Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 606
Offentligt
2883014_0001.png
Europaudvalget
Referat af 33. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 24. maj 2024
Tidspunkt:
kl. 08.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
L
Den 23. maj 2024
1. Politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over følgende beslutningsforslag
a) B 114 (om indførelse af et velfærdsforbehold) (DF)
B 114 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
b) B 122 (om at undersøge EU-rettens overholdelse af grundloven) (DF)
B 122 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
c) B 123 (om at nedlægge veto mod optagelse af nye EU-lande, der ikke lever op til
Københavnskriterierne) (DF)
B 123 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
d) B 124 (om at nedlægge veto mod eller afholde folkeafstemning forud for enhver
overdragelse af yderligere magt til Den Europæiske Union) (DF)
B 124 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
e) B 150 (om afvikling af EU's rejsecirkus) (EL)
B 150 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
L
2. Godkendelse af rejserapport fra Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalgets
rejse til Italien 21. – 24. april 2024
EUU alm. del (20231) – Bilag 530 (udkast til rejserapport)
3. Orientering om den parlamentariske dimension af dansk EU-formandskab 2025
4. Meddelelser fra formanden
L
L
Side 1
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
5. Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024
Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rådsmøde 4027 – landbrug og fiskeri – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 535 (kommenteret dagsorden)
6. Rådsmøde nr. 4029 (transport, telekommunikation og energi – energidelen) den 30. maj
2024
Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren
Rådsmøde 4029 – transport, tele og energi – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 535 (kommenteret dagsorden)
L
7. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 5 og 6 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FO =Forhandlingsoplæg
L
=Lukket behandling
Side 2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231) – Bilag 480 (udvalgsmødereferat side 5, senest behandlet i
EUU 22/3-24)
2. Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren
Udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231) – Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 19, senest behandlet
i EUU 26/4-24)
EUU alm. del (20231) – Bilag 480 (udvalgsmødereferat side 4 og 9 FO, senest
behandlet 22/3-24 og forhandlingsoplæg vedr. den fælles landbrugspolitik forelagt
22/3-24)
3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/257 om
fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende
for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af
forordning (EU) 2023/194
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 0213
EUU alm. del (20231) – Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 17/11-23)
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og
markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv
1999/105/EF (Forordning om forstligt formeringsmateriale)
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0415
5. Eventuelt
6. Siden sidst
Alle dagsordenspunkterne hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.
Side 3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
Rådsmøde nr. 4029 (transport, telekommunikation og energi – energidelen) den 30. maj
2024
1. Rådskonklusioner om fremme af bæredygtig elinfrastruktur
Vedtagelse
KOM (2023) 0757
2. REPowerEU-meddelelsen – vejen frem
Politisk drøftelse
KOM (2022) 0230
3. Status for den europæiske grønne pagt
Politisk drøftelse
KOM (2019) 0640, KOM (2024) 0196
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Alle dagsordenspunkterne hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.
Side 4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
2883014_0005.png
Europaudvalget
Referat af 33
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 24. maj 2024
kl. 08.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF) formand, Tanja Larsson (S), Kim
Valentin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),
Søren Søndergaard (EL) og Theresa Scavenius (UFG).
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og klima-,
energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Desuden deltog:
Søren Søndergaard fungerede som formand under hele mødet.
