Den 16. oktober 2023
MIM 130-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delse af nonylphenol, ethoxyleret (NPE) som proceskemikalie til industriel pro-
duktion epoxykompositblandinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag)
KOM-dokumenter foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet nonylphenol, ethoxyleret (NPE) som proceskemikalie til industriel produktion af epoxykomposit-
blandinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitésag). Forslaget giver tilladelse til fortsat anvendelse af stoffet til den franske virksomhed
Fysol S.A.S. Tilladelsen gives efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til anvendelse af
stoffet frem til udgangen af 2025. Forslaget forventes til diskussion og afstemning på et møde i
REACH-komitéen d. 25. oktober. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget for-
ventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af
særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der
findes egnede alternativer. I den konkrete sag er bekymringen ved anvendelsen af stoffet ikke relate-
ret til eksponering for arbejdstagere eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonforstyr-
rende effekter i miljøet af nedbrydningsproduktet nonylphenol. Konsekvenserne af udledning af
nonylphenol kan ikke kvantificeres socioøkonomisk. Der vurderes ikke at være nogen udledninger af
nonylphenol fra anvendelsen. Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stoffet. Re-
geringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
nonylphenol, ethoxyleret (NPE) som proceskemikalie til industriel produktion af epoxykompositblan-
dinger.
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i REACH-komiteen. Afgiver komitéen en positiv ud-
talelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udta-
lelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to
måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget