og har siddet med ved retssagerne.

Jeg føler mig ret tryg ved, at jeg snart får en indberetning både på, hvad der er sket, men også en

analyse af, hvad det kan give anledning til. Det vil jeg så forholde mig til der. Vi får nok lejlighed til

at vende det på anden vis. Om det giver anledning til noget i forhold til dette rådsmøde, kan jeg

ikke forpligte mig til her i dag.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4025 (almindelige anliggender) den 21. maj 2024

Rådsmøde 4025

–

Bilag 1 (samlenotat)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024

–

kommenteret

dagsorden

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 27-28/6-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

På rådsmødet vil der være en første drøftelse af

dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024, som regeringen vil tage til ef-

terretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet i juni 2024.

Der er stadig væk et stykke tid til topmødet, og dagsordenen kan ændre sig. For nu forventes der

drøftelser af Ukraine samt af sikkerheds- og forsvarspolitikken. Fra dansk side arbejder vi for, at

medlemslandene og EU øger og fremskynder den militære støtte til Ukraine, især med yderligere

leverancer af luftforsvarssystemer og ammunition.

Herudover forventes drøftelser af europæisk konkurrenceevne og kapitalmarkedsunionen som op-

følgning på topmødet i april 2024. Her presser regeringen bl.a. på for at reducere byrder for virk-

somhederne, og

for at EU’s målsætninger for den grønne omstilling og håndtering af klimaforan-

dringerne prioriteres som en integreret del af bestræbelserne på at sikre vores langsigtede konkur-

renceevne og globale position inden for strategiske sektorer.

Herudover er det forventningen, at stats-

og regeringscheferne vil vedtage EU’s strategiske dagsor-

den for årene 2024-2029 samt drøfte en køreplan for arbejdet med EU-reformer i lyset af udvidel-

sen. Det er også forventningen, at stats- og regeringscheferne vil drøfte besættelse af topposter i

EU, herunder nominere den næste formand for Kommissionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0800

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der er lagt op til en drøftelse af de næste lande-

kapitler i retsstatsrapporten. Det drejer sig om Cypern, Letland, Litauen og Luxembourg.

Kommissionen vil først præsentere landekapitlet for hvert enkelt af de fire medlemslande. De på-

gældende medlemslande vil herefter redegøre for den seneste udvikling i landet. Efterfølgende vil

der være mulighed for, at medlemslandene kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapit-

ler og stille spørgsmål til de pågældende medlemslande.

Jeg forventer, at vi

–

ligesom de tidligere gange

–

får en konstruktiv erfaringsudveksling. Vi vil en-

gagere os aktivt i drøftelserne og på den måde støtte op om formatet for retsstatsdialogen. Det er

godt, at lande

–

inklusive Danmark

–

hvor der ikke er så kæmpestore udfordringer, tager den

samme medicin som alle andre lande. Det gør det også enklere at udtrykke sig med skarphed, når

man når frem til de lande, hvor der er større udfordringer.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at vi støtter processen, men vi lytter ikke selv til kritik-

ken af Danmark, bl.a. i forbindelse med åbenhed om offentlig administration og partistøtte. Hvor-

dan indgår det i diskussionen? Vi kan jo ikke med særlig stor autoritet forvente, at de andre lytter til

kritikken, når vi ikke engang selv kan finde ud af det.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi støtter i den grad konceptet, men ud af det føl-

ger ikke, at man automatisk skal sige »javel«. Instrumentet er dialogbaseret, og det giver lejlighed

til at forklare synspunkter og bringe nuancer til bordet. Der er absolut gode grunde til, at vi har de

regler om partistøtte og andet i Danmark, men det hører ikke under mit ressort. Theresa Scavenius

bør rejse de konkrete spørgsmål til justitsministeren.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

3. Retsstatssituationen i Polen / Artikel 7

−

Statusdrøftelse

KOM (2017) 0835

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 363 (udvalgsmødereferat side 27, senest behandlet

i EUU 9/2-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Kommissionen oplyste den 6. maj 2024, at den

efter rådsmødet og med hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra Rådet formelt vil trække arti-

kel 7-proceduren mod Polen tilbage.

