Notat om høringssvar til Kommissionen
Dato
14. august 2024
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige høring
om
evaluering af EU’s LULUCF-forordning.
Baggrund
Europa-Kommissionen har iværksat en offentlig høring om
evaluering af EU’s LU-
LUCF-forordning. Kommissionen vil blandt andet anvende høringen til at afdække
udfordringer og effekter af implementeringen af LULUCF-forordningen samt en kri-
tisk evaluering af, om
forordningen fortsat er relevant frem mod EU’s klimaneutrali-
tetsmål i 2050.
Regeringens høringssvar
Regeringen støtter generelt op om LULUCF-forordningens ambitioner og målsæt-
ning for 2030. I høringssvaret pointeres det, at der er et behov for at omtænke
EU’s
klimaarkitektur på LULUCF-området efter 2030. I overensstemmelse med regerin-
gens position, bør
EU’s klimamål indfris
så omkostningseffektivt som muligt gennem
fælles EU-mål og
–instrumenter
såsom kvotehandel, frem for nationale forpligtelser.
Regeringen foreslår, at man efter 2030 sammenlægger nettoudledninger fra land-
brugsjorder, som reguleres i LULUCF-forordningen, med landbrugets udledninger fra
husdyrhold og gødningshåndtering, som pt. reguleres i
EU’s
byrdefordelingsaftale.
Det vil muliggøre en mere helhedsorienteret landbrugspolitik i EU, som regeringen
mener i videst muligt omfang bør reguleres gennem kvotehandel for at sikre en mere
omkostningseffektiv reduktion af en større del af udledningerne. Regeringen foreslår
desuden en fælles EU-regulering af skove. Gennem en selvstændig regulering af
skovene vil man i højere grad kunne designe incitamenter til langsigtede tiltag, der
kan bidrage positivt til klimaneutralitet og nettonegative emissioner.
I høringssvaret identificeres desuden to problemstillinger i implementeringen af for-
ordningen. For det første at den reviderede forordning stiller krav til at anvende me-
todetrin 2 som defineret i IPCC guidelines uagtet kildens størrelse eller betydning i
Danmarks drivhusgasopgørelse. Århus Universitets Nationale Center for Miljø og
Klima vurderer, at det ud fra en videnskabelig betragtning er problematisk, da det vil
betyde, at mange ressourcer vil blive brugt på at fremskaffe data og dokumentation
for kilder uanset hvor ubetydelig en kilde, der måtte være tale om. Således bryder
det med god praksis som defineret af IPCC, der bl.a. vedrører princippet om at foku-
sere ressourcer på vigtige kilder. For det andet pointeres det, at de anvendte refe-
renceperioder i reguleringen er snævre, hvilket kan medføre arbitrære nationale for-
pligtigelser.
Side 1/1