EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 588
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

41.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 23. juni 2022

Kl. 12.30

vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL),

Kim Valentin (V) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, miljøminister

Lea Wermelin og udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af overholdelse af nærhedsprincip vedr. Europa-Parlamentets forslag

til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-

Parlamentet

TA (2022) 0129

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1409

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1411

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3886 (transport, telekommunikation og energi - energidelen) den

27. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 583 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Jeg forlægger alle punkter til orien-

tering.

1. Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (”VE-direktivet”)

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0557

Rådsmøde 3886

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang af klar til 55-

forslagene 28/4-22)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Formandskabet lægger op til, at der

skal opnås en politisk aftale på rådsmødet om vedvarende energi. Hvorvidt det lykkes, må vi se,

men det vurderes umiddelbart som realistisk.

Regeringen arbejder aktivt for, at vi lander en aftale, hvor vi har en så ambitiøs tilgang til vedvaren-

de energi som muligt. Det gælder i forhold til at sikre høje ambitioner på delmålene og i forhold til

de overordnede mål. Her arbejder vi i overensstemmelse med mandatet fra udvalget aktivt for at få

det hævet yderligere til 45 pct.

Kommissionen har med REPowerEU nu også foreslået at hæve målet til 45 pct., hvilket vi selvføl-

gelig er glade for. Flere lande begynder også i modsætning til tidligere at åbne op for at kunne støt-

te et højere mål, men de er ikke villige til at støtte det på nuværende tidspunkt. Vi forventer derfor,

at dette først medtages i forbindelse med trilogforhandlingerne til efteråret.

Med hensyn til delmålene er der to lejre, hvor den ene side vil sænke eller udvande delmålene ved

at gøre dem ikkebindende og den anden side, som inkluderer Danmark, derimod ønsker at fast-

holde bindende delmål.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1412

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

2. Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0558

Rådsmøde 3886

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang af klar til 55-

forslagene 28/4-22)

KOM (2021) 0558

–

bilag 3 (henvendelse af 17/12-21 fra SYNERGI vedr.

opfølgning på foretræde 16/12-21)

KOM (2021) 0558

–

bilag 2 (henvendelse af 13/12-21 fra SYNERGI)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Regeringen arbejder for at sikre et

så højt ambitionsniveau som muligt. Det drejer sig især om at sikre et bindende energieffektivitets-

mål på EU-niveau og at få målet øget markant. De igangværende forhandlinger tyder på, at det

oprindelige forslag om at øge målet til 36 pct. i 2030 er et realistisk kompromis. Fra dansk side ar-

bejder vi dog stadig væk på at det øges til mindst 40 pct. Med REPowerEU er der dog langt op til at

øge målet yderligere til knap 39 pct., ligesom Europa-Parlamentet forventes at gå efter et endnu

højere mål end 36 pct. Det giver en god platform for at arbejde aktivt for et højere ambitionsniveau

også på et senere tidspunkt.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Vi er rigtig glade for, at der bliver lagt så meget vægt på energieffekti-

visering med bindende mål, og også at det i forhold til genopretningsplanerne får et øget fokus. Det

er ikke kun grøn omstilling med udbygning af mere VE (vedvarende energi), men også et meget

større fokus på energieffektivisering.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Hvis vi skal være helt ærlige, har

Danmark måske ikke helt haft nok fokus på det i en årrække. Men nu ligger vi virkelig i førerposition

i EU og er med til at presse det i den rigtige retning. I Sønderborg havde vi lejlighed til at diskutere

det med delegationer fra vist nok 70 lande og 28 ministre. Der havde vi også kommissær Kadri

Simson med, og vi brugte lejligheden til hele tiden at skubbe på for at få målet op og få strammet

så meget op på ambitionsniveauet som muligt. Det synes jeg er værd at tage med. Lad os fortsæt-

te det gode samarbejde på tværs af partierne i Folketinget for at fremme den dagsorden.

Side 1413

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

3. Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0805

Rådsmøde 3886

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

I december 2021 fremsatte Kom-

missionen et forslag, som skal begrænse udledningerne af metan i energisektoren. På rådsmødet

vil formandskabet give en status på arbejdet med forslaget.

Forslagets fokus er på olie- og gassektoren, kulsektoren samt på metanudledninger fra energiim-

port til EU. En begrænsning af metanudledninger i energisektoren vil kunne bidrage til opfyldelsen

af EU’s klimamål.

Området har ikke tidligere været reguleret på EU-niveau.

Med forslaget lægges der bl.a. op til at indføre regler for overvågning, rapportering og verifikation af

energisektorens metanlækager. Der stilles også krav til, hvordan lækager skal undersøges og re-

pareres, ligesom der lægges op til et forbud mod rutinemæssing flaring og begrænsning af afblæs-

ning.

Regeringen ser særdeles positivt på et forbud mod rutinemæssig flaring. Vi arbejder på at indføre

et nationalt forbud p.t. Vi ønsker en ambitiøs indsats til bekæmpelse af olie- og gassektorens me-

tanudslip.

Regeringen hilser generelt forslaget velkommen. Vi er i gang med at analysere forslaget nærmere

og vil vende tilbage senere for at drøfte det i detaljer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1414

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

4. Forslag til ændring af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0802

Rådsmøde 3886

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

KOM (2021) 0802

–

bilag 3 (henvendelse af 17/5-22 fra Historiske Huse)

KOM (2021) 0802

–

bilag 1 (henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO)

KOM (2021) 0802 - svar på spm. 1 om, hvor mange bevaringsværdige bygninger

i Danmark, der ikke vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

direktivforslag om bygningers energimæssige ydeevne, fra klima-, energi- og

forsyningsministeren

KOM (2021) 0802 - svar på spm. 2 om ministeren kan bekræfte, at

bevaringsværdige bygninger, der hverken er fredede, omfattet af en bevarende

lokalplan eller udpeget af ministeren, skal leve op til direktivets

energicertificeringskrav, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KOM (2021) 0802 - svar på spm. 3 om ministeren kan bekræfte, at statens

hidtidige støttemuligheder til energirenovering af bygninger, f.eks.

Bygningspuljen, ikke bevilger midler til indvendig isolering, fra klima-, energi- og

forsyningsministeren

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Kommissionen fremsatte i decem-

ber 2021 et forslag til revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. På rådsmødet

vil formandskabet give en status for arbejdet med forslaget.

Direktivet foreslås ændret for at øge renoveringsretten, energieffektivisere og udbygge vedvarende

energi i bygningsmassen. Dette skal bl.a. ske via renoveringshandlingsplaner, minimumsstandar-

der for bygningers energimæssige ydeevne og introduktion af en standard for nulemissionsbygnin-

ger. Kommissionen har derudover med REPowerEU-planen fremsat et ændringsforslag, der inkor-

porerer solenergi i bygninger.

Regeringen kan generelt støtte en ambition om en grønnere bygningsmasse, og vi er i gang med

at analysere forslaget nærmere. Vi vil vende tilbage til udvalget på et senere tidspunkt for at drøfte

det i detaljer.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1415

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

5. Energisituationen i EU i lyset af situationen i Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3886

–

bilag 1 (samlenotat side 69)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Formandskabet har planlagt endnu

en politisk drøftelse af energisituationen i EU i lyset af Ukrainekrisen. Drøftelsen forventes især at

have stor fokus på den seneste udvikling i EU’s gassektor. Den

nuværende situation herunder

Ruslands reduktion af gasforsyninger via Nordstream understreger, at der er et presserende behov

for

at sikre EU’s energiuafhængighed og få udfaset importen af fossile brændsler fra tredjelande

som Rusland. Det skal gøres ved at accelerere den grønne omstilling. Den aktuelle energisituation

understreger også behovet for at have beredskabsplaner på plads i alle medlemsstater, hvis situa-

tionen eskalerer yderligere,

og at man frem mod vinteren får fyldt EU’s gaslagre.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

a) REPowerEU-planen

–

energiregulerings- og finansieringsforslag

KOM (2022) 0230

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Kommissionen har ud over at fore-

slå VE- og EE-målet (vedvarende energi og energieffektivisering) øget også fremsat et forslag om

smidigere tilladelsesprocedurer for VE-projekter og etablering af såkaldte go-to-områder. Jeg vil på

et senere tidspunkt vende tilbage til udvalget herom.

Kommissionen har desuden fremlagt et forslag om revision af forordningen vedrørende genopret-

ningsfaciliteten. Forslaget skal bane vejen for, at landenes genopretningsplaner kan udvides med

initiativer, der bidrager til formålene med REPowerEU-pakken. Regeringen vender også tilbage på

denne sag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1416

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3887 (miljø) den 28. juni 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 583 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren forelagde punkt 2 og 3 til forhandlingsoplæg og punkt 1, 4

og 5 til orientering samlet under punkt 1.

Miljøministeren forelagde punkt 6 til forhandlingsoplæg og punkt 7 og 9 til orientering.

1. Fit for 55-pakken

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Fit for 55-pakken er historisk mange

forslag, som skal besluttes på én gang. Der er tale om meget komplekse og intensive forhandlin-

ger, hvor forhandlingssituationen udvikler sig løbende. Det er endnu uklart, om det vil lykkes at nå

til enighed om alle forslag.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at de sværeste knaster på rådsmødet vil være ambitionsni-

veauet for et nyt ETS (kvotehandelssystem) på vejtransport og bygninger samt indretningen og

størrelsen af en social klimafond. Formandskabet arbejder intensivt på at nå i mål, og der synes p.t.

at være en tendens til, at der gives indrømmelser til især de skeptiske lande potentielt på bekost-

ning af det overordnede ambitionsniveau. Jeg arbejder derfor tæt sammen med mine ligesindede

kollegaer om at sikre så høje ambitioner i pakken som muligt. Derfor har jeg også taget initiativ til et

fælles brev fra i alt ti medlemslande, hvor vi opfordrer til, at behovet for en hurtig beslutning ikke

skal overskygge, at vi skal levere på EU’s klimamål.

a) Forslag om ændring af direktiv om et system for handel med kvoter for

drivhusgasudledninger

i EU (”EU’s kvotehandelssystem”)

–

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0551

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra tekniske gennemgang 28/4-22 om klar til

55-forslagene)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6 om opdatering om klar til 55-pakken)

Side 1417

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Forslag til ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv om luftfartens bidrag til

Unionens emissionsreduktionsmål og passende gennemførelse af en global

markedsbaseret foranstaltning (”luftfart i ETS og CORSIA”)

–

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0552

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang 28/4-22 om klar til 55-

forslagene)

KOM (2021) 0552

–

spørgsmål 1 (spm. om effekterne af de øgede omkostninger

fro erhvervet i Danmark)

Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 423-426 vedr. kvotehandelsdirektivet (kopi af

KEF alm. del - svar på spm. 423-426)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1418

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

2. Forslag til ændring af forordning om bindende årlige reduktioner af

drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030

(”byrdefordelingsaftalen”)

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0555

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang 28/4 om klar til 55-

forslagene)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Med revisionen lægges der op til en

væsentlig forøgelse af reduktionsmålet i de ikkekvotebelagte sektorer fra 30 til 40 pct. Der er tale

om sektorer som vejtransport, landbrug, bygninger, affald og små industrianlæg. Med revisionen

forøges medlemsstaternes nationale reduktionsmål, så de ligger i et spænd mellem 10 og 50 pct.