Som I ved, har regeringen set med stor alvor på situationen i Polen i forhold til efterlevelsen af vo-

res grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. Vi har fulgt udviklingen meget nøje, ikke mindst

efter tiltrædelsen af den nye polske regering i 2023. Den polske regering har siden sin tiltrædelse

arbejdet på at rulle den tidligere regerings reformer på bl.a. retsområdet tilbage. Den polske rege-

ring har vedtaget en handlingsplan for gennemførelsen af relevante retsreformer, der skal gen-

skabe domstolenes uafhængighed, og har startet implementering af den. Den polske regering har

gentagne gange bekræftet sin vilje til at respektere retsstatsprincippet og understreget, at det er en

prioritet.

Det er altså tale om en meget positiv udvikling. Fra dansk side vil vi notere os Kommissionens ana-

lyse og beslutningen om at trække artikel 7-proceduren tilbage. Vi vil hilse den nye polske rege-

rings konstruktive tilgang velkommen, og vi vil støtte de polske bestræbelser på at rette op på lan-

dets retsstatsudfordringer.

Theresa Scavenius (UFG):

Er der nogen initiativer, hvor EU støtter Polens udvikling og reformpro-

gram konkret?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Polen selv skal drive sine reformer. Instrumentet

og de tilbageholdte midler er med til at skabe et udviklingspres. Landene i EU har tilsluttet sig Kø-

benhavnskriterierne og er en del af familien, og de har ikke brug for den form for hjælp, som lande

på vej ind i EU har med at få administrativ bistand eller andet til at føre deres egen butik på legitim

og demokratisk vis. Det er en naturlig fordring, vi har på dem. Så instrumentet skal bidrage til at

holde dem på sporet, og det virker. Der er grund til at glæde sig over det, for der er meget andet i

verden, man kan være bekymret ved. Mange steder har man fornemmelse af tilbageslag, f.eks. i

Georgien, og så er det da et lyspunkt, at man har skiftet kurs i Polen. Det skal understøttes, og det

skal man komplimentere dem for.

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

4. Eventuelt

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Kommissionen ventes at afrapportere fra møder

med Storbritannien i Partnerskabsrådet og Det Blandede Udvalg, som begge fandt sted i går den

16. maj 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4030 (udenrigsanliggender

–

handel) den 30. maj 2024

Rådsmøde 4030

–

Bilag 1 (samlenotat)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forelægger alle sager til orientering.

Ud over punkterne på rådsmødets dagsorden lægges der op til en kort uformel frokostdrøftelse af

WTO (Verdenshandelsorganisationen) og opfølgning på den 13. ministerkonference (MC13) i Abu

Dhabi i februar 2024.

1. Konkurrenceevne og fremtidens handelspolitik

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det vil forventeligt være en bred drøftelse, der

berører handelspolitikkens samspil med andre tematikker som geopolitik, konkurrenceevne, indu-

stripolitik og økonomisk sikkerhed. Drøftelsen skal ses i lyset af pågående drøftelser på tværs af

rådsformationer om styrkelse af EU’s konkurrenceevne og den strategiske dagsorden

for den næ-

ste Kommissions periode.

Den geopolitiske udvikling betyder, at der er en stigende konsensus blandt EU-landene om et øget

fokus på styrkelse af EU’s konkurrenceevne og modstandskraft. Der er dog varierende syn på,

hvordan handelspolitikken bedst bidrager til konkurrenceevne, økonomisk sikkerhed og balancerne

mellem åbenhed og beskyttelse.

Fra dansk side arbejdes der generelt for, at EU skal have et stærkt fokus på at forbedre sin konkur-

renceevne, ikke mindst med fokus på den grønne omstilling og opbygningen af egne kapaciteter

på strategisk vigtige områder og teknologier.

En fortsat åben, men også mere robust og strategisk handelspolitik spiller en væsentlig rolle i dette

arbejde. Man kan ikke alene beskytte sig til en god konkurrenceevne. Regeringen arbejder således

for en ambitiøs og offensiv bilateral handelspolitik.

Her står udbygning af EU’s netværk af handels-

aftaler og økonomiske samarbejder centralt

– både i forhold til EU’s konkurrenceevne og i forhold til

at diversificere forsyningskæder

og derigennem reducere sårbarheder og styrke EU’s modstands-

kraft og økonomiske sikkerhed.

Det indgår i denne mere robuste og strategiske tilgang, at vi også skal være parate til at bruge EU’s

defensive handelspolitiske instrumenter til at imødegå unfair handelspraksis og beskytte det indre

marked, når der er klar grund til det.

