EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 33. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 22. september 2023

Tidspunkt:

kl. 10.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 21. september 2023

1. Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 25. september

2023

Dagsordenspunkt 1-5 forelægges ved erhvervsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Mødet genoptages kl. 11.30 med følgende dagsorden:

2. Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Tidlig forelæggelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 734 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 8 FO, øget budget til

Den Europæiske Fredsfacilitet forelagt EUU 22/11-22)

3. Rådsmøde nr. 3971 (retlige og indre anliggender) 28. september 2023

Dagsordenspunkt 1-2 forelægges ved justitsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 25. september

2023

Dagsordenspunkt 6 forelæggelse ved miljøministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Side 1213

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

5. Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

(91/271/EØF)

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0541

–

Bilag 6 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 490, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

6. Rådsmøde nr. 3971 (retlige og indre anliggender) 28. september 2023

Dagsordenspunkt 3-5 forelægges ved udlændinge- og integrationsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

7. Henvisning af forslag til direktiv om et EU-handikapkort og EU-parkeringskort til

handicappede til behandling i Socialudvalget

KOM (2023) 0512

8. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 1, 3-4 og 6 nævnte møder

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 1214

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne) den 25. september 2023

1. Europa-Kommissionens forslag til designreform:

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 851 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 17/5-23)

a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

6/2002 om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

2246/200 om de gebyrer, der er ved registrering af EF-design

–

Generel indstilling

KOM (2022) 0666

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre

(omarbejdning)

–

Generel indstilling

KOM (2022) 0667

Opfølgning på EU’s langsigtede konkurrenceevne og produktivitet i lyset af

Kommissionens meddelelser ’EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2030’ og ’30 året for

det indre marked’:

Politisk drøftelse af betydningen af konkurrenceevnetjekket i

formuleringen af lovgivningsforslag.

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0162, KOM (2023) 0168

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

EU’s maritime sikkerhedspakke:

a) Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for

undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0270

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

b) Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0272

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

Side 1215

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

c) Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om havnestatskontrol (havnestatskontroldirektivet)

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0271

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 27)

d) Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske

Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1406/2002

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0269

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 35)

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende en

platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på dags-

ordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0335

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 41)

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af

en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af

nettonulteknologier (”forordning om nettonul-industri”)

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på dags-

ordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0161

Rådsmøde 3970

–

Bilag 3 (samlenotat)

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om typegodkendelse

af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed (Euro 7)

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0586

Rådsmøde 3970

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 496 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/3-23)

7. Eventuelt

8. Siden sidst

Side 1216

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

a) Forordning om sikkerhed i legetøj

KOM (2023) 0462

b) Direktivforslag om europæiske, grænseoverskridende foreninger

KOM (2023) 0516

Dagsordenspunkt 1-5 samt punkterne under siden sidst hører under Erhvervsministeriets res-

sort. Dagsordenspunkt 6 hører under Miljøministeriets ressort

Side 1217

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Rådsmøde nr. 3971 (retlige og indre anliggender) 28. september 2023

UDG

1. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuel misbrug af børn

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

Rådsmøde 3971

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 6 (Fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)

EU-note (20211)

–

E 42 (EU-note om forslag til forordning om bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 7 (beslutningsreferat fra Europaudvalgets møde 15/9-

23)

2. Retshåndhævende myndigheders samarbejde med Latinamerika i kampen mod

organiseret kriminalitet og narkotikahandel

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3971

–

Bilag 2 (samlenotat side 23)

3. Migrations- og Asylpagten

−

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613 og KOM

(2020) 0610

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note om forslag til asyl- og migrationspagt)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1150 FO, forslag om

håndtering af krisesituationer forelagt EUU 27/6-23)

4. Asyl og migration: Ekstern dimension

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 513, behandlet i

EUU 3/3-23)

Side 1218

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

5. Konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine

KOM (2023) 0546

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 966, senest

behandlet i EUU 2/6-23)

a) Forlængelse af den midlertidige beskyttelse bevilget til fordrevne fra Ukraine ved

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022

−

Politisk aftale

b) Intern sikkerhed

−

Statusdrøftelse

6. Eventuelt

7. Siden sidst

UDG

a) Orientering vedr. forslag til forordning om supplerende procedureregler for

håndhævelse af forordning

KOM (2023) 0202

b) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen

–

C-143/22, ADDE e.a

Dagsordenspunkt 1-2 samt punkt a) under siden sidst hører under Justitsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3-5 samt punkt b) under siden sidst hører under Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets ressort

Side 1219

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

Europaudvalget

Referat af 33

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 22. september 2023

kl. 10.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Maria Dur-

huus (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen

Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bi-

gum (SF), Søren Søndergaard (EL) og Christian Friis Bach (RV).

Erhvervsminister Morten Bødskov, justitsminister Peter Hummel-

gaard, miljøminister Magnus Heunicke og udlændinge- og integrati-

onsminister Kaare Dybvad Bek.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 25.

september 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Punkterne om maritim sikkerhed, strategiske teknologier og nettonulteknolo-

gier forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige punkter forelægges til orientering.

Forhandlingsoplæggene under punkt 4 og 5 handler om industripolitik. EU’s industripolitik skal for-

bedre EU’s rammevilkår for at fastholde og opskalere virksomheders produktion af grønne nøgle-

teknologier i EU. Det sker i lyset af øget global konkurrence.

Industripolitikken har tre hovedelementer:

1. Lempede statsstøtteregler, som gør det muligt at yde national støtte til skalering af virk-

somheders produktion af grønne teknologier.

2. Regulering og forsyningskæder

–

det handler punkt 5 om.

3. At målrette EU-midler mod strategisk vigtige teknologier

–

det handler punkt 4 om.

Generelle bemærkninger om forelæggelsen, som faldt under debatten, er samlet her.

Kim Valentin:

En anden gang skulle man måske overveje at forelægge et forhandlingsoplæg ad

gangen. Det er nogle vigtige og komplekse sager.

Alex Ahrendtsen:

Det er stærkt utilfredsstillende, at vi får præsenteret alle forhandlingsoplæggene

på en gang. Det giver en rodet diskussion. Det er komplicerede sager, vi skal tage stilling til. Vi bli-

ver nødt til at tage en snak om det, når kameraerne er slukkede.

Den fungerende formand:

Ministeren skal ikke klandres for noget, ministeren er blevet bedt om at

gøre. Diskussion om, hvorvidt det burde have været delt op i bidder, tager vi internt efterfølgende.

Side 1220

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Christian Friis Bach:

Under ministerens tale og Kim Valentins indlæg overvejede jeg, om rege-

ringspartierne havde aftalt at lave en filibuster. Måske skulle de tilbringe mere kvalitetstid sammen.

Erhvervsministeren:

Vi kan gøre det helt, som I vil. Før i tiden har vi både prøvet at splitte dem op

og tage dem samlet. I bestemmer.

1. Europa-Kommissionens forslag til designreform:

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 851 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 17/5-23)

Erhvervsministeren:

Designreformen skal modernisere og harmonisere lovgivningen om design i

EU. Der er tale om et forholdsvis ukontroversielt forslag. I maj godkendte Europaudvalget regerin-

gens forhandlingsoplæg, som bl.a. betonede, at reformen ville gøre det nemmere og billigere for

danske virksomheder at beskytte deres design.

På rådsmødet forventes Rådet at vedtage en generel indstilling. Den indeholder kun mindre æn-

dringer i forhold til teksten i maj. Regeringen støtter kompromisforslaget, der ligger inden for for-

handlingsmandatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

a) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 6/2002 om EF-design og om ophævelse af Kommissionens forordning

(EF) nr. 2246/200 om de gebyrer, der er ved registrering af EF-design

–

Generel indstilling

KOM (2022) 0666

b) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre

(omarbejdning)

–

Generel indstilling

KOM (2022) 0667

Erhvervsministeren:

Designreformen skal modernisere og harmonisere lovgivningen om design i

EU. Der er tale om et forholdsvis ukontroversielt forslag. I maj godkendte Europaudvalget regerin-

gens forhandlingsoplæg, som bl.a. betonede, at reformen ville gøre det nemmere og billigere for

danske virksomheder at beskytte deres design.

På rådsmødet forventes Rådet at vedtage en generel indstilling. Den indeholder kun mindre æn-

dringer i forhold til teksten i maj. Regeringen støtter kompromisforslaget, der ligger inden for for-

handlingsmandatet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1221

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Opfølgning på EU’s langsigtede konkurrenceevne og produktivitet i lyset af

Kommissionens meddelelser ’EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2030’ og ’30

året for det indre marked’: Politisk drøftelse

af betydningen af

konkurrenceevnetjekket i formuleringen af lovgivningsforslag.

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0162, KOM (2023) 0168

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

Erhvervsministeren:

Vi skal drøfte, hvordan et konkurrenceevnetjek kan spille en rolle i formule-

ringen af ny EU-lovgivning.

Kort sagt skal tjekket kortlægge, hvordan et nyt lovforslag påvirker EU’s

konkurrenceevne.

God vækst og konkurrencevilkår er afgørende for den europæiske økonomi. Det kræver høj kvali-

tet i den erhvervsrettede EU-lovgivning. Vi mener, at et konkurrenceevnetjek kan være med til at

understøtte det. Derfor støtter vi, at det indføres.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil opstå en bredere diskussion om at styrke EU’s konkurrence-

evne. Her vil jeg fokusere på de administrative byrder. Den grønne og digitale omstilling er nødven-

dig og skal udgøre en konkurrencefordel for både danske og europæiske virksomheder. Derfor

skal virksomhederne ikke drukne i administrative byrder fra bl.a. nye afrapporteringskrav. Kommis-

sionen har fremsat en målsætning om at reducere rapporteringsforpligtelser fra EU-lovgivningen

med 25 pct. Det skal vi selvfølgelig holde dem oppe på. Regeringen vil arbejde for, at der fremsæt-

tes ambitiøse tiltag, der også indfrier den målsætning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1222

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

EU’s maritime sikkerhedspakke:

Erhvervsministeren:

EU’s maritime sikkerhedspakke indeholder fem forslag. Jeg fremlægger fire

af dem, da det sidste hører under Miljøministeriet. Jeg vil gerne beklage, at jeg ikke har orienteret

udvalget om pakken siden lanceringen i juni. Det skyldes, at tempoet i forhandlingerne er markant

højere, end vi havde forventet, og vi forventer nu, at Rådet vedtager sit mandat her i december.

