Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 621
Offentligt
2886874_0001.png
NOTAT
Den 25. juni 2024
Jr.nr. 2021-1298
MIM 84-24
KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til to kommissionsafgørelser om ikke-fornyelse af godkendelse af
aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 hhv. ophævelse af
tidligere kommissionsafgørelse om administrativ forlængelse af godkendelse af
aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 i henhold til forordning
528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår ikke-fornyelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8
(”træbeskyttelsesmidler”) og produkttype 18
(”insekticider,
acaricider og produkter
til bekæmpelse af andre leddyr") samt ophævelse af tidligere kommissionsafgørelse om administrativ
forlængelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 i henhold til
forordning 528/2012 om biocidholdige produkter (komitesag). Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det
betyde, at stoffet ikke længere må indgå som aktivstof i biocidholdige produkter i produkttype 8 og
produkttype 18. Det vurderes, at forslagene ikke får væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller erhvervslivet. Samlet set påvirker forslagene
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da der ikke findes godkendte produkter med stoffet på det
danske marked i dag. Forslagene er drøftet på et møde i den stående komité for biocidholdige produkter
den 21. juni 2024 med forventet efterfølgende skriftlig afstemning. På grund af manglende oplysninger er
det ikke muligt at vurdere risici for både menneskers sundhed og miljøet, og det kan heller ikke
konkluderes, om stoffet er omfattet af udelukkelseskriterierne. Derfor kan godkendelserne ikke fornys.
Udløbsdatoen for de nuværende godkendelser er tidligere administrativt forlænget, fordi der var behov for
yderligere tid for at færdiggøre revurderingen. Da revurderingen afsluttes med en ikke-fornyelse, bør
Kommissionens tidligere afgørelse ophæves. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslagene.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte to forslag til kommissionsafgørelser om ikke-fornyelse af godkendelse
af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 hhv. ophævelse af kommissionsafgørelse nr.
2023/2101 om administrativ forlængelse af den nuværende godkendelse til 31. december 2024 i henhold til
forordning 528/2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 621: Notat om komitésag om ikke-fornyelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 hhv. ophævelse af tidligere kommissionsafgørelse om administrativ forlængelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18
Forslagene har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Baggrunden for forslagene er
artikel 14, stk. 4 hhv. artikel 14, stk. 5.
Forslaget om ikke-fornyet godkendelse af sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 behandles i en
undersøgelsesprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Afgiver komitéen en positiv
udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse
med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden
for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ
udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse
med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget om ophævelse af kommissionsafgørelse nr. 2023/2101 om administrativ forlængelse af
godkendelsen behandles i en rådgivningsprocedure i den stående komité for biocidholdige produkter. Når
rådgivningsproceduren finder anvendelse afgiver komitéen udtalelse, om nødvendigt ved afstemning. Hvis
komitéen stemmer, afgives udtalelsen med simpelt flertal blandt komitéens medlemmer. Kommissionen
træffer afgørelse om de udkast til retsakter, der skal vedtages under størst mulig hensyntagen til
konklusionerne af komitéens drøftelser og komitéens udtalelse.
Forslagene er drøftet på et møde i den stående komité for biocidholdige produkter den 21. juni 2024 med
forventet efterfølgende skriftlig afstemning.
Formål og indhold
Forslagene drejer sig om afgørelse om ikke-fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet sulfurylfluorid (CAS nr.
2699-79-8) i
produkttype 8 (”træbeskyttelsesmidler”) og produkttype 18 (”insekticider, acaricider og
produkter til bekæmpelse af andre leddyr") samt afgørelse om ophævelse af kommissionsafgørelse nr.
2023/2101 om administrativ forlængelse af godkendelsen af sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype
18 til 31. december 2024.
Sulfurylfluorid blev oprindeligt godkendt for en 10-årig periode med udløbsdato d. 31. december 2018 for
produkttype 8 og d. 31. juni 2021 for produkttype 18. Der har foreligget en ansøgning om fornyet
godkendelse indsendt til Sverige. Godkendelserne er administrativt forlænget hhv. to og tre omgange, senest
til 31. december 2024.