Det er et vigtigt element i tilpasningen af fremtidens handelspolitik til de nye geopolitiske vilkår, at

den gøres mere effektiv. Det skal bl.a. ske gennem en mere fleksibel og pragmatisk tilgang til ind-

hold og formater for handelsaftaler og økonomisk samarbejde samt gennem styrket samtænkning

og hurtigere procedurer for handelspolitikken.

Denne tilgang vil være udgangspunktet for min deltagelse i drøftelsen på rådsmødet.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Vi har drøftet, hvad konkurrenceevne er mange gange. Jeg vil opfor-

dre til at tage nogle af de diskussioner med. Alle vil jo gerne have god konkurrenceevne, men hvor-

dan får man det? Det er det spændende spørgsmål. Hvad konkurrerer vi på? Er det innovation og

udvikling eller ressourceudnyttelse? Jeg vil opfordre til, at man diskuterer, hvorvidt vores konkur-

renceevne skal basere sig på ressourceudnyttelse, for det er stadig det, vi primært baserer det på.

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

2. Det aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og Afrika

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Der forventes en drøftelse, som vil afspejle den

brede opbakning i EU til et fortsat styrket samarbejde med det afrikanske kontinent, også på det

handelspolitiske område.

Mange afrikanske lande oplever betydelig økonomisk vækst, og 11 mio. unge afrikanere kommer

ud på arbejdsmarkedet årligt. Derudover vil seks ud af ti af verdens hurtigst voksende økonomier

de kommende år være fra det afrikanske kontinent. Der ligger derfor et betydeligt vækstpotentiale

og en øget købekraft. Det skal vi udnytte

–

vel at mærke på en måde, der kommer begge parter til

gode. Det er i den forbindelse selvfølgelig vigtigt at have for øje, at de afrikanske markeder er me-

get forskellige og rummer forskellige potentialer.

Hertil kommer den nye geopolitiske virkelighed, der understreger regionens stigende strategiske

vigtighed for Europa. Vi har

fra EU’s side en stor interesse i at styrke vores samarbejde,

især når vi

ser lande som Rusland og Kina øge deres engagement. Hvis vi skal tage kampen op, kræver det

bedre samtænkning af EU’s forskellige politikker og instrumenter. Her spiller Global Gateway

særlig rolle.

EU tilbyder udstrakt markedsadgang for afrikanske produkter og er gennem de eksisterende han-

delspolitiske ordninger godt i gang med at booste handels- og investeringssamarbejdet med Afrika

–

det efterspørges i øvrigt aktivt fra afrikansk side. Jeg oplevede det for nylig i forbindelse med det

nordisk-afrikanske udenrigsministermøde (NAUM), som var meget velbesøgt, og som for første

gang i 21 år også havde et erhvervspolitisk element. Der er meget klar ambition i en stribe af afri-

kanske lande om at flytte sig fra »aid to trade«. Det skal vi gribe og gøre mere for at fremme, både i

Danmark og via EU. Det hænger ekstremt godt sammen med afsættet for regeringens kommende

strategi for styrket dansk engagement i Afrika. Jeg håber, vi når i mål med strategien i august 2024.

Derfor bakker vi også i en EU-ramme op om et styrket handelspolitisk samarbejde. Jeg håber og

tror også på, at strategien kan være en trædesten til at holde dagsordenen varm, også når Dan-

mark overtager formandskabet for EU i 2025.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg vil opfordre til, at man kigger indad i forhold til den europæiske

landbrugspolitik. Det er et kerneelement i det her. Hvis man gerne vil have et ligeværdigt forhold til

alles fordel, er vi nødt til at diskutere den europæiske landbrugspolitik, som er uretfærdig set fra et

afrikansk perspektiv.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg vil opfordre til, at Danmark kaster sig meget markant ind i debat-

ten. Jeg har brugt en god del af mit liv på at læse alle associeringsaftalerne mellem Nordafrika og

EU, og jeg tror, de er blevet bedre, men det var jo kafkask. Der var f.eks. reguleringer på, hvor

mange kilo tomater f.eks. Marokko måtte eksportere i januar måned, og hvis man ikke nåede det i

januar, kunne man ikke eksportere dem i februar. Det var ekstremt. I forhold til Nordafrika er der

virkelig stadig noget at gøre. De dybe og omfattende handelsaftaler er stadig væk ikke dybe og

omfattende nok. Der synes jeg Danmark skulle tage et større initiativ, også i regi af Afrikastrategien

og i lyset af migrationsudfordringerne, som vi også kunne adressere ved at tilvejebringe større mu-

lighed for at arbejde i Nordafrika.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

I resten af Afrika er der stort set fri adgang

–

der er ikke toldsatser

–

men der hober sig andre for-

mer for reguleringer op. Alt fra skovforordningen til fødevarestandarder til ESG-reguleringen (miljø,

sociale forhold og god selskabsledelse) til tekniske krav og mærkningsordninger. Det sætter

mange afrikanske producenter langt bag i køen i forhold til at eksportere til det europæiske marked.

