EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 636
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR nr. 23/02607

28. juni 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-375/23

Titel og kort sagsresumé

Meislev (forelagt af Højesteret)

Spørgsmål:

1. Er nationale bestemmelser, der fastsætter betingelser for at opnå tids-

ubgrænset opholdstilladelse i en medlemsstat, omfattet af anvendelsesom-

rådet for standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80 af 19. september

1980 om udviklingen af associeringen, vedtaget af Associeringsrådet, der

blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Euro-

pæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12.

september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s med-

lemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på

Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december

1963?

2. Hvis det er tilfældet, kan en skærpelse af tidsmæssige betingelser for at

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en medlemsstat (dvs. en skærpelse

af de mindstekrav, der stilles til længden af en udlændings forudgående op-

hold og beskæftigelse i medlemsstaten) i så fald anses for egnet til at fremme

en vellykket integration af tredjelandsstatsborgere?

WWF Österreich e.a

Spørgsmål:

1) Er artikel 12, sammenholdt med bilag IV, i direktiv 92/43/EØF som

ændret senest ved direktiv 2013/17/EU, hvorefter ulven er omfattet af den

strenge beskyttelsesordning, men der er indrømmet fravigelser for bestande

i flere medlemsstater uden at der er givet nogen tilsvarende dispensation

for Østrigs vedkommende, i strid med »princippet om medlemsstaternes

lighed« i artikel 4, stk. 2, TEU?

2) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved di-

rektiv 2013/17/EU, hvorefter en fravigelse af den strenge beskyttelsesord-

ning for ulven kun er tilladt, hvis dette bl.a. ikke hindrer opretholdelse af

den pågældende bestands »[ugunstige] bevaringsstatus« i dens »naturlige ud-

bredelsesområde«, fortolkes således, at nævnte bevaringsstatus ikke blot

skal beskyttes eller genoprettes i en medlemsstats område men derimod i

den pågældende bestands naturlige udbredelsesområde, der kan omfatte en

væsentligt større, grænseoverskridende biogeografisk region?

3) Skal artikel 16, stk. 1, litra b), i direktiv 92/43/EØF som senest ændret

ved direktiv 2013/17/EU, fortolkes således, at begrebet »alvorlig skade« ud

over den direkte skade, som en bestemt ulv forårsager, også omfatter en

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

04.07.24

C-601/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Dom

11.07.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

indirekte (fremtidig) »samfundsøkonomisk« skade, der ikke kan tilskrives

en bestemt ulv?

4) Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF som senest ændret ved di-

rektiv 2013/17/EU, fortolkes således, at spørgsmålet, om der findes nogen

»anden brugbar løsning«, henset til de topografiske forhold og strukturerne

i bjerglandbruget og bedrifterne i delstaten Tirol, vurderes ud fra hvilke løs-

ninger, der faktisk kan gennemføres, eller på grundlag af økonomiske kri-

terier?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-142/22

Titel og kort sagsresumé

Landesbank Baden-Württemberg mod SRB

Påstande:

—Afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans den 15. decem-

ber 2021 om fastsættelse af Landesbank Baden-Württembergs ex

ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2017

(SRB/ES/2021/22), herunder bilagene hertil, annulleres.

—Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Subsidiært, for det tilfælde, at Retten måtte lægge til grund, at den

anfægtede afgørelse er retligt ikke-eksisterende som følge af, at sag-

søgte ikke har anvendt det korrekte officielle sprog, og annullations-

søgsmålet derfor ikke kan antages til realitetsbehandling, idet det er

uden genstand, har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

—Det fastslås, at den anfægtede afgørelse er retligt ikke-eksiste-

rende.

—Den Fælles Afviklingsinstans tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

SBM Développement mod Kommissionen

Påstande:

—Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives med-

hold.

—Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1388 af 23.

juni 2022 om de udestående indsigelser vedrørende vilkår og betin-

gelser for godkendelse af det biocidholdige produkt Pat’ Appât Sou-

ricide Canadien Foudroyant, forelagt af Frankrig og Sverige i hen-

hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

528/2012 (EUT 2022, L 208, s. 7), annulleres.

—Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Asprovac

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 4 og artikel 32, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 og artikel 60 i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af

17. december 2013 fortolkes således, at disse bestemmelser er til hin-

der for en national bestemmelse såsom Real Decreto 41/2021 (kon-

geligt dekret nr. 41/2021), som for at undgå kunstigt skabte betin-

gelser for bevilling af offentligt ejede permanente græsarealer til fæl-

les brug til modtagere, som ikke bruger dem, fastsætter, at græsnings-

aktiviteten kun er støtteberettiget, hvis den udføres med dyr fra egen

bedrift?

2) Skal artikel 60 i den nævnte forordning (EU) nr. 1306/2013 med

hensyn til kunstigt skabte betingelser for opnåelse af støtte fortolkes

således, at bestemmelsen er til hinder for en national bestemmelse

såsom kongeligt dekret nr. 41/2021, som fastsætter en formodning

for kunstigt skabte betingelser i tilfælde, hvor landbrugsaktiviteten

vedrørende græsning på offentligt ejede permanente græsarealer til

Interessent

Finanstilsynet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

03.07.24

T-667/22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

03.07.24

C-708/22

Fødevareministe-

riet

O-sag

Dom

04.07.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

fælles udnyttelse udføres med dyr, som ikke henhører under støtte-

modtagerens egen bedrift?

3) Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i den nævnte forordning (EU) nr.

1307/2013 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national bestemmelse såsom kongeligt dekret nr. 1075/2014 af 19.

december, hvorefter græsning på landbrugsarealer ikke kan kvalifi-

ceres som en aktivitet med henblik på bevarelse af et landbrugsareal

i en stand, der gør det egnet til græsning?

4) Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i førnævnte forordning (EU) nr.

1307/2013 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national bestemmelse såsom kongeligt dekret nr. 1075/2014 af 19.

december, hvorefter personer, der er eneindehavere af en ikke-eks-

klusiv ret til græsning på landejendomme, som de ikke ejer, og over-

drager denne ret til en tredjemand, for at denne kan udnytte græs-

arealerne til foder til sin besætning, ikke udøver en landbrugsaktivitet

som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. i)?

5) Skal artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i d forordning (EU) nr.

1307/2013 fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for

en national bestemmelse såsom kongeligt dekret nr. 1075/2014 af

19. december, hvorefter personer, der er eneindehavere af en ikke-

eksklusiv ret til græsning på landejendomme, som de ikke ejer, ikke

kan anses for at drive de græsarealer, som er genstanden for denne

græsningsret, i forbindelse med udøvelsen af aktiviteter med henblik

på bevarelse af landbrugsarealer i en stand, der gør dem egnet til

græsning?

C-179/23

T-104/22

C-339/22

Credidam

Spørgsmål:

1) Udgør de kollektive forvaltningsorganisationers virksomhed med

opkrævning, fordeling og betaling af vederlag, for hvilken der betales

gebyr til disse organisationer, en levering af tjenesteydelser som om-

handlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra c), i direktiv

2006/112/EF (momsdirektivet)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, udgør de kol-

lektive forvaltningsorganisationers virksomhed over for rettigheds-

haverne da en levering af tjenesteydelser som omhandlet i momsdi-

rektivet, også selv om det fastslås, at rettighedshaverne, på hvis

vegne forvaltningsorganisationerne opkræver vederlaget, ikke udfø-

rer en levering af tjenesteydelser over for de brugere, der er forplig-

tede til at betale vederlaget?

Ungarn mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens afgørelse af 14. december 2021, hvorved der blev

foretaget en gennemgang af Ungarns indsigelser mod videregivelse i

forbindelse begæringen GESTDEM 2021/2808, der blev genfrem-

sat med henblik på at sikre offentlighedens aktindsigt i dokumenter,

der hidrører fra Ungarn, annulleres.

—Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

BSH Hausgeräte

Spørgsmål:

1. Skal artikel 24, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område fortolkes således, at udtrykket »sager om regi-

strering eller gyldighed af patenter […] uanset om spørgsmålet rejses

ved, at der nedlægges påstand herom, eller i form af en indsigelse«

betyder, at en national ret, som i henhold til forordningens artikel 4,

stk. 1, har erklæret sig kompetent til at påkende en patentkrænkel-

sessag, ikke længere har kompetence til at foretage en behandling af

krænkelsesspørgsmålet, såfremt der rejses indsigelse om, at det om-

handlede patent er ugyldigt, eller skal bestemmelsen fortolkes såle-

des, at den national ret kun savner kompetence til at påkende ugyl-

dighedsindsigelsen?

2. Berøres svaret på det første spørgsmål af, hvorvidt national ret

indeholder bestemmelser svarende til dem, der er fastlagt i § 61, stk.