L
Punkt 1. Politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over følgende
beslutningsforslag
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
a) B 114 (om indførelse af et velfærdsforbehold) (DF)
B 114 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
b) B 122 (om at undersøge EU-rettens overholdelse af grundloven) (DF)
B 122 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 5
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
c) B 123 (om at nedlægge veto mod optagelse af nye EU-lande, der ikke lever op til
Københavnskriterierne) (DF)
B 123 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
d) B 124 (om at nedlægge veto mod eller afholde folkeafstemning forud for enhver
overdragelse af yderligere magt til Den Europæiske Union) (DF)
B 124 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
e) B 150 (om afvikling af EU's rejsecirkus) (EL)
B 150 – Bilag 3 (udkast til betænkning)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 6
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
L
Punkt 2. Godkendelse af rejserapport fra Europaudvalget og Udlændinge- og
Integrationsudvalgets rejse til Italien 21. – 24. april 2024
EUU alm. del (20231) – Bilag 530 (udkast til rejserapport)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 8
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
L
Punkt 3. Orientering om den parlamentariske dimension af dansk EU-formandskab 2025
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 9
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
L
Punkt 4. Meddelelser fra formanden
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 10
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
Punkt 5. Rådsmøde nr. 4027 (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024
Rådsmøde 4027 – landbrug og fiskeri – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 535 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Jeg forelægger alle punkter til
orientering.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231) – Bilag 480 (udvalgsmødereferat side 5, senest behandlet i
EUU 22/3-24)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Det er et tilbagevendende punkt,
som senest blev drøftet i marts 2024.
Markedssituationen er inde i en relativt stabil periode. Det er godt nyt, både for den globale
fødevareforsyningssikkerhed og for landbruget.
Det er også positivt, at EU's handelsliberalisering over for Ukraine er blevet forlænget med endnu
et år.
Regeringen ser frem til, at Kommissionens forslag om at hæve tolden markant på importeret korn
fra Rusland og Belarus også vedtages snart.
Theresa Scavenius (UFG):
Situationen i Ukraine har medført konflikter hen over grænserne, og
Ukraine har anlagt en sag mod EU i WTO (Verdenshandelsorganisationen), som giver en
handelskrigslignende situation. Vi gør meget for Ukraine, men omvendt har det mange negative
konsekvenser, og hvis vi tilsvarende gør noget for Polen og andre lande, ser Ukraine det som en
konflikt. Det er potentielt problematisk for os. Skal vi være bekymrede for det?
Ministeren sagde, at markedssituationen er ret stabil, men i samlenotatet står der, at der har været
en ret stor reduktion i Danmarks eksport af oksekød. Det er reduceret med næsten 10 pct., og
værdien svarer til 20 pct. Noget af det handler om fugleinfluenza. Kan ministeren kommentere på
det?
Der er en diskussion om, hvorvidt de lempelser, der allerede er vedtaget, er nok, eller om der skal
vedtages yderligere lempelser for at komme landbruget og fødevareindustrien endnu mere i møde.
Jeg kan forstå, at ministeren vil bringe regelforenkling på banen (se
rådsmødepunkt 5),
og det
dækker over ret voldsomme tiltag, hvor man lemper på miljøpolitikken. Landbrug & Fødevarer
opfordrer i høringssvaret til, at de 1,6 mia. kr. i det tidligere landdistriktsprogram kan indgå
fleksibelt, så de også kan bruges på tiltag, der ikke er så grønne. Hvad er ministerens holdning til
det? Jeg er grundlæggende meget politisk uenig i den retning og den måde, man løser landbrugets
udfordringer på lige nu.
Vi har tit snakket om spejlbestemmelser, som vel stadig er en del af diskussionen. Jeg vil igen
opfordre ministeren [lydudfald] det ved jeg godt, ministeren ikke gør.
Side 11
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Vi har drøftet emnet mange
gange, og jeg håber, det er relativt tydeligt, hvordan regeringen ser på det: Vi skal gøre, hvad vi
kan for at understøtte Ukraine, herunder deres eksportmuligheder af forskellige fødevareprodukter,
ikke mindst korn. Det er rigtigt, at der stadig væk er udfordringer med nogle af nabolandene, ikke
mindst Polen. Det har der været forskellige grunde til, og det har Kommissionen forsøgt at løse
med forskellige målrettede indsatser såsom støtteordninger til nogle af landmændene, som jo er
særlig hårdt ramt af, at noget af kornet fra Ukraine ikke [lydudfald] tredjeverdensmarkeder, typisk
Mellemøsten og Afrika, men hvor det i gåseøjne er landet på det polske lokalmarked.