Vi bør have en mekanisme, så vi ikke kan vedtage en forordning, et direktiv eller en ny teknisk

standard i Europa, uden at man med det samme sætter penge af til at understøtte afrikanske lan-

des mulighed for at kunne imødekomme standarderne i Europa. Vi burde have en langt stærkere

kobling, hvis vi vil Afrika det godt, og det vil regeringen jo.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Tak for begges indspark. Dem sætter jeg pris på,

og de understreger balancerne og kompleksiteten. Hvis man gør sig helligere end Paven i forhold

til standarder osv., kommer man de facto til at lukke sine markeder af. Hvis man er laissez faire

med børnearbejde, miljø osv. kommer man også galt afsted. Man kan ikke nærme sig det fra de to

ekstreme hjørner, og det handler om balance. Vi er nødt til i vores handelsaftaler at stille nogle for-

dringer, der ikke underminerer vores egne indsatser, f.eks. på klima- eller arbejdstagerområdet. Vi

er omvendt nødt til ikke at være så rigide, at vi i virkeligheden holder alle ude. Man kan som sagt

ikke beskytte sig til en god konkurrenceevne.

En del af det handler også om at bistå dem, man gerne vil have et strategisk samarbejde med, og

at man må bringe sig i stand til at springe over nogle af de barrierer, som vi logisk stiller op. Det fø-

rer nok for vidt at få det løst i dag, men associeringsaftalerne er den rigtig ramme at gøre det i, så

man får en ordentlig, fast ramme, så man kan udvikle samspillet. Det er kernen af det arbejde, vi

har sat i gang i en dansk sammenhæng, og som jeg har været glad for, at udenrigs- og udlændin-

geordførerne har engageret sig i. Vi kommer til at vende tilbage til det frem mod august 2024. Dan-

mark kan ikke gøre det alene, og derfor har en stor del af den danske strategi et europæisk per-

spektiv.

Jeg synes dog, at det har udviklet sig. Det har jeg i hvert fald selv oplevet. Jeg kan huske et top-

møde med Den Afrikanske Union (AU) i Malta for år tilbage, da jeg var statsminister, hvor der ikke

var meget engagement, og hvor den største fordring EU havde på Afrika var, om de ikke kunne

sørge for, at folk ikke sejlede over Middelhavet, og det var det. Der er kommet en helt anderledes

bred politisk konsensus om, at man er nødt til at have en mere holistisk tilgang til det. Man kan ikke

bare behandle handel som en disciplin for sig selv og ikke tænkte det i samspil med alt andet. Ud-

fordringen er at flytte sig fra den erkendelse til noget konkret. Jeg tror ikke, at Theresa Scavenius,

Christian Friis Bach og jeg ville nå til de samme detaljerede konklusioner, men jeg tror, at afsættet

er det samme. Det bliver der heldigvis mulighed for i en dansk kontekst at mene noget meget kon-

kret om.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

4. Siden sidst

a) Kommissionens forslag om at indføre toldforhøjelser på russisk korn og lignende

produkter

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg informerede udvalget om sagen den 12.

april 2024. Man er nu nået til enighed, og toldforhøjelserne forventes formelt godkendt på et kom-

mende rådsmøde, så de kan træde i kraft den 1. juli 2024.

b) Kommissionens forslag om at forlænge de handelsliberaliserende

foranstaltninger til fordel for Ukraine med yderligere 1 år

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forelagde sagen for udvalget den 9. februar

2024. Efter flere runder trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet er disse handels-

liberaliseringer nu blevet endeligt godkendt tidligere på ugen, og forslaget vil træde i kraft den 6.

juni 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Punkt 6. Rådsmøde nr. 4024 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 21. maj 2024

Rådsmøde 4024

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 521 (kommenteret dagsorden)

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Jeg forelægger sagerne

på rådsmødet til orientering.