Danmark har sammen med fire andre lande fået det højeste reduktionsmål på 50 pct.

Regeringen er generelt tilfreds med forslaget og kan acceptere et reduktionsmål på 50 pct. Rege-

ringen havde dog samtidig gerne set, at alle lande i højere grad bidrog til at nå det overordnede

klimamål.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der sker en højere grad af konvergens mellem de

nationale reduktionsmål, og at omkostningseffektivitet tildeles større vægt som fordelingskriterium,

så alle lande bidrager tilstrækkeligt til indfrielsen af EU’s klimamål. Desværre har det trods vedva-

rende pres fra Danmark og ligesindede i forhandlingerne indtil videre ikke været muligt at opnå det-

te.

Regeringen ønsker desuden en mere omkostningseffektiv klimaarkitektur i EU, hvor sektorerne i

byrdefordelingsaftalen inkluderes i det nye separate ETS (kvotehandelssystem) og i en landsektor-

søjle. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at byrdefordelingsaftalen ophører fra 2030 for at ba-

ne vejen herfor.

Byrdefordelingsaftalen indeholder desuden en række fleksibilitetsmekanismer, som sikrer en om-

kostningseffektiv målopfyldelse. For at sikre ambitionsniveauet og den miljømæssige integritet øn-

sker regeringen ikke at udvide de eksisterende fleksibilitetsmekanismer. Regeringen ønsker dog

bedre mulighed for at anvende de eksisterende fleksibiliteter, som kan blive nødvendige for at sikre

målopfyldelsen. Regeringen lægger derfor vægt på, at der skabes bedre betingelser herfor. Det

gælder også i forhold til at kunne tage stilling til brugen af kvoteannulleringer løbende og opnåelse

af et mere transparant og effektivt marked for handel med udledningsrettigheder.

Danmark har allerede en landbrugsaftale, hvor vi har et særdeles højt ambitionsniveau. Med så

højt et ambitionsniveau ønsker vi ikke at blive yderligere forpligtede via en revideret byrdeforde-

lingsaftale. Derfor lægger regeringen vægt på at sikre en samlet balance, hvor et højt reduktions-

mål modsvares af tilstrækkelig adgang til fleksibilitet, der fortsat tager højde for den danske land-

brugsaftale.

Side 1419

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Kim Valentin (V):

Marie Bjerre og jeg har begge stillet mange skriftlige spørgsmål, så derfor har

jeg ikke så mange spørgsmål her. Jeg vil dog gerne bede om en uddybning af lækageproblemet.

Når man indfører de regler, der kommer ud af de to forhandlingsoplæg, må man gå ud fra, at pro-

duktionen bliver lavere, og så må markedet reagere med enten at købe varer uden for EU, eller at

priserne stiger. Hvordan ser ministeren på den del?

Vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Det er vigtigt både for regeringen og for SF, at vi når vores for-

pligtelser i byrdefordelingsaftalen. Og så kan det forekomme mig en lille smule underligt, at man

har f.eks. projektkreditter liggende, der efter min opfattelse har en ret tvivlsom klimaeffekt. Hvad

tænker regeringen om det? Burde det i virkeligheden ikke fjernes, når klimaeffekten er så tvivlsom?

Formålet må være, at vi så effektivt som muligt arbejder hen imod at nå de mål, vi sætter os. Det

kan regeringen formentlig ikke være uenig i. Burde man ikke erstatte det med noget mere effektivt?

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan ikke umiddelbart støtte forhandlingsoplægget. Vores grundlæg-

gende kritik er i lighed med en lang række grønne organisationer, at Kommissionens udgangs-

punkt simpelt hen er for lavt. Reduktionsmål skal højere op for at kunne leve op til Parisaftalen. Jeg

ved ikke, om det bliver diskuteret. Det bliver ikke bedre af, at regeringen lægger vægt på fleksibili-

tetsmekanismen, som vi frygter bare vil blive brugt til at udvande det endnu mere.

Hvorfor bruger man ikke basisåret 1990, men starter med 2005?

Når man diskuterer udledningsrettighederne, hvad er så grunden til, at man vælger 2026-2030?

Jeg forstår, at alt med covid-19 spiller ind, men så kunne man tage 2018-2020 som udgangspunkt.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Hvad er ministerens vurdering af den samfundsøkonomiske omkost-

ning, som kan ligge mellem 21 og 32 mia. kr.? Dels er det et meget stort spænd

–

der er 30 pct. til

forskel

–

men det er også et rimelig signifikant beløb. Desuden lægger EU op til, at byrdernes for-

deles i forhold til bnp pr. capita, og det er på nogle måder måske ikke så godt for Danmark.

Hvorfor tager man ikke de mest omkostningseffektive løsninger på bordet først? Nogle steder kun-

ne man reducere hurtigere. Nogle lande får f.eks. strukturmidler, som også kunne bruges til reduk-

tioner.

Vi bakker op om forhandlingsoplægget, men det er lidt problematisk for os, at det fordeles på den

måde. Der er måske andre lavthængende frugter, så man kunne gøre den samfundsøkonomiske

belastning mindre i byrdefordelingen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Til Kim Valentin: Lækageeffekter er

selvfølgelig altid en reel bekymring, når vi indfører restriktioner, regulering eller endda økonomiske

incitamenter internt i EU. Men bekymringen er mindre, når det handler om transport og bygninger

end for andre sektorer, al den stund at aktiviteten i de sektorer ikke vil flytte til udlandet. Sagt lidt

firkantet bliver der isoleret betragtet ikke mere transport i Beijing af, at der måske bliver mindre i

Bruxelles eller København.

Men jeg tror, at Kim Valentin sigter til ting, som er mere knyttede til øget omkostningsniveau i vores

forskellige industrielle processer. En af grundene til, at vi ved tidligere lejligheder har diskuteret

-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), er netop, at vi i Europa vil forsøge at få lavet et sy-

Side 1420

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

stem, hvor vist nok cement, stål og gødning i første omgang bliver omfattet og sikres imod karbon-

lækage. Man kunne på sigt forestille sig, at det også kunne udvides til andre produktionsvarer. Man

starter med dem, fordi de er så udsatte, og fordi de er så energiintensive.

Flere spørger med forskellige vinkler til fleksibilitetsmekanismerne. Her står vi lidt i et dilemma. På

den ene side er vi fra dansk side bestemt ikke interesserede i at udvide fleksibilitetsmekanismer, så

det på nogen måde kan være med til at undergrave den klimamæssige integritet i forslagene, altså

undergrave vores mulighed for at nå målene. På den anden side har vi også selv interesser i, at vi

kan bruge dem til at undgå nogle af de uhensigtsmæssigheder, som ligger i den måde, forslaget er

skruet sammen på. Det er ikke særlig rationelt hverken ud fra et klimahensyn, et økonomisk hen-

syn eller et solidaritetshensyn. Nogle lande skal reducere med 10 pct.

–

vi skal reducere med 50

pct. Man kan nævne et større østeuropæisk land, der ligger lidt sydpå, som bare kan valse rimelig

nemt igennem, mens vi, der har den måske mest ambitiøse klimalovgivning i verden, så bliver

pressede. Det er ikke helt ideelt for nu at sige det lige ud.

Når alt det er sagt, er vi på bundlinjen ret glade, for samlet set er det ganske ambitiøst. Derfor har

vi den pragmatiske holdning, at vi selvfølgelig støtter det, men vi kæmper for to potentielt modstrid-

ende målsætninger. Vi tror godt, at vi med snilde kan lægge os der, hvor vi kommer til at gå imod

de kræfter, som vil øge fleksibiliteten yderligere og dermed udvande, men hvor vi samtidig kan

bruge fleksibiliteten til at sikre, at vi ikke fuldstændig undergraver dansk lovgivning og de aftaler, vi

har indgået i Folketinget.

Jeg noterer mig Enhedslistens pragmatiske tilgang til EU. Selv om man ikke er så begejstret for

projektet, kan selv en kat, man ikke kan lide, godt bruges til at fange mus en gang imellem. Jeg

tror, det er sådan, man skal tolke det, og fred være med det. Det er nok ikke helt sådan, vi ser på

det.

Grunden til, at 2004-2005 er referenceåret, er, at det er derfra, man har de første valide data.

Til Katarina Ammitzbøll: Når man prøver at opgøre omkostninger på så aggregeret niveau som

tilfældet er her, hvor forskellige forhold gør sig gældende både fra sektor til sektor, men i særdeles-

hed fra land til land, vil det være temmelig usikkert. Men der er ingen tvivl om, at det er enorme

investeringer, hvis man ser på, hvor omfangsrig den nødvendige omstilling egentlig er. Jeg kan

bedre lide at kalde det investeringer end omkostninger, for langt de fleste af de nødvendige tiltag

kan sagtens gøres på en måde, så man bevarer konkurrencedygtigheden

–

måske endda styrker

den. Det er vi et meget godt eksempel på i Danmark. I Danmark har vi indgået aftaler inden for de

sidste snart 3 år på klimaområdet på over 90 mia. kr., inden vi medregner skattereformen, som vi

forhandler nu. Vi tæller ikke aftaler lavet før det med. Der er dermed ikke nogen grund til at lægge

skjul på, at det er ganske store beløb.

Men det er dog værd at tage med, at den skyggepris, der opereres med, i gennemsnit anslås at

være omkring 1.000-1.500 kr. pr. ton CO

, hvilket hverken er skræmmende eller uretfærdigt. Vi

bruger tit virkemidler i Danmark, der er dyrere end det, og kun ganske sjældent har vi mulighed for

at bruge virkemidler, der er billigere end det. De beregninger afspejler nok en ret stor divergens, for

mange steder vil der stadig være lavthængende frugter, som vi ikke har så mange af i vores eget

samfund længere. Nogle af de lavthængende frugter i hold til billige virkemidler er vi i gang med

forhåbentlig at plukke nu i form af en grøn skattereform. Det er nok den mest omkostningseffektive

Side 1421

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

måde, vi kommer til at lave reduktioner på, men der er ikke rigtig nogen lande, der er i nærheden af

at have indført noget lignende endnu. Det kan vi håbe, at de gør

–

det kunne nemlig også hjælpe

os i forhold til lækageeffekter. Kim Valentin spurgte til lækageeffekter ud af EU, men der er desvær-

re også mulighed for lækageeffekter internt i EU. Det er et paradoks, at vi kan arbejde for at opfylde

krav, som EU har sat, med den mulige konsekvens, at der sker lækageeffekter internt i EU. Det

ønsker vi selvfølgelig ikke.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Er ministeren enig i, at klimaeffekten af projektkreditterne er

tvivlsom? Hvis ministeren er enig, burde man så ikke arbejde for, at det blev fjernet?

