EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 641
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 34. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 31. maj 2024

Tidspunkt:

Kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 30. maj 2024

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger, direktiv 2006/118 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og

forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0540

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2022) 0540

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

2. Opfølgning på rådsmøde (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 24. maj 2024

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Rådsmøde 22-24/5-24

–

konkurrenceevne

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

Rådskonklusioner om EU’s Industripolitik

–

Rådskonklusioner

b) Rådskonklusioner om fremtidens indre marked

–

Rådskonklusioner

EU-note (20231)

–

E 25 (EU-note af 30/5-24)

c) Rådskonklusioner om udbud

–

Rådskonklusioner

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

d) Orientering om legetøjsforordningen

–

mandat til trilogforhandlinger

KOM (2023) 0462

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om screening af udenlandske

investeringer i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/452

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0023

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0023

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

4. Sager på erhvervsministerens område:

Forelæggelse ved erhvervsministeren

KOM (2023) 0231

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

a) Forslag om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0231

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det fælles supplerende

beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0221

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

c) Forslag om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1610/96 om det supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0223

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det fælles supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler og om ændring af forordning om (EU) 2017/101,

forordning (EF) nr. 1901/2006 og forordning (EU) nr. 608/2013

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0222

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

5. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

Europaudvalget

Referat af 34

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 31. maj 2024

Kl. 09.00

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Tanja Larsson (S), Kim Valentin (V), Alexander Ryle (LA), Alex

Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL),

Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), Christian Friis Bach (RV) og

Theresa Scavenius (UFG).

Miljøminister Magnus Heunicke og erhvervsminister Morten Bødskov.

Desuden deltog:

Punkt 1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118 om beskyttelse af grundvandet mod

forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for

vandpolitikken

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 0540

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2022) 0540

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

Næstformanden (Henrik Møller):

Der har været stillet spørgsmål til sagen, som vi først her til mø-

det har fået svar på. Det kan indebære udfordringer, især fordi sagen forelægges til forhandlings-

oplæg.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg håber, at ministeren vil inddrage sine svar i talen. Ellers bliver vi

nødt til at få en læsepause. Vi vil helst ikke have, at vores spørgsmål bliver mødt med henvisninger

til svar, som vi ikke har nået at læse.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Selvfølgelig. Det er helt rimeligt og fair, så jeg skal nok ind-

drage svarene.

Kommissionen fremlagde forslaget i oktober 2022. Der har ikke været megen fremdrift i sagen i

rådsarbejdsgruppen, og det har derfor været forventningen, at den først skulle landes til efteråret.

Det var derfor også noget af en overraskelse, at det belgiske formandskab den 14. maj 2024 med-

delte, at de nu vil gå efter at lande sagen i Rådet i juni. Det er årsagen til, at det desværre ikke har

været muligt at overholde 8-ugersfristen for forhandlingsoplæg, hvilket jeg beklager.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Forslaget er fremsat med baggrund i Kommissionens fitnesstjek af EU’s vandlovgivning i 2019.

Konklusionen var, at vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav

stort set er egnede til deres formål, men at der er plads til forbedringer med hensyn til at bekæmpe

kemisk forurening i vandområderne. Kommissionen har derfor fremsat ændringsforslag til de tre

direktiver. Der er primært tale om tekniske opstramninger i lister og bilag, og altså ikke om en større

revision af direktiverne.

Formålet med forslaget er at bekæmpe kemisk forurening af søer, vandløb, kystvande og grund-

vand. Der tilføjes flere nye stoffer og miljøkvalitetskrav til EU-listen over prioriterede stoffer i overfla-

devand. Desuden skærpes en række af de eksisterende miljøkvalitetskrav. I forhold til grundvand

fastsættes der miljøkvalitetskrav for flere nye kemiske stoffer, og der er forslag om hyppigere ind-

beretning af data. Endelig foreslås der en ny og hurtigere proces for opdatering af listerne, så der

kan reageres hurtigere, når vi får ny viden om problematiske stoffer.

Regeringen støtter Kommissionens forslag. Vi skal have rettet op på tilstanden i vores vandmiljø.

Det gælder både søer, vandløb, kystvande og grundvand. Det er en bunden opgave

–

og en abso-

lut topprioritet for mig. Det er et langt og sejt træk, for der er gjort for lidt i alt for lang tid, og det kræ-

ver, at vi bruger alle værktøjer i værktøjskassen. I det lys er Kommissionens forslag et mindre, men

effektivt skridt i den rigtige retning i vores kamp for et bedre vandmiljø. Det er godt og vigtigt, at vi

får opdateret listerne over prioriterede stoffer og strammet op på kvalitetskravene. Det vil bidrage

til, at vi kan få nedbragt forureningen med miljøfarlige stoffer gennem vandplanlægningen. Det er

desuden vigtigt, at det er harmoniserede krav, der fastsættes på EU-niveau. Forureningen er

grænseoverskridende, så alle lande skal have de samme krav.

Op til forelæggelsen i dag har der været stillet alm. del-spørgsmål om et nonpaper, som Danmark

har haft støttet som led i forhandlingerne. Besvarelserne er oversendt til udvalget. Under forhand-

lingerne har Nederlandene præsenteret et nonpaper, som en række lande

–

herunder Danmark

–

har støttet. Hensigten var at skabe et grundlag for aktiviteter og projekter, der fremmer og under-

støtter den grønne omstilling og samlet set tilgodeser miljøet, f.eks. naturbaserede klimatilpas-

ningsprojekter eller vandforbrug fra power-to-x-anlæg.

Under forhandlingerne i Rådet har nonpaperet resulteret i to konkrete kompromisforslag. Et om

midlertidig forringelse og et om flytning af vand og sediment. Regeringen støtter ikke forslaget, der

tillader midlertidige forringelser. Regeringens intention var at give mulighed for at gennemføre nye

bæredygtige aktiviteter, der kan fremme den grønne omstilling

–

som det også fremgår af regerin-

gens holdning i samlenotatet. Imidlertid har forhandlingerne af forslaget ikke ført til det, regeringen

ønskede. Det fokuserer ikke længere på at fremme bæredygtige projekter, og derfor støtter Dan-

mark det ikke længere.

Det andet kompromisforslag, som nonpaperet har ledt til, er et forslag om flytning af vand og sedi-

ment. Det er relevant i forhold til samfundsnødvendige funktioner som f.eks. vedligeholdelse og ud-

bygning af vores havne og sejlrender. Det er væsentligt for f.eks. muligheden for at udbygge Nak-

skov Havn, så vi kan udskibe vindmøller herfra til resten af verden. Forslaget giver mulighed for at

flytte forurenet vand og sediment til et område, der indeholder samme forureningsgrad og stoftyper.

Man må ikke flytte det til et sted, der er i god tilstand. Man må heller ikke flytte det til sårbare og

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

overbelastede områder. Det er desuden vigtigt, at muligheden for at flytte forurenet vand og sedi-

ment ifølge forslaget kun kan tillades, hvis der ikke sker en nettoforøgelse af forureningen. Det vil

sige, at vores vandmiljø ikke stilles dårligere samlet set. Forslaget sikrer dermed en god balance

mellem samfundsnødvendige aktiviteter og en høj miljøbeskyttelse. Det støtter regeringen.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der

•

lægges stor vægt på, at der hurtigst muligt sker en opdatering af listerne over forurenende

stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand.

lægges stor vægt på, at der fastsættes kvalitetskrav for de nye stoffer på listerne, og at der

sker en opdatering af de eksisterende kvalitetskrav baseret på nyeste videnskabelige ud-

vikling.

lægges stor vægt på, at der måles for flere PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer), herunder

sum af 24 PFAS, samt at der er sammenhæng mellem, hvilke PFAS der omfattes af de

enkelte direktiver og anden lovgivning.

lægges stor vægt på, at der ikke sker en fastlæggelse af en samlet sum for alle pesticider i

overfladevand. Sekundært, at en samlet sum kun skal gælde for grupper af nært beslæg-

tede pesticider.

lægges stor vægt på, at nationale kvalitetskrav for ikkerelevante pesticidnedbrydningspro-

dukter kan opretholdes, og at det er muligt at fastholde mere restriktive nationale krav i for-

hold til ikkerelevante pesticidnedbrydningsprodukter i grundvand.

lægges stor vægt på, at der sker begrænsning af administrative byrder ved overvågningen

og rapporteringen, herunder rapportering af tilstandsovervågning af vandområder, så der

sikres meningsfulde dataperioder.

lægges vægt på, at overvågningen af kemiske blandinger forbedres, så der i højere grad

tages højde for kombinationseffekter af flere stoffer samtidigt og for sæsonbetingede varia-

tioner i koncentrationen af de forurenende stoffer.

lægges vægt på, at processen for opdatering af listerne over prioriterede stoffer og for mu-

ligheden for hurtig reaktion over for forurenende stoffer, der giver anledning til stigende be-

kymring, gøres mere effektiv og mindre tidskrævende.

•

Marianne Bigum (SF):

I sidste uge stillede jeg en række kritiske spørgsmål, som jeg fik svar på i

nat. I dag forelægger regeringen et forhandlingsoplæg, som på overfladen faktisk lyder rigtig fint. Vi

har nogle konkrete ændringsforslag, som vi gerne vil have med. Det drøftede jeg med ministeren

for et par dage side, og det er fint afspejlet i forhandlingsoplægget. Samlenotatet med regeringens

position, og hvad man vægter, blev fremlagt i sidste uge. I 2�½ år har vi diskuteret vigtigheden af at

overholde vandrammedirektivet og følge lovgivningen samt vigtigheden af at gøre en indsats for

det nødlidende vandmiljø i Danmark. Men nu hører vi, at miljøministeren samtidig har været i gang

med at forhandle siden februar 2024 og har været del af en koalition af lande, der ønsker at under-

minere selvsamme lovgivning, som miljøministeren har sagt, at vi skal overholde. Det undrer mig

rigtig meget.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

I svarene fra i nat står der, at det er gængs procedure ikke at fremlægge et nonpaper. Folketin-

get har dog et ønske om at få nonpapers oversendt, så vi demokratisk kan følge med i, hvad rege-

ringen forhandler i Europa, inden sagerne kommer til Europaudvalget. Vi er i udvalget utrolig stolte

af den model, hvor Folketinget skal give mandat til, hvad regeringen forhandler i europæisk politik.

Med det nonpaper siger ministeren, at regeringen har villet have fleksibilitet for visse dele af den

grønne omstilling, men ministeren siger også, at nonpaperet på et tidspunkt har skiftet karakter til

at være mere generelt. Nu er det ikke kun elementer inden for den grønne omstilling, som får lov til

at blive ved med at forurene vores vandmiljø, men f.eks. også Cheminova. Nu får alle de andre ak-

tiviteter også lov til det. Trak ministeren støtten til nonpaperet, da han blev bekendt med, at det skif-

tede karakter til at blive mere generelt?

Det er enormt vigtigt, at Europaudvalget kan følge med i, hvad der bliver forhandlet. Jeg er dybt

skuffet over, at vi ikke er blevet gjort opmærksomme på det noget før, men at vi er afhængige af, at

andre holder øje i EU og hører et rygte om, at Danmark er del af en koalition af lande, som vil un-

derminere den lovgivning, som vi herhjemme højt og helligt siger, at vi skal overholde. Det er ikke

okay. Det er vigtigt for os, at der bliver lagt afgørende vægt på, at ikkeforringelsesprincippet ikke

lempes. Det er ikke god nok orientering af Folketinget, at vi får et samlenotat i sidste uge, hvor der

står, at sagen har været forelagt for udvalget, og at regeringen ønsker fleksibilitet, når nonpaperet

er lavet i februar 2024.

Hvornår blev ministeren bekendt med, at Danmark var del af den koalition af lande, og at nonpape-

ret, som vi var i gang med at bruge til at presse Kommissionen, eksisterede?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg glæder mig til at høre ministeren kommentere på den meget rele-

vante kritik.

I forhandlingsoplægget nævner ministeren kombinationseffekter. Handler det om det samme som

med Cheminova og blandingszoner, hvor der er fastsat krav til enkelte stoffer, men ikke til cocktail-

effekterne? Hvornår bliver de forskellige krav fastsat, og hvilke kvalitetskrav er der? Hvad er be-

grundelsen for, at fire stoffer nu kommer af listen? Der kommer også nye på den. På overfladen

kan det lyde godt, men hvis man ikke har styr på, hvilke krav det er, og hvornår de bliver fastsat,

kan vi risikere at få nogle meget giftige stoffer.

Flere gange bliver der i forhandlingsoplægget lagt vægt på opdateringen af listerne

–

man skal rea-

gere hurtigt, mere effektivt og mindre tidskrævende. Hvad mener ministeren med en hurtig reak-

tion? Vil vi ikke stadig gerne have en grundig faglig undersøgelse, som sikrer, at det er videnskabe-

ligt baseret?