Det er en vigtig sag, herunder for det, vi plejer at kalde Det Blå Danmark. Vores konkurrenceevne

og gode ry til søs bygger bl.a. på sikkerhed, miljøbeskyttelse og gode vilkår for de søfarende. Der-

for er det vigtigt, at EU-reguleringen er ambitiøs på de punkter, og at den passer til den internatio-

nale regulering.

Pakken lægger op til at ændre tre direktiver, som udgør hjørnestenen i søfartssikkerheden:

•

Flagstatsdirektivet, der skal sørge for, at skibe på medlemslandes eget flag lever op til de

givne krav for sikkerhed.

Havnestatskontroldirektivet, der skal bidrage til at sikre, at flagstatskravene er overholdt på

skibe under andre landes flag.

Ulykkesopklaringsdirektivet, der løbende skal forbedre sikkerheden og forhindre lignende

ulykker, når der alligevel sker ulykker.

Derudover er der et forslag til ændring af forordningen for Det Europæiske Agentur for Søfartssik-

kerhed (EMSA). EMSA-forordningen er agenturets mandat til at rådgive Kommissionen og med-

lemsstaterne, så de kan efterleve EU’s lovgivning om søfartssikkerhed og bidrage til den grønne

digitale omstilling.

Regeringen støtter formålet med den maritime sikkerhedspakke samt arbejdet med at sikre et højt

niveau af maritim sikkerhed, bekæmpelse af forurening og beskyttelse af de søfarende.

Regeringen lægger stor vægt på

•

at der skabes størst mulig sammenhæng mellem de forskellige dele af den maritime sik-

kerhedspakke.

at medlemslandene bevarer fleksibilitet og muligheden for selv at tilrettelægge arbejdet

med maritim sikkerhed, så sikkerhedsniveau på danskflagede skibe opretholdes.

at forslagene ikke påfører staten urimelig store byrder.

Regeringen lægger vægt på

•

at ændringerne skal facilitere digitaliseringen af den maritime sektor, fremme grøn skibs-

fart og reducere administrative byrder for søfartsadministratorerne og for erhvervet.

at reglerne som udgangspunkt skal følge de internationale forpligtelser, og eventuelle sup-

plerende europæiske krav skal være velbegrundede og proportionale.

at forslagene ikke foregriber forhandlinger om den kommende flerårige finansielle ramme

for EU’s budget

(MFF), og at udgifter behandles som led i den samlede prioritering.

Side 1223

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Derudover er der særlige indstillinger for de enkelte retsakter.

Debatten og konklusionen på forhandlingsoplægget er gengivet under punkt d.

a) Forslag til ændring af direktiv 2009/18/EF om de grundlæggende principper for

undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0270

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

Erhvervsministeren:

Regeringen lægger i tillæg til tidligere nævnte vægt på

•

at nationale undersøgelser af ulykker skal udføres af en myndighed og hvile på et ressour-

cemæssigt proportionalt og egnet kvalitetsstyringssystem.

at undersøgelse af ulykker skal udføres af en selvstændig myndighed.

at mindre fiskeskibe inddrages i undersøgelse af ulykker.

Debatten og konklusionen på forhandlingsoplægget er gengivet under punkt d.

b) Forslag til ændring af direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0272

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

Erhvervsministeren:

Regeringen lægger i tillæg til tidligere nævnte vægt på, at tilgangen til sikker-

hedskontrol er risikobaseret og tager højde for det enkelte skibs individuelle operationelle forhold

og dermed udnytter ressourcerne mest hensigtsmæssig.

Debatten og konklusionen på forhandlingsoplægget er gengivet under punkt d.

Side 1224

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

c) Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/16/EC af 23. april 2009 om havnestatskontrol

(havnestatskontroldirektivet)

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0271

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 27)

Erhvervsministeren:

Regeringen lægger i tillæg til tidligere nævnte stor vægt på, at direktivet føl-

ger procedurer og vejledninger vedtaget i regi af Det Internationale Samarbejde om Havnestats-

kontrol.

Debatten og konklusionen på forhandlingsoplægget er gengivet under punkt d.

d) Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det

Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 1406/2002

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på

dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0269

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 35)

Erhvervsministeren:

Regeringen støtter opdateringen af EMSA-forordningen, så agenturets man-

dat, dets ansvarsområder og portefølje afspejles mere retvisende.

Regeringen lægger i tillæg til tidligere nævnte stor vægt på,

at EMSA’s rolle som teknisk rådgiver i

disse situationer bibeholdes og fokuseres.

Kim Valentin:

Det er rigtig godt, og næsten alle steder bliver opdateringen modtaget positivt med

undtagelse af små bemærkninger fra interesseorganisationer. Venstre støtter forhandlingsoplæg-

get.

Alex Ahrendtsen:

Der er virkelig mange gode ting i pakken. Dansk Folkeparti kan sige ja til a, b og

d, men ikke til c. Det er imidlertid et samlet forhandlingsoplæg, så på grund af de delegerede rets-

akter bliver Dansk Folkeparti nødt til at sige nej til den maritime sikkerhedspakke.

Christian Friis Bach:

Danske Rederier synes ikke, det er en god idé at inddrage kulstofintensitets-

indikatorer (CII) i havnestatskontrollen. Jeg synes umiddelbart, det er en rigtig god idé. Kan regerin-

gen sætte flere ord på det?

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget, men det er vigtigt for mig at på-

pege, at jeg synes, der er væsentlige negative dele i det.

Side 1225

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Erhvervsministeren:

Til Christian Friis Bach: Grundlæggende har Danske Rederier taget godt

imod forslaget, men de har også bemærket, at der bliver lagt op til nogle stramninger i indrapporte-

ringer af eksempelvis ankomsttidspunkt. Det er vigtigt, at vi også her har fokus på, at reglerne ikke

skaber unødige byrder. Vi vil selvfølgelig have en fortsat tæt dialog med rederierne om sagen.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 1226

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende

en platform for strategiske teknologier i Europa (STEP)

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på dags-

ordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0335

Rådsmøde 3970

–

Bilag 1 (samlenotat side 41)

Erhvervsministeren:

Forslaget blev fremsat den 20. juni 2023. Vi forventer, at forslaget vil indgå i

mødet i Det Europæiske Råd i oktober. Rådet bliver formentlig enige om et mandat inden årets ud-

gang.

STEP-forslaget skal gøre det mere attraktivt at bruge EU-midler til innovation og produktion af stra-

tegiske teknologier. På den måde kan vi reducere vores kritiske afhængigheder uden for EU. For-

slaget skal også hjælpe med at skabe mere lige muligheder for, at medlemslandene kan yde lokal

støtte til strategiske teknologier.

STEP-forslaget vil skabe incitamenter til at støtte projekter inden for tre områder:

1. Dybere digitale teknologier, f.eks. kvanteteknologien.

2. Cleantech, f.eks. varmepumper og CO

-lagring.

3. Bioteknologi.

Det skal ske ved at lempe reglerne i en række fonde for at målrette fondenes midler til innovation

og produktion af strategiske teknologier. Der lægges op til at tilføre yderligere 10 mia. euro til eksi-

sterende EU-programmer.

Forslaget indeholder også et suverænitetsmærke. Mærket skal vise, at projektet efterlever formålet

med platformen om strategiske teknologier. Det er en slags kvalitetsmarkør.

Regeringen støtter overordnet forslagets ambition om at investere mere i strategisk vigtige teknolo-

gier. Vi tror på, at det kan være med til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne og skabe et

mere modstandsdygtigt samfund for os alle i Europa. Men der er også væsentlige forbehold. F.eks.

er det vigtigt, at offentlige midler anvendes målrettet og effektivt. Midler til EU-programmerne bør

gå til de programmer, hvor muligheden for at aktivere private investeringer er størst.

De nye midler bør findes ved omprioritering og ikke ved nye bidrag fra medlemslandene. Der er

nemlig allerede mange penge sat af til bl.a. grøn omstilling i de eksisterende budgetter. Det er sam-

tidig vigtigt, at forhandlingerne af STEP ikke foregriber forhandlingerne om en revision af den fler-

årige finansielle ramme (MFF).

Det er også vigtigt, at midlerne går til projekter med størst potentiale. Regeringen er derfor imod, at

midler, der tilføres innovationsfonden, øremærkes bestemte lande. Vi vil risikere, at gode projekter

ikke opnår støtte, fordi de er placeret i det forkerte land. Regeringen mener desuden, at det er vig-

tigt, at der er krav om national medfinansiering.

Regeringen støtter forslaget og hensigten med at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne for

strategiske teknologier og et mere robust og modstandsdygtigt samfund i EU og Danmark.

Side 1227

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Regeringen lægger stor vægt på

•

at forslaget som helhed er udformet på en måde, der muliggør betydeligt dansk hjemtag

og kan bidrage målrettet til at adressere EU’s vigtigste strategiske

udfordringer omkring

strategiske teknologier.

at danske virksomheder har muligheder for at søge de midler, der tilføres EU’s innovati-

onsfond.

at der skal være krav om en vis andel af medfinansiering fra national side.

at forslaget er målrettet særlige strategiske teknologier ud fra klare definitioner af disse

områder.