Vi følger det tæt og er opmærksomme på, hvordan man på den ene side sikrer Ukraine og
understøtter dem med det, vi nu kan, men at det på den anden side ikke skaber en intern EU-
konflikt, herunder bl.a. med nabolande som Polen. Den langsigtede linje er at understøtte med
korridorer for at sikre, at kornet kommer ud, og dermed understøtte økonomien i Ukraine, men at vi
samtidig løser særlige situationer i EU, uden at det underløber de generelle principper om, at vi
ikke skal indføre nationale støtteordninger med statsstøtte m.v. Det har vi også diskuteret i
forbindelse med Kommissionspakkerne.
NOT
Jeg kan ikke på stående fod sige, om der er en direkte sammenhæng mellem faldet i eksport af
oksekød og fugleinfluenza. Jeg kan sige, at vi er opmærksomme på fugleinfluenzahåndtering. De
klare retningslinjer bliver strammet op i takt med den højere risiko for fugleinfluenza, der har været
hen over vinteren og ikke mindst hen over foråret, så vi kan tilpasse kontrolniveau og indsatsniveau
for at sikre, at det ikke bliver spredt mere, end hvad godt er. Jeg kan give et skriftligt svar på
sammenhængen mellem oksekødseksport og fugleinfluenza.
Theresa Scavenius spørger til lempelserne. Jeg vil hellere kalde det en mere fleksibel tilgang. Det
er vigtigt at understrege, at det for regeringen ikke handler om tilbageskridt – vi lemper ikke på
kravene til at levere på både klima og miljø. Det handler om, at vi får en mere fleksibel tilgang til,
hvordan vi får leveret på de krav. Theresa Scavenius spørger også til
landdistriktsprogrammidlerne. Der er og har været en udfordring med, at de penge, vi ikke kan
hjemtage, er afsat i en periode, hvor reglerne var anderledes end nu. Det vil sige, at man definerer
»grønt« anderledes end for den nuværende periode. Jeg er frustreret over, at vi ikke kan få
pengene ud at arbejde i tilstrækkelig grad på det, vi i dag kender som grønne ordninger, fordi de
ordninger ikke var defineret som grønne, dengang pengene blev afsat. Jeg hører, at Landbrug &
Fødevarer og mange andre – givetvis også spørgeren – også er frustrerede over det. Ikke desto
mindre har vi arbejdet en del med det. Bl.a. indfører vi en ny ordning for permanent ekstensivering,
som vi forventer at kunne hjemtage 3 mio. kr. til. Udfordringen er, at midlerne skal være brugt inden
udgangen af 2025.
Theresa Scavenius (UFG):
Med hensyn til fugleinfluenza: Der står i samlenotatet, at der bliver
lukket for eksport på grund af bl.a. fugleinfluenza. Nogle lande tager det måske mere seriøst, end vi
gør. Jeg ser frem til at læse det skriftlige svar.
Med hensyn til forenklinger og fleksibilitet: Det handler om, hvordan man ser det. Jeg ser virkelig, at
der bliver lempet på miljøpolitikken. Det lyder til, at ministeren har bestemte metoder til at nå frem til
klima- og miljøpolitik og mener, at de metoder bl.a. gennem regelforenkling kan føre til det. Jeg
Side 12
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
mener ikke, at der er fagligt belæg for, at den lempelse vil føre til de resultater. Det er både en
faglig og en politisk uenighed.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Vi følger gerne op på
fugleinfluenza. Tredjelande lukker for eksport, og Fødevarestyrelsen arbejder på at få genåbnet
eksporten til de lande.
Jeg noterer det sidste som en politisk kommentar. Det er helt fair. For at understrege min pointe
igen: Jeg har intet ønske eller mål om at lempe på miljø- og klimakravene – tværtimod. Der er
rigeligt brug for, at vi lever op til de krav, men det er bedre, at vi har fleksibilitet til at nå derhen.