Der er kritik af, at grænserne for glyfosat er alt for lave. Hvad er ministerens holdning til det?

Hvad er et pesticidnedbrydningsprodukt?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Marianne Bigum: Jeg er glad for, at Marianne Bigum sy-

nes, forhandlingsoplægget lyder fint. Det synes jeg også.

Europaudvalgets procedureberetninger er overholdt. Der blev sendt et grund- og nærhedsnotat til

Folketinget den 14. februar 2024. Den 23. maj 2024 blev der sendt et revideret samlenotat, som

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

også beskrev forhandlingssituationen. Sagen har som sædvanlig været i høring i Miljø- og Special-

udvalget den 15.-17. maj 2024 efter gældende procedure, og høringssvarene er gengivet i notatet,

som Folketinget har fået. Folketinget bliver ikke løbende orienteret om de mange ændrings- og

kompromisforslag, som er en del af forhandlingerne i Rådet. Når Danmark forhandler i Rådet, før

der er forelagt forhandlingsoplæg, sker det med et såkaldt parlamentarisk forbehold, som løftes,

når forhandlingsoplægget er forelagt, hvilket er tilfældet i denne sag.

Vandrammedirektivet svækkes ikke med det nonpaper, regeringen har støttet. Nonpaperet har

ikke ændret karakter undervejs. Nederlandene kom med et forslag til et nonpaper, som vi og flere

andre, som vi normalt arbejder tæt sammen med om den grønne omstilling, støttede. Herefter er

formandskabet kommet med en række kompromisforslag, der indeholdt elementer, som vi ikke

kunne genkende og derfor ikke kunne støtte. Vores undtagelsesforslag på 1 år havde ikke at gøre

med f.eks. Cheminova, men med den grønne omstilling. Det drejer sig om naturbaserede klimatil-

pasningsprojekter som f.eks. genslyngning af åer og etablering af oversvømmelsesområder, som

kræver, at man graver sediment op. Det drejer sig også om power-to-x. Når vi bygger vindmøller

ude i Nordsøen, der skal give strøm til 25 millioner husstande, er vi nødt til at bygge nye, store po-

wer-to-x-anlæg, så strømmen kan føres videre. Det kræver meget energi og vand, og vi er nødt til

at kunne håndtere de vandmasser.

Den slags eksempler skal kunne lade sig gøre under den grønne omstilling, og det er det, vi be-

skriver i det skriftlige svar. Samtidig indebærer forslaget, at listerne over forurenende stoffer bliver

strammet op. Det var vores formål med at støtte nonpaperet. Nu er det bare blevet udvidet meget,

så det ikke længere kun er til projekter under den grønne omstilling, men alt i 1-års perioder. Det er

vi ikke enige i. Derfor står jeg fuldt ud på mål for, at det var klogt af Danmark at forsøge at støtte

nonpaperet for at sikre, at den grønne omstilling kunne fortsætte. Da det ændrede sig i kompromis-

forslagene, trak vi støtten. Jeg mener ikke, at jeg kan komme det meget nærmere end det.

Theresa Scavenius spørger, hvad vi mener med en hurtig reaktion. Formålet er at stramme op, så

det går hurtigere, når vi får ny viden om stoffer i vandmiljø og gør nye fund, og forskere hejser ad-

varselsflaget. Man har lavet et fitnesstjek af direktiverne og kan se, at man reagerer for langsomt.

Hvis vi ikke reagerer hurtigt nok, risikerer vi, at stofferne får lov til at blive udledt i al for stor grad og

til skade for vores miljø. Vi taler ikke om en uvidenskabelig reaktion, men om at systemerne kan

arbejde hurtigere. Det er en del af Kommissionens forslag, og vi synes, at det er klogt. F.eks. måtte

Danmark gå foran i forbindelse med ftalater, fordi EU var for langsom til at reagere. Nu er PFAS

mere aktuelt. Her er EU også for langsom, så Danmark presser på og går foran. Når man finder

alvorlige stoffer i mængder, som kan true natur, fødekæder og folkesundhed, skal der reageres

hurtigt. Derfor er det klogt, at der bliver strammet op.

Pesticidnedbrydningsprodukter er produktet af, når pesticider bliver nedbrudt.

Det har været en dansk prioritet at få hånd om kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter.

Det er effekterne af, at kemikalier blandes sammen. Effektbaseret overvågning er ikke det endegyl-

dige skridt i den sag, men det er et skridt i den rigtige retning. På den måde måler man ikke kun gif-

tigheden af et enkelt stof. I overvågningen tages der bedre højde for stoffer, der er følsomme over

for klimatiske eller sæsonbetingede variationer som f.eks. sprøjtemidler, hvor prøver bliver udtaget

jævnt hen over året og derfor ikke kun vil afspejle kortvarige skadelige koncentrationer.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Alex Ahrendtsen (DF):

Overordnet set fremlægger ministeren gode hensigter, nemlig at vi skal

beskytte grundvandet og vandmiljøet. Grunden til, at Dansk Folkeparti alligevel ikke kan støtte for-

handlingsoplægget, er, at man ifølge samlenotatet ikke kender de fremtidige omkostninger for virk-

somhederne. Bekymrer det ikke ministeren, at vi ikke kan fortælle virksomhederne, hvad de egent-

lig kommer til at betale? Stort set hver gang jeg sidder i dette udvalg, er der nye omkostninger for

virksomhederne. Denne gang er det dog en tand værre, da man ikke kan fastlægge, hvor meget

de skal betale for direktiverne.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Danmarks overholdelse af vandrammedirektivet har haft stor be-

vågenhed i Folketinget, i pressen og blandt danskere. Hvorfor fandt regeringen det ikke væsentligt

at oplyse Folketinget om, at man sendte et nonpaper om at få en svækkelse af vandrammedirekti-

vet med i den igangværende revision? Regeringen har heller ikke oplyst høringsparterne om non-

paperet. Er ministeren villig til at lade høringsprocessen gå om?

Erkender ministeren, at regeringen har støttet et nonpaper, som er et forsøg på at omgå EU-Dom-

stolens gældende tolkning af vandrammedirektivet, så regeringen er med til at svække de grund-

læggende bestemmelser i selvsamme direktiv? Miljøministeriet har på ministerens vagt udgivet en

vejledning, som ifølge flere eksperter er ulovlig i henhold til vandrammedirektivet. Forsøger ministe-

ren at omgå problemet ved at udvande vandrammedirektivet, så vejledningen bliver lovlig med til-

bagevirkende kraft?

Det er grænseoverskridende at opleve dette møde på tæt hold. Regeringen arbejder på at ud-

vande vandrammedirektivet, selv om regeringen i sit eget grundlag siger, at den vil overholde det.

Ser man på kvælstofforureninger fra landbruget og på, hvad der er sket de sidste 10 år, har vi et

kæmpe problem. Nogle dage får man mere tillid til demokratiet, andre dage går det den anden vej.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er rimelig forbavset. Hvor stor forbavselsen er, hænger dog sam-

men med svarene på nogle meget konkrete spørgsmål. Nonpaperet er dateret den 22. februar

2024. Præcis hvilken dato gav Danmark formelt sin tilslutning til papiret? Og præcis hvilken dato

trak Danmark sin støtte til en del af det tilbage? Skete det i form af en skrivelse, som Europaudval-

get har modtaget? Jeg vil gerne bede ministeren udspecificere afsnit for afsnit, præcis hvilke dele

af det papir som ikke længere er dansk politik. Vil ministeren pege på de punkter i forhandlingsop-

lægget, der afspejler de dele af nonpaperet, som Danmark godt kan støtte?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Alex Ahrendtsen: Det er korrekt, at vi ikke kender de

fremtidige omkostninger for vores virksomheder. Det gør vi os altid umage med at beskrive over for

udvalget. Når det handler om vandrammedirektivet og især her, hvor der kan komme nye stoffer,

og der er stramninger, ville det være en helt umulig opgave at regne ud. Når man har virksomhed i

Europa, må man være klar over, at der løbende strammes op, bekæmpes udledninger af miljø-

fremmede stoffer og forebygges fremtidig forurening. Det medfører rigtignok en kæmpe omkost-

ning, også for vores virksomheder, men omkostningen ved ikke at gøre det

–

for natur, mennesker

og samfundets økonomi

–

er større. Se bare på vores tidligere generationsforureninger. Derfor er vi

nødt til at gøre det på denne måde.

Jeg forstår godt Alex Ahrendtsens spørgsmål. Vi forsøger også altid at udregne omkostnin-

gerne, men ud over de nuværende stramninger kan der komme nye på grund af stoffer, som er på

vej frem i naturen. Hvis en virksomhed udleder dem, må de stoppe med det, hvis stoffet kommer

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

på listen. Det kan man ikke spå om. Det ændrer dog ikke på, at vi synes, det er vigtigt, og at vi støt-

ter forslaget.

Til Søren Egge Rasmussen: I nonpaperet, som findes i et af svarene til Folketinget, fremgår det

meget tydeligt, at målet ikke er at sænke ambitionen i vandrammedirektivet. Det er landene, der

støtter nonpaperet enige om

–

lande, som altid kæmper på den grønne side i EU: Nederlandene,

Danmark, Finland, Tyskland og Luxembourg. Det er derfor ikke en korrekt gengivelse, at vi fra

dansk side har arbejdet for, at der skal udledes flere farlige stoffer i vandmiljøet. Vi har tværtimod

støttet fuldt op om den ambitiøse linje i Kommissionen forslag.

I nonpaperet står der, at der skal være plads til den grønne omstilling, hvilket partierne er enige

i. Hensigten har været at skabe grundlag for aktiviteter og projekter, der fremmer og understøtter

den grønne omstilling og samlet set tilgodeser vores natur og miljø. Det vil selvfølgelig bero på en

vurdering af, om et konkret projekt kan leve op til de skrappe krav, hvilket projekter under den

grønne omstilling nok vil kunne. Der er derfor ikke tale om en svækkelse eller en udvanding af

vandrammedirektivet. Se bare på, hvordan landene stiller sig over for forslaget. Danmark arbejder

for at bakke op om de små opstramninger, og at den grønne omstilling samtidig skal kunne lade

sig gøre.

Til Søren Søndergaard: Danmark har ikke trukket støtten til nonpaperet, for nonpaperet udtrykker

kun, hvad jeg lige har sagt. I samlenotatet kan man se, at vi støtter fleksibilitet i forbindelse med

den grønne omstilling. Når der kommer konkrete ændringsforslag til sådanne nonpapers, tager for-

mandslandet det op, hører de andre lande, hvor de er på vej hen, og undersøger, om der er noget,

der kan samle. Her meddeler vi så til forsamlingen, at vi ikke kan støtte de dele, der nu afviger fra

nonpaperet. Måske har formandslandet brug for at levere det for at komme andre lande i møde,

men vi kan ikke støtte det. Det skal behandles i miljøarbejdsgruppen i Bruxelles i dag. Bestemmel-

sen er ændret i det nuværende kompromisforslag, og det kan vi ikke længere støtte. Det vil vi med-

dele, såfremt der er opbakning fra Folketinget. Vi vil ikke støtte de generelle ændringer, for det vil

betyde, at formålet

–

den grønne omstilling

–

ikke længere vil være at finde i forslaget om den 1-

årige undtagelse i formandslandets kompromis.

I samlenotatet beskrives regeringens holdning:

»Regeringen støtter op om de opdaterede miljøkvalitetskrav og behovet for at kunne vise resul-

tater i arbejdet med at nedbringe udledning af forurenende stoffer. Samtidig støtter regeringen,

at der introduceres fleksibilitet, der kan imødegå hindringer, så der samlet set kan tilgodeses

nye bæredygtige aktiviteter

–

herunder i situationer, hvor der ikke tilføres nye stofkoncentratio-

ner til vandmiljøet som helhed og ved kortvarige, forbigående forringelser.«

Der står meget klart, at regeringen støtter forslaget, hvis det kan tilgodese nye, bæredygtige aktivi-

teter, og det er en meget vigtig præmis. Det er ikke en svækkelse af vandrammedirektivet, for det

er en mulighed for nye, bæredygtige aktiviteter, der samlet set ikke tilfører »nye stofkoncentrationer

til vandmiljøet som helhed.«

Det er det, vi har arbejdet for, men nu er det blevet til noget andet, og så stemmer det ikke længere

overens med Danmarks politik. Danmark har ikke arbejdet for at tilføre flere stofkoncentrationer el-

ler generelle undtagelser osv. Vi arbejder for præcis det, vi har skrevet i samlenotatet.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Niels Flemming Hansen (KF):

Af vandrammedirektivet udgår proceduren for, hvordan Kommissi-

onen skal udarbejde forslag til forbedringer af miljøkvalitetskrav for overfladevand og grundvand.

Hvad kommer i stedet for det, og hvad kan det helt konkret komme til at betyde? For os er det rigtig

vigtigt, at der ikke sker forringelser overhovedet.