•

Regeringen lægger vægt på

•

at Kommissionen skal inddrage medlemsstater i udarbejdelsen af nærmere retningslinjer

for, hvad der konkret er indeholdt i de strategisk vigtige teknologier, som vil kunne opnå

støtte.

at opgaver og byrder for den myndighed, der udpeges som nationalt kontaktpunkt for su-

verænitetsportalen, er begrænset og proportionale.

at suverænitetsmærket er udformet, så byrder for virksomheder og myndigheder står mål

med gevinster, og at dets formål også er klart defineret.

•

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Set oppe imod US IRA er 10 mia. euro på

disse områder ingenting. Det budskab må ministeren gerne tage med sig videre. Hvis vi skal have

den europæiske industri med, skal vi have væsentlig flere penge ind. Til gengæld forstår jeg godt,

at vi ikke må foregribe MFF-beslutninger. Man er nødt til at have en seriøs snak om, hvordan vi gør

dette, så de europæiske industrier ikke kommer bagud. Jeg er hundrede procent enig med regerin-

gen i, at EU ikke skal finansiere 100 pct. Man kunne også indføre et noget for noget-princip, såle-

des at lande, der ikke overholder værdier som retsstatsprincippet, ikke kan få tildelt midler i den

størrelsesorden.

Karin Liltorp:

Vi skal passe på, at vi ikke sakker bagud. Derfor er det ønskværdigt med et højere

beløb. Moderaterne støtter forhandlingsoplægget, men det utrolig vigtigt, at det er den bedste, der

vinder udbuddet, så vi ikke risikerer dårlige løsninger på grund af det enkelte lands økonomi.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Det er måske en af de vigtigste

forordninger i år. Det er afgørende for de europæiske lande, at vi opnår en form for uafhængighed

fra stater som Rusland og Kina, men så sandelig også fra mindre stater som f.eks. Aserbajdsjan.

Aserbajdsjan udnytter EU’s afhængighed af gasleverancer til at overfalde Armenien og fordrive ar-

menierne fra territorier, som de har boet i i århundreder, måske endda årtusinder. Det er usmage-

ligt. Denne forordning kan forhåbentlig sikre større uafhængighed i fremtiden.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget. Ligesom regeringen er vi

skeptiske over for, om man blander innovation og regionalstøtte sammen. Det skal helst basere sig

på de bedste teknologier og løsninger.

Side 1228

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Hver gang der fremføres denne slags tiltag, bør Danmark slå et slag for overholdelsen af multi-

laterale regler. Der er TRIPS-aftalen i WTO, der er statsstøtteregler, der er alt muligt, som vi er ble-

vet enige om på internationalt plan. Nu har vi brugt 30 år på at gøre landbrugsstøtten forenelig med

de internationale regler, og vi bør undgå at havne i en lignende situation med industristøtteordnin-

gerne.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance er glade

for EU’s fokus på at

blive uafhængige af andre lande,

men vi synes, det er negativt, at det begrænses til lande med lav bnp. Derfor er vi glade for regerin-

gens holdning til disse spørgsmål, om end vi synes vægtningen burde være skarpere.

Vi er bekymrede for, om vi kan ende i et statsstøttekapløb med lande som USA og Kina. Måske

burde man også se på andre løsninger. EU bør have større fokus på at indgå endnu flere handels-

aftaler for på den måde at sikre forsyningskæder og mere strategisk autonomi.

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget, men det er vigtigt for mig at påpege, at jeg synes, der

er væsentlige negative dele i det.

Erhvervsministeren:

Til Kim Valentin: Der er 450 mia. euro til grøn omstilling, som er uforbrugte.

Vi synes, man skal starte med at få dem ud at arbejde så hurtigt som muligt.

Ved at kræve national medfinansiering bliver det noget for noget, i og med at folk vil have hånden

på kogepladen i forhold til at sikre, at tildelte midler bliver anvendt så effektivt som overhovedet mu-

ligt. Helt generelt vil man nok godt kunne målrette og effektivisere midlerne, men vi tror i hvert fald

på, at national medfinansiering giver en ejerskabsfølelse over for projekterne.

Til Karin Liltorp: Det er selvfølgelig vigtigt, at der er fair konkurrence.

Til Alexander Ryle: Forslaget har sine akilleshæle, men virkeligheden er sådan, at der er krig i Eu-

ropa, en ny geopolitik osv., og det har åbnet diskussionen om statsstøtte i et omfang, vi ikke har set

i mange år. For et lille, konkurrencedygtigt land som Danmark, som i årtier har vundet tusindvis af

arbejdspladser på konkurrence om eksempelvis grøn teknologi, handler det selvfølgelig om, at vi

skal sørge for, at det er målrettet og afgrænset, og at det går over til fremtidens teknologier og ikke

er med til at stække det indre marked mere end godt er. Det er derfor, regeringen har den tilgang,

den har.

Med US IRA er der nu et enormt træk af grønne investeringer til USA, fordi de får så stor støtte,

som de gør. Vi skal derfor gøre, hvad vi kan for at forstærke vores styrkepositioner. Det har vi hel-

digvis mange erfaringer med, bl.a. med uddannelse, opkvalificering, forskning, innovation og iværk-

sætteri. Der er en årsag til, at vi har vores styrkepositioner. Vi har foretaget de nødvendige investe-

ringer. Derfor siger vi okay til dette, men det skal være afgrænset og fokuseret, bl.a. på nye grønne

fremtidsteknologier.

Christian Friis Bach:

Kan det med, at man bør understrege opretholdelsen af de multilaterale spil-

leregler og retningslinjer i WTO, komme med i regeringens bemærkninger som noget afgørende?

Det er jo det, der skal beskytte de små lande. Der har endda været forslag om at styrke de interna-

tionale regelsæt på området, og der burde Danmark også gå foran.

Alexander Ryle:

Kan ministeren bekræfte, at EU allerede giver mere statsstøtte til den grønne in-

dustri, end de gør i USA med US IRA?

Side 1229

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Erhvervsministeren:

Til Christian Friis Bach: Det står i forslaget som en dansk position.

Til Alexander Ryle: Det er et spørgsmål om, hvad statsstøtte er. Kommissionen har åbnet for støtte

til grønne projekter i 2024 og 2025 med haler ind i 2026 og 2027. De 450 mia. euro støtte til forsk-

ning, udvikling og promovering af grønne teknologier er mere end de 369 mia. dollars, som ameri-

kanerne mener, de skal bruge på US IRA. Men hvad er statsstøtte i denne sammenhæng? Er det

at støtte muligheden for forskning og udvikling i nye teknologier med penge og kreditter osv.? Det

er et definitionsspørgsmål, men der er ingen tvivl om, at både Danmark og EU gennem mange år

har støttet den grønne omstilling og omstillingen af vores samfund i en mere forsyningssikker og

bæredygtig retning, altså ved at støtte bl.a. forskning, udvikling, innovation, iværksætteri og etable-

ring af virksomheder til det formål. Det er vigtigt, at vi husker, at det er den vej, vi vil. Det er derfor,

vi fra dansk side siger, at vi gerne vil være med til at se på det, men at det skal være målrettet. Det

bringer os tættere på de store taler, der er holdt, og de aftaler, der er indgået i EU om den grønne

omstilling.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 1230

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for

produktion af nettonulteknologier (”forordning om nettonul-industri”)

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 25/9-23, men forventes sat på dags-

ordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2023) 0161

Rådsmøde 3970

–

Bilag 3 (samlenotat)

Erhvervsministeren:

Dette er et forslag med mange elementer. Forslaget skal gøre det mere at-

traktivt for virksomheder at producere og udvikle kritiske teknologier på vores kontinent. Vi forven-

ter, at Rådet vedtager deres mandat senest inden årsskiftet. Forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet forventes umiddelbart efter nytår.

Forslaget indeholder et mål om, at EU-landene i 2030 skal producere 40 pct. af de grønne teknolo-

gier, som vi selv skal bruge. Det skal ske ved at gøre det mere attraktivt for virksomheder at produ-

cere teknologier som sol, vind og brint i EU. Forslaget definerer tre forskellige kategorier af teknolo-

gier:

1. Strategiske nettonulteknologier.

2. Nettonulteknologier.

3. Innovative nettonulteknologier.

Inden for de tre kategorier opstiller forslaget forskellige tiltag, der skal fremme produktion af de på-

gældende teknologier. Det gælder bl.a. tilladelser samt udvikling og innovation. Hvert land skal bl.a.

have en enkelt myndighedsadgang for virksomheder. Det skal ske, så de hurtigere kan få tilladel-

ser til at opføre produktion af nettonulteknologier. Samtidig lægges der op til, at sagsbehandlingen

maksimalt må tage 9-18 måneder afhængig af det konkrete projekt.

De innovative teknologier kan blive vigtige for EU’s konkurrenceevne på lang

sigt. Her mener vi, at

biosolutions bør omfattes af forslaget. Biosolutions dækker eksempelvis over, at enzymer erstatter

kemikalier og andre energiintensive, industrielle processer.

I forhandlingerne om de strategiske teknologier ønsker flere lande også at inkludere atomkraft. Det

ønsker regeringen ikke. Det skyldes bl.a., at atomkraft ikke kan opskaleres frem mod 2023. Dertil

får strategiske teknologier særlig adgang til EU’s finansiering, og vi synes ikke, at atomkraft skal

have adgang til finansiering på lige fod med eksempelvis vedvarende energi.

Forslaget indfører også nye udbudsregler. Der stilles krav om miljømæssig bæredygtighed og

modstandsdygtighed i produkter. Begge dele er positive, men det skal selvfølgelig gøres rigtigt. I

Danmark har vi indført minimumskrav eksempelvis i vore havplan. Den model vil vi også gå efter

her, da vi mener, den er lettere at harmonisere på tværs af EU-lande og mere effektiv at omsætte i

praksis og i virkeligheden.

Forslaget sætter desuden mål om, at EU i 2030 skal lagre 50 mio. tons CO

. Her er Danmark et af

de lande, som er længst fremme. Men forslaget vil forpligte olie- og gasvirksomheder til at indfri

målet. Det er vi ikke enige i. Udviklingen bør ske på fair markedsvilkår.

Side 1231

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Regeringen lægger stor vægt på

•

at krav til offentligt udbud inden for gældende WTO-rammer bidrager til at fremme miljø-

mæssig bæredygtighed og mindske EU’s strategiske afhængigheder af kritiske grønne

teknologier uden unødigt at forstyrre eller forsinke udbygningen af vedvarende energi og

indfrielsen af EU’s klimamål.

at nye krav til offentligt udbud er transparente, implementérbare, mulige at harmonisere på

tværs af EU’s grænser og sikrer nødvendig fleksibilitet for ordregiver med afsæt i en model

med minimumskrav som mulig løsning.

et højt europæisk ambitionsniveau for CO

-fangst, -transport og -lagring gennem en åben

og incitamentbaseret tilgang uafhængig af branchetilhørsforhold.

at mål om CO

-indektionskapacitet ikke pålægges medlemsstater i form af nationale bin-

dene mål.

at styrke fokus på innovation gennem et bredt anvendelsesområde for de regulatoriske

sandkasser, hvor myndigheder kan vælge at oprette disse inden for klima- og energitekno-

logiske løsninger med innovativt potentiale.

at forslagets tiltag til at styrke grønne erhvervskompetencer samtidig tydeligt understreger

og anerkender nationale kompetencer på uddannelsesområdet.

at forslaget bidrager til forenklet myndighedsbehandling.

•

Regeringen lægger vægt på

•

at forslagets forskellige krav og bestemmelser over for myndigheder og virksomheder mi-

nimeres, så de står mål med behovet og ikke bliver unødigt byrdefulde.

at biosolutions inkluderes under definitionen af nettonulteknologier.

at fastholde de i forslaget udpegede strategiske nettonulteknologier, så de ikke udvides til

også at omfatte atomkraft.

Kim Valentin:

Til COSAC-mødet i Madrid blev der talt meget nettonulteknologi som en vigtig del af

fremtidens strategi for strategisk autonomi, som handler om, at Europa skal være mere suverænt

og selvstændigt uden at være protektionistisk. Det kaldes også en åben strategisk autonomi. Det

spanske formandskab har lovet at prioritere arbejdet på dette område, så der kommer nok en

masse lovgivning på erhvervsområdet i løbet af det næste år. Det betyder også, at der vil komme

en masse penge igennem systemet, og vi skal være opmærksomme på, hvordan vi får dem ud til

de danske virksomheder. Jeg er glad for, at ministeren fokuserede på det i sin gennemgang.

Hvordan gør vi så det? Net-Zero Industry Act (NZIA) er en voldsom pakke, der påvirker mange

dele af den danske industri. Det skal vi holde øje med. I Danmark er vi forholdsvis stærke både på

kommunalt og på statsligt niveau til at sørge for, at der er en retning i måden, der laves udbud på,

så vi styrker disse industrier. Det er meget vigtigt, samtidig med at der skal være transparens i EU-

systemet. Det er godt, at man har lagt stor vægt på det i forhandlingsoplægget.

Side 1232

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Hvad betyder det, at »mål om CO

-indektionskapacitet ikke pålægges medlemsstater i form af nati-

onale bindene mål«? Hvad er problemet, siden regeringen lægger stor vægt på det?

Man lægger vægt på biosolutions, og det er vigtigt. Det er også nævnt flere steder i regerings-

grundlaget, f.eks. ved at biogas skal indgå. Hvad forventer vi med biogas i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at der er forskellige meninger om atomkraft. I Venstre mener vi, at ker-

nekraft er en vigtig del af den europæiske energisikkerhed og energiforsyning. Kernekraft er i kon-

stant udvikling, og nye, sikre

–

mere sikre

–

anlæg er under udvikling og allerede i funktion. Dan-

mark skal satse på de grønne teknologier, som sol, vind m.v., og vi skal sikre disse industrier størst

mulig andel i finansieringen fra EU. Vi skal samtidig give EU og andre lande mulighed for at inve-

stere i kernekraft. Vi skal generelt ikke arbejde imod dette. Hvis penge til denne udvikling ikke skal

komme fra NZIA, bør den sikres fra andre dele af MFF’en.

Jeg kan godt forstå, at vi i forhandlingerne om NZIA forsøger at sikre danske virksomheder

størst mulig andel i finansiering. Dansk Industri har stor interesse i, at vi lægger vægt på det i for-

handlingerne. Med den præcisering kan vi støtte forhandlingsoplægget.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti bakker op om hovedformålet med at sætte turbo på den

grønne omstilling og på udbygningen af den vedvarende energi. Det er en stor og megavigtig sag,

som vi havde en teknisk gennemgang af før sommer. Jeg havde egentlig set frem til, at vi kunne

nå at debattere det yderligere efter den tekniske gennemgang, hvor jeg rejste nogle spørgsmål,

som jeg stadig væk ikke er blevet helt klogere på.

Det er enormt vigtigt, at klima, miljø og natur går hånd i hånd, selv når det går stærkt. Dertil skal der

selvfølgelig også være en ordentlig høringsproces.

Bindende mål om, hvor korte fristerne skal være for, at virksomheder får afklaring, kommer til at

stille ret store krav til administrationen og vurderingen af forslagene. Jeg forventer, at rigtig mange

virksomheder vil lægge en ansøgning ind, som de gerne vil have behandlet inden for tidsram-

merne, og vi mangler både hænder og penge i den offentlige sektor. Hvordan forventer regeringen

at håndtere stigningen i behovet for yderligere administration og offentligt ansatte? Hvordan har

diskussionen været i EU? Det er jo ikke kun Danmark, der står med den udfordring.

Karin Liltorp:

Ingen kan være imod one stop shop-tilgangen. Det skal bare gå lynhurtigt, men alle-

rede i dag er der kæmpe udfordringerne med det. Hvordan vil man løse det problem? Har man al-

lerede gjort sig overvejelser om de seriøse opgraderinger, der skal til for at leve op til fristerne?

Jeg forstår godt, at Danmark ikke har nogen økonomiske interesser i, at atomkraft kommer med på

listen lige nu. Jeg er dog interesseret i, hvordan diskussion om atomkraft foregår i EU? Er der an-

dre, der ser store muligheder i det, som vi ikke er med på? Ser man de gamle, klassiske atomkraft-

værker om grønne teknologier, eller er det, fordi man tror på, at de nye atomkraftværker vil være

driftsklar inden for den nærmeste fremtid?

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget bl.a. på grund af de delege-

rede retsakter. Det fremgår ikke, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser forordningen vil have.

Kan ministeren sige noget om det?

Side 1233

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Jeg er i tvivl om regeringens holdning til atomkraft. På den ene side siger ministeren, som er social-

demokrat, at man ikke vil støtte nettonulteknologien atomkraft. På den anden side har Venstre i

dag mere eller mindre udtrykt sin støtte til atomkraft. Hvorfor vil regeringen ikke støtte atomkraft?

De nye teknologier med små modulære reaktorer er noget helt andet end de gamle store atom-

kraftværker. Hvis vi opstiller ti modulære reaktorer i en blanding, vil det kunne understøtte det me-

ste af energiforbruget i Danmark. Derudover vil det være en stabil energiforsyning. Det er vigtigt,

for mange af de andre bæredygtige teknologier som sol og vind er ofte ustabile. Vi har brug for en

stabil energiforsyning, og der vil den moderne fjerdegenerationsatomkraftforsyning være at fore-

trække som et supplement til energiforsyningen i Danmark. Jeg forstår ikke regeringens modstand

mod dette, og også derfor støtter Dansk Folkeparti ikke dette forhandlingsoplæg.

Christian Friis Bach:

Forventer ministeren, at biosolutions kommer med i forordningen? Det støt-

ter Radikale Venstre i høj grad.

Er det forventningen, at atomkraft ender med at komme med i forordningen? Vil regeringen i givet

fald kæmpe for, at det betinges af stærke krav til sikkerhed, affaldssortering og ressourceudvin-

ding? I disse henseender er atomkraft jo ikke en nettonulteknologi, selv om den kan bidrage til at

mindske CO

-udledning.

Green Power Danmark skriver, at initiativerne ikke er tilstrækkelige til at nå målsætningerne.

Støtter regeringen bindende deadlines for myndighedstilladelser til VE-projekter (vedvarende

energi)?

Hvornår foreligger analysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark?

Marianne Bigum:

Hvad sker der, hvis behandlingsfristen ikke overholdes? Får virksomhederne så

bare en automatisk godkendelse til at køre videre?

Hvorfor er Specialudvalget for Miljø ikke blevet hørt i denne sag? Det havde været rigtig rart at

høre deres kommentarer til det, i og med der har været en bekymring for, at der ikke bliver taget

tilstrækkelige miljø- og naturhensyn, når nu det skal gå så stærkt og er med klima for øje. Det er

det samme med den offentlige høringsproces.

Regeringen lægger stor vægt på, at offentligt udbud ikke skal vægte bæredygtighedskriterierne

–

vi ikke skal bruge den kæmpe muskel og de penge, vi sender af sted, til at fremme miljømæssig

bæredygtighed. Ministeren var inde på at bruge nogle standardkrav. Det er enormt ærgerligt, for

klima, miljø og natur skal gå hånd i hånd, selv når det går stærkt.

Hvad er det så, regeringen mener, at

der skal lægges stor vægt på, når forslaget ændrer kravene til offentligt udbud?