2, i patentlagen (den svenske patentlov, herefter »patentloven«), hvil-

ket betyder, at sagsøgte, såfremt en ugyldighedsindsigelse, der rejses

i en krænkelsessag, skal påkendes, skal indlede et særskilt søgsmål

med påstand om ugyldighed?

3. Skal artikel 24, nr. 4, i Bruxelles I-forordningen fortolkes således,

at denne bestemmelse finder anvendelse for en domstol i et tredje-

land, dvs. i den foreliggende sag således, at den ligeledes tillægger en

domstol i Tyrkiet enekompetence for så vidt angår den del af det

europæiske patent, der er blevet valideret dér?

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

O-sag

Dom

04.07.24

Miljøministeriet

Fødevareministe-

riet

O-sag

Dom

10.07.24

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

O-sag

Dom

11.07.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

C-461/22

Spørgsmål:

Er en ifølge loven beskikket værge, som udøver dette hverv er-

hvervsmæssigt, dataansvarlig som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, herefter »databeskyttelsesforordningen«)?

Skal den pågældende give information i henhold til databeskyttelses-

forordningens artikel 15?

Finanzamt T II

Sagen vedrører:

1) Medfører sammenfatningen af flere personer til én enkelt afgifts-

pligtig person som omhandlet i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i direktiv

77/388/EØF, at ydelser mod vederlag mellem disse personer ikke

er omfattet af momsens anvendelsesområde som omhandlet i dette

direktivs artikel 2, nr. 1)?

2) Er ydelser mod vederlag mellem disse personer i hvert fald om-

fattet af momsens anvendelsesområde, hvis ydelsesmodtageren ikke

(eller kun delvist) har ret til fradrag, idet der i modsat fald er risiko

for tab af afgiftsindtægter?

Skarb Panstwa

Spørgsmål:

Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket beta-

ling i handelstransaktioner til hinder for national lovgivning, hvoref-

ter en national domstol kan afvise et søgsmål om kompensation for

omkostninger ved inddrivelse, der er nævnt i denne bestemmelse,

fordi debitors betalingsforsinkelse ikke var væsentlig, eller fordi det

skyldige beløb, som debitor betalte for sent, var ubetydeligt?

Vivacom Bulgaria

Sagen vedrører:

Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og artikel 47 i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en

national bestemmelse såsom artikel 2c, stk. 1, nr. 1, i Zakon za ot-

govornostta na darzhavata i obshtinite za vredi (lov om statens og

kommunernes ansvar for skader), sammenholdt med artikel 203, stk.

3, og artikel 128, stk. 1, nr. 6, i Administrativnoprotsesualen kodeks

(lov om forvaltningsretspleje), hvorefter et søgsmål med påstand om

erstatning for en skade forvoldt ved Varhoven administrativen sads

(øverste domstol i forvaltningsretlige sager) tilsidesættelse af EU-ret-

ten, hvor Varhoven administrativen sad (øverste domstol i forvalt-

ningsretlige sager) er sagsøgt, skal prøves af denne domstol i sidste

instans?

Mousse

Sagen vedrører:

1. Kan der ved vurderingen af, om indsamlingen af oplysninger er

tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt, som

omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), i den generelle forordning om

databeskyttelse, og om behandlingen af oplysningerne er nødvendig

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b) og f), i den generelle for-

ordning om databeskyttelse, tages hensyn til den sædvanlige praksis

inden for civil, forretningsmæssig og forvaltningsmæssig kommuni-

kation, således at indsamlingen af oplysninger om kundernes tiltale-

form, som er begrænset til betegnelserne »hr.« eller »fru«, kan anses

for at være lovlig, uden at princippet om dataminimering er til hinder

herfor?

2. Skal det for at vurdere nødvendigheden af den obligatoriske ind-

samling og behandlingen af oplysningerne om kundernes tiltaleform,

idet visse kunder ikke anser sig selv for at tilhøre nogen af de to

tiltaleformer, og anser indsamlingen af denne oplysning for at være

irrelevant for dem, tages i betragtning, at disse kunder, efter at have

afgivet denne oplysning til den dataansvarlige med henblik på at gøre

brug af den tilbudte tjenesteydelse, kan udøve deres ret til at gøre

indsigelse mod brugen og lagringen af denne oplysning med henvis-

ning til deres særlige situation ved anvendelse af artikel 21 i den ge-

nerelle forordning om databeskyttelse?