2. Behov for svar på de aktuelle udfordringer i landbrugssektoren
Udveksling af synspunkter
EUU alm. del (20231) – Bilag 525 (udvalgsmødereferat side 19, senest behandlet
i EUU 26/4-24)
EUU alm. del (20231) – Bilag 480 (udvalgsmødereferat side 4 og 9 FO, senest
behandlet 22/3-24 og forhandlingsoplæg vedr. den fælles landbrugspolitik forelagt
22/3-24)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Kommissionen vil give en
opdatering på sit arbejde med forenkling og derudover om arbejdet med at styrke landmændenes
position i fødevarekæden. Endelig giver Kommissionen en status på den større fleksibilitet ved
brug af national støtte.
Formandskabet lægger desuden op til en drøftelse om krisestyring i landbruget. Som et indspil til
den næste Kommission arbejder formandskabet på at få vedtaget rådskonklusioner om fremtidens
landbrug ved rådsmødet i juni 2024.
Fra dansk side ser vi fortsat ikke behov for lempeligere regler for national støtte eller for yderligere
regulering af markedet for landbrugsvarer.
Vi mener stadig, at fokus bør være på arbejdet med forenkling, og at vi skal bevare det langsigtede
perspektiv – både i forhold til markedsorientering i landbrugssektoren og ikke mindst ved at
fortsætte den grønne omstilling.
Det er også den linje, vi forfølger i forhandlingerne om rådskonklusioner om fremtidens landbrug,
selv om mange medlemslande desværre hellere ser en mindre ambitiøs tilgang end den danske.
Når det kommer til krisestyring, er forebyggelse efter vores mening den bedste vej frem, ikke
mindst ved at gøre landbruget modstandsdygtigt over for klimaforandringerne.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 13
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 0213
EUU alm. del (20231) – Bilag 183 (udvalgsmødereferat side 5 FO,
forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 17/11-23)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Punktet handler om
fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra den 1. juli 2024 til 30. juni 2025.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes vedtaget på et kommende
rådsmøde.
Bestanden for brisling i Skagerrak og Kattegat er fælles forvaltet med Norge, mens bestanden i
Nordsøen er fælles forvaltet med UK.
Rådgivningen for i år er desværre meget negativ. Der er nærmest tale om en halvering i forhold til
sidste år. Det forventes, at kvotefastsættelsen vil følge den videnskabelige rådgivning. Det støtter
regeringen.
Regeringen mener desuden, at det ligesom tidligere år skal være muligt at fiske kvoten for
Skagerrak og Kattegat i Nordsøen.
Theresa Scavenius (UFG):
Der står i samlenotatet, at fangsten af brisling ifølge den
videnskabelige rådgivning skal reduceres med 48 pct. Det er en ret voldsom reduktion. Regeringen
arbejder for at ændre datoerne og give fleksibilitet. Kan ministeren uddybe den holdning? Fagligt
set er der kæmpestore udfordringer, og vi skal reducere kraftigt. 48 pct. er en halvering. Samtidig
virker det til, at regeringen ikke helt tager problematikken alvorligt og netop arbejder for fleksibilitet.
Det virker til, at datoændringerne kan medføre, at man alligevel kan fiske.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Det er vores tilgang, at vi følger
[lydudfald] omkring 50 pct. i nedgang på arten, men vi har fortsat den linje, at der skal være
fleksibilitet, i forhold til hvor fangsten kan foregå. Vi tager afsæt i den biologiske rådgivning, når vi
forhandler med vores samarbejdspartnere, i dette tilfælde henholdsvis Norge og UK.
Niels Flemming Hansen (KF):
Vil tobisfiskeri blive diskuteret med briterne? Hvor langt er vi i den
diskussion?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Status er, at vi har fået
opbakning fra Kommissionen til at gå i dialog med briterne om den situation. Dialogen pågår, og fra
dansk side følger vi det meget tæt. Jeg er tilfreds med, at Kommissionen har taget det op, både i
solidaritet med Danmark som medlemsland, men lige så meget på grund af det principielle. Man
indgår aftaler efter brexit, og man forventer, at samarbejdspartneren – i dette tilfælde UK – lever op
til det. Udvalget vil blive orienteret, når der sker nyt i sagen.