Katarina Ammitzbøll (KF):

Jeg hører ministeren sige, at byrdefordelingen er rimelig ulige fordelt,

og jeg tror, at vi tænker nogenlunde i samme retning om, hvilke lande der har det noget nemt.

Hvordan kan man forholde sig til det? Hvordan forholder man sig til den samfundsøkonomiske

konsekvens, hvor der er en ret stor usikkerhedsmargin på 10 mia. kr.?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Til Anne Valentina Berthelsen: Hvis

man skulle starte fra scratch, tror jeg, at vi ville ændre mange ting i forhold til de fleksible mekanis-

mer. Principielt ville vi gerne have, at systemerne var indrettet, så vi slet ikke havde behov for de

mekanismer. Eftersom det ikke er tilfældet, lever vi med, at de er der, fordi vi også selv kan få brug

for dem. Vi skal kæmpe for at have de muligheder, vi selv kan få behov for. Det er mere noget

med, at vi f.eks. kan få behov for at tage mere i kvotehandelssystemet end i byrdefordeling og ikke

så meget projektkreditter, hvis jeg har forstået det rigtigt, i forhold til hvad der er muligt i en dansk

kontekst. Men det betyder nok, at det bliver svært at forestille sig, at vi også vil kunne lave en større

reform, hvor vi tager muligheder ud. Dels har vi selv noget, vi gerne vil fastholde, men andre arbej-

der for at få endnu flere muligheder. Så vi kommer til at kæmpe for, at mulighederne ikke bliver

udvidede, og så kommer vi nok ikke meget længere. Det har ikke været diskuteret, om man skulle

begynde at pille f.eks. projektkreditter ud.

Til Katarina Ammitzbøll: Der er ikke noget nemt, kort svar på spørgsmålene om omkostningerne og

de samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er ret store samfundsøkonomiske omkostninger, men

omvendt tror jeg også, at vi fra dansk side vil argumentere for, at langt de fleste af investeringerne

er gode. Med de lavthængende frugter mente jeg, at der vil være nogle lande, som hurtigt og nemt

kan lave investeringer, der vil give ret store effekter.

Paradoksalt nok er det Danmark og ligesindede lande, som er kommet længst, der får de dyreste

reduktioner fremover. Der er en tendens til, at dem, der brokker sig, er dem, der har det nemmest,

fordi de ikke har særlig store reduktionskrav. Det er måske lidt firkantet sagt og nok heller ikke helt

retfærdigt. De krav, de har, kan de opnå med noget, som jeg ærlig talt ikke forstår, at de ikke har

gjort tidligere.

Nu skal det hele ikke lyde så negativt, men udvalget stiller selvfølgelig de svære spørgsmål, og

derfor bliver mine svar en afspejling af, hvor der er problemer. Men jeg vil understrege, at Fit for 55

er enestående ambitiøst, og vi kommer samlet set til at presse nogle lande, ovenikøbet i en meget

svær tid. I dette lokale synes vi alle sammen, at det netop er i denne svære tid med energiforsy-

ningssikkerhedsproblemer osv., at det giver mening at lave den grønne omstilling, men det er bare

langt fra alle mine kollegaer, der ser sådan på det.

Side 1422

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Hvis man skal se det en lille smule fra deres side, har vi f.eks. et land, som vi har meget tæt

kontakt til, der har over 2 millioner flygtninge lige nu, som skal lave enorme investeringer. Jeg er

ikke uden forståelse for, at de har ret store udfordringer, så vi gør, hvad vi kan, for at være pragma-

tiske og imødekommende, uden at det går ud over det samlede ambitionsniveau. Det er vel også i

det lys, man skal se det faktum, at jeg ikke rejser til Bruxelles med knyttede næver og siger, at vi vil

have langt mindre krav, på trods af at vi egentlig synes, at fordelingen er lidt uretfærdig. Vi vil have

mere konvergens, og det betyder, at nogle andre gerne skulle hæve kravene. Vi synes også, at det

ikke er så klogt, hvis nogle lande kun skal reducere med 10 pct. i de byrdebelagte sektorer frem

mod 2030, når man har i baghovedet, at de skal være helt neutrale i 2050. Hvordan skal de nå det

på 20 år, hvis de kun har reduceret med 10 pct? Det er ikke så godt.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 1423

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

3. Forslag til ændring af LULUCF-forordningen

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0554

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang 28/4 om klar til 55-

forslagene)

KOM (2021) 0554

–

bilag 2 (Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 419-422)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Med revisionen af LULUCF-

forordningen (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug) lægges der op til, at

jord-

og skovsektoren skal bidrage til EU’s samlede klimamål for 2030.

Regeringen er generelt til-

freds med forslaget, da det leverer på flere af regeringens prioriteter. Der lægges op til en væsent-

lig stramning i sektoren i perioden fra 2026 til 2030. Der fastsættes et nettooptagsmål for EU på

310 mio. ton CO

-ækvivalenter i 2030. Til sammenligning stod sektoren for et nettooptag på 264

mio. ton CO

-ækvivalenter i 2018. Kommissionen har vurderet, at det kan falde til 225 mio. ton,

hvis vi ikke gør noget.

Regeringen lægger vægt på at fastholde det af Kommissionen foreslåede EU-nettooptagsmål. Det

vil være en stor sejr, hvis vi får sat et så ambitiøst mål for LULUCF-sektoren. Målet fordeles desu-

den med et nationalt mål til alle medlemsstater. Mange medlemsstater giver udtryk for, at de får

svært ved at levere på deres bidrag

–

det gælder også for Danmark. Vi blev tildelt et mål svarende

til at reducere udledningen i LULUCF-sektoren fra 0,4 mio. ton, men vores klimafremskrivning si-

ger, at nettoudledningen faktisk vil stige med ca. 1,3 mio. ton, hvis vi ikke gør noget.

Regeringen lægger generelt stor vægt på, at en omkostningseffektiv omstilling på tværs af EU kan

lade sig gøre. Det gælder også i relation til fordeling af nationale mål. Regeringen er klar til at ac-

ceptere Kommissionens forslag for 2030-mål for Danmark, men lægger i den forbindelse stor vægt

på, at de danske mål ikke ender med at overstige det af Kommissionen foreslåede.

Kommissionen foreslår også, at der etableres årlige delmål i 2026 til 2029 for medlemsstaterne.

Flere medlemsstater har været meget kritiske over for dette, og det er derfor ikke en del af for-

mandskabets aktuelle kompromistekst. I stedet foreslås et budget for årene 2026 til 2030, som ikke

må overskrides. Den aktuelle kompromistekst indeholder dog fortsat krav om at overholde 2030-

målet, så det samlede ambitionsniveau fastholdes.

Danmark har nogle særlige udfordringer i årene 2026 til 2029. LULUCF-sektoren er kendetegnet

ved store udsving i udledningen over tid. Fremskrivninger viser øgede udledninger i LULUCF-

sektoren i de kommende år, især for skove. Formentlig skyldes det, at mange danske skove er

hugstmodne. Dog ventes størstedelen af udledningerne fortsat at komme fra jorde, især lavbunds-

jorde.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der tages hensyn til de særlige omstændigheder, som

gælder for Danmark, således at danske delmål vil være realistiske at indfri inden for rammerne af

landbrugsaftalen. Hermed kan der bl.a. tages hensyn til Danmarks aldrende skove. Det er dog vig-

Side 1424

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

tigt at fastslå, at et sådant hensyn til Danmarks delmål ikke skal have konsekvenser for opfyldelsen

af det samlede EU-mål. Dermed bevares den miljømæssige integritet af forslaget.

EU’s klimaarkitektur giver i dag udfordringer i forhold til at sikre en effektiv klimaindsats i land-

skovbrug. Udfordringerne kan reduceres ved at integrere udledninger og reduktioner fra landbruget

og LULUCF i en fælles landsektor. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der etableres en

landsektor for 2031, så der sættes en fælles reduktionsmålsætning. Regeringen lægger samtidig

vægt på, at landsektoren så vidt muligt implanteres med EU-sektorregulering, der sikrer opfyldelse

af fælles EU-mål. Når dette er sagt, er realiteten desværre, at der ikke er støtte til etablering af

landsektoren, men vi arbejder stadig aktivt for at få dette element afspejlet.

LULUCF-forordningen er kompleks. Regeringen lægger vægt på simplificering af forordningens

regnskabsregler og regelforenkling på landbrugsområdet generelt. Fangst og lagring af biogen CO

(BECCS) har et stort potentiale, og det er vigtigt, at dette også bliver anerkendt i EU. Regeringen

lægger vægt på, at negative emissioner fra permanent lagring af kulstof- og biogene kilder gennem

fangst og lagring af CO

skal kunne bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål allerede i 2030.

Kim Valentin (V):

Vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Vi mener, at der skal lægges vægt på, at der etableres et fælles markedsbaseret certificeringssy-

stem på kulstoflagring inden for den nye landsektorsøjle efter 2030, der kan operere parallelt med

EU-finansiering og finansiering fra private aktører, og som skal understøtte kulstoflagring i sekto-

ren. Et certificeringssystem skal opbygges på et transparant grundlag, og det skal være obligato-

risk at indlevere data om LULUCF-optag fra de enkelte medlemsstater.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Jeg kunne godt tænke mig, at man skærpede en anelse, at

man arbejder for at få forsimplet de regneregler, som sikrer, at det faktisk er LULUCF-

udledningerne, der sættes mål for. Den diskussion har vi haft tidligere. Er ministeren indstillet på

det? Deler regeringen opfattelsen, og kan det i så fald lade sig gøre?

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi synes i lighed med Dan-

marks Naturfredningsforening, at Kommissionens udgangspunkt er for lavt. Det går et skridt i den

rigtige retning, men spørgsmålet er, om man overordnet når målsætningerne.

Når regeringen i sit mandat lægger stor vægt på at lægge udledninger og reduktioner fra landbru-

get og LULUCF sammen i landsektoren fra 2031, kunne vi være noget nervøse for, at skovsekto-

ren vil blive brugt til at dække over, at der faktisk ikke sker noget i landbruget. Det er en kæmpe

bekymring for os, og vi kan ikke føle os sikre på, at selv det her lille skridt rent faktisk fører til den

overordnede målsætning.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Anne Valentina Berthelsen spurgte

til regnskabsreglerne. Vi deler bekymringen, og vi imødekommer ønsket, så vi arbejder for, at de

kommer til at afspejle de faktiske udledninger i højere grad, end der lægges op til nu.

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Det tager vi gerne imod i SF, og så kan vi støtte forhandlingsop-

lægget.

Side 1425

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Katarina Ammitzbøll (KF):

Jeg forstod og kunne læse i nogle af høringssvarene, at det godt kan

have implikationer for vores landbrug. Vi kommer nok ikke til at producere færre fødevarer, i lyset

af den krise vi står i, men tværtimod flere. Kan nogen af de krav, der stilles nu, medføre, at vores

landbrug skal være klimaneutralt i 2035 og ikke 2050?