Alexander Ryle:

Liberal Alliance mener, at der er flere gode elementer i forslaget, bl.a. at man vil

styrke EU’s markedsandel i grøn teknologi, og at man vil reducere sagsbehandlingstiderne. Dog

mener vi, at der er negative elementer i det. Det er ingen hemmelighed, at vi er særligt skeptiske

hvad angår statsstøtte helt generelt, og vi risikerer, at en favorisering af europæiske teknologier

kan forsinke og fordyre den grønne omstilling. Vi er også bekymrede for, hvordan statsstøtte helt

generelt vil stille Danmark, når vi ved, at flere af vores nabolande har dybere lommer end os.

Liberal Alliance havde gerne set atomkraft inkluderet i forslaget. Vi mener, at atomkraft er en grøn

teknologi, hvorfor vi er ærgerlige over regeringens holdning til spørgsmålet.

Side 1234

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget, men det er vigtigt for mig at påpege, at jeg synes, der

er væsentlige negative dele i det.

Erhvervsministeren:

Til Kim Valentin: Meget handler om NZIA. Det er et kæmpe forslag, som er

meget vigtigt. Det er godt, at I har haft tid til at få en gennemgang af det. Det hænger sammen

med, hvad der sker geopolitisk, bl.a. med US IRA og kinesernes China 2025. Der er fuld power på

støtte til og udvikling af nye grønne teknologier. I en generation har Danmark gjort rigtig meget for

at flytte erhvervsliv og lønmodtagere ind i vores markante styrkepositioner. Det er FN’s Generalfor-

samling et godt bevis på. Danmark står ekstremt stærkt. Men nu er der kamp om styrkepositio-

nerne. US IRA pumper virkelig mange penge i den grønne omstilling, og kineserne har satset stort

på solceller.

I diskussionerne har vi derfor fokus på, at vi ender med at vedtage noget, som giver flere mulig-

heder for at forstærke vores styrkepositioner. Vi skal have adgang til de penge, og det er derfor, at

dansk industri og vores mange fælles politiske aftaler om vigtigheden af omstillingen af vores sam-

fund i en mere grøn retning er med bag arbejdet. Det handler om at maksimere vores nationale in-

teresser her og nu. Diskussionen om atomkraft skal også ses i denne sammenhæng, men det ven-

der jeg tilbage til. Vi skal have fokus på de områder, hvor vi er stærke, og vi skal have fokus på at

få midler derfra.

Der ligger for 450 mia. euro uforbrugte midler på det grønne område. De penge skal ud at virke nu.

Det er en kæmpe opgave i sig selv. Samtidig skal vi have gjort sagsbehandlingen hurtigere og

nemmere. Sammenligner man fristerne for sagsbehandlingstider og godkendelsesprocedurer i US

IRA og NZIA, er amerikanernes væsentlig kortere. Det skal vi have gjort noget ved. Men de har

selvfølgelig også skatteinstrumentet, som er en kraftig motivationsfaktor. Det har vi ikke. Til gen-

gæld har vi penge til at støtte projekter. Kommissionen ved, at procedurerne er en af forslagets

akilleshæle, og det arbejder man meget med. Procedurerne bliver forenklet, og det er vigtigt, hvis vi

vil undgå at tabe konkurrencen om, hvem der kan fastholde og forstærke styrkepositioner i grøn

teknologi. Det er helt afgørende lige nu, især fordi støtten er så massiv hos de andre.

Regeringen har fokus på at få sagsbehandlingstiderne ned. Kommissionen arbejder med one

stop shop-konceptet, og det er positivt, at der kommer krav til, at vi skal have noget lignende.

Bl.a. Alexander Ryle spørger ind til statsstøtte. Den akilleshæl er der også. Normalt vinder de store

lande med de store lommer. Det så vi under covid-19 med al den statsstøtte, der blev givet der.

Hvis man svækker det indre markeds konkurrence, understøtter man industrier, som ikke er omstil-

lingsparate og ikke gør brug af ny teknologi. Det er derfor, vi fra dansk side har sagt, at vi gerne vil

være med til at se på det, men at det skal være målrettet, afgrænset og have fokus på fremtidens

og morgendagens teknologier.

Kim Valentin spørger, hvorfor der ikke er nationale mål for CO

-lagring. Det er, fordi medlemssta-

terne har meget forskellige udgangspunkter. Nogle har lagringskapacitet, men ingen olie- og gas-

produktion. Andre steder er CO

-lagring ikke lovligt. I den sammenhæng fremstår forpligtelsen

overordnet set lidt halvskæv. Derfor skal der være mere fokus på, at det foregår på markedsvilkår.

Hvis man ser på de investeringer, der er lavet tidligere, er vi også bedst tjent med, at den styrkepo-

sition er åben, fordi vi er konkurrencedygtige.

Side 1235

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Hvad angår atomkraft som strategisk teknologi er nogle af atomteknologierne faktisk inkluderet i

nettonulteknologierne i forslaget. Dette handler om, hvorvidt atomkraft skal være en strategisk tek-

nologi. Lige nu er det vigtigt for et lille land som Danmark med grønne styrkepositioner og førerpo-

sitioner at maksimere det, vi har fokus på, som f.eks. hvordan vi kan sikre, at vores grønne styrke-

positioner får den bedste position i tildelingen af midlerne. Det er derfor, at atomkraft efter regerin-

gens mening ikke skal mere med, end hvad det allerede er.

Man skal huske på, at der er et 2030-perspektiv, og det er nok ikke realistisk, at udviklingspo-

tentialet og mulighederne for atomkraft kan nås inden da. Derfor mener vi ikke, at det skal inklude-

res. Vi stiller ikke noget i vejen for, at andre lande udvikler atomkraft og vil lade det spille en rolle i

den grønne omstilling

–

de vil kunne sammensætte det energimiks, de gerne vil have, men atom-

kraft er ikke en dansk prioritet. For os handler det om, at vores vindteknologi står stærkest muligt i

dette arbejde.

Biogas er ikke en del af forslagets biosolutions. Biosolutions er enzymer, og det handler om at få

dem ind, så de bliver ligestillet med de øvrige forhold i denne sag.

Marianne Bigum har ret i, at vi skal sikre, at klima

–

altså indsatsen for den grønne omstilling og

dermed industripolitikken

–

miljø og natur går hånd i hånd. Det er klart. Det mener jeg også ligger i

vores tilgang til det. Jeg tror, at vi helt generelt står stærkest ved at fokusere på de grønne styrke-

positioner, dansk industri har. Når vi laver aftaler i øvrigt

–

f.eks. havplanen, som vi har udarbejdet i

anden sammenhæng

–

har vi jo bæredygtighedskrav inde i den del af den grønne omstilling.

Det er vigtigt for regeringen at få sagsbehandlingstiden ned. Hvis man ikke overholder en vedtagen

tidsfrist, vil det være i strid med EU-lovgivningen. Det er derfor vigtigt, at vi i dansk sammenhæng

kigger indad, og det er noget, som klima-, energi- og forsyningsministeren arbejder med under

hans ressort. Regeringen oprettede NEKST (den nationale energikrisestab), som arbejder med,

hvordan man kan effektivisere sagsbehandlingstiderne.

Der er flere hensyn at være opmærksom på. Som Marianne Bigum siger, skal vi huske miljø og

natur, når vi laver denne omstilling. Det indgik også i diskussionen i forbindelse med havvindmølle-

aftalen og havplanen. Derfor har regeringen sat historisk mange penge af til lige nøjagtig det. Men

der er også et hensyn til, at man skal nå alle målene, nogle af dem inden 2030. Det kan godt være

svært at nå begge dele. Det er det, vi har forsøgt at rumme i havvindaftalen og havplanen med

kompensation og investering i eksempelvis biodiversitet. Men hvis vi ikke får gjort noget ved målret-

ningen af projekterne for så vidt angår bevillingerne, tilskud, og sagsbehandlingsprocedurerne, kan

vi risikere, at Danmark og EU mister førerpositionerne i den grønne omstilling, og at vi ikke når vo-

res klimamål. Vi skal have sagsbehandlingstiderne ned, vi skal have pengene ud at arbejde hurti-

gere, og vi er nødt til at få procedurerne kigget efter, således at vi hurtigere kan få opstillet de ting,

som er forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål. Derfor er regeringen positiv over for idéen

om one stop shops og over for lofter over myndighedernes sagsbehandlingstid.

Til Karin Liltorp om atomkraft: Det handler om målretningen af vores indsats, så vi kan fremme især

danske teknologier.

Til Alex Ahrendtsen: Der er ingen problemer i at diskutere atomkraft. Det gør vi jo også her. Vi er

enige om, at vi skal gå benhårdt efter at maksimere dansk industris muligheder for at blive så cen-

tralt placeret i omstillingen, når det handler om bæredygtige teknologier. Det er bl.a. af hensyn til de

Side 1236

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

tusindvis af beskæftigede inden for vores vindmøllesektor. Det fornemmer jeg også, at vi er helt

enige i.

Til Christian Friis Bach: Fra dansk side vil vi arbejde hårdt for, at biosolutions også bliver en del af

forslaget og dermed opnår de fordele, der er. Danmark har en kæmpe biosolutionsindustri med

masser af arbejdspladser, så set med danske briller er det ekstremt vigtigt, at vi sikrer, at biosoluti-

ons får gode muligheder for innovation. En række medlemslande har vist sig positive over for at

inddrage biotek, og vi har selvfølgelig fuldt fokus på den teknologi i forhandlingerne.

Det er NEKST, der arbejder med analysen af problemet med myndighedsdeadline. Det kan vi også

vende tilbage til.

Til Marianne Bigum: Såfremt en sektormyndighed ikke svarer one stop-shoppen inden for tidsfri-

sten, skal one stop-shoppen antage vurderingen som godkendt. Det gælder dog ikke for miljøvur-

deringer. De kan ikke antages automatisk godkendt. I forhandlingerne skal vi være opmærksomme

på de automatiske godkendelser. Det har mødt modstand fra flere medlemslande i forhandlin-

gerne. Forventningen er, at de bliver fjernet fra Rådets indstilling. Danmark er også imod de auto-

matiske godkendelser. I stedet skal det være imod lovgivningen, hvis man ikke overholder fristerne.