Side 14
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om
ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (Forordning om forstligt
formeringsmateriale)
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024,
men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0415
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Punktet handler om
Kommissionens forslag om skovformeringsmateriale – dvs. frø til skovsektoren.
Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes vedtaget på et kommende
rådsmøde. Regeringen støtter forslaget, da der er brug for en opdatering af lovgivningen på
området. Derudover vil jeg henvise til samlenotatet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 15
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
5. Eventuelt
Regelforenkling og innovationsvenlig regulering af fødevare- og landbrugssektoren
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Jeg vil rejse et punkt om
regelforenkling og innovationsvenlig regulering af fødevare- og landbrugssektoren. Det er en
opfølgning på drøftelsen om regelforenkling, som jeg rejste på rådsmødet for landbrug og fiskeri i
september 2023. Denne gang er fokus især på biosolutions.
Der er i regeringens optik brug for en mere innovationsvenlig regulering i EU, som både kan gøre
fødevare- og landbrugssektoren mere effektiv og bæredygtig, samtidig med at vi fastholder et højt
beskyttelsesniveau.
Drøftelsen er særdeles relevant i lyset af Kommissionens meddelelse om bioteknologi fra marts
2024.
Niels Flemming Hansen (KF):
Det handler vel også om, at vi skal have det skåret ud af
kemikalielovgivningen. Har ministeren nogen kommentarer til det?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):
Der er mange forskellige
elementer, man kan gribe fat i. På mødet i september 2023 bragte vi emnet om generel
regelforenkling på bane, og det var der enorm opbakning til. Det er måske også nemmere at bakke
op om noget, der ikke var så voldsomt konkret. Dette er en kende mere konkret, for vi kan se ud fra
både et dansk og europæisk perspektiv, at der er enorme muligheder for os som
fødevareproducerende region i at få en effektivitets- og bæredygtighedsretning. Det er rigtig
ærgerligt, at vi ikke har opdateret lovgivningen på EU-plan, og det spænder ben for nogle af de
ting, som gør, at investeringerne og dermed også mulighederne flytter andre steder hen, ikke
mindst til den anden side af Atlanterhavet. Derfor bringer vi fra dansk side dette punkt op.
Om man løser det ved at tage det ud af kemikaliedirektivet, eller om man tilpasser det eller laver en
undtagelse, skal jeg ikke kunne sige. Det er ikke så afgørende for mig. Det kunne godt være en vej
at gå, men det vigtigste er at få lovgivningen på EU-plan løsnet op, så vi kan få bragt løsningerne i
spil, både af hensyn til effektiviteten og bæredygtighedsmuligheden i at bruge nogle af disse nye
teknologier.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 16
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
Punkt 6. Rådsmøde nr. 4029 (transport, telekommunikation og energi – energidelen) den
30. maj 2024
Rådsmøde 4029 – transport, tele og energi – Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20231) – Bilag 535 (kommenteret dagsorden)
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Alle sager forelægges til orientering.
1. Rådskonklusioner om fremme af bæredygtig elinfrastruktur
Vedtagelse
KOM (2023) 0757
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Europæisk elinfrastruktur er en
prioriteret sag under det belgiske EU-formandskab. Det har Danmark støttet. Formandskabet
ønsker at få vedtaget rådskonklusioner om emnet. Hensigten er at få sat politisk fokus på flere af
de elementer, som det er nødvendigt at adressere fremadrettet.
Konklusionsudkastet understreger bl.a. vigtigheden af koordination og øget planlægning på tværs
af medlemsstater, særlig hvis der skal opnås et integreret og forbundet europæisk elnet, som kan
bidrage til EU's energi- og klimamål.