Stoffet er blevet vurderet af Sverige, og vurderingen er derefter behandlet i arbejdsgrupper under
Kommissionen, hvor alle medlemsstaternes biocidmyndigheder og det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) har deltaget. I forbindelse med dette arbejde er der udarbejdet en risikovurderingsrapport pr.
produkttype. Disse rapporter har dannet grundlaget for biocidkomitéens udtalelser. I biocidkomitéen er
samtlige medlemsstaters biocidmyndigheder og ECHA repræsenteret.
Af biocidkomitéens udtalelse fremgår, at der på basis af de tilgængelige data ikke har kunne drages en
konklusion angående stoffets hormonforstyrrende egenskaber over for hverken mennesker eller ikke-
målorganismer. Der har heller ikke kunne drages en konklusion om, hvorvidt stoffet skal klassificeres som
skadeligt for arveanlæggene. På grund af de manglende oplysninger er det ikke muligt at vurdere risici for
både menneskers sundhed og miljøet. Det kan derfor ikke dokumenteres, at brugen ikke udgør en
uacceptabel risiko. Endvidere kan det ikke konkluderes, om stoffet er omfattet af udelukkelseskriterierne i
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 621: Notat om komitésag om ikke-fornyelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 hhv. ophævelse af tidligere kommissionsafgørelse om administrativ forlængelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18
2886874_0003.png
henhold til artikel 5, stk. 1, litra c og d
1
. Komitéen konkluderer på den baggrund, at godkendelsen ikke bør
fornyes. Miljøstyrelsen har oplyst, at de er enige i konklusionerne i biocidkomitéens udtalelser.
Aktivstoffet har ikke været til høring i Kommissionens videnskabelige komité for sundhed og miljørisiko
(SCHEER), da Kommissionen ikke har fundet det nødvendigt at stille specifikke spørgsmål til stoffet og
vurderingen. I øjeblikket er der ingen biocidprodukter i godkendte biocidprodukter med sulfurylfluorid i
Danmark.
På den baggrund foreslår Kommissionen en ikke-fornyelse af godkendelsen af sulfurylfluorid i produkttype 8
og produkttype 18 samt en ophævelse af kommissionsafgørelse nr. 2023/2101.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er tale om vedtagelse af nye gennemførelsesafgørelser, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stoffet udgå fra EU-listen over godkendte aktivstoffer. EU-listen over
godkendte aktivstoffer er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige
konsekvenser af forslagene.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter,
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Der er ikke godkendte biocidprodukter med sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 i Danmark i
dag. Der vurderes derfor, at forslagene ikke har erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslagene har en neutral indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der ikke findes
godkendte biocidprodukter med stoffet i Danmark i dag.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger til
forslagene.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være flertal for forslagene blandt medlemsstaterne.
1
Udelukkelseskriterierne er de kriterier, som gør at et aktivstof som udgangspunkt ikke kan godkendes, hvis det for
eksempel er kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B.
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 621: Notat om komitésag om ikke-fornyelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18 hhv. ophævelse af tidligere kommissionsafgørelse om administrativ forlængelse af godkendelse af aktivstoffet sulfurylfluorid i produkttype 8 og produkttype 18
Regeringens generelle holdning
Med de tilgængelige data har det ikke været muligt at vurdere risici for både menneskers sundhed og miljøet,
og det kan heller ikke konkluderes, om stoffet er omfattet af udelukkelseskriterierne. Derfor kan
godkendelsen ikke fornys. Udløbsdatoen for den nuværende godkendelse er tidligere administrativt
forlænget, fordi der var behov for yderligere tid for at færdiggøre revurderingen. Da revurderingen afsluttes
med en ikke-fornyelse, bør Kommissionens tidligere afgørelse ophæves. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslagene.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4