Marianne Bigum (SF):

Jeg sagde, at regeringens mandat så fint ud på overfladen. Som det er nu,

kan vi ikke bakke op om det, så jeg har lavet nogle ændringer, som vi ønsker, at ministeren tager

med.

Ministeren siger, at han vil sørge for, at Folketinget bliver orienteret så hurtigt som muligt i den

slags processer, men hvis ministeren og ministeriet var i stand til at formulere politiske prioriteringer

i et nonpaper i februar, burde det også være muligt at orientere Folketinget om dem og ikke vente

til slut maj.

Ministeren siger selvfølgelig også, at støtte til nonpapers altid er med parlamentarisk forbehold,

men hvornår har man gjort opmærksom på det?

Hvornår blev ministeren bekendt med, at der fandtes et nonpaper, der arbejdede på at svække

vandrammedirektivet?

Mange i udvalget har understreget vigtigheden af hurtigheden ved den grønne omstilling, så vi er

ikke uenige der. Jeg oplever dog lidt for ofte, at den grønne omstilling bliver brugt som undskyld-

ning for at underminere regler. Ministeren sagde, at jeg havde læst forkert i svarene på mine

spørgsmål om, at nonpaperet havde ændret karakter. I svaret på spørgsmål 871 står der: »Som

led i forhandlingerne i Rådet har forslaget i non-paper ændret karakter, så der for indeværende nu

foreligger et forslag, der tillader midlertidig forringelse.« Så har forslaget også ændret karakter, hvil-

ket var det, jeg henviste til.

Jeg undrer mig til stadighed over, at vi først bliver gjort opmærksomme på eksistensen af nonpape-

ret, da jeg stiller spørgsmål til det. Det har været der siden februar. Ministeren siger, at han står

fuldt på mål for det, men vi er simpelt hen ikke blevet orienteret om det. Der bliver henvist til, at der

bliver brugt ordet fleksibilitet i svarene, som jeg modtog i nat, men der gøres ikke opmærksom på,

at Danmark har været del af en koalition af lande, som har lavet det nonpaper. Det undrer mig rig-

tig meget, for det fremgår faktisk af DN’s høringssvar (Danmarks Naturfredningsforening). DN har

sendt et tresiders kritisk høringssvar til forslaget inklusive en kritik af regeringens rolle i at undermi-

nere vandrammedirektivet med den koalition. Det fremgår ikke af opsummeringen af høringssva-

rene i samlenotatet. Her er de tre sider reduceret til fire linjer, og kritikken af nonpaperet nævnes

ikke med et ord.

Ministeren siger, at den midlertidige forringelse er begrænset til 1 år. Det fremgår ikke umiddelbart

af nonpaperet. Ja, vi kommer til at lave nødvendig grøn omstilling, men det skal ske sådan, at vo-

res vandmiljø ikke bliver ødelagt undervejs. Man behøver ikke nødvendigvis hælde restproduk-

terne ud i havet. Man kan opbevare dem på land. Man kan rense dem endnu mere. Man kan også

reducere antallet af aktiviteter. Man kan lave pyrolyse. Hvis man bare forringer de krav, som skulle

sørge for, at vi regnede baglæns på den gode måde og ikke forurenede, går man glip af al den mil-

jøteknologiske udvikling, der kan hindre, at restprodukterne fra den grønne omstilling ødelægger

vores vandmiljø.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Niels Flemming Hansen: I stedet for proceduren kommer

der delegerede retsakter, så vi ikke behøver den lange proces med at revidere de store direktiver,

hvis man opdager nye stoffer, der skal reageres hurtigt på. Jeg ved godt, hvordan nogle partier har

det med delegerede retsakter

–

at det er et suverænitetsspørgsmål. Det er imidlertid nødvendigt,

hvis vi skal kunne reagere hurtigere og med retsvirkning på stoffer af alvorlig karakter, som udledes

i naturen. Den del støtter regeringen også.

Til Marianne Bigum: Nonpaperet har ikke ændret karakter. I det, du læser op, står der, at

forslaget

fra nonpaperet er ændret. Det er ikke for at være ordkløver, men det er en væsentlig forskel. Non-

paperet var et indspil til forhandlingerne, der f.eks. spurgte, om man kunne overveje at se på forsla-

get uden at svække vandrammedirektivet. I nonpaperet stod der ikke noget om, at undtagelsespe-

rioden skulle være på 1 år, men gennem formandslandets drøftelser med andre lande har forslaget

fået en generel dispensationsmulighed på 1 år. Det var ikke det, vi støttede. Vi støttede undtagel-

sesmuligheder for projekter under den grønne omstilling, præcis som vi skrev i samlenotatet. Non-

paperet var fint, som det var, men forslaget er blevet ændret til, at der ikke er krav om, at det skal

være projekter under den grønne omstilling, og det kan vi fra dansk side ikke støtte. Det er det, vi

vil meddele på mødet, hvis der er opbakning til regeringens holdning.

Det lyder på udvalget, som om det er meget unormalt, at vores attachéer tager forbehold på

mødet, men det er altså den måde, vi arbejder på. Det nævnes i de sager på dagsordenen, hvor vi

ikke har forelagt forhandlingsoplæg endnu. Vi prøver altid at være ude så tidligt som muligt, men

der skal lige været et forslag at tale om først. Allerede i starten af forhandlingerne nævnte vi, at vi

havde et parlamentarisk forbehold, så proceduren er også fulgt i denne sag.

Til denne sag har vi bl.a. hørt Danske Havne, Dansk Planteværn, Dansk Industri og Danmarks Na-

turfredningsforening, og vi har forsøgt at samle og kondensere holdninger, kritik og ønsker fra hø-

ringssvarene og gengive det i kort form, f.eks. at de ikke mener, at der skal være fleksibilitet. Dertil

har vi også sendt udvalget høringssvarene i fuld længde, så udvalgsmedlemmer med særlig inte-

resse kan dykke længere ned i det. Det ligger også helt inden for, hvordan vi normalt arbejder.

Christian Friis Bach (RV):

Vi er vant til at håndtere fortrolig information i mange udvalg

–

fra For-

svarsudvalget til Det Udenrigspolitiske Nævn til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Når

man har et nonpaper på et område, som man ved har Folketingets interesse, synes jeg godt, at

man kan dele det i et fortroligt rum, uden at man kompromitterer en forhandlingsproces. Det synes

jeg ville være rimeligt at kræve, og det ville fremme vores debat om emnerne.

Vi ønsker, at regeringen håndterer dette med den snævrest mulige undtagelse til og den stærkest

mulige implementering af vandrammedirektivet. Hvis det er det, ministeren giver sit ord på med for-

handlingsoplægget, kan vi godt støtte det.

Theresa Scavenius (UFG):

Det lyder, som om ministeren er meget glad for nonpaperet og mener,

at det kan være med til at fremme den grønne omstilling. Hvorfor har ministeren ikke stolt fremlagt

det for udvalget tidligere, som det man arbejder for, så vi kunne have diskuteret det? Det er under-

ligt, at det skal dukke op på falderebet næsten som et hemmeligt dokument. Det øger mistanken

om, at det handler om noget andet.

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Ministeren ser ikke midlertidige undtagelser og forringelser som en udvanding, men kan ministeren

ikke forholde sig til kritikken og bekymringerne? Det er, som om der er to virkelighedsforståelser på

spil

–

ministeren læser alt på én måde, mens der i en masse høringssvar og fra mange folketings-

medlemmer er kritiske bekymringer, som bare bliver affejet hundrede procent. Det er ikke for-

drende for samtalen om de meget komplekse emner. Det står efterhånden klart, at »fleksibilitet«

typisk betyder sløset regulering

–

det behøver vi ikke diskutere hver gang. Vi ved også, at »dispen-

sation« betyder, at man vil udnytte det til ikke at leve op til reglerne. Til samrådet i Klima-, Energi-

og Forsyningsudvalget med klima-, energi- og forsyningsministeren og ministeren for udviklings-

samarbejde og global klimapolitik i morges fandt jeg desuden ud af, at »midlertidig« kan betyde

langvarig. Det vil sige, at vi virkelig skal passe på med alle de ord, som står forskellige steder.

Grundlæggende er regeringens position og måde at håndtere det hele på stærkt bekymrende, og

det opbygger ikke ligefrem tilliden.

Fordi cocktaileffekter og blandingszoner fylder så meget i sagen om Cheminova, bekymrer det mig

også, at regeringen ikke har en meget stram linje i sagen og igen siger, at det er uvist, hvorvidt vi

kan udpege det eller ej. Vi har brug for en meget strammere tilgang.

Hurtigheden ved de delegerede retsakter kan misbruges som en måde at få stoffer på og af listen.

Det er også bekymrede, for vi burde være nidkære omkring det, når vi har kvalitetskrav. Jeg kan

slet ikke støtte forhandlingsoplægget og er i det hele taget bekymret over, hvordan det foregår.

Det er også bekymrende, at regeringen ønsker mere fleksibilitet i forhold til sedimentet. Jeg vil op-

fordre regeringen til at have en strammere tilgang og rydde ud i alle de ord, hvor der kan være tvivl

om betydningen, og være mere konkret om, hvad man egentlig mener. Jeg regner ikke med at få

et fyldestgørende svar.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Åbenbart har nonpaperet ændret sig med tiden. Har høringspar-

terne været bekendt med det? Vil man lade høringsprocessen gå om? Det er ikke nemt at afgive

høringssvar, hvis man ikke har alle oplysninger.

Næstformanden (Henrik Møller):

Der hersker en misforståelse her, for man bliver ved med at

sige, at nonpaperet er blevet ændret. Nonpaperet er det samme, men formandslandet har lavet

ændringsforslag til forslaget i nonpaperet, som Danmark ifølge ministeren har taget afstand fra.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Christian Friis Bachs beskrivelse passer præcist med rege-

ringens politik og mandatet.

Til Theresa Scavenius: På området ligger Danmark blandt de desværre ikke mange lande, som vil

have en hurtig implementering af opstramningerne og ikke vil udsætte det. Det ligger også i rege-

ringens forhandlingsoplæg. Vi vil give Kommissionen mulighed for delegerede retsakter, som jeg

kan

forstå man er skeptisk over for. Med EU’s regler på miljøområdet er man nødt til at acceptere

delegerede retsakter, hvis man vil have det skal gå hurtigt med f.eks. opstramning af lister, pligt til

at handle, pligt til at nedbringe og stoppe udledninger. Det er min holdning og min erfaring.

Jeg ved, at Theresa Scavenius ofte mener, at det er bedre at starte forfra med, at alle 27 med-

lemsstaters parlamenter skal blive enige og så regulere. Sagen er bare, at når det handler om mil-

jøpolitik, så er det ikke noget, der kan forhandles. Det her beskriver, hvordan der skal handles

–

ikke forhandles

–

når der kommer ny ekspertviden om stoffer. Det er virkelig godt for miljøet, at de

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

tre direktiver i vandrammedirektivet er så skrappe, at Kommissionen faktisk kan handle og det ikke

er op til forhandlinger mellem 27 medlemslande. Det er ikke kun min erfaring, det er en meget

bredt anerkendt analyse af EU på miljøområdet. Derfor er EU er så meget mere effektiv på miljø-

området end så mange andre regioner i verden. Direktiverne sætter retningen og rammerne. En-

hedslisten er meget optaget af direktiverne, og at vi overholder dem. Hvor er det godt, at vi har EU

til at presse Danmark og andre lande til at overholde dem. Fuldstændig enig. Men der er vi så ikke

enige, Theresa Scavenius.

Det midlertidige handler om den grønne omstilling, men også om naturbaserede klimaløsninger.

Helt konkret kan det f.eks. være at genslynge en å eller gøre det muligt, at engområder kan blive

oversvømmet, hvis klimaforandringer gør, at man har brug for at håndtere store vandmængder. I

disse processer vil der via sedimenterne være en midlertidig forringelse. Der står direkte i nonpape-

ret: »without lasting consequences«, altså uden varige konsekvenser. Vi må dog konstatere, at det

ikke længere kun handler om grøn omstilling, og så er det ikke længere det, som vi har støttet.

Til Søren Egge Rasmussen: Nonpaperet er beskrevet i regeringens holdning, som har været i hø-

ring. Her står der, at vi vil støtte fleksibilitet, når det tilgodeser nye, bæredygtige aktiviteter. Det har

vi arbejdet for på forskellige måder, f.eks. til drøftelser på møderne, hvor vi har taget parlamentarisk

forbehold, indtil vi har kunnet præsentere noget konkret for Folketinget, og hvor vi har støttet, indtil

forslaget blev sådan, at vi ikke kunne støtte det længere. Det er den måde vi i Danmark forsøger at

gøre vores indflydelse gældende. Det ville derfor være forkert at få en ny høringsperiode. Regerin-

gens holdning har været lagt frem i høringsperioden til parterne, og det følger klart af regeringens

holdning, at vi ikke kan støtte forslaget, som det er blevet nu.

