EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 637: Notat om afgivelse af indlæg EU-Domstolens forenede sager C-185/24 og C-189/24, Tudmur m.fl

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 637
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg om afgivelse af indlæg EU-Domstolens forenede sager C-185/24 og C-

189/24, Tudmur m.fl.

1. Indledning

En tysk domstol har forelagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolk-

ningen af Dublinforordningens artikel 3 , stk. 2.

For det første skal Domstolen tage

stilling til, hvorvidt en national besluttet suspension af modtagelsen af dublinover-

førsler på ubestemt tid i sig selv kan siges at udgøre systemfejl i bestemmelsens

forstand. Såfremt det ikke er tilfældet, skal Domstolen for det andet tage stilling til,

om en sådan national suspension kan have betydning for kravene til den overfø-

rende medlemsstat om at undersøge modtageforholdene, da det i en sådan situa-

tion reelt ikke vil være muligt at undersøge asylproceduren og modtageforholdene

på et objektivt, pålideligt og præcist grundlag, da der grundet suspensionen ikke

foretages overførsler til det pågældende land, som undersøgelserne kan baseres

på.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Forelæggelsen for EU-Domstolen udspringer af en konkret sag om overførsel af en

asylansøger fra Tyskland til Italien efter reglerne i Dublinforordningen.

I sagen foretog de tyske myndigheder en undersøgelse af ansøgeren i forbindelse

med ansøgning om asyl i Tyskland. Heraf fremgik, at ansøgeren havde fået optaget

fingeraftryk i Italien, hvorfor Tyskland anmodede Italien om overtagelse af ansøge-

ren i henhold til Dublinforordningen. Italien reagerede imidlertid ikke på anmod-

ningen og i december 2022 indledte Italien en statslig anordnet midlertidig suspen-

sion af modtagelsen af asylansøgere. Dette blev meddelt i en skrivelse udsendt af

den italienske dublinenhed til de øvrige lande omfattet af Dublinforordningen.

Italien har senest den 9. april 2024 forlænget suspensionen yderligere 6 måneder,

og den pågældende asylansøger er således ikke blevet overført til Italien.

3. Relevante retsregler

24. juni 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl- og Visumkontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Amalie Hallager

Mail

Sags nr.

Akt-id

[email protected]

2024 - 7573

2722264

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs

i en af medlemsstaterne.

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 637: Notat om afgivelse af indlæg EU-Domstolens forenede sager C-185/24 og C-189/24, Tudmur m.fl

Dublinforordningen skal sikre, at en asylansøgning kun behandles af ét land. For-

ordningen skal endvidere sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af Dublinforordningen, men

deltager i forordningen på baggrund af en parallelaftale, som giver Danmark ret til

at deltage i Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark har på den

baggrund direkte inkorporeret Dublinforordningens regler om overførsel af asylan-

søgere m.fl. i dansk ret, jf. udlændingelovens § 29 a.

Det skal bemærkes, at Dublinforordningen ophæves og erstattes af forordningen

om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR-forordningen), der er en del af

Asyl- og Migrationspagten, der blev vedtaget i maj 2024. AMMR-forordningen sva-

rer i vidt omfang til indholdet af Dublinforordningen. Det er forventningen, at

AMMR-forordningen vil finde anvendelse fra medio 2026, hvor Dublinforordningen

dermed ophæves.

Dublinforordningen fastsætter i artikel 3 bl.a., at en ansøgning om international be-

skyttelse kun behandles af den medlemsstat, som er ansvarlig efter kriterierne i

forordningens kapitel III. Det følger derudover, at såfremt det på grundlag af krite-

rierne ikke kan afgøres, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, er den første med-

lemsstat, som ansøgningen om international beskyttelse blev indgivet til, ansvarlig

for behandlingen.

Derudover fastsætter artikel 3, stk. 2, andet afsnit, at såfremt det er umuligt at

overføre en ansøger til den medlemsstat, der primært er udpeget som ansvarlig,

fordi der er væsentlige grunde til at tro, at der er systemfejl i asylproceduren og i

modtagelsesforholdene, skal den medlemsstat, der træffer afgørelsen, fortsætte

med at undersøge, om en anden medlemsstat kan udpeges som ansvarlig. Endelig

følger det af artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, at hvis en overførsel ikke kan gennemfø-

res, bliver den medlemsstat, der træffer afgørelsen, ansvarlig for behandlingen.

4. Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse i sagen skal ses i lyset af, at den italienske beslutning fra de-

cember 2022 om ikke at modtage dublinoverførsler giver anledning til en principiel

stillingtagen til konsekvenserne af, at en ansvarlig medlemsstat (her Italien) suspen-

derer modtagelsen af dublinoverførsler på ubestemt tid. Navnlig er det principielt,

om en sådan suspension i sig selv kan udgøre en systemfejl i asylproceduren eller i

modtagelsesforholdene i det pågældende land, eller om der kræves yderligere un-

dersøgelse eller dokumentation herfor.

EU-Domstolen skal som det første tage stilling til, om en sådan suspension i sig selv

kan udgøre en systemfejl i asylproceduren eller i modtagelsesforholdene i det på-

gældende land, eller om der kræves yderligere undersøgelse eller dokumentation

herfor.

Side

2/3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 637: Notat om afgivelse af indlæg EU-Domstolens forenede sager C-185/24 og C-189/24, Tudmur m.fl

En systemfejl i en medlemsstats asylsystem eller modtageforhold betyder, at Dan-

mark og de andre medlemsstater i den periode, hvor systemfejlen består, ikke kan

overføre udlændinge til denne medlemsstat, uanset at staten efter reglerne i Dub-

linforordningen er ansvarlig for asylansøgningen.

En vurdering fra Domstolen om, at den italienske suspension i sig selv udgør sy-

stemfejl, vil konkret betyde, at Danmark overtager ansvaret for asylansøgningen i

de sager, hvor asylansøgeren er kendt af de italienske asylmyndigheder, men hvor

ansøgeren efterfølgende har søgt asyl i Danmark, ligesom arbejdet med udsendelse

til hjemlandet af afviste asylansøgere vil påhvile Danmark frem for Italien.

Den italienske suspension har indtil videre medført, at Danmark har overtaget an-

svaret for en række sager, fordi fristen i medfør af Dublinforordningen for overfør-

sel til Italien af de pågældende udlændinge er udløbet.

Såfremt Domstolen derimod finder, at den italienske suspension

ikke

i sig selv kan

udgøre en systemfejl i Dublinforordningens forstand, kan udlændingemyndighe-

derne fortsætte med at træffe konkrete afgørelser i de sager, hvor Italien efter reg-

lerne i Dublinforordningen er ansvarlig for behandlingen, ligesom bestræbelserne

på overførsel til Italien kan fortsætte.

I dette tilfælde vil Domstolen for det andet skulle tage stilling til, om kravene til

afklaringen af modtagelsesforholdene og asylproceduren i modtagerlandet be-

grænses som følge af, at modtagerlandet ikke modtager udlændinge i medfør af

Dublinforordningen. Det skyldes, at det i en sådan situation

–

og som det er tilfæl-

det i dag ift. Italien

–

reelt ikke vil være muligt for medlemsstaterne på et tilstræk-

keligt grundlag at undersøge asylproceduren og modtageforholdene, da der grun-

det suspensionen ikke foretages nogen overførsler til Italien, som undersøgelserne

kan baseres på.

Regeringen vil i sagen argumentere for, at Italiens midlertidige suspension af dub-

linoverførsler, der er en national anordnet suspension, oprindeligt udmøntet ved

en rundskrivelse fra den italienske dublinenhed, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at

udgøre en systemfejl i Dublinforordningens forstand. Regeringen bør her argumen-

tere for, at der for at fastslå en sådan situation bør indgå yderligere kvalificerende

elementer, eksempelvis en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol om de generelle forhold i et Dublinland, til at konstatere generelle systemfejl.

Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.S.S mod

Belgien og Grækenland (30696/09) i januar 2011 udtalte, at overførsler til Græken-

land i medfør af Dublinforordningen ville indebære en krænkelse af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Dette har medført, at Danmark ikke

siden har foretaget overførsler af asylansøgere m.fl. til Grækenland.

Regeringen afgiver på denne baggrund indlæg i sagen ved EU-Domstolen med

ovennævnte argumentation.

Side

3/3