Hvad angår bæredygtighed i udbud forsøgte jeg at sige, at vi deler Kommissionens ambition i for-

slaget og mener, at man bør tage højde for bæredygtighed, modstandskraft og resiliens, når man

vurderer indkommende tilbud på strategisk vigtig grøn teknologi.

Marianne Bigum:

Hvorfor er forslaget ikke blevet sendt i høring hos Specialudvalget for Miljø?

Erhvervsministeren:

Det tager vi til efterretning.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod

det.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1237

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

8. Siden sidst

a) Forordning om sikkerhed i legetøj

KOM (2023) 0462

Erhvervsministeren:

Forordningsforslaget blev fremsat den 28. juli 2023. Legetøjsforordningen

skal beskytte børn mod flere skadelige kemikalier og mindske antallet af legetøjsprodukter, der ikke

efterlever sikkerhedsreglerne.

b) Direktivforslag om europæiske, grænseoverskridende foreninger

KOM (2023) 0516

Erhvervsministeren:

Forslaget skal gøre det nemmere at etablere foreninger i EU samt at gøre

dem mere operative.

c) Forordningsforslag vedrørende ændring af anvendelsen af informationssystemet

for det indre marked og den fælles digitale portal

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Erhvervsministeren:

Forslaget hører sammen med forslaget om grænseoverskridende forenin-

ger. Det foretager mindre justeringer i to forordninger for at tage højde for de kommende regler for

foreningerne. Det blev fremsat den 5. september 2023. Jeg vender selvfølgelig tilbage til udvalget

om forslagene på et senere tidspunkt.

Side 1238

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Punkt 2. Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet

−

Tidlig forelæggelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 734 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 8 FO, øget budget til

Den Europæiske Fredsfacilitet forelagt EUU 22/11-22)

Justitsministeren:

Jeg forelægger på vegne af udenrigsministeren forhandlingsoplæg om forslag

til at oprette en ny militær bistandsfond for Ukraine på 20 mia. euro under den europæiske fredsfa-

cilitet. Inden jeg gennemgår selve sagen, vil jeg allerførst beklage, at samlenotatet blev oversendt 1

dag for sent til udvalget.

Fredsfaciliteten blev oprettet i 2021 og er et globalt instrument opdelt i to søjler. Den ene søjle fi-

nansierer fællesudgifter

til EU’s militære missioner, operationer og øvelser. Den anden søjle finan-

sierer støtte til opbygning af militære kapaciteter i tredjelande. Det sker bl.a. gennem refusioner af

EU-landenes våbenleverancer og fællesindkøb af våben og militært udstyr til Ukraine og bidrager

således til at fremme støtten til Ukraine ved at give EU-landene et yderligere incitament til at do-

nere.

Den omfattende støtte til Ukraine har betydet, at fredsfacilitetens oprindelige budget hurtigt blev op-

brugt

–

primært til at støtte Ukraine. Budgettet er derfor allerede blevet øget med 5,5 mia. euro.

Forøgelsen blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 22. november 2022.

Af de 5,5 mia. euro, der dengang blev tilført, forventes 3 mia. euro afsat til Ukraine. Og 2,5 mia.

euro forventes afsat til EU’s militære operationer, missioner og øvelser samt globale indsatser.

Med andre ord er budgettet igen ved at være fuldt allokeret. Samtidig står det klart, at Ukraines be-

hov for fortsat militær støtte ikke mindskes foreløbig.

EU’s Fælles Udenrigstjeneste har derfor foreslået at etablere en militær bistandsfond under freds-

faciliteten, hvor der øremærkes yderligere 20 mia. euro til militær støtte til Ukraine i perioden 2024

til 2027. Der foreligger ikke forslag til, hvad midlerne konkret skal anvendes til. Beløbets størrelse

er fastsat ud fra, at støtteniveauet til Ukraine i fredsfaciliteten skal kunne fortsætte, samtidig med at

der skal bruges flere midler på fællesindkøb af ammunition og våben, refusion af medlemslande-

nes donationer af mere avanceret militært udstyr og træning af ukrainske soldater. Det øgede fo-

kus på fællesindkøb så vi også med beslutningen tidligere i år om at foretage fællesindkøb af am-

munition til Ukraine med refusion gennem fredsfaciliteten, hvor 1 mia. euro blev afsat til formålet.

Danmark deltager også heri, og vi har afsat 300 mio. kr. til et EU-fællesindkøb af artilleriammunition

til Ukraine.

Formålet med forslaget er at skabe en langsigtet og forudsigelig ramme for den militære støtte til

Ukraine under fredsfaciliteten i de kommende år. Det handler både om at sende et stærkt signal

–

også til Rusland

–

om vores fortsatte og urokkelige støtte til Ukraine. Det handler også om, at alle i

EU skal bidrage til denne støtte i fællesskab.

Derfor er forslaget også et centralt element i EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, som er beskrevet i

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2023. Her blev det bl.a. bekræftet, at EU er

Side 1239

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

klar til at yde vedvarende militær støtte til Ukraine, så længe det er nødvendigt, herunder gennem

fredsfaciliteten. Forslaget skal også ses i sammenhæng med G7-erklæringen i marginen af NATO-

topmødet i Vilnius, hvor G7-landene stillede sikkerhedstilsagn i form af langsigtede bilaterale for-

pligtelser til at støtte Ukraine.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om at anvende 20 mia. euro her og nu, men om et

øvre loft frem mod 2027. Midlerne vil løbende blive tilført alt efter krigens udvikling og Ukraines be-

hov. Regeringen vil holde udvalget orienteret, som midlerne løbende tilføres fredsfacilitetens bud-

get.

EU's udenrigsrepræsentant lægger op til en politisk beslutning inden årets udgang. Der pågår sam-

tidig forhandlinger om Kommissionens forslag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF),

hvortil forslaget formentlig bliver koblet. I så fald vil en beslutning først blive taget på Det Europæi-

ske Råd som led i den samlede revision af EU’s flerårige finansielle ramme. Tidspunktet for en en-

delig beslutning er derfor usikkert, men det kan potentielt gå stærkt. Derfor forelægger jeg sagen til

forhandlingsoplæg i dag, mens finansministeren forelægger MFF-forhandlingsoplægget i næste

uge. MFF-forhandlingsoplægget vil selvsagt følge samme linje som i dag.

Der er blandt medlemslandene bred enighed om, at EU skal levere langvarig og forudsigelig mili-

tær støtte til Ukraine gennem fredsfaciliteten. Jeg forventer derfor også, at der er opbakning til for-

slaget, om end den konkrete beløbsstørrelse måske vil blive genstand for drøftelser.

Regeringen ønsker at sikre den nødvendige støtte til Ukraine

–

både nu og på længere sigt

–

derfor støtter vi forslaget. Da forøgelsen af fredsfacilitetens budget på 20 mia. euro øremærkes til

militær støtte til Ukraine, påtænker regeringen, at finansieringen af den danske andel af forøgelsen

reserveres i Ukrainefonden.

Et øget budget vil tilskynde medlemslandene til at donere til Ukraine. Medlemslande, der ikke do-

nerer meget til Ukraine, vil bidrage solidarisk med at finansiere donationer fra andre medlems-

lande. Samtidig kan det potentielt være til Danmarks økonomiske fordel, da der vil være flere mid-

ler til at medfinansiere danske donationer til Ukraine. Danmark er blandt de EU-lande, der har givet

mest militær støtte til Ukraine relativt til vores størrelse.

øget budget vil også bidrage til, at EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM)

kan opretholde det positive momentum med at uddanne og træne ukrainske styrker. Samtidig an-

erkender regeringen, at et øget budget for fredsfaciliteten vil medføre et øget dansk finansieringsbi-

drag. Det kan få betydning for prioriteringen af andre nationale indsatser. Regeringen ønsker der-

for, at behandlingen af forslaget i videst muligt omfang sker på baggrund af en grundig behovs- og

effektanalyse, så vi er sikre på, at de samlede midler til militær støtte i Europa anvendes effektivt

og gør størst mulig gavn for ukrainerne. Vi ønsker også, at EU’s

Fælles Udenrigstjeneste stiller et

konkret forslag til, hvilke indsatser det øgede budget skal gå til. Endelig ønsker vi også, at en be-

slutning tages som led i den samlede, tværgående udgiftsprioritering i forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd.

Derfor er forhandlingsoplægget som følger:

Regeringen vil

Side 1240

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

•

lægge stor vægt på, at der sker en forhøjelse af den europæiske fredsfacilitet på 20 mia.

euro med henblik på at bidrage til EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine via forudsigelig militær

støtte øremærket til Ukraine, og at forhøjelsen i videst muligt omfang baseres på en grun-

dig behovs- og effektanalyse.

lægge vægt på, at en forhøjelse behandles i Det Europæiske Råd som led i behandlingen

af Kommissionens forslag til en revision af den flerårige finansielle ramme.

lægge vægt på, at der fremsættes et konkret forslag til midlernes anvendelse, og at forud-

sigeligheden i medlemsstaternes bidrag til faciliteten øges.