Hvis regeringen i stedet havde valgt stadig at støtte det, ville jeg godt kunne have forstået kritik-

ken, for så stred det mod regeringens holdning i samlenotatet. Her står det, at det skulle være for

bæredygtige initiativer, men da det ikke er del af det længere, kan regeringen ikke støtte det.

Det er en grundlæggende diskussion i EU: Skal vi stramme kravene? Skal vi gøre det hurtigt? Her

arbejder Danmark for, at vi skal stramme kravene til vandrammedirektivet, og at vi skal gøre det

hurtigt. Der skal ikke være en forringelse, der skal tværtimod være en opstramning. Det er derfor

ikke korrekt, at Danmark skulle arbejde for at udvande eller svække EU’s beskyttelse af vores

vandmiljø. Tværtimod arbejder står Danmark helt i spidsen for den lille gruppe af lande, som vil

stramme reglerne og gøre det hurtigere

–

for at give EU muligheden for at agere hurtigere, når der

fremkommer viden om miljøfarlige stoffer.

Søren Søndergaard (EL):

Hvilken dato blev ministeren informeret om nonpaperet?

Ministeren siger, at nonpaperet blev skrevet i en bestemt kontekst. Nu er konteksten ændret, og

man står derfor stadig ved nonpaperet, mens man er imod konteksten. Vil ministeren pege på, hvor

den oprindelige kontekst er forklaret i nonpaperet? Hvis nonpaperet går ud på, at der skal være

fleksibilitet i forbindelse med grøn omstilling, men der er en risiko for, at det bliver brugt til noget helt

andet, er det selvfølgelig vigtigt, at vi i forhandlingsoplægget får skrevet, at regeringen lægger stor

–

måske endda afgørende

–

vægt på at undgå, at det går i den retning. Når det har så stor betyd-

ning, at man ikke længere er med i et nonpaper, må det fremgå af forhandlingsoplægget. Ministe-

ren siger, at det fremgår i beskrivelsen af regeringens generelle holdning, men i Europaudvalget

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

tager vi ikke stilling til regeringens generelle holdning. Så kunne vi få nok at gøre. Her tager vi stil-

ling til forhandlingsoplægget. Vi må bare konstatere, at intet af det, ministeren siger, fremgår af for-

handlingsoplægget. Det er dybt utilfredsstillende og skaber selvfølgelig en mistanke om, at tingene

ikke helt hænger sammen, som de er udlagt.

Har forhandlingsoplægget været drøftet i regeringens Koordinationsudvalg?

Jeg kan fuldstændig bekræfte over for ministeren, at vi i Enhedslisten mener, at vi skal overholde

aftaler, vi selv har været med til at indgå. Det er et rigtig godt princip.

Marianne Bigum (SF):

Samme spørgsmål: Hvornår blev ministeren bekendt med, at der eksiste-

rede et nonpaper?

Ministeren bliver ved med at sige, at alt dette er helt normal procedure i udvalget, men det betyder

ikke at det er den måde, Folketinget ønsker, at det skal gøres på. Folketinget har gentagne gange

bedt om at få oversendt nonpapers, når de findes.

Er høringsparterne tilfredse med høringsprocessen?

Jeg forstår godt, at nonpaperet ikke har ændret sig, for så havde vi vel fået tilsendt en ny version af

det, men ministeren sagde også, at direktivet ikke svækkes af nonpaperet. Det kan godt være, at et

stykke papir ikke som sådan svækker et direktiv, men det afgørende er, hvordan nonpaperet bru-

ges i forhandlingssituationen. Derfor bliver jeg ved med at spørge ind til, da forslaget i nonpaperet

skiftede karakter. Ministeren siger, at man så tog afstand fra det, men hvornår og hvordan gjorde

man det?

Der foregår rigtig mange forhandlinger. Nonpaperet har ligget siden februar 2024 og har været

med i en del af en forhandling, og vi har først fået det udleveret nu. Nu indgår det i en ny kontekst.

Jeg kan bare konstatere, at nonpaperet siger, at vi vil arbejde for at lempe vandrammedirektivet for

de grønne projekter, så vi kan blive ved med at udlede stoffer, som miljøet ikke kan klare. Men det

er ikke der, vi er landet nu. Nu kan også Cheminova undtages. Det er ikke længere kun havne,

som skal transportere vindmølleelementer, der kan undtages

–

nu kan almindelige havne få lov til

at deponere forurenet materiale. Det kan være min bekymring, at nonpaperet er blevet brugt som

en rambuk til, at andre kan få lov til at svække vandrammedirektivet og ikke kun de grønne projek-

ter, som jeg i øvrigt tror godt kunne have været rummet inden for det eksisterende vandrammedi-

rektiv. Nu er der fri leg for alle. Vi bliver ved med at spørge ind til, hvor det er nået hen, fordi Dan-

mark er del af en koalition af lande, der vil svække vandrammedirektivet med et nonpaper. Det kan

godt være, at det kun gælder inden for visse sektorer, men man vil omgøre en dom og tillade mid-

lertidig forringelse, og det er en svækkelse. Jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ryster på hovedet.

Hvad er der sket i processen? Har Danmark haft andre forslag på bordet? Hvornår og hvordan har

man sagt fra?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Nederlandene har skrevet et nonpaper, som jeg traf beslut-

ning om på vegne af regeringen efter en faglig indstilling og en normal proces med en intern rege-

ringshøring. Jeg besluttede, at det ville være klogt at støtte, så vi kunne bruge det som en løfte-

stang til at drøfte, hvordan vi kan være sikre på at få projekter under den grønne omstilling. Den

danske attaché fremlægger det på møderne. Vi har ikke skrevet nonpaperet. Vi har sagt, at vi godt

kan støtte det, og så har vi udfoldet os mundtligt med det henblik.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Jeg ved ikke, om jeg går for langt nu, men det har ikke været i Koordinationsudvalget. Det er helt

grundlæggende støtte til Kommissionen og til den mest ambitiøse tolkning af Kommissionens for-

slag.

Både Søren Søndergaard og Marianne Bigum spørger, hvornår vi har meddelt EU, at vi ikke støtter

det nye ændringsforslag. Det er ikke meddelt endnu, for det skal besluttes i dag. Ændringsforslaget

er lagt på bordet til i dag. At vi i dag vil meddele EU, at vi ikke kan støtte ændringsforslaget, bør

ikke komme som en overraskelse. Det følger præcis af den holdning, som vi har forfægtet fra

dansk side med et parlamentarisk forbehold indtil nu. De grønne lande i Europa

–

Holland, Luxem-

bourg, Danmark, Tyskland og Finland

–

skriver jo klart »support the overall ambition of the WFD«,

og »do not aim to lower that ambition«. Det er der mange lande, der ikke kan skrive under på. Des-

værre nok de fleste.

Derfor er det ikke en rambuk til generelle lempelser, og det har intet at gøre med Cheminova.

Det er en mulighed for grønne, bæredygtige løsninger.

Det er korrekt, når Søren Søndergaard siger, at det ikke står i forhandlingsoplægget. Men der står i

samlenotatet under regeringens holdning, at vi grundlæggende støtter og ikke vil forringe ambitio-

nen. Det står også direkte i nonpaperet.

Theresa Scavenius (UFG):

Problemet er, at det hele bliver fremlagt meget misvisende. Når jeg

f.eks. spørger ind til sediment, handler ministerens svar om åer og enge, og det hele lyder så fint.

Men det handler om havne og sejlrender og noget helt andet. Bekymringen går ikke på en å, der

skal genslynges. Det handler om, hvilke muligheder man åbner for generelt. Jeg deler både En-

hedslistens og SF’s bekymring.

Ministeren siger, at det skal gå hurtigt, og at det derfor er godt med de delegerede retsakter, men

pointen er netop, at det ikke skal gå hurtigt. Vi skal træffe de rigtige beslutninger til at starte med.

Det bliver et problem, hvis man begynder med for fleksible systemer, så der kan ske alt muligt i

processen. Derfor mener jeg, at man skal lytte til den meget konkrete kritik. Der er kvalitetskrav til

de forskellige stoffer. Hvor mange af stofferne er ikke med? Man siger også, at grænseværdierne

for glyfosat er alt for høje, og at der er mange cocktaileffekter. Regeringen kunne allerede nu ar-

bejde for masser af konkrete ting. Vi vil have de meget stramme regler her og nu. Vi arbejder ikke

for fleksibilitet, undtagelser osv. Det ville være den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på.

Desuden handler det ikke om hurtighed, for af forslagene ser det ud til, at kvalitetskravene fak-

tisk udskydes. Det vil sige, at der godt kan komme flere stoffer på listen, men problemet er, at kra-

vene til dem udskydes længere og endda helt frem til 2051.

Nogle gange får man en fornemmelse af, at forslagene bliver præsenteret som gode for miljøet og

klimaet, og at vi gør alt hurtigst muligt og bedst muligt, men når man går ned i detaljen, viser det sig

at være det fuldstændig modsatte. Jeg mener grundlæggende, at ministeren præsenterer det

skævt, og processen virker vildledende for os i Folketinget. Indholdsmæssigt og procesmæssigt

foregår det på en dybt beklagelig måde.

Alexander Ryle (LA):

Der bliver stillet meget relevante spørgsmål. Ministeren siger, at Danmark

ikke støtter forslaget i nonpaperet, og at Danmark på intet tidspunkt har støttet en generel fleksibili-

tet med virksomhedernes udledninger, men alene har haft et begrænset fokus på at fremme den

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

grønne omstilling. Jeg føler, at vi har brug for en form for sikkerhed for, at det, ministeren fortæller

os i udvalget, også er det, ministeren fortæller til sine kollegaer i Bruxelles. Søren Søndergaard har

ret i, at det ikke står i forhandlingsoplægget. Kan vi ikke få det skrevet ind? Det står i et svar på et

udvalgsspørgsmål fra SF og i samlenotatet under regeringens generelle holdning, men ikke i for-

handlingsoplægget.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius: Jeg nævnte netop havne. Jeg prø-

vede bare at komme med flere eksempler, men i min oprindelige fremlæggelse nævnte jeg netop

Nakskov havn og situationen med, at Vestas laver enorme havvindmøller, som de ikke kan skibe

ud. De kæmper for at få lov til at etablere en sejlrende derude. Fleksibiliteten må ikke betyde en

forringelse af vandmiljøet som helhed. Jeg nævnte også genslyngning af åer og miljømæssige kli-

matilpasningsprojekter som et andet relevant eksempel.

Jeg sagde til Theresa Scavenius, at hun måske godt kunne støtte, hvis man arbejdede imod ud-

skydelsen, men de to første indstillingspinde i regeringens forhandlingsoplæg lyder, at der »lægges

stor vægt på, at der hurtigst muligt sker en opdatering af listerne over forurenede stoffer, der påvir-

ker overfladevand og grundvand«, og at der »lægges stor vægt på, at der fastsættes kvalitetskrav

for de nye stoffer på listerne, og at der sker en opdatering af de eksisterende kvalitetskrav baseret

på nyeste videnskabelige udvikling«. Desværre er det ikke alle lande, der kan skrive under på det.

Vi kan se, at nogle lande arbejder for det modsatte, nemlig at det går meget langsommere med at

opdatere listerne, og at der ikke fastsættes kvalitetskrav i særlig stor grad. De vil ikke have en hur-

tig opdatering på baggrund af nyeste videnskabelige udvikling. Men det vil den danske regering.

Til Alexander Ryle: Jeg har ikke prøvet det før, men hvis udvalget ønsker, at der bliver indført en ny

indstillingspind, der afspejler regeringens holdning til fleksibilitet og til det med de bæredygtige løs-

ninger, vil jeg meget gerne komme det i møde. Det er nyt for mig, men nu gør vi det.

Næstformanden (Henrik Møller):

Det er her på udvalgsmødet, vi træffer beslutning om forhand-

lingsoplægget. Det gør vi først, når debatten er færdig, og under den debat kan der opstå ting, som

kan være med til at afklare og måske ligefrem gøre, at nogle vælger at bakke op om mandatet. Der

er derfor ingen proceduremæssige problemer med det. Tværtimod. Det er et forsøg på at imøde-

komme nogle af partiernes bekymringer og på ikke at være så lukket.

Marianne Bigum (SF):

Det er da kun glædeligt. Jeg nævnte også på det lukkede samråd, at vi

havde ændringer til mandatet, så det er ikke, fordi ministeren først nu bliver gjort bekendt med øn-

sket om at få strammet mandatet op.

Det ville være rigtig fremragende, hvis der bliver lagt afgørende vægt på, at midlertidig forringelse

ikke tillades. Det vil også være i overensstemmelse med, hvad ministeren har lovet udvalget på

mødet.

Derudover synes jeg, at »hurtigst muligt« fra det første punkt i forhandlingsoplægget bør ændres til

»senest i 2033«. Det skal være tydeligt, hvad vi arbejder for. Ministeren siger, at forslaget nu tilla-

der generel forringelse af vandmiljøet, altså en generel lempelse af vandmiljødirektivet og ikke kun

for visse grønne projekter. Det er enormt problematisk. Derfor er det meget vigtigt, at ministeren

gør alt, hvad han kan, for at lægge afgørende vægt på dette i forhandlingerne. Det er på dagsorde-

nen i dag, men det har været i støbeskeen i noget tid. Jeg har brug for, at ministeren siger, at vi

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

ikke kan acceptere generelle forringelser. Virksomheder som Cheminova, som ikke ligefrem kan

betragtes som grønne, skal ikke have lov til at udskyde det. Der skal ikke laves mere elastik i me-

termål, hvor vi udskyder det med 18 år til 2051.

Der lægges stor vægt på, at der ikke sker en fastlæggelse af en samlet sum for alle pesticider i

overfladevand. Sekundært, at en samlet sum kun skal gælde for grupper af nært beslægtede pesti-

cider. At regulere i forhold til nært beslægtede pesticider er rigtig godt. Derfor burde det være det

primære. Hvis man kun lægger vægt på at fjerne den samlede sum, kan vi risikere at havne i en

situation, hvor pesticider ikke bliver reguleret.

Der lægges desuden stor vægt på, at der sker begrænsning af administrative byrder ved overvåg-

ningen og rapporteringen, herunder rapportering af tilstandsovervågning af vandområder, så der

sikres meningsfulde dataperioder. Der er ikke blevet fremlagt noget her, hvor vi ikke støtter intentio-

nen. Det gjorde vi også med naturgenopretningsforordningen, men så lagde vi efterfølgende

mange ting ind. Det er ikke nødvendigvis stramning nok at støtte intentionen i et forslag. Det skal

stå i forhandlingsoplægget. Vi plejer at have begrænsning af administrative byrder med i forhand-

lingsoplæg, og det er fint. Jeg synes ikke, vi skal have unødige administrative byrder, men samtidig

har vi et enormt administrativt efterslæb på netop vandområdet, hvor vi er bagud med data og prø-

vetagning, så den kemiske tilstand er ukendt mange steder. Vil ministeren kommentere på det?

Søren Søndergaard (EL):

Det kan godt være, at jeg er fatsvag, men jeg mener simpelt hen ikke,

at jeg fik svar på, præcis hvornår ministeren blev orienteret om nonpaperet?

Til gengæld er jeg utrolig glad for erkendelsen af, at den fleksibilitet, som kun gjaldt grøn omstilling,

faktisk ikke står i nonpaperet, for så er en henvisning til nonpaperet jo helt ubrugelig. Så vil den

samme misforståelse fortsætte.

Jeg er fuldstændig enig med SF i, at der må eksistere andre dispensationsmuligheder til at kunne

udføre projekter under den grønne omstilling. Endelig kan vi efter halvanden time begynde at dis-

kutere forhandlingsoplægget. Det er afgørende for os, at de midlertidige forringelser ikke tillades. Vi

er også enige med SF i, at der skal byttes om på det, der vedrører den samlede sum og pesticider.

Det håber vi ministeren kan imødekomme.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Marianne Bigum spørger, hvad hurtigst muligt er. Vandram-

medirektivet arbejder med forskellige deadlines, herunder 2027, som vi er mange, der knokler for

at kunne nå. Det er ikke, fordi jeg allerede spekulerer i det, men næste indsatsperiode går fra 2027-

2033. Derefter fra 2033-2039. Når Danmark skriver hurtigst muligt, støtter vi Kommissionens for-

slag, som siger, at opstramningerne af listerne over forurenende stoffer skal ske i næste periode,

altså fra 2027-2033. Som forhandlingssituationen ser ud nu, er der imidlertid ikke mange lande, der

er med Danmark. Danmark er blandt de lande, der vil have det hurtigst muligt, strammest muligt,

og vi vil kæmpe for, at opstramningen lykkes i næste periode.

Både Marianne Bigum og Søren Søndergaard taler om nært beslægtede pesticider. Jeg er fuld-

stændig enig i, at det er afgørende. Hvis de er nært beslægtede, kan det være skadeligt for vand-

området. Derfor arbejder vi for, at det skal gælde grupper af nært beslægtede pesticider.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Nu har jeg forsøgt at komme udvalget i møde med en helt ny indstillingspind. Jeg forsøger altid at

være åben og lytte til idéer og kritik, men vi har ikke tænkt os at ændre mere i forhandlingsoplæg-

get.

Til Søren Søndergaard: Jeg mener, at jeg har svaret på, hvornår jeg blev bekendt med nonpape-

ret. Jeg blev forelagt sagen, lige op til at Danmark i februar valgte at støtte det, fordi vi mente, at det

kunne bruges som løftestang til at få nogle projekter under den grønne omstilling til at blive til virke-

lighed. En præcis dato kan jeg ikke komme med, men det er vel heller ikke så relevant.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at der skal være fleksibilitet med sedimentet, når det

gælder grøn omstilling, men det kan jo være alting. Så siger ministeren, at undtagelser eller fleksi-

bilitet ikke må have effekt på miljøtilstanden, men hvordan ved vi det? Laver man altid en risikovur-

dering og en analyse af et givent projekt, f.eks. motorvejsprojektet i Aalborg, hvor der skal graves

en masse op? Ellers kan vi ikke vide, om det ikke har den effekt, som ministeren siger.

I det nye forslag udgår artikel 16 og 17, som i det gamle forslag handlede om, at Kommissionen

hvert fjerde år skal revidere listen over forurenende stoffer og kvalitetskravene. I det nye forslag er

det hvert sjette år. Er vi enige om, at det ikke er hurtigst muligt og bedst muligt, men faktisk er en

måde at forlænge kvalitetskravene på?

Man fjerner også delen med, at tidsplanen ikke må overstige 20 år. Ministeren har lige talt om en

deadline, men her ophæver man den gældende deadline. Desuden fjerner man den del, hvor der

står, at Kommissionen skal lytte til henstillinger fra de videnskabelige komitéer for en lang række af

miljøagenturerne. Det lader til, at man flytter administrationen af projektet fra Miljøagenturet (EEA)

til Kemikalieagenturet (ECHA). Her rejser nogle en bekymring om, om de har den rigtige faglighed

til det. De har ikke på samme måde fokus på miljø, men ved rigtig meget om kemikalier. Margrethe

Vestager siger, at vi har masser af god miljø- og klimapolitik i EU

–

problemet er implementering og

håndhævelse. Med diskussionen om deadlines er vi virkelig nede i detaljerne

–

hvor kort er fristen,

hvem håndterer det? Min bekymring går på, at vi slækker på implementering og håndhævelse

trods alle sprogperlerne om grøn omstilling osv.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg er meget glad for ministerens tilføjelse, og jeg håber, det bliver

med afgørende vægt eller med meget stor vægt på, at undtagelsen skal begrænses til at være så

snæver som muligt. Også for os er det en afgørende sag.

Ministeren forholder sig ikke til spørgsmålet om, at Folketinget kunne have været underrettet fortro-

ligt om nonpaperet og forhandlingsprocessen. Nonpapers bliver altid lækket. Det er bare god stil at

dele sådan noget med udvalget undervejs

–

fortroligt om nødvendigt

–

i så afgørende sager.

Alexander Ryle (LA):

Det er godt, at ministeren lytter til i hvert fald nogle af bekymringerne og er

åben for at justere på forhandlingsoplægget. Før vi kan sige, om vi støtter forhandlingsoplægget,

må ministeren gerne læse det nye punkt i forhandlingsoplægget op

–

hvilken vægt lægger man?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius: Danmark arbejder netop for, at alt

skal ske så hurtigt som muligt, som der står i forhandlingsoplæggets første indstillingspind.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Forslaget vil give mulighed for at flytte på sediment, men kun til områder med samme forurenings-

grad og stoftyper. Man må således ikke flytte forurenet sediment til steder i god tilstand eller til sår-

bare eller overbelastede steder. Hvis der ikke sker en nettoforøgelse af forureningen og vores

vandmiljø dermed ikke stilles dårligere, vil forslaget tillade, at man f.eks. flyttede på sediment for at

lave en sejlrende fra vindmøllefabrikken i Nakskov havn, og det er helt afgørende vigtigt. For mig at

se er der ingen forringelse eller udvanding. Jeg anerkender, at nogen kan være imod det, og det er

helt i orden. Det er en politisk beslutning.

Jeg støtter hjertet i den grønne omstilling og mener, at det skal kunne lade sig gøre at have

grøn omstilling og samtidig passe langt bedre på vores vandmiljø, end vi hidtil har gjort. Vi skal

sikre, at der ikke sker en forøgelse af forureningen, og sikre, at man ikke stiller vores vandmiljø dår-

ligere. Sagen om Vestas er bare et eksempel, som jeg ikke sagsbehandler nu

–

den er påklaget.

Som en direkte konsekvens af den måde, udbuddene fungerer på i Danmark og resten af verden,

bliver havvindmøllerne større og større for hver gang. Takket være politiske og erhvervsmæssige

satsninger har Danmark i årtier været verdens førende vindmølleproducerende land, men nu er

møllevingerne efterhånden så store, at vi ikke længere kan producere dem. Bl.a. derfor forsøger

Vestas at få et loft over, hvor store de må være. Det kræver kæmpe landarealer at producere dem

og kæmpe sejlrender at sejle dem ud. Vil den grønne omstilling til vindmølleindustrien stoppe, hvis

Danmark ikke længere producerer? Forhåbentlig ikke. Men Danmark vil desværre ikke være fø-

rende længere, og så kan det være, at der sker det, der skete med solcellerne. Så kan vi i stedet

blive afhængige af, at Kina producerer dem, og i Kina er der mig bekendt ingen af denne slags mil-

jøkrav til produktionen. Så vil en vigtig del af vores grønne omstilling og vores energileverancer

–

som det har gjort i årtier

–

komme fra stater, som ligger langt væk og har helt andre demokratiske

og sikkerhedspolitiske interesser, end vi har i Danmark.

Man kan godt synes, at det er ligegyldigt. Det gør jeg ikke, og jeg insisterer på, at vi må tage et

politisk ansvar for at sikre en vindmølleproduktion i bl.a. Nakskov, Esbjerg, Odense, Ringkjøbing

uden at forringe vandmiljøet og uden en nettoforøgelse af forureningen. Vindmølleproducenterne

får sværere og sværere ved at fragte møllevinger ud, fordi der ikke er plads nok.

Man kan ikke som parti gå stærkt ind for den grønne omstilling og virkelig gerne ville have vind-

møller, som i øvrigt er danskproducerede, hvis man ikke også er klar til at have regler, der tillader

det. Derfor er det helt rigtigt, at Danmark støtter en stramning så hurtigt som muligt uden en forrin-

gelse af vandmiljøet. Det skal kunne lade sig gøre at lave en sejlrende til vindmøllevingerne. Det

kan man være politisk uenig i, men så skylder man svar på, hvem der så skal lave vores vindmøl-

ler.

Vi har i udvalget tidligere drøftet, om ECHA har de rette kompetencer. Det er den ypperste kemivi-

den. Det er Kommissionens ansvar at sikre, at Kommissionens institutioner har den viden, de skal

have. Jeg kan forstå, at Margrethe Vestager også har understreget, at man allerede har den for-

nødne viden, og hvis noget skal ændres, er det deres ansvar at sikre, at deres viden er opdateret.

Christian Friis Bach spørger, om man i højere grad bør dele nonpapers. Jeg anerkender ønsket om

at blive inddraget så meget som muligt, og hvis der kan inddrages mere, vil jeg gerne lægge mig i

selen for det på vigtige områder som dette.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Alexander Ryle spørger ind til teksten i forhandlingsoplægget. Det er ikke hver fredag, at vi formu-

lerer nye tekster i udvalget, men udvalget har ønsket, at vi i stedet for blot at henvise mundtligt til

regeringens holdning i samlenotatet også skriver det ind i forhandlingsoplægget. Det vil vi gerne

imødekomme. Indstillingspinden vil afspejle punktet om regeringens holdning i samlenotatet. Selv

om jeg har dygtige embedsfolk med mig, kan vi ikke skrive det ind her på mødet med kuglepen.

Det skal lige tjekkes efter. Det må udvalget have forståelse for, når nu vi lytter til hinanden og prø-

ver at komme ønsker og kritik i møde.

Marianne Bigum (SF):

Vi vil gerne have ind i forhandlingsoplægget, at der lægges afgørende

vægt på, at midlertidig forringelse ikke tillades. Jeg blev lidt forvirret over, at ministeren vægrer sig

ved at skrive det ind nu. Jeg har respekt for, at man lytter til udvalgets ønsker, men jeg stillede det

som spørgsmål i sidste uge og bragte det op på et lukket samråd med ministeren i onsdag. Sva-

rene på mine spørgsmål kom kort før midnat i går. Det kan jeg godt leve med, men jeg forstår ikke,

hvorfor man ikke vil skrive det ind nu. Det er afgørende for, at SF kan støtte mandatet.