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Se også kommentar fra Kim Valentin og ministerens svar under rådsmødepunkt 2.

Side 1426

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

4. Forslag om ændring af forordning om styrkelse af præstationsnormer for nye

personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner

(”CO2-krav

til nye lette

køretøjer”)

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0556

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang 28/4 om klar til 55-

forslagene)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Punkt 1, 4 og 5 blev forelagt samlet under punkt 1.

5. Forslag om oprettelse af en social klimafond

−

Evt. generel indstilling

KOM (2021) 0568

Rådsmøde 3887

–

bilag 1 (samlenotat side 74)

KOM (2021) 0550

–

bilag 3 (slides fra teknisk gennemgang 28/4 om klar til 55-

forslagene)

EU-note (21)

–

E 29 (EU-nyt af 14/6-22 om opdatering om klar til 55-pakken)

Punkt 1, 4 og 5 blev forelagt samlet under punkt 1.

Side 1427

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om krav til

visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse, før de

gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres, samt ophævelse af

forordning (EU) nr. 995/2010

−

Generel indstilling

KOM (2021) 0706

Rådsmøde 3887

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0706

–

bilag 3 (henvendelse af 3/3-22 fra Greenpeace)

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Verdens skove er helt afgørende i kampen mod klima- og biodi-

versitetskrisen. Skovene er livsgrundlaget for millioner af mennesker, også oprindelige folk. En af

de absolut største trusler mod verdens skove er den massive rydning, der foregår med henblik på

at skaffe træ og til udvidelse af landbrugsområder.

EU er en af verdens største importører af varer, der bidrager til den globale skovrydning. Derfor har

det i flere år været en dansk prioritet at få fælles EU-regler, der skal dæmme op for den EU-drevne

afskovning. Med dette forslag ser det ud til, at vi rykker et stort skridt i den rigtige retning. Derfor har

regeringen hilst Kommissionens forslag velkommen, og vi har støttet det igennem forhandlingerne.

Vi har først og fremmest lagt stor vægt på, at forordningen bliver ambitiøs og effektiv, og at den

adresserer både skovrydning og skovforringelse. Vi har derfor også arbejdet for, at forordningen

udvides til at omfatte andre økosystemer end skovene, som f.eks. vådområder og savanner, og vi

er positive over for en udvidelse af forordningen til både flere råvarer og produkter.

Selv om vi er ambitiøse, er der desværre også medlemslande, som trækker i den anden retning, så

det ser ikke umiddelbart ud til, at vi får hævet barren i denne omgang. Men omvendt bliver ambiti-

onsniveauet heller ikke svækket, og det kan vi godt tage en del af æren for. Under alle omstændig-

heder vil der 2 år efter ikrafttrædelsen være en revision af forordningen, hvor vi kan presse på igen.

Regeringen støtter forslagets introduktion af due diligence-forpligtelser til erhvervet og kravet om

sporbarhed og geolokalisering for at sikre det bedst mulige kendskab til varernes oprindelse.

Vi lægger stor vægt på, at forordningen er effektiv, operationel og proportionel, og at den ikke på-

lægger erhvervet unødvendige byrder. I den forbindelse ser det bl.a. ud til, at vi lykkes med at få et

mere strømlinet due diligence-system, hvor forpligtelsen primært påhviler operatøren, der første

gang markedsfører produktet i EU.

Det er vigtigt for regeringen, at forslaget fokuserer på EU-samarbejdet med tredjelande. Ikke

mindst, at EU søger at fremme vilkårene for de fattigste og mest marginaliserede grupper. Jeg er

glad for, at vi lykkedes med at få skrevet hensynet til oprindelige folk eksplicit ind i forslaget for at

sikre deres inddragelse og deres rettigheder.

Alt i alt er det et forslag, som vi kan være godt tilfredse med, og som reelt kan gøre en forskel for

verdens skove, for biodiversiteten og for klimaet.

Side 1428

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Derfor er det regeringens holdning, at vi generelt kan støtte kompromisforslaget, og vi vil gå til de

afsluttende forhandlinger med følgende forhandlingsoplæg:

Regeringen

•

lægger stor vægt på at sikre et ambitiøst og effektivt forslag, der understøtter indfrielsen af

FN’s verdensmål og Parisaftalen via en bæredygtig omstilling af relevante landbrugs-

fødevaresystemer især i udviklingslandene, men også i samarbejde med tredjelande ge-

nerelt.

lægger stor vægt på,

at forslaget indrettes i overensstemmelse med WTO’s regelsæt,

her-

under at kritiske globale fødevareforsyningskæder fortsat sikres.

lægger stor vægt på, at forslaget kommer til at adressere menneskerettigheder, herunder

især oprindelige folks rettigheder som beskrevet i FN’s erklæring om dette,

ikke mindst i

systemet for benchmarking af lande.

lægger stor vægt på, at produktgrupper og genstandsfelt fastholdes og derudover udvides

til at gælde øvrige økosystemet som savanner og vådområder.

lægger stor vægt på at mindske de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger

bl.a. ved at tillade national fleksibilitet og indføre risikobaseret kontrol frem for fastsatte

kontrolnumre.

lægger stor vægt på, at due diligence-krav, herunder krav om sporbarhed og produkters

oprindelse fastholdes, dog således at due diligence-kravet kun bør gælde operatører,

mens forhandlere ikke skal foretage due diligence, men har et ansvar for, at de konkrete

produkter kan spores tilbage til operatøren, og at der her er foretaget due diligence.

lægger vægt på, at forslaget udarbejdes i overensstemmelse med øvrige EU-initiativer, der

omhandler due diligence og virksomheders rapporteringsforpligtelser.

•

Anne Valentina Berthelsen (SF):

Der er

stor glæde fra SF’s side over ambitionsniveauet i rege-

ringens oplæg, især hvad angår oprindelige folks rettigheder og opbakningen til at inkludere andre

økosystemer end skov. Det har vi kæmpet for længe, så det er fantastisk. Det er også rigtig godt,

at man støtter op om Kommissionens forslag om due diligence og sporbarhed, herunder geolokali-

sering.

Jeg har dog en enkelt bekymring for, om vi lidt utilsigtet får lavet et lillebitte hul i lovgivningen. Der

står i oplægget, at det ikke vurderes at være nødvendigt at stille krav om due diligence for store

forhandlere på grund af deres markedsandel, idet produkter, der videresælges af forhandlere, som

udgangspunkt allerede er omfattet af due diligence. Er der en risiko for, at vi får noget til at falde

ned imellem to stole? Det er vi ikke interesserede i. Ud over det støtter vi forhandlingsoplægget, og

så må vi se, hvordan ambitionsniveauet udvikler sig i de andre lande.

Søren Søndergaard (EL):

Vi er positive over for forslaget, og vi kan generelt bakke op om for-

handlingsoplægget.

Der har dog sneget sig nogle bekymrende ting ind. Vi glæder os selvfølgelig over, at regeringen

støtter en ambitiøs og effektiv afskovningsforordning, som der står i samlenotatet, men vi ved, at

Side 1429

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

der har været en hed diskussion i Rådet om skovforringelser. Derfor vil vi opfordre regeringen til at

fastholde en stærk definition, for det vil kunne udtynde det, hvis man får en udvanding af definitio-

nen. Hvordan er forhandlingssituationen? Hvilke lande prøver at udvande, og hvilke lande kan vi

regne som allierede?

Regeringen bakker op om at inkludere råvarer i forordningen. Det er vi også meget tilfredse med.

Men man anvender formuleringen »administrativt håndterbart«. Kan det ikke være i strid med

WTO-regler? Jeg tror ikke, at det er en term, der anvendes i WTO. Kunne man ikke i stedet arbej-

de for mere faste kriterier? Man kunne f.eks. sørge for, at råvarer som gummi, majs, animalske

produkter osv. bliver omfattet.

Regeringen nævner i samlenotatet, at man ønsker krav til finansielle institutioner. Det synes vi så-

dan set er en rigtig god idé, men det er ikke inkluderet i regeringens generelle holdning. Hvordan vil

man rejse det spørgsmål? Jeg tror, at det er for sent at få det ind nu, men vil man rejse det nu med

henblik på revisionen om 2 år? Det kræver, at det bliver sagt i forhandlingerne.

Vi har i visse kredse haft en ret heftig diskussion om EU-Mercosur-aftalen og afskovningen af

Amazonas med alt det dårlige, det medfører, ikke bare for indfødte folk, men også for folk, der vil

afdække, hvad der foregår. De risikerer at blive skudt. Hvordan vurderer ministeren, at denne for-

ordning konkret vil påvirke det område?

Kim Valentin (V):

Venstre kan støtte forhandlingsoplægget.

Katarina Ammitzbøll (KF):

Vi synes, at det er et rigtig godt og enormt vigtigt oplæg. Hvis det kan

gennemføres og få bred opbakning, kan EU virkelig løfte, og så viser EU sig fra sin rigtig gode side.

Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for det. Det er virkelig positivt, at det breder sig ud til

råvarer, men også at der er fokus på biodiversitet og et meget stærkt fokus på oprindelige folk. Det

er meget vigtigt, og Danmark har traditionelt altid haft en stærk position på det område. Det er vig-

tigt, at der kommer en kontrolmekanisme, for hvis det skal have en virkning, er der nødt til både at

være krav, men det skal også kunne implementeres.

Ligesom Søren Søndergaard er vi også interesserede i, hvor man ser modstand, for det kan næ-

sten lyde for godt til at være sandt.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg vil rose regeringen for ambitionsniveauet. Det er helt uhørt, men

det skal jo til en gang imellem. Vi støtter forhandlingsoplægget og ser frem til at høre svarene på de

spørgsmål, som kollegaerne har stillet.

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Jeg har rigtig store forhåbninger til denne regulering, fordi der er

så stort et behov for, at vi ikke alene passer på vores natur, men også får kigget på det, der globalt

driver tabet af biodiversitet. Afskovning er en af de helt store trusler. Jeg deltog i morges i en større

konference om afskovning, som Danmark var vært for, fordi vi har formandskabet i Amsterdam-

partnerskabet. En af Amazonasaktivisterne, som også talte på COP26 i Glasgow, var med, og be-

tydningen af, at vi også taler om oprindelige folks kamp, blev understreget. De er i frontlinjen, så

der var en klar opfordring til det danske Folketing, også fra hende.

Flere pegede på vigtigheden af oprindelige folk, som er en dansk prioritet, og vi er glade for, at det

er skrevet direkte ind.

Side 1430

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Til Anne Valentina Berthelsen: Vi havde også gerne set udvidelsen til andre økosystemer. Det er

ikke forventningen, at det kommer med nu, for der har ikke været opbakning til det, men vi forven-

ter at løfte det igen, når vi skal revidere om 2 år. Bekymringen er selvfølgelig, om presset på natur-

arealerne bare rykker over til andre økosystemer.

Både Anne Valentina Berthelsen og Katarina Ammitzbøll nævner due diligence og geolokalisering.

Jeg tror, at det er et af de store værktøjer til at sikre den sporbarhed, som er nødvendig, hvis lov-

givningen skal være effektiv.