Der peges på en række vigtige temaer i konklusionerne. Det drejer sig om investeringer i
energiinfrastruktur, behovet for hurtigere tilladelsesprocesser, energisikkerhed, omkostningsdeling
og sektorkobling.
Regeringen er enig i, at der er behov for at sætte særligt fokus på udbygning af energiinfrastruktur i
Europa. Det er nødvendigt for at opnå et integreret og fælleseuropæisk elmarked, der er fri for
fossile brændsler, og for at sikre EU’s forsyningssikkerhed og energiuafhængighed fremadrettet.
Indsatsen kræver dog, at medlemsstaterne samarbejder på tværs – også i regionale fora.
Samarbejde er med til at sikre en hurtigere udbygning, den nødvendige kobling mellem sektorer og
ikke mindst en fair fordeling af både fordele og omkostninger ved projekter, der har
fælleseuropæisk merværdi. Dvs. den type projekter, hvor det ikke kun er producentlandet, der
forbruger strømmen, men hvor strømmen også produceres til gavn for resten af Europa.
Regeringen arbejder især for, at rådskonklusionerne reflekterer et stærkt fokus på behovet for en
balanceret fordeling af omkostninger og fordele. Denne indsats ligger fint i tråd med de prioriteter,
vi arbejder med i forbindelse med det danske formandskab i Nordsøsamarbejdet.
Omkostningsdeling i forhold til energiprojekter står højt på denne dagsorden.
Regeringen kan på baggrund heraf støtte rådskonklusionerne.
Theresa Scavenius (UFG):
Der står i grund- og nærhedsnotatet, at elforbruget i EU forventes at
stige med 60 pct. inden 2030. Derfor er der tilsvarende brug for en kæmpe kapacitetsøgning frem
til 2030. Vi er i gang med den grønne omstilling, og meget af det kommer til at øge elforbruget. Det
er en svær øvelse. Kapacitetsbehovet er stort i Europa. Har vi overblik over Danmarks
investeringsbehov i kroner og ører samt behovet for kapacitetsudbygning? Hvor langt er vi i forhold
Side 17
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
til at bidrage til det her? Jeg ved, der er nye havvindmølleprojekter, men de er ikke færdigbygget
inden 2030.
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Udgangspunktet for europæere og
mennesker i det hele taget er, at de lever gode liv, hvis de kan høste energiens glæder. Når vi skal
udfase fossil energi, skal vi derfor erstatte det med noget andet, som i høj grad bliver el. Derfor er
det en del af både 2030- og 2040-målet, at der skal ske en kraftig acceleration af Europas
elproduktionskapacitet. Der spiller sol og vind på land og vind på havet en særdeles stor rolle. Vi
har fra dansk side prioriteret at gå efter formandskabet for Nordsøsamarbejdet, fordi Nordsøen
rummer et meget stort potentiale for udbygning af havvind.
Det gode ved det belgiske formandskabs prioritet er, at de har sat udbygning af VE
(vedvarende energi) – og særlig havvind – på dagsordenen til diskussion for at kigge på barrierer.
En af udfordringerne er, at vi bevæger os op i en skala, hvor det er svært at håndtere inden for en
enkelt nations rammer, endsige i samarbejde mellem to nationer. Når vi bygger store VE-
produktionsanlæg på havet, vil der typisk lægges et kabel til i hvert fald to landes energimarkeder,
nogle steder potentielt til flere. Gevinsterne ved den grønne strøm spreder sig ud på flere lande,
men omkostningerne fordeler sig ikke på samme måde som gevinsterne. Det vil sige, at der opstår
et behov for at finde europæiske løsninger på, at lande, som har arealet – f.eks. Danmark – ikke
kan bære alle de finansielle omkostninger og risici. Det har været det belgiske formandskabs ene
store fokus, og det er rigtig godt.