Jeg vil i øvrigt nævne, at grøn omstilling simpelt hen ikke er nævnt i nonpaperet. Jeg undrer mig

sgu en lille smule over denne proces.

Theresa Scavenius (UFG):

Mit spørgsmål handlede ikke om, hvorvidt man synes vindmøller er en

god idé. Det handlede om, hvorvidt vi kunne være sikre på, at de projekter, som får tilladelse, ikke

får konsekvenser for vandkvaliteten. Skal vi sørge for, at der altid bliver lavet en risikoanalyse? Er

det en måde, man arbejder på i Miljøministeriet? Ellers er det bare fint og flot at sige, at vi gør no-

get, uden at det har konsekvenser, men hvis vi ikke ved det, er det fuldstændig lige meget.

Ministeren går ind for den hurtigst mulige implementering. Vil ministeren arbejde for, at artikel 16

ikke bliver taget ud? Den har strammere krav til, hvornår listerne skal opdateres

–

4 år i stedet for

6. Hvis den 20-årige tidsplan forsvinder, får vi ikke den hurtigst mulige implementering.

Søren Egge Rasmussen (EL):

Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod store vindmøl-

ler. Jeg er sikker på, at flere havne gerne vil producere og udskibe store vindmøller, f.eks. i Gre-

naa.

Man kan også håndtere opgravet dynd fra sejlrender på land. Man behøver ikke holde fast i gamle

måder at håndtere forurenet jord på.

Jeg kan forstå, at man kun har kuglepenne på den anden side af bordet. Ministeren er meget vel-

kommen til at låne min computer, så der kan skrives en forpligtigende tekst ind som tillæg til for-

handlingsoplægget.

Alexander Ryle (LA):

Jeg kommer ikke til at give en blankocheck til ministeren, så man bare kan

formulere en ny pind efter mødet. Jeg stoler på, at formuleringen kommer til at reflektere svaret på

spørgsmål 871, men vi har brug for at vide, hvilken vægt man lægger på det. Vil man arbejde for

det, lægge vægt på det, lægge stor vægt på det eller lægge afgørende vægt på det? Det er ret

centralt for, at jeg kan tage stilling til, om vi støtter regeringens forhandlingsoplægget eller ej.

Næstformanden (Henrik Møller):

Forhandlingsoplægget er som udgangspunkt den mundtlige

fremlæggelse

–

det talte ord gælder. Der er ikke noget krav om, at forhandlingsoplæg skal foreligge

skriftligt. En vægtning vil dog være relevant.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Søren Søndergaard (EL):

Vi er utrolig glade for, at vi har hjulpet ministeren med at formulere re-

geringens egen politik i forhandlingsoplægget. Det er vi altid klar til. Regeringens politik er til gen-

gæld et andet spørgsmål. Vi er mere på linje med Marianne Bigum end med ministeren, medmin-

dre ministeren kan bekræfte, at det, Marianne Bigum sagde, ligger inden for regeringens opfat-

telse.

Marianne Bigum (SF):

Hvornår hørte ministeren første gang om nonpaperet? Var det i forgårs, da

jeg nævnte det på mødet?

Ministeren kan bare sige: Jeg vil i forhandlingerne lægge afgørende vægt på, at midlertidig forrin-

gelse ikke tillades. Så er jeg sikker på, at nogen tager referat, og det talte ord gælder.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg kom til at sige det med kuglepennene. Man skal altid

passe på med at være konkret i sådanne tilfælde. Det handler sådan set ikke om redskabet, men

om, at embedsfolkene, som har stor respekt for Folketinget, arbejder grundigt og ordentligt. Som

næstformanden siger, er det selvfølgelig det talte ord, der gælder, så jeg vil svare mundtligt: Det

bliver ikke afgørende vægt. At Danmark melder sig ud af forhandlingerne, mener jeg vil være helt

forfejlet. Den helt store diskussion er, om det skal ske hurtigt og konsekvent eller udskydes til en

senere vandområdeplan? Hvis Danmark lægger afgørende vægt på en så lille undtagelse i nogle

meget omfattende tekniske opstramninger, melder man sig ud, for hvis man ikke kan imødekomme

det, vil man ikke blive spurgt om noget andet. Det ville være en kæmpe strategisk brøler, og miljøet

ville tabe, hvis man gjorde det. Derfor vil vi lægge vægt på den pind, som er regeringens holdning

til fleksibilitet, der tilgodeser nye, bæredygtige aktiviteter. Og vi lægger stor vægt på, at der hurtigst

muligt sker en opdatering af listerne over forurenende stoffer, som påvirker overfladevand og

grundvand, og stor vægt på, at der fastsættes kvalitetskrav osv. Dermed placerer Danmark sig

også i denne sag i den

–

desværre for lille

–

gruppe af de mest grønne lande i Europa.

Theresa Scavenius spørger, om der skal laves en konsekvensanalyse af de forskellige projekter.

Selvfølgelig skal der det.

Mig bekendt er artikel 16 igen med i det forslag, der ligger til forhandling i dag.

Til Marianne Bigum: Jeg har svaret på spørgsmålet om min inddragelse, da Danmark valgte at

støtte nonpaperet. Nederlandene henvendte sig til Danmark i februar 2024, og på grundlag af enig-

hed i indstillingen fra embedsfolk, besluttede jeg at støtte, da der her var mulighed for en løftestang

for vores prioriteter om ikke at svække. Vi har fremført, at det handler om bæredygtige løsninger.

Til Søren Egge Rasmussen: Det er ikke mig, der planlægger, hvor Vestas eller andre firmaer skal

bygge. De er hjertelig velkomne til at gøre det alle steder. Fra mine møder med den danske vind-

energibranche ved jeg, at det er en meget alvorlig sag at finde ud af, hvor vi kan have produktions-

pladser i Danmark

–

hvor baglandsinfrastrukturen og medarbejderne er, og hvor der er mulighed

for at udskibe de enorme møllevinger til ikke kun det europæiske marked, men endnu længere

væk. Det er en reel udfordring. Man skal gøre alt, hvad man kan, for at mindske påvirkningen mest

muligt. Der må samlet set ikke ske en forringelse af vores vandmiljø. Man må ikke flytte sediment til

sårbare eller overbelastede områder

–

udelukkende til steder med samme forureningsgrad og

samme stoftyper. Der må ikke være en nettoforøgelse af forurening.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Det er meget overraskende. Vi har snakket i 2 timer, og nu lader arti-

kel 16 til at være inde igen. Er det regeringens holdning, at den skal blive ved med at være der?

Står regeringen fast på, at det er den måde, vi skal forstå hurtigst muligt?

Alexander Ryle (LA):

Jeg hører det, som om regeringen lægger vægt på, at det ikke er en generel

fleksibilitet for virksomheders udledninger, men et begrænset fokus på at fremme den grønne om-

stilling. Vil ministeren bekræfte det?

Næstformanden (Henrik Møller):

Det blev der sagt, men ministeren kan selv bekræfte det.

Marianne Bigum (SF):

Jeg hørte, at forslaget om ændring blev afvist, men at ministeren lægger

stor vægt på, at der hurtigst muligt sker en opdatering

–

altså at ministeren bare gentog det for-

handlingsoplæg, vi allerede har hørt, og ikke et nyt punkt.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius: Ja, Danmark støtter, at artikel 16 er

med.

Til Alexander Ryle: Ja, det vil være, at vi fra dansk side lægger vægt på det.

Til Marianne Bigum: Vi vil skrive en ny indstillingspind, som afspejler det, der står i samlenotatet om

regeringens holdning.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, SF, Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Punkt 2. Opfølgning på rådsmøde (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 24.

maj 2024

Rådsmøde 22-24/5-24

–

konkurrenceevne

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

Næstformanden (Henrik Møller):

Vi er selvfølgelig glade for, at ministeren vil orientere udvalget,

selv om konklusionerne er vedtaget. Udvalget havde en tidsmæssig udfordring med forpligtelser i

salen, da sagerne skulle have været forelagt den 17. maj 2024, men vi har fundet sagerne væsent-

lige og ønsker derfor en drøftelse med ministeren.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Alle sager forelægges til orientering.

a) Rådskonklusioner om EU’s

Industripolitik

–

Rådskonklusioner

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Punktet var en af de mere centrale drøftelser på råds-

mødet. De 27 lande skulle blive enige om retningen for EU's industripolitik. Det blev de, og konklu-

sionerne blev vedtaget.

De spænder dog også meget bredt. Regeringen havde gerne set en mere strategisk og fokuseret

retning for industripolitikken med et større fokus på, at den grønne omstilling og EU’s konkurrence-

evne er hinandens forudsætninger. Vi har helt sikkert fået trukket konklusionerne i den rigtige ret-

ning, men det kunne godt have været endnu tydeligere.

EU har ikke råd til at slække på de grønne ambitioner i lyset af den globale konkurrence. Det

grønne, nye teknologier og mere markedsbaseret finansiering er nogle af de pointer, som regerin-

gen har fået løftet i forhandlingerne. Det bør stå i hjertet af EU’s industripolitik, når vi kigger fremad.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

b) Rådskonklusioner om fremtidens indre marked

–

Rådskonklusioner

EU-note (20231)

–

E 25 (EU-note af 30/5-24)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Der blev vedtaget konklusioner, som bl.a. anmoder om

en ny horisontal indre markedsstrategi.

Regeringen har kæmpet for, at den grønne omstilling stod centralt. Samtidig har vi ønsket, at stan-

dardisering, digitalisering og automatisering fremhæves som en måde at gøre det lettere for virk-

somhederne at leve op til de grønne krav på.

Konklusionerne er ikke skrevet, som vi ville have gjort det. Men på rådsmødet var der generel enig-

hed om at reducere byrderne for europæiske virksomheder og at gøre bedre regulering til en reali-

tet. Helt på linje med en af regeringens topprioriteter.

Konklusionerne er et skridt i den rigtige retning, så i kompromisets ånd støttede vi dem.

Theresa Scavenius (UFG):

Sagen er, hvordan man i Danmark forstår konkurrenceevne. For

nogle uger siden var det oppe omkring Draghirapporten, at man skulle se det som grøn omstilling

og ikke kun som lettelser for erhvervslivet. Lettarapporten fremhæver også, at forskning, innovation

og videreuddannelse er ekstremt vigtigt. Men jeg synes desværre ikke, at det bliver afspejlet i rege-

ringens holdning, som stadig væk er meget fokuseret på at nedbryde og forebygge barrierer og re-

ducere byrder for virksomhederne. Man indoptager slet ikke den nye forståelse af, hvad global kon-

kurrenceevne fra et europæisk perspektiv er. Det er ikke kun at reducere byrder for erhvervslivet,

men meget bredere. Jeg synes, at regeringen skulle lytte meget mere til de rapporter.

Det er også interessant, at konkurrenceevnen er faldende, og ifølge Lettarapporten falder vi bagud

i forhold til USA. Der står også

–

hvilket også er med i samlenotatet

–

at konkurrencen om offent-

lige kontrakter osv. falder. Der er altså nogle grundlæggende udfordringer, som jeg synes, at vi

skulle kigge meget mere ind i. Det er en opfordring til, at regeringen breder konkurrencebegrebet

ud og forstår, at begrebet ikke kun er at lette byrder for de eksisterende virksomheder, som faktisk

er ved at miste konkurrenceevne. Hvis vi bliver ved med at støtte dem, vil vi på europæisk plan

tabe endnu større konkurrencefordele på et globalt marked i stedet for at kigge imod fremtiden. Det

kræver meget mere fokus på forskning, innovation, viden og nye teknologier, herunder den grønne

omstilling.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er selvfølgelig ikke nogen god start at sige til et med-

lem af Folketingets Europaudvalg, at vedkommende har misforstået hele regeringens position,

men det tror jeg faktisk, at jeg vil starte med. Er der noget, denne regering har fokus på, er det den

nye globalisering. Det er desværre ikke den globalisering, vi har tjent styrtende på de senere år,

men en ny geopolitisk regionalisering. Vi har fokus på vigtigheden af, at vi ser med langt mere foku-

serede øjne på vores styrkepositioner, ikke mindst på det grønne område.

Vi skal redefinere, hvad aktiv erhvervspolitik er: investeringer, forskning, udvikling og grøn omstil-

ling. Hastighed i tilladelser og godkendelsesprocedurer præger også konkurrenceforholdene, da vi

kan få mere ud af den fælles indsats, vi har med bl.a. vores erhvervsliv, med hurtigere tilladelser.