Vi skal desuden have en frokostdrøftelse om digitale kompetencer og inklusion med fokus på,

hvordan vi sikrer basale digitale færdigheder i hele befolkningen, og hvordan vi kan få flere kvinde-

lige it-specialister. Begge emner ser jeg som digitaliserings- og ligestillingsminister meget frem til at

drøfte med mine europæiske kollegaer. I forhold til basale digitale færdigheder vil jeg fremhæve vo-

res fælles indsats om teknologiforståelse i folkeskolen fra digitaliseringsstrategien.

1. Fra regelbog til praksis: En samarbejdsorienteret tilgang til sammenhængende

implementering

−

Politisk drøftelse

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Jeg ser meget frem til

drøftelsen om samarbejdsorienteret implementering. Der er under den nuværende Kommission

blevet vedtaget meget ny og omfattende lovgivning på det digitale område. Det er godt og vigtigt

for at sikre en ansvarlig digitalisering i EU. Men både virksomheder og myndigheder står nu med

en stor opgave med at få implementeret reglerne på en sammenhængende og effektiv måde. En

god implementering er både afgørende for at opnå formålene med lovgivningen, f.eks. at beskytte

borgerne online, og for at minimere byrderne for virksomhederne mest muligt.

Jeg vil i drøftelsen lægge vægt på, at vi holder fokus på en effektiv implementering også under den

næste Europa-Kommission. Jeg vil opfordre til, at der rettidigt og på en inddragende måde udarbej-

des vejledninger, standarder, delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og at vi gør brug

af digitale værktøjer.

Vi skal koordinere tæt og effektivt medlemslandene imellem

–

både på de enkelte retsakter og på

tværs af retsakter, så vi implementerer og fortolker de nye regler og deres samspil ens i hele EU.

Kun på den måde opnår vi et reelt indre marked for virksomhederne og for forbrugerne, og det er jo

hele pointen med at lave fælles regler.

Derudover vil jeg fremhæve, at jeg ser et behov for, at vi tager en drøftelse af, i hvilke tilfælde det er

mest hensigtsmæssigt at give Europa-Kommissionen kompetence til at håndhæve de digitale reg-

ler.

Heldigvis er det mit indtryk, at mange af mine kollegaer fra de andre EU-lande deler mine bekym-

ringer og også ser, at der er et stort behov for nu at fokusere på sammenhængende og effektiv im-

plementering.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Rådskonklusioner om fremtiden for EU’s digitale politik

−

Vedtagelse

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Rådskonklusionerne in-

deholder medlemslandenes prioriteter for, hvordan EU bør arbejde med digitaliseringspolitik i den

kommende tid og dermed under den næste Europa-Kommission. Rådskonklusionerne spiller der-

for en vigtig rolle, og jeg er glad for at kunne dele med udvalget, at vi har fået sat et tydeligt dansk

aftryk på konklusionerne. Jeg vil i dag fremhæve tre områder, hvor vi fra dansk side er lykkedes

med at opnå ambitiøse konklusioner.

Først vil jeg fremhæve bedre beskyttelse af børn og unge online. Konklusionerne fremhæver, at vi i

særlig grad skal fokusere på børns trivsel. Videre fremgår det, at den aktuelle og omfattende data-

høst er bekymrende, og at børn skal beskyttes mod visse former for indhold.

Takket være dansk vedholdenhed under forhandlingerne er der nu et større fokus på reelt at

adressere udfordringerne og overveje nye initiativer på EU-plan frem for alene at fokusere på

håndhævelse af eksisterende regler.

For det andet har Danmark haft stor indflydelse på kapitlet om den grønne og digitale omstilling.

Det gælder særlig, at vi i højere grad skal have blik for det store og stigende energiforbrug ved digi-

tale løsninger. Et vigtigt skridt i den forbindelse er, at vi i EU skal have fælles metoder til at vurdere

klimaaftrykket fra digitale løsninger. Det har vi fået afspejlet i konklusionerne. Endelig er der fokus

på at udnytte digitaliseringens potentiale til at drive den grønne omstilling fremad.

Som det sidste, jeg vil fremhæve, har vi også sikret et afsnit om den europæiske digitale identitets-

tegnebog. Alle EU-lande er forpligtede til at udvikle en sådan tegnebog. Den bliver et elektronisk id

som MitID og vil fungere både nationalt og på tværs af EU.