Anne Valentina Berthelsen spørger, om der ikke er et hul i lovgivningen i forhold til de store for-

handlere. Vi har vurderet, at der ikke skal være dobbelt due diligence. Forhandlerne bliver afkrævet

at sikre, at koblingen til dem, der har markedsført produkterne i første omgang, skal sikres. Der er

mulighed for at se, om det kommer til at fungerer på den måde, når vi åbner for revidering om 2 år.

Til Søren Søndergaard: Definitionsdiskussionen har fyldt meget. Vi har fastholdt ønsket om, at ikke

bare afskovning, men også skovforarmelse er med. Definitionen nu er på primærskove, så man

kunne godt have haft en bredere definition. Det synes vi kunne have været fornuftigt, men det er

det kompromisforslag, der ligger nu.

Det samme gælder i forhold til råvarer, hvor vi i den danske afskovningsstrategi har en bredere

definition end det, som EU-reguleringen lægger op til.

Jeg tænker ikke, at det er min opgave at gennemgå, præcis hvordan de forskellige lande har stillet

sig, men vi kan i hvert fald se, at der har været lande, som har trukket i en anden retning.

Hvad angår det administrativt håndterbare, er det blevet vurderet, at det er i overensstemmelse

med WTO-reglerne.

NOT

Det kan være, at der skal spørges skriftligt om de finansielle institutioner, så jeg er helt med på,

hvad spørgsmålet gik på.

Hvad angår handelsaftaler, og hvordan det kan være en løftestang i at sikre, at vi ikke bruger varer,

der er koblet til afskovning, ligger der i forslaget, at vi skal samarbejde med tredjelande omkring

implementeringen af reguleringen. Det vil sige, at vi får hele værdikæden med, og det er derfor, at

den lovgivning er så stærk.

Jeg er generelt meget enig i, at de elementer, der bliver berørt, gør, at vi har en forhåbning om, at

EU her har en reel mulighed for at påvirke hele værdikæden, altså helt ude, hvor afskovningen

sker. Men det er også et spørgsmål om at tage det ansvar på sig, at vi i dag er nogle af dem, der

driver den afskovning, fordi vi importerer nogle af de varer, der bliver produceret, som fører til af-

skovningen. Deri ligger også en forpligtigelse.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Det ville have været smadderuheldigt for Europaudvalgets med-

lemmer, hvis man ønskede ændringer i det, der bliver aftalt. Hvorfor bliver det forelagt til forhand-

lingsoplæg i dag og ikke på et tidligere tidspunkt, hvor det ville give mening?

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Vi har fra dansk side haft en interesse i, at vi får lukket det punkt

og når til enighed. Men det skyldes også, at det franske EU-formandskab har presset på for en

meget intensiv proces og forhandlingsforløb, fordi de selv har ønsket at få forhandlet en aftale på

Side 1431

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

plads, inden Tjekkiet og derefter Sverige overtager EU-formandskabet. Forslaget er desuden me-

get komplekst. Vi har tidligere diskuteret det i Europaudvalget, og det har taget noget tid at få klar-

lagt de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger. Det har gjort, at det har været en

meget presset proces. Vi har ikke haft mulighed for at forelægge forhandlingsoplægget før nu, men

udvalget har tidligere modtaget grund- og nærhedsnotat om sagen. Det indgik også i samlenotatet

forud for miljørådsmødet i marts 2022 og forelæggelsen i udvalget af dagsordenen på det tids-

punkt. Vi ønsker kun at give udvalget så gode vilkår som overhovedet muligt.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg undskylder, at det går ud over ministeren, for det kunne være

så mange andre ministre, det gik ud over. Men det næste punkt på dagsordenen er samråd med

udenrigsministeren om, hvorfor vi får forelagt mandater på tidspunkter, hvor det ikke giver mening

at kommentere på det indholdsmæssige. Jævnfør vores seneste optælling bliver 38 pct. af for-

handlingsoplæggene i Europaudvalget forelagt under en uge før vedtagelsen af en aftale. Og så

giver det jo ingen mening

–

så er vi kun et gummistempel her i udvalget.

Jeg forstår, at forslaget er fremsat den 17. november 2021, og så har vi, så vidt jeg kan se, hørt om

det på et par europaudvalgsmøder, senest den 14. marts 2022. Har der ikke været mulighed for at

forelægge forhandlingsoplæg efter drøftelsen den 14. marts 2022, så man kunne være på den sik-

re side, hvis det franske formandskab ville have det igennem? Jeg kan måske regne ud, at ministe-

ren nok ikke har været så meget inde over det, men det er ministerens ansvar, at vi står med et

eksempel på en sag, hvor det ikke giver så meget mening, når vi behandler det. Synes ministeren

ikke, at det er superærgerligt at tage den endelige drøftelse med Europaudvalget på et tidspunkt,

hvor vi ikke kan ændre noget som helst?

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Jeg har kun et ønske om et godt samarbejde med Europaud-

valget, og vi har diskuteret det ad nogle omgange, hvor det har været ret klart, hvilke prioriteter Fol-

ketingets partier har. Jeg synes, at vi er lykkedes med at komme igennem med en række af de

politiske prioriteter, der tegnede sig fra Folketingets partier, dels i forhandlingerne, hvor det har væ-

ret et presset forløb under det franske formandskab, dels skulle konsekvensberegningerne være

færdige. Budskabet er i hvert fald modtaget, og vi ønsker kun, at udvalget får det i så god tid som

muligt.

Formanden (Eva Kjer Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 1432

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel

af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 (EU) 2020/1056

−

Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0709

Rådsmøde 3887

–

bilag 2 (samlenotat side 17)

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Forslaget skal fremme omstillingen til en cirkulær økonomi og

sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. Forslaget har tre elementer:

•

Man vil styrke et mere effektivt indre marked for genbrug og genanvendelse af affald in-

ternt i EU. Det skal gøre det lettere at overføre affald til genanvendelse og genbrug inden

for EU. Det vil også gøre det mere attraktivt at investere i innovation og udvikling af nye

løsninger.

Forslaget skal sikre, at EU ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande uden for

EU.

Forslaget skal sikre en mere effektiv indsats mod ulovlige overførsler af affald. Der er be-

hov for en indsats mod grænseoverskridende affaldskriminalitet med fokus på indsamling,

implementering og håndhævelse af lovgivningen på tværs af EU.

•

Regeringen ser forslaget som et vigtigt element i omstillingen til en cirkulær økonomi. Det kan være

med til at styrke opbyggelse af cirkulære kompetencer og materialekredsløb i EU.

Forslaget understøtter implementeringen af affaldshierarkiet i EU ved at gøre det nemmere at ek-

sportere til genanvendelse og genbrug og gøre det sværere at eksportere til bortskaffelse og depo-

ni. I den forbindelse er ensartet implementering, bedre håndhævelse og bekæmpelse af ulovlige

overførsler en vigtig del af forslaget, der skal sikre, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt.

Endelig imødekommer forslaget et dansk ønske om, at EU ikke skal eksportere sine affaldspro-

blemer ud af EU. Regeringen byder derfor forslaget og de tre indsatsområder velkommen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1433

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

9. Siden sidst

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Jeg forventer at vi skal forelægge forhandlingsoplæg på sager-

ne i andet halvår af 2022.

a) Direktivet om industrielle emissioner

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Revisionen har til formål at reducere miljøskadelig forurening fra

agroindustrielle anlæg. Der indføres en række nye forpligtelser, og direktivet udvides til at omfatte

kvægbrug.

Regeringen er positiv over for forslaget. Det vil kunne bidrage til Danmarks 70-procentsklimamål,

give miljøgevinster og understøtte bæredygtig produktion.

b) Forordning om et europæisk forureningsregister

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Forslagets primære formål er at fremme offentlighedens adgang

til miljøoplysninger om agroindustrielle anlæg.

Regeringen er positiv over for forslaget. Det vil have en positiv miljø- og klimaeffekt og understøtte

lige konkurrencevilkår. Det er bl.a. godt, at man giver offentligheden bedre adgang til miljøoplys-

ninger i overensstemmelse med principperne i Århuskonventionen.

c) Fluorholdige drivhusgasser (F-gasser)

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Forslaget sigter på at begrænse udledningen af de potente flu-

orholdige drivhusgasser ved at fremskynde nedtrapningen af mængden af gasser, der lovligt kan

markedsføres. Regeringen hilser forslaget velkommen og er enig i behovet for en yderligere be-

grænsning af udledning af F-gasser.

d) Ozonlagsnedbrydende stoffer

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Miljøministeren (Lea Wermelin):

Forslaget sigter på at begrænse udledningen af de potente stof-

fer ved at udvide kravene om genanvendelse eller sikker destruktion.

Side 1434

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter bl.a., at flere typer affald med ozonlagsnedbry-

dende stoffer genanvendes eller destrueres på en miljøforsvarlig måde.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1435

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål S om

forhandlingsoplæg med kort varsel

EUU alm. del (21)

–

samrådsspørgsmål S

Samrådsspørgsmål S

Stillet af Eva Kjer Hansen og Anne Sophie Callesen

»Er ministeren enig i, at Folketinget reelt er reduceret til et gummistempel, når sager forelægges

Europaudvalget til forhandlingsoplæg med så kort varsel og så sent i forhold til beslutningen i Rå-

det, at det reelt ikke er muligt at påvirke indholdet længere, som det eksempelvis var tilfældet to

gange i uge 25: 1) forhandlingsoplæg i sagen om grænsekodeks og 2) revideret forhandlingsoplæg

i sagen om bæredygtigt flybrændstof, og som også påvist i den seneste opgørelse af forelæggelser

for perioden 2014-2019, der viser, at 38,2 pct. af sagerne der forelægges 1-7 dage, før Coreper

giver mandat til at indlede forhandling med Europa-Parlamentet, heraf 8,1 pct. samme dag eller

efter, Coreper giver mandat til at indlede forhandling med Europa-Parlamentet.«

Eva Kjer Hansen (V):

Vi har lige haft en forelæggelse fra miljøministeren som det seneste eksem-

pel, hvor det ikke gav mening at kommentere på det indholdsmæssige, fordi der bliver truffet be-

slutning i Rådet om den konkrete sag på tirsdag. I og med at sagen har været diskuteret nogle

gange undervejs, og den er helt fra efteråret, undrer vi os i Europaudvalget over, at den ikke er

blevet forelagt til forhandlingsoplæg på et langt tidligere tidspunkt.

Samrådet i dag tager sit udgangspunkt i, at vi på det seneste har oplevet en række sager blive fo-

relagt på et meget sent tidspunkt. Vi havde to i uge 25, hvor vi alle sammen var i fuld færd med at

debattere under forbeholdsafstemningen og var ude i landet. Den seneste optælling viser, at 38

pct. af forhandlingsoplæggene bliver forelagt i de 7 dage, inden der bliver truffet afgørelse. Ud af

dem bliver 8 pct. forelagt, efter afgørelsen er truffet. Det synes vi er en ret stor udfordring. Forhand-

lingsoplæggene kommer alt for sent, og det ender i virkeligheden med at reducere Folketingets

Europaudvalg til et gummistempel, fordi vi reelt set ikke kan ændre noget som helst på indholdet,

når det er så sent, i forhold til at afgørelsen bliver truffet.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg lægger stor vægt på et velfungerende samarbejde mel-

lem regeringen og Folketingets Europaudvalg og på god inddragelse af Europaudvalget i EU-

sagerne. Det har været en af ledetrådene i mit arbejde som udenrigsminister.