Breian PPU

Spørgsmål:

1. Can Article 15(1) of Framework Decision 2002/584, as amended

by Framework Decision 2009/299, be interpreted as meaning that

the final judgment on the decision of the executing judicial authority

Justitsministeriet

O-sag

Dom

11.07.24

C-184/23

Skattestyrelsen

O-sag

Dom

11.07.24

C-279/23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

11.07.24

C-369/23

Udenrigsministe-

riet

O-sag

11.07.24

C-394/23

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Energistyrelsen

Digitaliserings-

og Ligestilings-

ministeriet

O-sag

11.07.24

C-318/24

PPU

Justitsministeriet

O-sag

11.07.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

refusing to surrender the requested person has the force of res judi-

cata before another executing judicial authority of another Member

State or must it be interpreted as not precluding the successive reit-

eration of the request for surrender on the basis of the same Euro-

pean arrest warrant, where the evidence which prevented the execu-

tion of a previous European arrest warrant has been rejected, or

where the decision to refuse execution of that European arrest war-

rant was not consistent with EU law, in so far as the execution of a

new European arrest warrant would not result in the execution of a

previous European arrest warrant, the Framework Decision

2002/584(3), and the decision to refuse execution of that European

arrest warrant was not in conformity with EU law, in so far as the

execution of a new European arrest warrant would not lead to the

execution of the previous European arrest warrant, and to the extent

that the decision to refuse execution of that European arrest warrant

was not compatible with EU law, in so far as the execution of a new

European arrest warrant would be re-arranged in relation to the

Framework Decision 2002/584(3), and the Framework Decision

2002/584(3) would be construed as meaning that the final judgment

on the decision of the executing judicial authority refusing to surren-

der on the basis of the same European arrest warrant has the force

of res judicata before another executing judicial authority of another

Member State, or must it be interpreted as not precluding the suc-

cessive repetition of the request for surrender on the basis of the

same European arrest warrant, where the evidence which prevented

the execution of a previous European arrest warrant has been re-

jected, or where the decision to refuse to execute that European ar-

rest warrant was not consistent with EU law, in so far as the execu-

tion of a new European arrest warrant would not result in the exe-

cution of a previous European arrest warrant, by reference to the

Framework Decision 2002/584(3), and by reference to Article 15(1)

of Framework Decision 2002/584(3), as amended by Framework

Decision 2009/299, can it be interpreted as meaning that the final

judgment on the executing judicial authority refusing to surrender

on the basis of the same European arrest warrant has the force of

res judicata before another executing judicial authority in another

Member State or must it be interpreted as not precluding the suc-

cessive reiteration of the request for surrender on the basis of the

same European arrest warrant, where the elements which prevented

the execution of a previous European arrest warrant have been re-

jected, or where the decision to refuse to execute that European ar-

rest warrant was successively contrary to EU law, in so far as the

execution of a new European arrest warrant would not lead to the

execution of a previous European arrest warrant, and the decision

to refuse to execute the European arrest warrant in question 1 Jan-

uary 2002/584 does not give rise to a reply to the Framework Deci-

sion 2002/584, and the Framework Decision 2002/584 does not

give rise to an interpretation of Article 15(1) of Framework Decision

2002/584, as amended by Framework Decision 2009/299, can it be

interpreted as meaning that the final judgment on the executing ju-

dicial authority refusing to

2. Artikel 1, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved ram-

meafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan for-

tolkes således, at den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke kan

afslå at fuldbyrde en europæisk fuldbyrdelsesordre, når der i forb-

indelse med kontrollen af forpligtelsen til at respektere mennesker-

ettighederne i sager om fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre for

så vidt angår retten til en retfærdig rettergang, henset til kravet om,

at der skal være en domstol oprettet ved lov, som fastsat i chartrets

artikel 47, stk. 2, er konstateret uregelmæssigheder med hensyn til

aflæggelse af ed af medlemmer af sammensætningen af den

fuldbyrdende domstol, uden at der rejses tvivl om andre offentlige

myndigheders indblanding i processen med udnævnelse af dom-

mere?