Man skal være jubeloptimist for at påstå, at der ikke er udfordringer med at få accelereret
og fordelt omkostningerne på tværs af de europæiske lande. Derfor har vi fra dansk side arbejdet
for at få tydeliggjort problemstillingen, og i næste fase, når der er kommet en ny Kommission, skal
vi arbejde med, hvilket løsningsbatteri vi kigger på, herunder kan der være øget
fællesskabsfinansiering, der tilgår projekterne, fordi det er en måde at balancere omkostninger og
risici.
Det er i stigende omfang tydeligt, at der er energiproduktionspotentiale i Nordsøen, Nordsverige og
store dele af Spanien, men behovene er trukket ind i de industrielle centre i EU med et stort
energiforbrug. Store energimængder skal dermed flyttes over store afstande, og det kræver en
ekstremt stor investering i infrastruktur. Derfor er det godt, at formandskabet har sat fokus på det,
og hele indsatsen går ud på at sørge for, at rådskonklusionerne udgør et indspil til en ny
Kommissions arbejdsprogram.
Det er meget store investeringer, men vi skal alle sammen huske på, at det ledsages af et mindre
behov for investeringer i noget andet, f.eks. den fossile infrastruktur.
Den seneste fremskrivning viser, at vi i 2030 producerer mere grøn strøm i Danmark, end vi
forbruger. Tilsvarende vil vi også producere mere biogas end gasforbruget i Danmark. Isoleret set
ligger Danmark fint i forhold til at kunne producere vores eget forbrug, men vi har en ambition om at
være bidragsyder til EU’s omstilling, så vores ambitioner skal ikke stoppe med det. Det er rigtigt,
som Theresa Scavenius peger på, at når offshoreprojekterne, der er i udbud nu, lægges oveni, vil
det give et løft i den danske elproduktion efter 2030. Afhængigt af udviklingen af det danske
elforbrug vil det løft gå til eksport.
Det danske elforbrug udvikler sig bl.a., fordi grøn brint er en af de store ubekendte i forhold
Side 18
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
til det fremskrevne elforbrug. Kommer der hul på grøn brint, som så igen skal eksporteres til
Tyskland, kan det danske elforbrug isoleret set blive højere, men det går til eksport af et grønt
energiprodukt til EU.
Theresa Scavenius (UFG):
Hele miseren handler om brint. Sluger det al den grønne energi?
Ministeren kommenterer fint på det, nemlig at det er ret usikkert, og vi har tilsyneladende ikke
regnet det ind i fremskrivningerne, som jeg kan forstå det. Hvis de er, må det gerne blive
oversendt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Usikkerheden for brint skyldes, at
europæisk industri og de produkter, europæisk industri producerer til mennesker, har behov for
eksisterende brint i dag. Det gælder i stålindustrien, den kemiske industri, gødningsindustrien osv.
Den brint kommer i dag fra fossil energi, og det kan den ikke blive ved med – den skal være grøn.
Tyskland har en ambition om, at deres industri skal skifte fra sort brint til grøn brint. Der er en
diskussion om, hvad der er grønt. Der er noget, vi kalder lyserød, som gælder for a-kraft, noget
kommer fra CCS (fangst og lagring af CO
2
), naturgas og vi arbejder for også at inkludere brint, der
kommer fra VE. Hvis den tyske strategi om omstilling af deres industris brintforbrug lykkes, bliver
Tyskland dybt afhængig af import af grøn brint. Det er usikkert, om Tyskland lykkes med den
strategi. I så fald har Nordsøen potentiale til at producere rigtig meget af den grønne strøm, som
skal gå dertil. Det vil selvfølgelig også sætte sig i elpriserne.
Theresa Scavenius bruger formuleringen, at brint sluger al den grønne energi. Sådan kan man
vælge at se på det, men jeg ser på det på en anden måde, nemlig at den grønne brint qua den
potentielle efterspørgsel kan give værdi til den vedvarende energi. Det vil sige, at det vil være med
til at bringe os i en situation, hvor efterspørgslen kan være med til at trække udbuddet af grøn
strøm. Jeg ser det mere som et partnerskab.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg forstår godt, at det giver værdi, for så har havprojekterne endnu
højere værdi, men så har vi behov for endnu større kapacitetsøgning, hvis vi også skal omstille
transport og energi nationalt.