Derfor kan jeg også slå fast med det samme: Europaudvalget er ikke og må aldrig blive et gummi-

stempel i EU-sagerne. Tværtimod spiller Europaudvalget en nøglerolle i den danske EU-

beslutningsproces, som det ligger regeringen meget på sinde at værne om. Det er Europaudvalget,

der fører parlamentarisk kontrol med regeringen i europapolitikken.

Samrådsspørgsmålet er foranlediget af to konkrete sager. Det er ressortministeren, der er ansvar-

lig for håndteringen af sager på ministerens område. Jeg har ikke mulighed for at gå nærmere ind i

de konkrete sager

–

heller ikke den med miljøministeren.

Side 1436

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Samrådsspørgsmålet er derudover baseret på to opgørelser af forelæggelser for perioden 2014-

2019, der viser:

»at 38,2 pct. af sagerne der forelægges 1-7 dage, før Coreper giver mandat til at indlede for-

handling med Europa-Parlamentet, heraf 8,1 pct. samme dag eller efter, Coreper giver mandat

til at indlede forhandling med Europa-Parlamentet.«

Med risiko for, at det bliver lidt teknisk, vil jeg gerne kommentere på begge opgørelser. Jeg starter

med den sidste.

Det undrer mig, at samrådsspørgsmålet baserer sig på statistik, fra før denne regering tiltrådte,

nemlig fra 2014-2019. Jeg håber, at spørgerne er opmærksomme på, at der under denne regering

er blevet rettet markant op på antallet af for sent forelagte sager.

På samrådet i Europaudvalget den 4. marts 2020, hvor samrådsspørgsmål G blev besvaret, gjorde

jeg det klart, at min målsætning for så vidt angår antallet af sager, der forelægges samme dag eller

endda efter, Coreper giver mandat til at indlede forhandling med Europa-Parlamentet, var at kom-

me så tæt på nul som muligt.

Jeg gjorde det klart, at det efter min opfattelse ikke er tilfredsstillende, at man under skiftende rege-

ringer i perioden fra 2010 til 2019 har forelagt 8-9 pct. af forhandlingsoplæggene samme dag eller

efter, Coreper giver mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Heller ikke selv om skif-

tende regeringer behørigt har taget parlamentarisk forbehold i de pågældende tilfælde.

Jeg lovede derfor udvalget, at jeg ville arbejde for, at regeringen forbedrede statistikken. Og det er

lykkedes. I 2021 blev 1 af i alt 48 forhandlingsoplæg forelagt samme dag eller efter, Coreper giver

mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Det er en markant forbedring i forhold til det

tidligere mønster, hvor det skete i 8-9 pct. af sagerne.

Jeg vil i løbet af sommeren sende en status for, hvordan det er gået med tallene i første halvår af

2022. Foreløbig ser det ud til, at den gode tendens fortsætter, og at det går væsentlig bedre med

rettidigheden i dag. Det synes jeg hører med.

Det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Og det er nu, jeg vender mig mod den anden

opgørelse i samrådsspørgsmålet. Her fremgår det, at: »38,2 pct. af sagerne forelægges 1-7 dage,

før Coreper giver mandat til at indlede forhandling med Europa-Parlamentet«. Det er altså sager,

der forelægges i sidste øjeblik. Min holdning, som jeg klart har givet udtryk for, er, at vi

–

når det

overhovedet er muligt

–

skal forelægge forhandlingsoplæggene i Europaudvalget tidligere end i

sidste øjeblik.

På samrådet i marts 2021 drøftede vi, hvordan problemet kan løses. Den såkaldte EU-

reformgruppe har i mellemtiden fremlagt en rapport, der bl.a. lægger op til netop det. Regeringen

ser positivt på forslaget om en tommelfingerregel for, hvornår forhandlingsoplæg senest bør fore-

lægges. Det kan bidrage til større forudsigelighed for både Folketinget og regeringen og til at ned-

bringe antallet af sager, der forelægges i sidste øjeblik.

Det er dog afgørende at holde fast i, at det er en tommelfingerregel. Af mange forskellige grunde

udvikler forhandlingerne sig jævnligt på en måde, som vi

–

uanset de bedste intentioner

–

ikke kan

gardere os imod eller forudsige. Vi ved ikke altid, hvornår en sag står til vedtagelse i Rådet. Og når

Side 1437

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

vi har en indikation på det fra formandskabet, er det langt fra sikkert, at det holder. Et formandskab

ændrer hele tiden på tidsplaner, som forhandlingerne skrider frem. Nogle gange udskyder de ved-

tagelser. Andre gange fremrykker de vedtagelser. Det afhænger af forhandlingsdynamikken. Derfor

er det

–

i den virkelige verden

–

ikke ligetil for regeringen at love, at et forhandlingsoplæg forelæg-

ges f.eks. 2 måneder før vedtagelsen.

Det er vigtigt, at der er forståelse for det i Europaudvalget, hvis vi sammen vedtager en ny tommel-

fingerregel for, hvornår forhandlingsoplæggene forelægges. Det spørgsmål kan vi vende tilbage til,

når Folketinget har afsluttet sin behandling af EU-reformgruppens rapport.

Til slut vil jeg gentage, at regeringen vil fortsætte sit arbejde for at sikre det bedst mulige samarbej-

de med Europaudvalget om EU-sagerne. Det er den eneste interesse, vi har i det spørgsmål.

Eva Kjer Hansen (V):

Det glæder mig, at ministeren lægger ud med en positiv tilgang til det og en

tro på, at tallene er blevet markant forbedret. Når vi i samrådsspørgsmålet refererer til undersøgel-

sen fra 2014-2019, skyldes det, at det er den seneste samlede opgørelse, vi har. Så jeg synes, at

vi skal få en samlet opgørelse fra 2019 og frem og gerne fordelt på de enkelte fagområder, så vi

kan se, om der er særlige steder, hvor det halter i forhold til andre.

Vi har lige haft fire sager inden for ganske få uger, hvor vi med meget kort varsel skulle forholde os

til noget. Så spiller Folketinget jo ikke den nøglerolle, som ministeren siger, at det er supervigtigt, at

Europaudvalget gør. Så er der behov for, at man ikke kun har en løs drøftelse, men at Folketinget

får vished for, at de synspunkter, der er blevet givet i Europaudvalget, er taget med.

Jeg studser over, at regeringen i argumentationen om forelæggelser af forhandlingsoplæg vælger

at gøre det så afhængigt af formandskabet og formandskabets proces. Man kan vel stå i egen ret

og sige, at med forløbet indtil nu er vi rimelig afklarede, og nu vil vi gerne sikre os mandatet. Skulle

der undervejs i det videre forløb ske større ændringer, er der intet til hinder for, at man kommer

tilbage til Europaudvalget og redegør for de større ændringer, der måtte være sket, og som kan

have betydning for mandatet.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg vil også kvittere for både ønsket om, at Folketinget skal være

reelt inde over europapolitikken, og ønsket om at forbedre praksis. Det er selvfølgelig også positivt,

at det tegner til, at det går bedre. Men det ændrer ikke på den oplevelse, vi har haft med nogle me-

get centrale sager. Så én ting er, hvordan det kvantitativt går, men der er også et kvalitativt aspekt.

Jeg er med på, at de omtalte forhandlingsoplæg ikke ligger på Udenrigsministeriets område, men

når udenrigsministeren forpligter sig til at rette op, er man også nødt til at forholde sig til, hvordan

det ser ud på andre ressortministeriers område.

Lad os f.eks. tage spørgsmålet om anvendelse af Schengenregler for Kroatien, Rumænien og

Bulgarien, som vel heller ikke falder fuldstændig uden for udenrigsministerens radar. Det har været

diskuteret i en del år, så det kan ikke komme fuldstændig bag på regeringen samlet set, at man nu

tager stilling til det igen. Der har været eksempler, hvor det har drejet sig om sager, som godken-

delse af Polens genopretningsplan og grænsekodeks i Schengen. Det er sager, der for de fleste

partier

–

i hvert fald for Radikale Venstre

–

er meget centrale, og som vi får meget dårlig forbere-

delsestid til at forholde os til. Det kan godt være, at det er få sager, men hvis det er de vigtigste,

nytter det ikke meget.

Side 1438

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Hvorfor forpligter man sig ikke noget mere på faktisk at levere til tiden? Jeg giver heller ikke så me-

get for begrundelsen om det dynamiske franske formandskab. Jeg håber da, at alle formandskaber

sørger for at få afsluttet tingene til sidst. Hvorfor ikke bare sige, at der er en hovedregel for, hvornår

man skal komme med tingene? Lykkes det ikke, så skal man som udgangspunkt give en begrun-

delse, i stedet for at vi altid skal stå i den lidt penible situation. F.eks. havde vi tidligere på mødet et

forhandlingsoplæg, som kvalitativt var helt fint. Skal jeg så bruge min tid på at skælde den pågæl-

dende minister ud, eller kunne ministeren ikke bare have sørget for at overholde fristen, og så kun-

ne hun have fået rosen for indholdet? Jeg tænker også, at det er i regeringens egen interesse, li-

gesom jeg også tænker, at det er i regeringens interesse, at f.eks. et støtteparti har mulighed for at

forholde sig til at få indflydelse på det konkrete forhandlingsoplæg i stedet for nogle gange at måtte

sige, at vi ikke kan støtte, når vi får så dårlig information så sent.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Vi opdaterer statistikken. Jeg har taget de nyeste tal, fordi

jeg synes, at det er interessant, og fordi vi havde drøftelsen med udvalget i 2021. Jeg har gjort me-

get ud af som udenrigsminister også i regeringen at understrege, hvor vigtigt det er, at regeringens

ministre leverer efter de forståelser. Uden at kende substansen i hver enkelt forelæggelse, for det

er de enkelte ressortministres ansvar, er det vigtigt. Måtte der være noget, hvor udvalget og den

enkelte ressortminister kvalitativt har en diskussion, vil jeg foreslå, at man tager den med den en-

kelte ressortminister. Som Anne Sophie Callesen er inde på, er det ikke kun et tidsspørgsmål, det

er også indholdet i det, man diskuterer, der er afgørende.

Det er en vurdering fra sag til sag, hvornår der skal forelægges forhandlingsoplæg. I mange af sa-

gerne kommer ministrene faktisk i god tid. I 2021 blev 35 pct. af sagerne forelagt mellem 2 og 8

uger før generel indstilling, og 25 pct. af sagerne blev forelagt mere end 8 uger før. I nogle sager er

det svært at komme tidligt, fordi grundlaget for forhandlingsoplægget ikke er tilstrækkeligt. Men jeg

er enig i, at vi kan gøre det endnu bedre. Flere forhandlingsoplæg skal forelægges tidligere, når det

overhovedet er muligt.