3. Artikel 1, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved ram-

meafgørelse 2009/299, sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i chartret

om grundlæggende rettigheder, kan fortolkes således, at i en situa-

tion, hvor en person, der er omfattet af en europæisk arrestordre,

gør gældende, at hans overgivelse til den udstedende medlemsstat vil

føre til en tilsidesættelse af hans ret til en retfærdig rettergang, kan

den omstændighed, at der foreligger en afgørelse fra INTERPOL’s

Files Control Board, som direkte vedrører denne persons situation,

ikke i sig selv begrunde, at den fuldbyrdende judicielle myndighed

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 636: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-24

afslår at fuldbyrde den omhandlede europæiske arrestordre. men kan

en sådan dom derimod bl.a. tages i betragtning af denne judicielle

myndighed med henblik på at vurdere, om der foreligger systemiske

eller generelle mangler i den pågældende medlemsstats retssystems

funktion eller mangler, der påvirker domstolsbeskyttelsen af en ob-

jektivt identificerbar gruppe af personer, som den pågældende per-

son tilhører?

4. Kan rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse

2009/299, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en genta-

gelse af anmodningen om overgivelse af den eftersøgte person på

grundlag af den samme europæiske arrestordre, som i første omgang

blev afslået af en fuldbyrdende ret i en medlemsstat ved en anden

fuldbyrdende ret i en anden medlemsstat, når den udstedende judi-

cielle myndighed selv finder, at den tidligere afgørelse om afslag på

fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre ikke var i overensstem-

melse med EU-retten i lyset af Domstolens eksisterende retspraksis

eller blot efter forelæggelsen for Den Europæiske Unions Domstol

med et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af den EU-ret, der

finder anvendelse i denne sag?

5.Princippet om gensidig anerkendelse, der er fastsat i artikel 1, stk.

2, i rammeafgørelse 2002/584, og princippet om gensidig tillid og

princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, før-

ste afsnit, TEU, sammenholdt med behovet for at sikre en effektiv

domstolsbeskyttelse af rettighederne for de personer, der er invol-

veret i sagen, alt sammen i relation til artikel 15 og 19 i rammeafgø-

relse 2002/584, gør det muligt for de judicielle myndigheder i den

udstedende medlemsstat (den udstedende ret ved en direkte repræ-

sentant eller, efter opfordring fra sidstnævnte, ved andre judicielle

organer, såsom en retsembedsmand, der fungerer som forbindelses-

person, det nationale medlem af Eurojust eller den offentlige ankla-

ger i den udstedende medlemsstat) at deltage direkte ved fremsæt-

telse af anmodninger, forslag til bevisførelse og i retssager i forbin-

delse med fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre, der gennem-

føres af den fuldbyrdende judicielle myndighed, og at appellere af-

gørelsen om afslag på overgivelse, for så vidt og når en sådan appel

er fastsat i den fuldbyrdende medlemsstats nationale ret, på grundlag

af og under overholdelse af ækvivalensprincippet?

6. Kan artikel 17, stk. 1, TEU vedrørende Kommissionens beføjelser

i lyset af rammeafgørelse 2002/584 fortolkes således, at Kommissi-

onens beføjelser til at fremme Unionens almene interesser ved at

tage passende initiativer med henblik herpå og opgaverne i forbin-

delse med tilsynet med anvendelsen af EU-retten kan udøves i

spørgsmål vedrørende den europæiske arrestordre og i forbindelse

med forelæggelsen af sagen for den judicielle myndighed, der har

udstedt den europæiske arrestordre, hvis den finder, at den fuldbyr-

dende judicielle myndigheds afvisning af at fuldbyrde den europæi-

ske arrestordre i alvorlig grad påvirker princippet om gensidig tillid

og princippet om loyalt samarbejde med henblik på at træffe de for-

anstaltninger, som Kommissionen finder nødvendige inden for ram-

merne af disse beføjelser og i fuld uafhængighed?

T-689/21

T-761/21

Auken m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens stiltiende afslag af 13. august 2021 på

sagsøgernes genfremsatte begæring om aktindsigt af 30. juni 2021

som følge af afgørelsen af 9. juni 2021 om delvist afslag på aktindsigt

i de dokumenter, som sagsøgerne havde fremsat begæring om, an-

nulleres.

—Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Courtois m. fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Det fastslås, at de af sagsøgernes nedlagte påstande og konklusi-

oner kan antages til realitetsbehandling, og der gives medhold heri.

—Det stiltiende afslag af 24. september 2021, som følger af den

manglende besvarelse af sagsøgernes genfremsatte begæring af 13.

august 2021, annulleres.

—Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Udenrigsministe-

riet

O-sag

Dom

17.07.24

Finanstilsynet

O-sag

Dom

17.07.24