Side 19
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
2. REPowerEU-meddelelsen – vejen frem
Politisk drøftelse
KOM (2022) 0230
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Formandskabet har planlagt en
politisk drøftelse af den nuværende Kommissions 5-årige grønne strategi (den europæiske grønne
pagt) og Kommissionens krisestrategi på energiområdet (REPowerEU).
Ud over at drøftelserne har fokus på energiområdet og de energiinitiativer, der allerede er fremsat
og vedtaget, vil drøftelsen også fokusere på, hvilke tiltag der er behov for fremadrettet.
Regeringen vil bl.a. benytte disse to drøftelser til at fremhæve behovet for, at EU vedbliver med at
føre en ambitiøs energi- og klimapolitik. Det første skridt er fastsættelsen af et ambitiøst 2040-
klimamål. Dernæst skal vi have udmøntet målet i konkret lovgivning, der sikrer, at vi på europæisk
plan opfylder dette mål.
Den fortsatte indsats med at dekarbonisere energisektoren spiller en væsentlig rolle i forhold til at
opfylde et ambitiøst klimamål.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi i Danmark ikke benytter
midlerne fra REPowerEU til reel udfasning.
3. Status for den europæiske grønne pagt
Politisk drøftelse
KOM (2019) 0640, KOM (2024) 0196
Se ministerens forelæggelse under rådsmødepunkt 2.
Theresa Scavenius (UFG):
Den europæiske grønne pagt blev fremlagt i 2019. Man har altså
længe haft ambitionen om en afkobling og en mere ressourcebæredygtig måde at skabe
konkurrenceevne på, men nu er vi i gang med at tilbagerulle mange af initiativerne, bl.a. på grund
af landbrugskonflikter. Kan ministeren kommentere politisk på, hvad stemningen er i EU, både før
og efter europaparlamentsvalget? Kommer vi slet ikke i mål med pagten?
Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Målet for Fit for 55-pakken – som
udløber af den grønne pagt – er en reduktion på 55 pct. inden 2030. Kommissionen har vurderet,
at vi når 57 pct., hvis pakken implementeres rettidigt i medlemsstaterne. Så med den vedtagne
lovgivning er vi godt på vej til 2030.
Theresa Scavenius peger på usikkerheden om, hvad der følger nu. Hvad sker der efter et
europaparlamentsvalg? Der er ingen grund til at lægge skjul på, at ikke alle EU-lande er
begunstigede af den historisk brede opbakning til klimapolitikken, som der er i Danmark.
Situationen på landbrugsområdet handler ikke kun om klimakrav, men også om krav i forhold til
kvælstoffer, pesticider osv. Men man skal være blind for ikke at kunne se, at der er risiko for, at der
i en del europæiske lande vil være modstand mod fælleseuropæisk klimaregulering. Det er svært
Side 20
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 606: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-24
33. europaudvalgsmøde 24/5 2024
at sige, hvor alvorligt det er, før valget er gennemført. Situationen i de europæiske lande er ret
forskellig. F.eks. i Italien går Giorgia Melonis parti, Fratelli d’Italia, frem, men det modsvares af, at
Lega går kraftigt tilbage. Så nogle steder kan det, der på overfladen synes som et kraftigt skred
mod klimaskeptiske partier, være et broget billede på tværs. Men den samlede bevægelse tyder
på, at den klimakritiske stemme i Parlamentet bliver stærkere. Men det afhænger også af, hvordan
de store partigrupper kommer til at agere. Der er en kamp, der skal kæmpes, og den er ikke
overstået endnu.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg er personligt meget skeptisk. Når vi i Danmark ikke engang kan
finde ud af udfasning og omstilling af transport og landbrug, så forventer jeg ikke så meget af andre
lande heller. Men EU har været et fyrtårn og har trukket i en retning, så nu må vi se.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 21