Til Anne Sophie Callesen: Det er ikke kun et formandskab, det er også forhandlingsdynamikken i

Rådet, som er afgørende for, hvornår sagerne kan rykke sig. Det kan være input fra formandska-

bet, ledelsen af et formandskab, prioriteter, som formandskabet lægger særlig vægt på, og det kan

være et forsøg fra et formandskab på at påvirke noget forhandlingsdynamik osv. Det er ikke bare

formandskabet selv, men også, hvordan de andre lande i forhandlingerne er, og hvilken dynamik

der kan skabes. Nogle gange er det bare svært at forudse. Der kan både være eksterne og interne

ting, der gør, at forhandlingsdynamikken kan ændres. Dermed skal man også kunne rykke, for vi

har en fælles interesse i, at vi sikrer den mest effektive danske interessevaretagelse, når vi for-

handler i Bruxelles, uanset om det er Folketinget eller regeringen.

Anne Sophie Callesen spørger, om man ikke bare kan aftale, at man forelægger til tiden, og det vil

jeg erklære mig lidt enig i. Derfor prøver jeg at tale om en tommelfingerregel for, hvornår forhand-

lingsoplæg senest skal forelægges. Hvis man kan lave det, vil det have en effekt, som bidrager til

at nedbringe antallet af sager, der forelægges i sidste øjeblik. Men den nye tommelfingerregel i den

danske EU-beslutningsproces ændrer selvfølgelig ikke ved virkeligheden i Bruxelles. Jeg tror, jeg

hører, at det er det, Anne Sophie Callesen efterspørger. Forhandlingerne udvikler sig dog ofte

uforudsigeligt. Et formandskab kan ende med at udskyde eller nogle gange fremrykke noget, der er

Side 1439

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

planlagt. Derfor er det svært at love forelæggelser f.eks. 2 måneder før vedtagelsen, men man kan

godt arbejde med det som tommelfingerregel. Derfor vil der uanset de bedste intentioner fortsat

kunne være sager, hvor det ikke lykkes at forelægge forhandlingsoplægget i så god tid, som man

egentlig planlagde, men så er der en forklaring på det. Jeg vil selvfølgelig gerne arbejde målrettet

for, at de retningslinjer, vi måtte aftale, får den maksimale effekt. Det er vi sådan set enige om. Jeg

ønsker kun de bedst mulige arbejdsbetingelser også for Europaudvalget.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg hører ministeren bakke op om de forslag, der kommer fra det igangvæ-

rende arbejde om som en tommelfingerregel at have en forelæggelse 8 uger før. Hvis det ikke er

muligt, informerer og begrunder man, hvorfor det ikke er muligt med en forelæggelse 8 uger før.

Det vil jeg gerne have bekræftet.

Ministeren tager mange forbehold: »bør forelægges«, »når det overhovedet er muligt« osv. Mini-

steren er kaldt i samråd, fordi udenrigsministeren har den koordinerende rolle i forhold til fagmini-

sterierne. Jeg tænker, at ministeren sidste år, da vi havde et samråd, sørgede for at få markeret

over for de øvrige ministerier, at der skulle strammes op i forhold til forelæggelserne. Er det bare

ved at gå i glemmebogen, fordi der er gået et års tid, og så er vi nødt til at have udenrigsministeren

på banen? Sagen er vel, at det er udenrigsministeren, der netop i sin funktion kan sige, at hele re-

geringen må respektere, at der bliver aftalt retningslinjer. Hvis ministeren kan bekræfte, at 8 ugers-

reglen er passende som tommelfingerregel, er det også udenrigsministeren, der skal huske at min-

de sine kollegaer om, at det er sådan, det bliver.

Anne Sophie Callesen (RV):

Jeg glæder mig til at høre svaret på, om man er villig til at få en

tommelfingerregel og så give en konkret begrundelse, når det ikke er muligt. Det er jeg oprigtig

glad for.

Der er fuld forståelse for forhandlingsdynamikker osv., men nogle sager er meget betydningsfulde,

og ministeren har en koordinerende rolle. Jeg nævnte nogle af de store vigtige sager, og jeg anser

f.eks. spørgsmålet om Schengen for ret vigtigt. Det går jeg ud fra at ministeren er enig i. Der er

nogle sager, hvor man må komme tidligt og give udtryk for, hvilken retning man gerne vil trække i,

og så er der alle mulige forhandlingsdynamikker. Men hvis jeg tidligt har haft mulighed for at tage

stilling til, hvordan jeg overordnet forholder mig til grænsekontrollen i forbindelse med Schengen og

spørgsmålet om andre landes fulde tilslutning til Schengen, er det ikke noget problem for mig som

ordfører, at regeringen senere vender tilbage med et revideret forhandlingsoplæg. Det vil være en

helt anden sag, hvis jeg på forhånd har sat mig ind i sagen og er blevet spurgt i god tid. Så kan

man senere melde, at man godt kan have forståelse for, at sagen står anderledes. Kan regeringen

ikke se, at på de store og væsentlige sager er der også behov for en tidligere inddragelse af udval-

get? Det gælder uanset efterfølgende forhandlingsdynamikker, for så kan man vende tilbage. Det

ligger også i reformgruppens anbefalinger.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Regeringen er åben for en tommelfingerregel for, hvornår

forhandlingsoplæg senest bør forelægges. Det er selvfølgelig afgørende for regeringen, at det net-

op bliver en tommelfingerregel, for vi kan ikke udstede nogen garantier for, at den altid kan efterle-

ves. Det er vigtigt, at der er forståelse for det. Men det er en tommelfingerregel, som gælder for

vores danske EU-beslutningsprocedurer, og så kan der være forhold i Bruxelles, som gør, at man

afviger fra det. Det er ikke det samme som at sige, at jeg kommer med alle mulige forbehold, som

Side 1440

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Eva Kjer Hansen siger. Det er bare en beskrivelse af en virkelighed, som den er, og selv om vi godt

kunne ønske os at lave om på virkeligheden, må vi forholde os til den måde, som verden ser ud på

i Bruxelles.

Der var skiftende regeringer i perioden fra 2010 til 2019, hvor 8-9 pct. af sagerne blev forelagt for

sent. Fra 2021 er det kun 2 pct., og jeg forventer og håber på den samme positive tendens i 2022.

Der er altså sket en forbedring, men jeg enig i, at der fortsat er plads til forbedringer, og det er am-

bitionen.

Det er rigtigt, som Anne Sophie Callesen siger, at vi koordinerer de mere generelle og horisontale

ting omkring europapolitikken i Udenrigsministeriet, men de enkelte ministre og udvalget har sub-

stansen i de enkelte sager.

Anne Sophie Callesen er desuden inde på, hvad man kan gøre for at komme tidligere ind. Når for-

mandskabet fremlægger deres prioriteter, er det en meget god lejlighed til at tage bestik af, hvad

det nye formandskab har på paletten. Et andet element er Kommissionens arbejdsprogram. Som

et tredje element kan der på de enkelte ressortområder være udviklinger både internt i EU og eks-

terne forhold, der gør, at tingene kan ændre sig. Jeg vil meget gerne bidrage med det og have ud-

valget ind så tidligt som overhovedet muligt

–

også før vi diskuterer forhandlingsoplæg, for det er

der, man i samspil med typisk Kommissionen kan få stor indflydelse på retningen. Prioriterede sa-

ger er en af reformgruppens anbefalinger, som vi har drøftet ved andre lejligheder. Lad os drøfte,

hvordan vi kan gøre det på en balanceret måde. Det politiske for mig er, at vi skal have den mest

effektive interessevaretagelse i Bruxelles. Det er Folketingets og regeringens eneste interesse. Vi

skal se på, hvad vi kan gøre i den hjemlige procedure og samtidig honorere det krav

–

vi skal helst

ikke ofre vores effektive interessevaretagelse ved at indføre procedurer, som ikke gør det. Om-

vendt er der rum til forbedringer, og det vil jeg meget gerne arbejde med.

Søren Søndergaard (EL):

Man skal være et skarn, hvis man ikke glæder sig over fremskridt og

ministerens løfte om at fortsætte med at arbejde på disse ting. Det vil være rigtig godt at få den

konsoliderede oversigt og så tage den derfra.

Men det undrer mig, når ministeren siger, at der er noget, vi kan gøre i Danmark, og så er der no-

get, hvor vi er afhængige af EU. Det er fuldstændig rigtigt. Men det er en interessant betragtning,

for Danmark er ikke det eneste land, der har et Europaudvalg. Og jeg tror, at vi generelt mener, at

parlamentarisk kontrol med EU-sager er en god ting. Men ministeren siger, at vi nogle gange bare

må affinde os med, at EU-procedurer forhindrer en demokratisk kontrol. Jeg har forståelse for, at

der lige pludselig kommer noget

–

den kendte ketchupeffekt, der ofte er i EU-systemet

–

hvor tin-

gene venter og venter, og lige pludselig sker der en masse, hvor det går meget stærkt, og så kan

det være svært at nå at reagere. Men hvordan kan vi gøre noget ved det?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Søren Søndergaard er ikke uerfaren med processer i Bru-

xelles i kraft af tidligere kapaciteter, men jeg sagde ikke, at EU-procedurer forhindrer demokratisk

kontrol. Jeg siger, at der kan være forhandlingsdynamikker, som kan gå i alle retninger. De kan

gøre, at tidsplaner bliver skudt, fordi der ikke er mulighed for at konkludere på en sag eller rykke på

den. Noget kan også blive fremskudt på grund af eksterne eller interne omstændigheder, som gør,

Side 1441

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

at en sag pludselig kan rykke. Sådan nogle forhandlingsdynamikker er ikke procedurer. Det er den

virkelige verden, når 27 lande, Europa-Parlamentet og Kommissionen forhandler.

Jeg synes, at det er afgørende, at vi fra dansk side sætter ind på det rigtige tidspunkt, hvor vi får

maksimal indflydelse i Bruxelles. Det er det eneste hensyn, jeg har, når Folketinget og regeringen

har lagt en linje i fællesskab. Det er det, vi gør, når vi har forhandlingsoplæg, som vi drøfter her

sammen med drøftelser af arbejdsprogram og formandskabsprogrammer, 5-årige strategiske

rammer for Rådet, Kommissionens arbejdsplan osv. Det er ikke procedurer, der forhindrer demo-

kratisk kontrol, og for mig at se er der ikke noget, der forhindrer demokratisk kontrol. Vi havde på et

helt andet tidspunkt en diskussion om større åbenhed, men det er et andet spørgsmål. Jeg peger

bare på den virkelighed, og der skal vi kunne rykke. Hvis vi lader os binde af helt faste procedurer,

der ikke kan rykkes hverken den ene eller den anden vej, og virkeligheden er anderledes i Bru-

xelles, risikerer vi at miste den danske indflydelse i Bruxelles. Det tror jeg at vi alle sammen vil væ-

re kede af. Vi gør alt det, vi kan, og min intention er at sikre en god og grundig tidlig inddragelse af

Folketinget på en måde, hvor vi effektivt kan honorere at varetage danske interesser i Bruxelles.