Af afsnittet fremgår det, at en effektiv og strømlinet anvendelse af tegnebogen på tværs af EU-lov-

givning skal forfølges. Det er vigtigt, så vi ikke ender med at bygge et nyt it-system på hvert om-

råde, men faktisk bruger og udnytter potentialerne i tegnebogen som en samlet fælles løsning. Det

er både omkostningseffektivt og kan gøre livet lettere for både borgere og virksomheder.

Generelt har vores budskaber haft stor gennemslagskraft, og jeg er meget tilfreds med resultatet

og det stærke danske aftryk på rådskonklusionerne.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er dejligt at høre, at regeringen arbejder aktivt, og at vi får forelagt

de konkrete punkter. Det savner vi tit her i udvalget. Der forelægges ofte en masse ting, men det er

ikke så specifikt. Så det er virkelig skønt, og det er nogle vigtige ting. Det er fascinerende at tænke

på, hvad EU er. Vi kan virkelig lave meget på tværs, og nogle gange på et lavpraktisk niveau. Det

viser, hvor stærkt vi er som politisk fællesskab i verden.

Vil ministeren uddybe, hvad Danmark konkret har sat af aftryk på rådskonklusionerne med hensyn

til børn og datahøst? Og hvad er mulighederne for fremadrettet at foretage en rigtig regulering? Det

er virkelig vigtige punkter.

Søren Søndergaard (EL):

Tidligere forelagde forsvarsministeren punkt 3 på rådsmødedagsorde-

nen om cybersikkerhed (se

punkt 2.3),

men punkterne hænger sammen. Inden for dette område er

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

der en regulatorisk del og en hardwaredel. Den regulatoriske del har en indirekte betydning for cy-

bersikkerhed. Hardwaredelen har en direkte betydning, for hvis ikke man er sikker på, at alle led i

kæden er stærke, kan det gå ud over alle. Jeg hørte et oplæg, hvor oplægsholderen fortalte, at hvis

man laver en pludselig strømnedbrydelse i en meget lille del af elnettet, kan man få hele elnettet til

at gå ned. Har man et integreret europæisk elnet, kan det sprede sig meget hurtigt. Hvis man fore-

stiller sig, at al digitalisering er koordineret, centraliseret og hænger sammen, skal der ikke ret me-

get til, for at fejl kan sprede sig i hele systemet. Det er enormt sårbart. Hvordan indgår delen om

cybersikkerheden i diskussionerne om rådskonklusionerne? Tror man på, at man alene kan klare

det ved regulativer? Eller er man også nødt til bevidst at operere med forskellige og decentrale sy-

stemer af sikkerhedsmæssige grunde, også selv om det ikke er så hensigtsmæssigt eller at det er

dyrere? Bliver man nødt til at have vandtætte skotter mellem forskellige dele af systemerne for at

undgå samlede nedbrud og infiltrering?

Nogle af os var i San Fransisco for nogle år siden, hvor vi hørte om supercomputere. Det syntes vi

lød godt, så vi spurgte den foregående minister, om vi ikke skulle have sådan en i Danmark. Svaret

var, at der er en i EU, der kan klare det hele. Måske kunne vi få en status på, hvor mange der er i

EU, og om vi skal have en i Danmark?

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Til Theresa Scavenius:

Tak for anerkendelsen af de danske aftryk. Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at få disse

væsentlige ting ind i rådskonklusionerne. Jeg deler også fuldt ud Theresa Scavenius’ betragtninger

om, at det viser, hvad det europæiske fællesskab kan.

Det er lykkedes os at få ind i rådskonklusionerne, at vi også skal have fokus på datahøst. Vi har en

meget stærk aktie i hele det afsnit, hvor vi får lagt vægt på, at der er en udfordring med datahøst i

EU, bl.a. fra techgiganterne. Jeg har tidligere overleveret to rapporter til kommissæren for det indre

marked, Thierry Breton, hvor vi i Danmark har analyseret de 11.000 mest anvendte hjemmesider i

Danmark, hvor ni ud af ti lækker data til de store techgiganter, inden man har accepteret cookies.