På den måde kan vi fortsætte den vækst, vi har set udvikle sig fantastisk de senere år på vores

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

styrkepositioner. Det gælder ikke mindst inden for grøn energi, bæredygtig omstilling, energieffekti-

visering af lifescience, biosolutions osv.

Theresa Scavenius har totalt misforstået regeringens politik, men det kan godt være, at jeg er dår-

lig til at formidle. Jeg vil anbefale Theresa Scavenius at gå ind på Erhvervsministeriets hjemme-

side, www.em.dk, hvor der findes en hel byge af udspil og pressemeddelelser, som understreger

det. Senest kom vi med et tipunktsprogram op til rådsmødet i fredags, hvor vi i tråd med vores alli-

ancer med erhvervslivet giver et bud på, hvordan vi i EU kan sikre, at de

–

ikke mindst på det

grønne

–

står stærkest muligt i konkurrencen. Det program indeholder groft sagt alt det, Theresa

Scavenius siger. Jeg tror sådan set ikke, at vi er så uenige, så jeg synes, at det er i overkanten at

sige, at regeringen har misforstået det.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg bliver nødt til at svare, når jeg får at vide, at jeg har misforstået det

hele. Jeg forholder mig bare til de 11 linjer, der handler om regeringens holdning, og der står tre

gange, at det handler om at reducere byrderne for erhvervslivet. Derfor tænker jeg, at det er et fo-

kuspunkt

–

der står også, at det er en prioritet for regeringen. Hvis vi kigger på den eksisterende

lovgivning og ikke på ministeriets pressemeddelelser, er der blevet skåret i uddannelser. Det ser

jeg ikke som noget, der følger op på Lettarapporten.

Jeg har i det her halve år arbejdet med to lovforslag, som begge er antiklima og -miljø. Det ene er

et motorvejsprojekt, hvor man i regnemodellerne bagved ikke har medregnet noget som helst klima

og miljø. Man regner kun i tidsgevinster, hvilket er en del af den gammeldags vækstforståelse. Det

er bare ét eksempel på regeringens politik. Et andet er at konkurrenceudsætte vandsektoren, hvor

man heller ikke tager hensyn til miljø og klima. Jeg kan ikke se prioriteringerne i den eksisterende

lovgivning i forhold til at forstå, hvordan vi skal omstille vores samfund, og jeg kan heller ikke se det

i den konkrete tekst.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Danmark og dansk industri taber, hvis man ikke vil aner-

kende, at det er en topprioritet nu at få speedet hastigheden op i f.eks. sagsbehandlingstider, god-

kendelsesprocedurer og myndighedsbehandlinger. Det er ikke i kontrast til at understøtte udviklin-

gen af nye grønne styrkepositioner. Jeg fornemmer, at vi er uenige om niveauet, og det er fair nok.

Men det er derfor, vi har verdens ledende grønne styrkepositioner, som understøttes af et tæt sam-

arbejde omkring f.eks. forskning, udvikling, iværksætteri, kæmpe udbud af havvind, som Theresa

Scavenius selv har været med til at designe, og investeringer i grøn kritisk infrastruktur.

Vi er langt hen ad vejen enige i Lettarapporten, og meget af indholdet kommer fra danske input. Vi

har f.eks. brugt meget tid på at diskutere behovet for at sikre mere privat kapital ind i grøn kritisk

infrastruktur med Enrico Letta. Han har været i Danmark én gang, og der drøftede vi hastighed, ha-

stighed, hastighed. Man taber til konkurrencen fra Kina og USA, hvis man ikke er opmærksom på

det. Det er helt centralt. Magneten på den anden side af Atlanten og i Asien for de investeringer,

som dansk erhvervsliv og internationale interesser i Danmark er klar til at lave, er så stærk, at man

godt kan forestille sig, hvor man gerne vil lægge sine investeringer, hvis virksomhederne desuden

kan få gigantiske statstilskud og lynhurtige sagsbehandlingstider på den anden side af Atlanten.

Derfor hænger det sådan sammen. Hvis vi skal fremme den grønne omstilling, handler det også

om hastighed. Det var bare en opfordring til, at man læser, hvad regeringen i øvrigt arbejder for.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er det for noget hastighed? Hvor ser vi det henne?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er meget enkelt. Vi har f.eks. i forbindelse med bio-

solutions vedtaget og holdt taler om, at vi gerne vil have biologiske alternativer til pesticider. Fir-

maer siger f.eks. til mig, at det tager 6-8 år at få godkendt deres produkter til markedet i Europa,

mens det i USA tager 2-3 år. Hvis det samme firma tilmed kan få millioner i tilskud for at anlægge

deres virksomhed der, hvor tror Theresa Scavenius så, at de vil anlægge deres virksomhed? Det

er et eksempel på hastighed.

Et andet eksempel på hastighed i sagsbehandlingstider i godkendelsesprocedurer er, at virksom-

heder beretter, at de skal udfylde ansøgningsskemaer på 30-40 sider, hvis man gerne vil have til-

skud fra den amerikanske Inflation Reduction Act (US IRA). På et nogenlunde tilsvarende projekt

beder vi dem om at udfylde ansøgningsskemaer på 250-260 sider inklusive en kommunikations-

plan, hvis de får adgang til midlerne. Hvem mon vinder på det? Det er ikke ufaglærte og faglærte

lønmodtagere, der gerne vil have et grønt, sikkert job. Det er advokater og revisorer, som vinder på

det.

Vi har diskuteret bedre regulering i mange år i EU, men nu er der faktisk ved at komme kød på. Der

er ingen som helst tvivl om, at der er en bred forståelse for, at hastighed er en central udfordring

rundt omkring bordet. Min pointe er, at hastighed er rykket kraftigt frem på banen i forhold til den

vurdering, når kapitalinteresser, der gerne vil investere i grøn industri, afvejer, hvor de skal foretage

deres investeringer.

Det var bare to eksempler på det. Jeg vil tro, at der kan findes flere. Men det er to store danske

multinationale virksomheder, som er gode for temmelig store milliardomsætninger, og dem synes

jeg at vi skal beholde i Danmark. Derfor synes jeg, at hastighed er vigtigt.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg fortolker det sådan, at meget af snakken om hastighed i virke-

ligheden handler om at slække på mange krav. Det er i virkeligheden oftest en deregulering af

krav, der faktisk er rigtig god grund til, at vi har i Europa for at beskytte forbrugersikkerhed osv. Jeg

tror, at vi grundlæggende bare er meget uenige om analysen af den nuværende situation.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er et gammeldags synspunkt i den verden, vi lever i.

Hastighed står ikke i modsætning til at beskytte forbrugere og miljøinteresser. Tværtimod skal vi

leve af høje standarder på miljø, klima og forbrugerbeskyttelse. Danske virksomheder skal ikke op-

leve, at det er som en militær forhindringsbane at komme i nærheden af tilskud fra EU-budgettet.

De virksomheder vil gerne udvikle og investere i biologiske alternativer til alt det, vi gerne vil af med

af hensyn til forbrugerne, som f.eks. pesticiderne. Pengene er afsat, men det tager for lang tid at få

dem. Virksomhederne skal ikke opleve barrierer, bureaukrati og langsommelighed i sagsbehand-

lingstider, som gør, at vi ikke kan få fastholdt investeringer i biologiske alternativer til eksempelvis

pesticider.

Theresa Scavenius vil gerne af med pesticider, forstår jeg. Det er jeg helt enig i. Men hvis der bliver

spændt ben for de biologiske alternativer og virksomhederne investerer i USA, fordi de kan få

statstilskud til at etablere deres virksomhed og hastigheden i at komme på markedet er en tredjedel

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

eller en fjerdedel af, hvad den er i Europa, så kan man selv forestille sig, hvor de gerne vil inve-

stere. Europa har i de senere år bevæget sig i retning af, at konkurrenceevne og grøn omstilling

går hånd i hånd.

Theresa Scavenius (UFG):

De grundlæggende regnemodeller i transportpolitikken eller på vores

landbrugspolitik er netop meget gammeldags. Man ser en modsætning imellem konkurrenceevne

og grøn omstilling, og det var det, vi burde ændre på. Biosolutions er selvfølgelig et godt eksempel

på det, men alt det andet har grundlæggende en dynamik, der ikke handler om at fremme det

grønne, som jeg allerede har nævnt flere eksempler på.

Vi har diskuteret hastighed og fleksibilitet i forhold til vandrammedirektivet med miljøministeren

(dagsordenspunkt

1).

Det bliver også præsenteret som en opstramning, og at der kommer en hø-

jere hastighed, og vi får flere stopklodser ind. På overfladen ligner det, at det går i den grønne ret-

ning, men hvis man går ned i substansen, slækker man faktisk på kravene ved f.eks. at udfase el-

ler gøre tidsfristerne længere. Man skal ret dybt ned i materialet for at se, at det typisk ikke har den

effekt, som det på overfladen ser ud til. Men vi behøver ikke at diskutere det mere i dag.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi er en del af et europæisk fællesskab med forskellige

nationer, og selvfølgelig er det en kampplads. Det er derfor, vi forelægger forhandlingsoplæg. Ver-

den forandrer sig også her. Europa har taget de mest ambitiøse skridt i virkeliggørelsen af den bæ-

redygtige omstilling. Det er den største økonomi, der står bag det, og de største politiske kræfter.

Jeg tvivler på, at man i nogen andre dele af verden i så store økonomier har sat så ambitiøse mål,

som man har gjort her. Fra dansk side siger vi i forhold til f.eks. Lettarapporten, at hastighed er vig-

tigt, ud over at vi fører aktiv erhvervspolitik og fokuserer på f.eks. uddannelse, forskning og investe-

ringer. Vi skal have investeringer i den grønne omstilling, så almindelige lønmodtagere kan få

gode, sikre danske job, og Lettarapporten bliver helt central.

Theresa Scavenius (UFG):

Diskussionen om konkurrenceevne er ekstremt vigtig og enormt inte-

ressant, men det ville være frugtbart for debatten, hvis der var en mere reel samtale om, hvad det

betyder for vores finanspolitiske regnemodeller. Der er også en grøn reform på vej osv. Man kunne

have de mere grundlæggende diskussioner, i stedet for at det bliver så sort/hvidt og kun handler

om hastighed. Man kunne i stedet se på, hvor alle udfordringerne er. Vi har mange udfordringer i

forhold til omstilling, også i den nuværende måde at administrere på. Hvis vi ikke har den diskus-

sion f.eks. omkring regnemodeller, så bliver det ikke en reel snak om konkurrenceevne.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

c) Rådskonklusioner om udbud

–

Rådskonklusioner

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Konklusionerne om udbud tager afsæt i en rapport fra

Den Europæiske Revisionsret, som viser, at konkurrencen i europæiske udbud er faldende. I kon-

klusionerne opfordrer Rådet Kommissionen til at belyse årsagerne til manglende konkurrence og

behovet for at ændre reglerne.

Offentlige udbud er et vigtigt redskab til at styrke EU’s konkurrenceevne. Derfor støttede regerin-

gen konklusionerne, som blev vedtaget på rådsmødet uden drøftelse.

Søren Søndergaard (EL):

Man kan godt synes, at udbud er rigtig godt, og alligevel diskutere de

konkrete betingelser. Jeg synes ikke rigtig, at der er nogen modificering i samlenotatet. Vi har igen

og igen hørt fra kommunerne, at de har et problem med tærskelværdien. På Bornholm har man

brugt beløb i millionklassen på at lave EU-udbud, og ingen uden for Danmark har søgt på dem.

Spørgsmålet er, hvor høj tærskelværdien skal være, før man skal sætte noget i udbud. Det bekym-

rer kommunerne enormt meget. Det er kun de store udbud, der er voldsomt afgørende for konkur-

renceevnen, for hvem byder på en relativt lille opgave i f.eks. Rødovre eller på Bornholm eller An-

holt? Er ministeren enig i, at man kigger på tærskelværdien og arbejder for at få den hævet lidt in-

den for rammen af regeringens støtte til forslaget?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg er enig i, at det er vigtigt, for det er med til at skabe

vækst, hvis det er effektivt. Men det kan også skjule barrierer på området, og vi kigger på det i ar-

bejdet og diskussionerne. Vores indgang har været, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi kan

reducere de administrative byrder og gøre det mere simpelt. Derudover har vi fokus på, hvordan vi

kan finde en vej til i fællesskab at analysere nærmere, hvordan vi alle sammen kan få mere ud af,

at der er færre barrierer på udbudsområdet, så vi bruger den frie konkurrence til at fremme omstil-

lingen. Det støtter vi, og det er noget af det, som vi har brugt tid på.

Tærsklen har ikke været til diskussion nu. Diskussionen handler om at få lige konkurrencevilkår,

der skal være med til at fremme konkurrencen. Det gode for Danmark i udbudspolitikken er, at lige

konkurrencevilkår i udbudsprocesserne kan være med til at få danske virksomheder

–

eksempelvis

SMV’er –

til at stå stærkere i f.eks. kampen om at sikre ordrer inden for den grønne omstilling.