Hvis man løber igennem hele processen, inddrages Folketinget fra et tidligt tidspunkt og løbende

gennem hele processen i en sag. Det indbefatter bl.a. oversendelse af grund- og nærhedsnotat til

udvalget, 4 uger efter at et nyt forslag ligger i en dansk sprogversion, og efter kun 3 uger, når det

handler om sager til nærhedstjek. Sagerne forelægges løbende for udvalget, i takt med at de op-

træder på rådsmødedagsordenerne. Udvalget skal have en tidlig orientering om alle sager, der

senere forelægges til forhandlingsoplæg i overensstemmelse med beretningen fra 2019. Der er

forelæggelsen af selve forhandlingsoplægget, og så er regeringen derudover meget åben over for

at tilbyde tekniske briefinger i større sager, for det kan være kompliceret stof. Det betyder ikke, at vi

ikke kan blive bedre, og derfor har jeg også arbejdet målrettet på at forbedre rettidigheden af for-

handlingsoplæg, hvilket er lykkedes. Nu skal vi sikre, at endnu flere forhandlingsoplæg forelægges

tidligere, når det er muligt. Det er min ambition.

Søren Søndergaard (EL):

Det var bestemt ikke et forsøg på at lægge ministeren ord i munden.

Lad os sige, at det fungerer fint i EU. Når noget haster, er det ikke noget vi kan gøre ved

–

det er

processer

–

fint nok. Men så er der kun én konklusion tilbage, og det er, at det alene er regeringens

ansvar at sørge for, at udvalget får tingene på de rigtige tidspunkter. Hvis man ikke længere kan

påkalde sig, at det er gået lidt hurtigt, så ligger ansvaret alene hos regeringen, og så forstår jeg

ikke, hvorfor ministeren nævner de processer i EU. De kan så være fuldstændig ligegyldige for os.

Eva Kjer Hansen (V):

Vi forstår til fulde forhandlingsdynamikkerne, og at der pludselig sker noget,

men jeg går ud fra, at den danske regering er forberedt i de situationer og har afklaret, hvad Dan-

mark går efter. Hvorfor er det så, at man ikke kan forelægge forhandlingsoplægget i så god tid, at

man er forberedt, når der pludselig måtte ske et eller andet? Det kan kun skyldes en aversion mod

at komme tilbage til udvalget, hvis der sker større forandringer, for at revurdere forhandlingsoplæg-

get. Ellers er der ikke noget til hinder for, at man sørger for at forelægge forhandlingsoplæg på et

tidligt tidspunkt, så vi ikke kommer i de situationer, vi her på det seneste har oplevet så mange af,

fordi man ikke har villet forelægge det, mens man havde en orienterende drøftelse. Hvad er til hin-

der for, at man får forelagt forhandlingsoplægget forud, så man er gearet til, når der sker noget dy-

namisk, og man så kan håndtere situationen og ikke skal tage et parlamentarisk forbehold?

Side 1442

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Forhandlingsdynamikker er en del af virkeligheden, og der

kan være forskellige forhold, som indvirker på det. Men det vigtige for mig er, at vi laver en tommel-

fingerregel om rettidig forelæggelse på trods af forhandlingsdynamikkerne, og på trods af at tinge-

ne kan rykke sig frem og tilbage. Jeg forventer, at det vil nedbringe antallet af sager, der forelæg-

ges i sidste øjeblik. Det er også udvalgets ambition, som jeg hører på Søren Søndergaard. Men

den nye tommelfingerregel er i den danske EU-beslutningsprocedure. Det ændrer ikke virkelighe-

den i Bruxelles, og derfor kan der være forklaringer på, at man må komme tilbage til udvalget eller

forklare, hvorfor der er en ny situation. Det er selvfølgelig regeringens ansvar.

I debatten lyder det, som om sagerne ikke bliver fremlagt i god tid. Hvis man kigger på statistikken,

kommer ministrene i hovedparten af sagerne rent faktisk i god tid. I 2021 blev 35 pct. af alle sager-

ne forelagt mellem 2 og 8 uger før generel indstilling. 25 pct. af sagerne blev forelagt mere end 8

uger før. Men i nogle sager er det svært at komme tidligt nok, fordi grundlaget for forhandlingsop-

lægget ikke er tilstrækkeligt. Der skal være et grundlag, for at man kan lave et forhandlingsoplæg.

Det er en af de ting, som er vigtige.

Når det er sagt, er jeg er enig i, at vi trods forbedringer kan og skal gøre det bedre. Ambitionen er,

at flere af forhandlingsoplæggene skal forelægges tidligere, når det overhovedet er muligt. Jeg

glæder mig over forbedringen, men det er ikke det samme som at sige, at det ikke kan blive bedre.

For det mener jeg i lighed med udvalget godt at det kan.

Eva Kjer Hansen (V):

Jeg skal nævne en enkelt vinkel, som vi ikke har været omkring. Det handler

om, at medlemmer af Europaudvalget har muligheden for at få drøftet det i deres respektive grup-

per. Med de oplevelser, vi har haft på det seneste, har det været helt umuligt at få en drøftelse i

grupperne. Det er dybt utilfredsstillende for en EU-ordfører, at man ikke kan få fagordførerne med

ind over, fordi der simpelt hen er så få timer til at behandle forslaget. Jeg har brug for at nævne den

vinkel, for jeg hører til dem, der er rigtig ærgerlige over, at vi i forhandlingerne om reformgruppens

forslag til, hvordan vi kan forbedre Folketingets arbejde med EU-spørgsmål, er endt i en situation,

hvor der ikke er bred enighed om, at man kan forelægge et tidligt forhandlingsoplæg i fagudvalget.

Rigtig meget i forhold til det tidsmæssige ville blive løst, hvis vi fik en god forelæggelse i fagudval-

gene, umiddelbart efter at Kommissionen har fremsat forslaget. Så ville vi have et grundigt kend-

skab til det.

Vi har i gennemsnit forelagt 50 forhandlingsoplæg i løbet af året. Det er i virkeligheden en meget

begrænset del af alle de retsakter, der bliver arbejdet med, så større er opgaven heller ikke.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg vil foreslå, at vi for det første arbejder med aftalen om en

tommelfingerregel om, at sagerne forelægges rettidigt. For det andet at vi også følger op med stati-

stik

–

det var også Eva Kjer Hansens ønske. Endelig tror jeg også på, at vi med en fælles indsats

kan nå resultater i forhold til vores ønsker om rettidig forelæggelse osv. Jeg skal nok gøre mit. Jeg

synes, det er vigtigt at understrege, at regeringen og Folketinget har en fælles interesse, og jeg

synes, at vi har en unik situation i Danmark med et mangeårigt samarbejde. Det er unikt i EU, og

det skal vi værne om og forbedre hele tiden. Det vil jeg gerne arbejde for sammen med udvalget.

Eva Kjer Hansen):

Tak for tilsagnene om at gøre en indsats for, at det bliver bedre og mere rele-

vant for udvalget overhovedet at forholde sig til de forskellige forhandlingsoplæg, og at vi kan få

Side 1443

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

indført en tommelfingerregel og i det hele taget en bedre adfærd i forhold til drøftelserne i udvalget.

Vi ser frem til, at vi opnår det, vi i fællesskab ønsker af forbedringer på området.

Side 1444

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Punkt 6. Siden sidst:

a) Orientering vedrørende forsvarsforbeholdet

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Den danske befolkning stemte meget klart ja til afskaffelsen

af forsvarsforbeholdet. Vi har været i fuld gang med at få de tekniske detaljer på plads, så vi kan få

formaliseret ophævelsen af forsvarsforbeholdet.

Det var med stor fornøjelse, at jeg i forbindelse med EU’s udenrigsministermøde i mandags kunne

meddele det franske EU-formandskab

og EU’s udenrigsrepræsentant,

at Danmark ønsker at af-

skaffe forsvarsforbeholdet med virkning fra den 1. juli 2022. Beskeden blev godt modtaget, og det

var på alle måder en historisk dag for Danmark og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Pr. 1. juli 2022

træder vi dermed fuldt ind i EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar. Som en kon-

sekvens af det træder Danmark samme dag fuldt ind i den europæiske fredsfacilitet (EPF) og i EU-

Satellitcentret (SatCen), hvor vi hidtil kun har deltaget delvis. Udgifterne forbundet med den umid-

delbare deltagelse vil være 12,2 millioner kroner for resten af 2022.

Først når forsvarsforbeholdet er formelt afskaffet, kan Danmark anmode om medlemskab af

PESCO (det permanent strukturerede samarbejde) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

Den proces kræver inddragelse af Folketinget, og det vil ske på den anden side af sommerferien.

Vi er også i gang med at udarbejde et notat, der beskriver, hvorledes inddragelse af Europaudval-

get og Udenrigspolitisk Nævn vil foregå, når det drejer sig om de tidligere forbeholdsbelagte sager

på området. Det tilgår Folketinget inden for kort tid.

Lige nu er regeringen i gang med at undersøge mulighederne for eventuelle danske bidrag til EU’s

nuværende militære missioner. Regeringens stilling vil bero på en afsøgning af både de konkrete

styrkebehov i EU-missionerne samt danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og forsva-

rets tilgængelige kapaciteter. Regeringens vurdering forventes at være klar på den anden side af

sommerferien.

Hvis vi på det grundlag kommer frem til, at vi ønsker at bidrage til EU’s militære

missioner, vil Folketinget blive inddraget på samme måde, som hvis der var tale om danske bidrag

til NATO eller FN.

Det er i det hele taget meget vigtigt for regeringen, at vi sikrer en grundig inddragelse af Folketin-

get, når det kommer til udmøntningen af de nye muligheder, som afskaffelsen af forsvarsforbehol-

det giver os.

b) Orientering om Kommissionens forslag til forordning om midlertidig

handelsliberalisering for Moldova

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg fremlagde Kommissionens forslag til forordning om mid-

lertidig handelsliberalisering for Ukraine den 12. maj 2022. Forordningen blev vedtaget den 24. maj

2022.

Side 1445

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 588: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-22

41. europaudvalgsmøde 23/6 2022

Kommissionen har nu fremlagt et lignende

–

om end mindre omfattende

–

forslag om midlertidig

handelsliberalisering for Moldova. Det kommer, efter at Moldova har anmodet EU om støtte, fordi

landet er hårdt ramt på eksporten som følge af krigen i Ukraine.

Konkret er der tale om en midlertidig forøgelse af eksisterende toldkvoter på en række landbrugs-

produkter fra Moldova. Forslaget skal vedtages inden udgangen af juli 2022 for at have virkning for

høstsæsonen. Det er regeringens hensigt at støtte forslaget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt

Mødet sluttede kl. 15.21.

Side 1446