Vi har også for nylig afdækket de 24 mest downloadede spilapps, og alle apps lækker data videre

til techgiganter, og en del af dem også videre til Kina. Disse rapporter har vi delt for at få sat et

større fokus på det. Det er jeg meget tilfreds med, og det kommer også til at føde ind i den kom-

mende Kommission.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtig nok, at man bliver mere sårbar, jo mere digital man bliver. Der

er naturligvis en stor opgave i forhold til både regulatorisk at sikre det rigtige niveau at cybersikker-

hed og at sikre, at vi teknisk er gearet til at beskytte os mod angreb. Men mange af løsningerne på

det digitale indre marked er løsninger, så vi kan tale sammen, men systemerne er ikke nødvendig-

vis internt forbundne. Det forøger altså ikke nødvendigvis risikoen for cyberangreb. Det gælder ek-

sempelvis tegnebogsløsningen.

Status på supercomputere: Der er fem supercomputere produceret med europæiske midler. Der er

bl.a. en i Finland og i Spanien. Det er bl.a. noget af det, som AI-innovationspakken adresserer

–

systemer skal åbnes op for SMV’er (små

og mellemstore virksomheder), så man i højere grad kan

bruge supercomputerne. Andre lande investerer også i supercomputerkraft. Jeg er bekendt med, at

Sverige investerer. I Danmark har Novo Nordisk Gefionprojektet, hvor man også vil lave en stor su-

percomputer. Det er adskilt fra de europæiske supercomputere.

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren siger, at det handler om at tale sammen. Men vi har proble-

met inden for Europol (Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde), hvor

man er ved at udrulle et system, der gør, at en hvilken som helst politibetjent hvor som helst i Euro-

pol-landene kan tjekke på en computer i hånden, hvorvidt en bil er eftersøgt. Hvis en kriminel har

adgang til én korrupt betjent, og den kriminelle ønsker at køre en bil fra det sydlige Europa til Fin-

land, kan vedkommende få undersøgt, om den bil er eftersøgt eller ej. Det er et lille konkret eksem-

pel på, hvordan noget, der i virkeligheden er enormt effektivt og kan bruges positivt, lynhurtigt kan

bruges til det negative. Jeg vil derfor opfordre til at tage den tankegang med hele vejen rundt, ellers

kan vi blive overraskede

–

selv i tilfælde, hvor det bare handler om, at man kan tale sammen.

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Det kan jeg sådan set

godt følge. Når man laver ting digitalt, åbner det op for sårbarheder og misbrug. Min pointe var blot,

at eksempelvis den digitale tegnebog ikke er en fælles it-løsning, men et digitalt middel. Tegnebo-

gen har derfor ikke betydning for cybersikkerheden, men vi skal selvfølgelig have meget stort fokus

på cybersikkerhed.

4. Eventuelt

Digital tegnebog

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Jeg har selv anmodet

om et punkt til »Eventuelt« med fokus på tegnebogen.

Her vil jeg på vegne af Danmark, Polen, Tjekkiet og Letland præsentere et fælles positionspapir,

hvor vi fremhæver forslag til initiativer, som Europa-Kommissionen kan tage for at sikre en vellykket

og effektiv implementering af tegnebogen.

Jeg ser et stort potentiale i, at tegnebogsløsningen udrulles i alle EU-lande. Dels for borgere, der

på en sikker og let måde vil kunne interagere med det offentlige, som vi kender det herhjemme

med MitID. Dels for virksomheder, hvor tegnebogen har et stort potentiale til at lette byrder, eksem-

pelvis når det kommer til rapportering og ansøgninger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 37

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 582: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-24

32. europaudvalgsmøde 17/5 2024

5. Siden sidst

a) Kommissionens pakke til at

støtte europæiske iværksættere og smv’er i

udviklingen af AI-løsninger

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Digitaliseringsministeren og ministeren for ligestilling (Marie Bjerre):

Den 24. januar 2024

lancerede Kommissionen

en pakke, der skal støtte europæiske iværksættere og SMV’er

(små og

mellemstore virksomheder) i udviklingen af AI-løsninger. Regeringen oversendte et grund- og nær-

hedsnotat for pakken den 13. marts 2024.

Pakken indeholder to hovedelementer. Kommissionen vil for det første optimere de eksisterende

europæiske supercomputere til udvikling af kunstig intelligens. Derudover indføres et initiativ, der

handler om at fremme anvendelsen af generativ kunstig intelligens inden for forskellige sektorer.

Jeg er glad for, at Kommissionen følger op på AI-forordningens rammer for troværdig kunstig intelli-

gens med et fokus på investeringer, som kan bidrage til innovation inden for kunstig intelligens i

Europa. Det er vigtigt for mig, at indsatsen går på to ben.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.26.

Side 38