Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 651
Offentligt
2890840_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. juli 2024
Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024
efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om EU-Kommissionen har advaret Danmark
om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater.
Vil ministeren i så fald redegøre for, om regeringen har set sig nødsaget til
at følge op på advarslerne og stramme dansk lovgivning for privatejede,
uafhængige hæveautomater, og i så fald hvordan og hvornår regeringen
forventer at fremsætte lovgivning på området?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet
er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen direkte over for
Danmark skulle have advaret om risikoen for hvidvask gennem privatejede,
uafhængige hæveautomater.
EU-Kommissionen offentliggør på sin hjemmeside hvert andet år en sup-
ranational risikovurdering, der indeholder en overordnet risikovurdering af
alle de sektorer i Unionen, som er omfattet af hvidvaskreglerne. Der er tale
om en generel vurdering og ikke en advarsel adresseret til specifikke lande.
Det fremgår af EU-Kommissionens seneste supranationale risikovurdering
på hvidvaskområdet fra 2022, at ”fremkomsten af privatejede pengeauto-
mater øger de kriminelle organisationers muligheder for at placere deres
indtægter i det finansielle system uden at blive opdaget”.
I et anneks til den supranationale risikovurdering fra både 2019 og 2022
oplister EU-Kommissionen en række foranstaltninger til begrænsning af
hvidvaskrisici forbundet med de privatejede pengeautomater. I annekset til
den supranationale risikovurdering fra 2022 anfører Kommissionen bl.a.,
at medlemsstaterne bør sikre pligten til at lade sig registrere, begrænse ret-
ten til at eje, overvåge eller undersøge privatejede pengeautomater.
Kommissionen fremsatte i juli 2021 et forslag til en ny forordning om fo-
rebyggelse af hvidvask i EU. Den kommende forordning omfatter bl.a. en
angivelse af, hvem der anses for værende forpligtede enheder og dermed
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 651: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 294 om EU-Kommissionen har advaret Danmark om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater
2/3
omfattet af reguleringen. Forordningen, der er en del af en større hvidvask-
pakke, blev offentliggjort i EU-Tidende den 19. juni 2024 og vil finde an-
vendelse fra den 10. juli 2027. Der skal tages højde for, at myndighederne
påbegynder et implementeringsarbejde frem mod 2027, men som forord-
ningen er udformet, er privatejede pengeautomater ikke eksplicit nævnt
heri.
Kommissionen har ligeledes i juni 2023 fremsat et forslag til et nyt beta-
lingstjenestedirektiv. Det fremgår af forslaget, at operatører af uafhængige
pengeautomater omfattes af et registreringskrav. Disse krav vedrører for-
brugerbeskyttende regler (f.eks. oplysninger om gebyrer). Det fremgår af
Kommissionens
forslag, at ”I betragtning af de begrænsede risici, der er
forbundet med sådanne pengeautomaters aktiviteter, er det hensigtsmæs-
sigt, i stedet for helt at udelukke dem fra anvendelsesområdet, at under-
lægge dem en særlig tilsynsordning, der er tilpasset disse risici, og som kun
kræver en registreringsordning.”
Uanset at Kommissionen i sin supranationale risikovurdering fra 2019 og
2022 har vurderet, at der en hvidvaskrisiko ved uafhængige pengeautoma-
ter, har Kommissionen altså ikke foreslået en tilladelsesordning for privat-
ejede pengeautomater på betalingstjenesteområdet.”
Jeg kan desuden oplyse, at EU’s betalingstjenestedirektiv (PSD2), der re-
gulerer betalingstjenester, er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bety-
der, at medlemsstater som udgangspunkt ikke må indføre strengere eller
mere vidtgående regler end dem, der følger af direktivet inden for direkti-
vets anvendelsesområde, herunder krav om tilladelse.
På den baggrund har der ikke hidtil været konkrete overvejelser om særskilt
regulering på dette område.
I forhold til de igangværende forhandlinger om det kommende betalings-
tjenestedirektiv (PSD3) vil vi fra dansk side søge at få klarlagt Kommissi-
onens vurdering af, om Kommissionens identificerede risici ved de privat-
ejede pengeautomater og de oplistede risikobegrænsende foranstaltninger i
annekset til den supranationale risikovurdering i tilstrækkelig grad er hånd-
teret ved den foreslåede registreringsordning.
I lyset af den seneste tids fokus på pengeautomater undersøger vi desuden
rækkevidden af den gældende EU-regulering, og hvilke muligheder der in-
den for denne er for at gennemføre regulering af pengeautomater i øvrigt.
Med venlig hilsen
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 651: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 294 om EU-Kommissionen har advaret Danmark om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater
3/3
Morten Bødskov