Søren Søndergaard (EL):

Det fjerner bureaukrati og unødvendige regler at lade være med at

tvinge kommuner til at lave EU-udbud på områder, hvor der ikke er nogen, der ønsker at byde

uden for Danmarks grænser. Det har noget med tærsklen at gøre, så derfor håber jeg, at man

fremover vil tage kontakt til kommunerne og diskutere problemet med dem, for man har i et årti øn-

sket, at tærsklen kunne blive en lille smule højere, end den er i dag.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi har haft den diskussion mange gange efterhånden,

og jeg kender den fuldt ud. Vi er i dialog med kommunerne. Det har ikke noget med denne sag at

gøre som sådan. Den handler om at få ryddet barrierer væk, så stopklodser, der kan ligge bag ud-

budsregler og nationale hensyn, ikke står i vejen.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

d) Orientering om legetøjsforordningen

–

mandat til trilogforhandlinger

KOM (2023) 0462

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Udvalget har vist stor interesse for sagen.

Rådet har den 15. maj 2022 landet en generel indstilling til legetøjsforordningen. Det var på som et

eventueltpunkt på rådsmødet. Danmark har støttet den generelle indstilling, da den helt eller delvis

indfrier de danske prioriteter.

Det er lykkedes at styrke beskyttelsesniveauet, uden at det fører til urimelige byrder. Vi har hævet

ambitionsniveauet både på kemiområdet og over for online markedspladser.

Vi har arbejdet hårdt for at gå endnu længere, men vi kan være tilfredse med resultatet i lyset af

forhandlingssituationen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Punkt 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om screening af

udenlandske investeringer i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/452

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0023

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0023

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi lever i en verden med geopolitiske spændinger. Er-

hvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik. Samtidig buldrer den teknologiske udvikling derudad. Det

stiller krav til redskaberne i værktøjskassen, og et af de redskaber er investeringsscreening.

De seneste år har mange lande indført en ordning for investeringsscreening, men der er stor for-

skel på screeningsmekanismerne, og hvilke sektorer der betragtes som kritiske. I nogle lande

screenes kritiske teknologier slet ikke. Det betyder, at en investor, der har fået nej til et følsomt op-

køb i ét land, kan få ja i et andet EU-land. Det er de forskelle, som forslaget skal fjerne, ved at alle

medlemslande skal screene udenlandske investeringer i EU

–

ligesom vi allerede gør i Danmark i

dag.

Bundniveaet for investeringsscreening på tværs af EU's medlemslande bliver hævet for at skabe

lige konkurrencevilkår. Det gælder især i forhold til medlemsstaternes muligheder for at tiltrække

udenlandske investeringer og for at styrke beskyttelsesniveauet. Det betyder bl.a., at alle medlems-

lande skal screene investeringer i virksomheder, der er økonomisk aktive inden for bestemte kriti-

ske sektorer og teknologier.

Som et nybrud lægges der op til at definere et fælles minimum af kritiske sektorer og teknologier.

Et minimum, som Kommissionen kan fastlægge. Der lægges samtidig op til at gøre det obligatorisk

at screene investeringer mellem selskaber inden for EU, hvor selskaberne reelt kontrolleres fra

tredjelande.

Regeringens generelle holdning

Overordnet støtter regeringen, at huller i sikkerhedsnettet bliver lappet, og at vi skaber mere lige

konkurrence. Det vil mindske risikable investeringer og risikoen for omgåelse.

Forhandlingsoplægget

Regeringen

•

støtter forslaget og hensigten om en mere fælles tilgang til investeringsscreening på tværs

af EU.

lægger stor vægt på, at der på et solidt analytisk grundlag laves en klar afgrænsning af et

fælles minimum af følsomme og kritiske teknologier, som medlemslandene skal screene.

Medlemslandene skal samtidig kunne tilføje yderligere sektorer og typer af investering til

deres nationale screeningsordninger.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

•

lægger stor vægt på at fastholde nuværende kompetencefordeling, så medlemslandenes

kompetence inden for national sikkerhed respekteres og Kommissionens beføjelse til at

udvide listen over sektorer og projekter skal ske via gennemførelsesretsakter.

lægger stor vægt på at reducere byrderne for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at

fokusere EU-samarbejdsmekanismen på de mest kritiske sager og tænke på tværs af ek-

sisterende EU-screeningsmekanismer.

lægger stor vægt på, at medlemslandene ikke forpligtes til at screene alle investeringer i

virksomheder, der deltager i EU-programmer og projekter. Medlemsstater skal kun forplig-

tes til at screene det, der af medlemsstaten vurderes proportionelt i forhold til risici ved in-

vesteringen.

lægger vægt på, at forslaget ikke gør det unødig mindre attraktivt at investere i EU i forhold

til sammenlignelige lande og regioner.

lægger vægt på, at det ikke er unødig besværligt at foretage investeringer i virksomheder,

der opererer i flere medlemslande.

lægger vægt på at styrke samarbejdsmuligheder, og at de eksisterende velfungerende

samarbejder fremmes yderligere.

lægger vægt på, at reglerne skaber grundlag for et minimum af ensartet håndhævelse på

tværs af medlemslandene.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Det interessante er vores analyse af, hvilken type trusler det handler

om. Vi har masser af global samhandel med en hel masse lande, men det ligger lidt i subteksten,

at det er Kina eller Rusland. Hvis vi skal screene, skal vi vide, hvem skal vi screene for, så hvad er

vores risikobillede? Jeg synes ikke, at der bliver sagt så meget om det, hverken i forslaget eller i

regeringens holdning til det.

Screening er en ting, men blokering, hvor man siger, at en investering ikke må finde sted, synes

jeg heller ikke bliver belyst hverken i forslaget eller i regeringens holdning. Hvad sker der, når vi har

fundet ud af, at der kan være en risiko? Vil man så blokere?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Man kan få en fornemmelse af direkte trusselsbeskrivel-

ser både globalt og nationalt, hvis man orienterer sig lidt bredt. Det kommer også fra industripolitik.

Jeg har ikke mulighed for at gå i detaljer her, men vi har selvfølgelig et nationalt setup, som vi har

vedtaget lovgivning for. Det skyldes de trusler, vi står over for, som i den verden, vi lever i, er blevet

vigtigere at håndtere.

Det er ikke kun i Danmark, man taler om bekymringerne for f.eks. ny teknologi. I amerikansk optik

taler man om »small yards and high fence«. Det betyder, at man i langt højere grad skærmer ad-

gangen til nye teknologier med barrierer. Jeg vil tro, at man kan finde lignende udtryk hos kine-

serne. Det er alt det, som det her er udtryk for. Vi har national lovgivning, og nu kommer der EU-

lovgivning for det. Vores nationale udgangspunkt må selvfølgelig bero på det, der også bliver

spurgt til, altså en konkret individuel vurdering af, hvorvidt en given investering udgør en trussel

mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i Danmark. Gør den det, er der en række

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

håndtag i den lovgivning, vi har vedtaget. Det her er et europæisk supplement til det, men udfor-

dringen er den samme.

Søren Søndergaard (EL):

Næsten uanset hvordan trusselsbilledet er, vil det være relevant at

holde øje med virksomhederne på listen. Trusselsbilledet kan ændre sig over år, men f.eks. dob-

belt anvendelse i forhold til militært udstyr og halvlederteknologier vil i hvert fald vare ved. Det kan

være, at det skal suppleres, og det kan man så gøre. Derfor er jeg enig med Dansk Metal i, at over-

sigten er relevant, og vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Punkt 4. Sager på erhvervsministerens område:

KOM (2023) 0231

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 545 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

De fire forslag på patentområdet handler om supple-

rende beskyttelsescertifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, såkaldte SPC’er. Forsla-

gene forelægges til forhandlingsoplæg.

Punkt a-d blev forelagt samlet under punkt d.

a) Forslag om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0231

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Punkt a-d blev forelagt samlet under punkt d.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det fælles supplerende

beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0221

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Punkt a-d blev forelagt samlet under punkt d.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

c) Forslag om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1610/96 om det supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0223

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Punkt a-d blev forelagt samlet under punkt d.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det fælles supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler og om ændring af forordning om (EU)

2017/101, forordning (EF) nr. 1901/2006 og forordning (EU) nr. 608/2013

–

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0222

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Et SPC er en intellektuel ejendomsrettighed, der forlæn-

ger et eksisterende patent med op til 5 år. Et SPC gives som en form for kompensation for, at det

ofte kan tage mange år for en virksomhed at få en markedsføringstilladelse knyttet til et patenteret

produkt, hvorfor virksomheden ikke kan udnytte patentet kommercielt i begyndelsen af patentets

levetid.

Vi har allerede SPC’er i dag på EU-niveau,

men det nuværende system lider under fragmenterede

og uklare processer. Det gør det svært og dyrt for virksomhederne at ansøge om SPC-beskyttelse.

De fire forslag har derfor til formål at skabe en mere ensartet praksis, hvor alle SPC-ansøgninger

fremover bliver behandlet igennem en central EU-proces.

Det foreslås, at EU’s IP-myndighed

(intellektuelle rettigheder) fremover behandler ansøgningerne.

Det erstatter den nuværende decentrale proces, hvor de samme ansøgninger kan få et forskelligt

resultat hos de forskellige nationale patentmyndigheder.

Med forslagene etableres der også et såkaldt enhedscertifikat, som vil kunne gives i tillæg til et en-

hedspatent. Det vil have direkte virkning i de 17 medlemslande, som p.t. har tilsluttet sig ordningen

–

herunder Danmark.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om at harmonisere udstedelsen af europæiske SPC’er. Et stærkt

og forudsigeligt IP-system er en grundlæggende forudsætning for, at virksomhederne vil investere i

forskning, udvikling og produktion af nye innovative produkter.

Formålet med forslagene er at skabe et mere forudsigeligt, ensartet og effektivt patentsystem. Det

er et stærkt ønske fra industrien, og det støtter regeringen op om.

Det decentrale system har ført til en fragmenteret tilgang med uklare processer og forskellige resul-

tater, selv om ansøgningerne hviler på samme grundpatenter. Ved en harmoniseret proces slipper

virksomhederne for unødvendige udgifter og administrativt bøvl. Ligesom de får en mere ensartet

og forudsigelig behandling af deres ansøgninger. Det er godt for virksomhederne

–

og dermed godt

for Danmark.

Regeringen støtter derfor ambitionen om at sikre et mest muligt ensartet og harmoniseret system

for SPC’er. Regeringen er dog optaget af, at kvaliteten i afgørelserne ikke vil komme til at lide un-

der en ny proces. Ligesom det er nødvendigt, at der opretholdes kompetencer og ekspertise på na-

tionalt plan. Regeringen vil derfor arbejde for, at der sikres en bred national repræsentation i det

undersøgelsespanel, der skal behandle sagerne ved den europæiske IP-myndighed.

Forhandlingsoplæg

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 641: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 31/5-24

34. europaudvalgsmøde 31/5 2024

Regeringen

•

lægger stor vægt på, at forslagene ændres, så det ikke bliver muligt for tredjeparter at gøre

indsigelse mod et SPC, inden det er meddelt. Det skyldes, at der er en risiko for, at det vil

kunne misbruges af virksomheder til at forlænge ansøgningsprocessen.

lægger vægt på, at alle medlemsstater involveres i det prøvepanel, som behandler SPC-

ansøgninger, for at sikre en ensartet tilgang til sagsbehandling samt opretholdelse af kom-

petencer på nationalt plan.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Spørgsmålet er, hvor meget patentlov vi skal have, og hvor meget vi

skal beskytte eksisterende innovation frem for at fremme ny innovation. Grundlæggende er jeg

imod, at man forlænger patenter, for så forfordeler man de gamle virksomheder, der har lavet no-

get innovation, men nu har vi brug for nye, der kan udfordre dem.

Plantebeskyttelsesmidler mener jeg bestemt ikke at vi skal støtte mere af. Jeg synes, forslaget er

dårligt, og at regeringens forhandlingsoplæg ikke adresserer problematikkerne i det. Ministeren si-

ger også, at det handler om at varetage industriens interesser, og de er glade for forslaget. I samle-

notatet bliver der nævnt, at det drejer sig om 50 virksomheder. Det er faktisk ret få virksomheder,

hvis interesser vi varetager på bekostning af at kunne skabe ny innovation og give bedre mulighe-

der for at udfordre de eksisterende store. Jeg kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard (EL):

Vi kan ikke støtte forhandlingsoplæggene. Det er en diskussion, der går

tilbage til folkeafstemningen om den fælles patentdomstol, som vi desværre tabte. Men det handler

også om længden af patenter, og jeg er helt enig med Theresa Scavenius i, at vi ikke har behov for

hverken at forlænge dem fra 20 til 25 år eller gøre det lettere.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12.00.

Side 36