•

Hertil vil regeringen i den efterfølgende løbende udmøntning af de 20 mia. euro til fredsfaciliteten

•

lægge stor vægt på at støtte vedtagelsen af løbende forhøjelser af fredsfacilitetens budget

øremærket til Ukraine med samlet 20 mia. euro for perioden 2024-2027.

lægge vægt på,

at EU’s Fælles Udenrigstjeneste udarbejder vurderinger af finansierings-

behovet inden vedtagelse af løbende forhøjelser af fredsfacilitetens budget øremærket til

Ukraine.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget, og vi synes, at det er vigtigt. Jeg deltog i

COSAC-mødet, hvor Ukraine var en vigtig del af samtalen. Der blev generelt udtrykt støtte, men

det er vigtigt, at vi fortsætter med at holde presset, for man kan også høre, at der er en vis træthed i

krogene. Det er nu, vi skal slå til, så det er det helt rigtige at få en masse ny energi ind i det system.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget og ros til regeringen for at

lægge en meget offensiv linje. Vi har også meddelt det til udenrigsministeren. Det øgede budget for

fredsfaciliteten skal selvfølgelig ske på baggrund af grundige behovsanalyser, og det mener jeg

også, regeringen lægger vægt på.

Justitsministeren:

Jeg er enig med Kim Valentin i, at det handler om at fastholde presset. Jeg tror

ikke, at jeg skal gøre mig meget klog på, i hvilket omfang der er træthed, men jeg er i hvert fald me-

get enig i nødvendigheden af, at Danmark som et meget vigtigt land i denne sammenhæng bliver

ved med at fastholde presset på, at vi selvfølgelig skal fortsætte opbakningen til Ukraines friheds-

kamp.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget. Vi synes, at det er vigtigt, at vi fort-

sætter støtten til Ukraine, og at vi øger forudsigeligheden.

Kan man på sigt omprioritere nogle af de midler, som er i EU-systemet i forvejen, i stedet for at

medlemslandene skal give nye penge til støtten til Ukraine?

Justitsministeren:

Finansministeren kommer i udvalget i næste uge og vil forelægge regeringens

indstilling forud for drøftelsen i Det Europæiske Råd om en revision af EU’s flerårige finansielle

ramme. Uden at sige for meget tror jeg, at finansministeren bl.a. vil gøre gældende, at der er al mu-

lig fornuft i, at man i revisionen også skal se på ubrugte midler og omprioritering inden for det eksi-

sterende budget osv.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 1241

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3971 (retlige og indre anliggender) 28. september 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Mødet er det første formelle rådsmøde under spansk formandskab. Arbejds-

programmet for det spanske formandskab på RIA-området har på et overordnet plan fokus på at

videreføre arbejdet relateret til de sikkerhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine. Kampen

mod den organiserede kriminalitet vil også være et fokusområde, hvor der især forventes at være

fokus på narkotika og menneskesmugling. Derudover vil man prioritere samarbejdet med tredje-

lande, hvor man som traditionelt under spanske formandskaber vil vægte Latinamerika højt. Dette

spanske fokus skinner også igennem på dagsordenen for dette rådsmøde.

Det spanske formandskab har valgt at afholde tre rådsmøder i stedet for to i løbet af deres for-

mandskab. Det betyder, at dagsordenen for dette rådsmøde er forholdsvis kort, og for Justitsmini-

steriets vedkommende består den af blot et punkt, som forelægges til orientering.

Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samlenotat om sagerne på dagsordenen. Der er siden

oversendelsen af samlenotatet sket det, at punktet vedrørende forordningen om regler til forebyg-

gelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, bedre kendt som CSA-forordningen, der oprin-

deligt var på dagsordenen med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling, er blevet taget

af. Vi havde lejlighed til at drøfte sagen grundigt på sidste møde i Europaudvalget, da jeg forelagde

sagen til forhandlingsoplæg.

UDG

1. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuel misbrug af børn

−

Delvis generel indstilling

KOM (2022) 0209

Rådsmøde 3971

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 6 (Fortrolig udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste)

EU-note (20211)

–

E 42 (EU-note om forslag til forordning om bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn)

KOM (2022) 0209

–

Bilag 7 (beslutningsreferat fra Europaudvalgets møde 15/9-

23)

Punktet var udgået.

Alexander Ryle:

Hvorfor er CSA taget af dagsordenen? Har kritikken i medierne i kølvandet på vo-

res diskussion af forslaget i sidste uge givet anledning til, at regeringen har ændret en lille smule

holdning i spørgsmålet, eller er der kommet nye nuancer, som ministeren har lyst til at kommentere

på?

Justitsministeren:

Det spanske formandskab havde som bekendt ambitioner om at opnå enighed

om en delvis generel indstilling på rådsmødet. Gennem forhandlingerne har flere medlemsstater

været kritisk indstillede over for dele af forslaget. Formandskabet har efter de seneste drøftelser

Side 1242

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

vurderet, at det ikke ville være muligt at få enderne til at mødes inden rådsmødet den 28. septem-

ber 2023. Punktet er derfor taget af dagsordenen. Det er vores forventning, at formandskabet vil

forsøge at få sagen klar til vedtagelse på et rådsmøde senere i år, forventeligt det næste rådsmøde

i oktober.

Regeringen hilser al debat velkommen. Der er ikke noget i mediernes gengivelse af positionerne,

der har ændret regeringens opfattelse. De positioner var også velkendte, da vi havde drøftelsen i

Europaudvalget. Men skulle der ske afgørende nyt som en del af forhandlingerne frem mod næste

gang, det spanske formandskab måtte sætte det på dagsordenen, så tager regeringen selvfølgelig

bestik af de diskussioner.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre bidrager altid gerne. Det ved ministeren fra vores drøftelse

i sidste uge.

Side 1243

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

2. Retshåndhævende myndigheders samarbejde med Latinamerika i kampen mod

organiseret kriminalitet og narkotikahandel

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3971

–

Bilag 2 (samlenotat side 23)

Justitsministeren:

Et styrket samarbejde med Latinamerika er en prioritet for det spanske for-

mandskab, og det synes regeringen er godt. Der er på rådsmødet lagt op til en generel drøftelse af,

hvordan samarbejdet med regionen kan videreudvikles.

Emnet blev også drøftet på det uformelle rådsmøde i juli 2023. I den forbindelse udtrykte flere med-

lemsstater sig positivt om et øget samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder i EU og La-

tinamerika som afgørende for bekæmpelsen af bl.a. narkotikahandel. Regeringen er generelt posi-

tivt indstillet over for et styrket samarbejde med de latinamerikanske lande i kampen mod organise-

ret kriminalitet og narkotikahandel både retsligt og operationelt.

Christian Friis Bach:

Det er med sikkerhed en god idé. Kan visse elementer af det samarbejde

komme i strid med vores retsforbehold?

Justitsministeren:

Rigspolitiet følger løbende med i, i hvilken grad Danmark er påvirket af krimina-

litet fra Latinamerika i samarbejde med politikredsene og National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK). Det gælder bl.a. menneskehandlere og narkotika. Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplys-

ninger, der indikerer en stigende aktivitet i Danmark fra latinamerikanske netværk.

Rigspolitiet har oplyst, at berigelseskriminelle fra Latinamerika indgår i sager i Danmark. F.eks. ind-

gik colombianske kriminelle i flere forhold vedrørende tyveri af hospitalsudstyr i 2019. Herudover

kan rigspolitiet ikke konkret pege på påvirkning mod Danmark fra kriminalitet, der udspringer fra La-

tinamerika, men de følger selvfølgelig udviklingen.

Der er selvfølgelig den generelle eller indirekte påvirkning, der stammer fra det faktum, at Latin-

amerika rummer nogle af verdens allerstørste narkotikaproducenter af især kokain, der flyver ud på

det internationale marked. Det er svært for os at sige på baggrund af denne mere generelle drøf-

telse af behovet for et stærkere samarbejde, om det vil ramle ind i vores retsforbehold. Det kan vi

vel egentlig først svare på, hvis der blev taget yderligere konkrete skridt.

Christian Friis Bach:

Det kunne jeg godt tænke mig et skriftligt svar på, for man kunne godt fore-

stille sig, at noget af det ville være udveksling af oplysninger mellem Europol og latinamerikanske

politimyndigheder. Ville Danmark i givet fald få adgang til de oplysninger? Eller kunne man risikere,

at de organiserede og kriminelle netværk i Latinamerika fandt ud af, at Danmark ikke vidste, hvor-

når de havde tænkt sig at ankomme, og derfor ville de sejle til Esbjerg i stedet for til Amsterdam?

NOT

Justitsministeren:

Vi har allerede en samarbejdsaftale, men vi vil prøve at svare på det skriftligt.

Vi må tage bestik af, om der kommer en egentlig udbygning af formalistisk karakter af samarbejdet

med latinamerikanske myndigheder, og så må vi se på det derfra.

Side 1244

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

UDG

a) Orientering vedr. forslag til forordning om supplerende procedureregler for

håndhævelse af forordning

KOM (2023) 0202

Punktet var udgået.

Side 1245

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3970 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 25.

september 2023

Dagsordenspunkt 6 forelæggelse ved miljøministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og

batteriers holdbarhed (Euro 7) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2007 og

(EF) nr. 595/2009

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0586

Rådsmøde 3970

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 496 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/3-23)

Miljøministeren:

Der er lagt op til, at Rådet vedtager generel indstilling om forslaget på konkurren-

ceevnerådsmødet den 25. september 2023. Den 3. marts forelagde jeg sagen til forhandlingsop-

læg for udvalget.

Euronormerne fastsætter luftforureningskrav til lette og tunge køretøjer. Kravene i euronormerne er

gradvis blevet skærpet over årene, efterhånden som teknologien er blevet udviklet, og vi har skub-

bet på for at få udviklingen til at ske.

Vi er nu nået til den syvende euronorm i rækken af skærpelser. Derfor omtales forslaget som Euro

7. Vi regner med, at Euro 7 bliver den sidste, inden de fossildrevne biler bliver udfaset i EU fra

2035. Der er tale om salgsøjeblikket, så det er ikke den eksisterende bilpark, der skal have nye

motorer

–

det er det, man sælger. Men biler er på vejene i temmelig mange år, fra man køber dem,

så normerne, som træder i kraft frem mod 2035, vil betyde, at Euro 7-godkendte biler stadig vil

køre rundt på vores veje, selv efter 2045.

Euronormernes formål er grundlæggende at mindske luftforurening fra køretøjer. Det er der god

grund til. Luftforurening leder hvert år til ca. 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark. På EU-plan er tal-

let 300.000 for tidlige dødsfald. Derfor har det været vigtigt for regeringen, at vi får opdateret og

skærpet reguleringen på området. Vi har derfor lagt stor vægt på, at der ikke sker en slækkelse af

beskyttelsesniveauet, og at ambitionsniveauet i Kommissionens forslag som minimum bliver fast-

holdt.

Det er dén linje, vi har kæmpet hårdt for i forhandlingerne. Men vi har desværre kun været en lille

gruppe lande, der har kæmpet den kamp sammen, og det er ikke lykkedes at komme igennem

med vores ambitioner

–

tværtimod. Vi har oplevet et massivt pres fra et flertal af medlemslande om

at sænke ambitionsniveauet. Jeg må også konstatere, at det har været godt hjulpet på vej af en ef-

fektiv lobbykampagne fra bilindustrien.

Side 1246

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Resultatet er desværre blevet, at formandskabets kompromisforslag er massivt udvandet i forhold

til Kommissionens oprindelige forslag. Det er faktisk udvandet så meget, at udledningsgrænsevær-

dierne og testkravene er banket helt tilbage til Euro 6-niveauet. Det vil sige den regulering, vi har i

dag.

De eneste små elementer, der er bevaret fra det oprindelige forslag, er et krav til batteriers holdbar-

hed og udledningskrav til partikler fra dæk og bremser, der først vil træde i kraft langt ude i fremti-

den. Det er selvfølgelig små positive ting, men vi står tilbage med et ekstremt uambitiøst resultat,

der ikke vil få nogen reel effekt på luftforureningen i EU.

Det er en kæmpe spildt mulighed for at gøre noget ved problemet. Vi går glip af væsentlige miljø-

og sundhedsgevinster

–

ikke mindst for de mest udsatte borgere som børn og ældre, der rammes

hårdest af luftforureningen fra køretøjer. Det vil også blive vanskeligere for EU at opfylde det kom-

mende luftkvalitetsdirektiv

– især i byerne, og det vil på sigt blive vanskeligere at opfylde WHO’s

luftgrænseværdier.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er dybt skuffet over resultatet. Jeg mener faktisk, at vi her har et

eksempel på noget, som ligner greenwashing, altså at man stiller noget op som fremdrift, som ikke

er det.

Jeg har derfor ikke noget ønske om, at Danmark er med til at legitimere et resultat, der er så uam-

bitiøst. Det ligger så langt væk fra regeringens holdning, som man nærmest kan komme. Jeg har

derfor besluttet, at Danmark på rådsmødet stemmer nej til formandskabets kompromisforslag. Det

er ekstremt skuffende. Og det vil vi heller ikke undlade at gøre opmærksom på både ved at

stemme nej og på rådsmødet på mandag.

Kim Valentin:

Venstre mener, at det er den helt rigtige måde at gøre det på, og vi støtter fuldstæn-

dig den tilgang.

Marianne Bigum:

Jeg synes også, at det lyder som det rigtige at stemme nej. Da vi diskuterede

sagen i foråret, foreslog Socialistisk Folkeparti, at regeringen skulle stille højere krav til forhandlin-

gerne. Nu ender det med et helt vildt dårligt resultat, men måske kunne det have givet et andet re-

sultat, hvis vi havde lagt os endnu mere ambitiøst fra starten.

Henrik Møller:

Det kan vi kun gisne om.

Christian Friis Bach:

Et passioneret indlæg og en rigtig beslutning. Kan vi gøre noget for at

presse på for at udfase diesel- og benzinbiler? Kan vi stille meget markante krav, så bilindustrien

forstår, at hvis ikke de kan overholde dem, er de ude, og så køber vi kinesiske elbiler i stedet for?

Alexander Ryle:

Hvordan vil ministeren arbejde for at sikre, at vi får udskiftet de ældre biler og på

den måde sænket det samlede udledningsniveau? Det er primært den ældre del af bilparken, som

står for rigtig meget af forureningen, og den kan man godt gøre noget ved. Vil regeringen lægge op

til at sænke registreringsafgiften eller indføre andre tiltag, der gør det nemmere for familier at ud-

skifte deres gamle biler? Hvad er regeringens holdning til skrappere miljøzoner for på den måde at

forbyde fossile biler at køre i bestemte byområde? Kan man på nogen måde rykke noget på den

dagsorden uden om EU?

Side 1247

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Det er helt korrekt, at vi ikke lagde afgørende vægt i vores

oprindelige forhandlingsoplæg, men i og med at forhandlingerne i så alvorlig grad har flyttet sig så

langt væk fra udgangspunktet, mener jeg, at vi må lægge os der. Vores folk, der har siddet i for-

handlingerne i de faglige udvalg, siger, at det desværre var så få lande, som bakkede op om Dan-

marks linje, at det ikke havde gjort nogen som helst forskel, om der i forhandlingsoplægget havde

stået nogle andre ord. Vi har arbejdet meget hårdt for at trække i vores retning, men vi ville være

endt det samme sted. Vi har håbet og virkelig arbejdet for det modsatte.

Udskiftning af køretøjer, som Christian Friis Bach og Alexander Ryle er inde på, er præcis det, som

er det centrale. Euronormerne regulerer de nye biler på markedet, og min forventning er, at der vil

komme ny regulering efter 2035, når vi har udfaset salget af benzin- og dieselbiler i EU.

Nu begynder man at se på f.eks. batteriers levetid og genanvendelse. Det vil ikke betyde noget for

luftkvaliteten, men det er godt, og der kan være andre elementer også, som det vil være relevant at

kigge på. Man kan diskutere, om kan man gøre andet for at accelerere udskiftningen af gamle foru-

renende biler, og det vil i givet fald for størsteparten være et nationalstatsanliggende. Den debat

kan vi sagtens tage, men det gør vi ikke lige her i Europaudvalget.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Miljøministeren:

Jeg vil orientere om en sag ved Retten, hvor Danmark har interveneret (sagsnr.

T-77/20).

To virksomheder har sagsøgt Kommissionen for at forbyde stoffet chlorpyrifos-methyl, der bruges

som sprøjtemiddel. Stoffet blev forbudt i EU, da det udgør en risiko for menneskers sundhed. I

Danmark har sprøjtemidlet aldrig været godkendt.

Danmark har støttet Kommissionen i sagen og bl.a. argumenteret for, at videnskabelige analogi-

slutninger kan anvendes ved vurdering af stoffers farlighed. Der afsiges dom i sagen den 27. sep-

tember 2023. Hvis udvalget vil vide mere om sagen, kan man læse det notat, som er oversendt

den 8. juni 2020 (MOF alm. del Bilag 555/EUU Alm. del Bilag 728).

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1248

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Punkt 5. Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af

byspildevand (91/271/EØF)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0541

–

Bilag 6 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 490, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg. Det forventes, at punktet er på

miljørådsmødet den 16. oktober 2023 til generel indstilling.

Formålet med forslaget er at skærpe reglerne for rensning af byspildevand og dermed mindske de

negative miljø- og klimaeffekter. Forslaget stiller skrappere krav til rensning for miljøfremmede stof-

fer og næringsstoffer. Der skal bl.a. indføres et nyt fjerde rensetrin, der skal rense spildevandet for

kosmetik- og lægemiddelrester. Rensetrinnet foreslås finansieret via et udvidet producentansvar.

Der stilles også krav til øget overvågning og reduktion af overløb fra fælleskloak, og der foreslås

nye krav til genbrug af ressourcerne i spildevandet og til klimaemissioner og energineutralitet.

Det er således et ambitiøst forslag, som både vil gavne vandmiljøet, klimaet og fremme den cirku-

lære økonomi. Regeringen er derfor meget positiv over for forslaget. Det vil få en positiv effekt på

vandmiljøet herhjemme, og i endnu højere grad rundt om i Europa. Forslaget afspejler også rigtig

fint mangeårige danske prioriteter på området.

Regeringen støtter således, at byspildevandet renses bedre for næringsstoffer. Vi støtter kravene til

overvågning og reduktion af overløb fra fælleskloak, og vi er meget positive over for det fokus, der

er på energieffektivitet og cirkulær økonomi. Vi støtter også et nyt fjerde rensetrin for medicin- og

kosmetikrester. Det vil kunne rense spildevandet for en stor del af de mikroforurenende stoffer,

som i dag udledes til vandmiljøet. Det er en stor omkostning, og i forbindelse med finansieringen

mener regeringen, at det skal være op til medlemslandene selv at fastlægge, hvordan de vil finan-

siere det nye rensetrin. Det er samtidig også vigtigt, at vi minimerer de administrative byrder ved

forslaget, og vi skal sikre os, at der er tilstrækkelig tid til at implementere det.

Forhandlingerne er i fuld gang og er langt fra færdige, men indtil videre tegner det til, at vi får med-

vind på en del af vores prioriteter. Der er således bred opbakning til at indføre det fjerde rensetrin,

så det er rigtig positivt. Det ser også ud til, at Danmarks prioritet om energineutralitet og reduktion

af drivhusgasser kommer med i direktivet. Der er lande, der trækker i en lidt mindre ambitiøs ret-

ning, end Kommissionen har lagt op til, men vi fortsætter selvfølgelig med at presse på.

Hvad angår de administrative byrder tegner det til, at vi får luget ud i dem, der ikke giver miljømæs-

sig merværdi. Dem, der har miljømæssig merværdi, ser vi ikke som bureaukrati

–

det ser vi som

fornuft. Endelig arbejder vi også hårdt for, at ambitionsniveauet for reduktion i udledning af næ-

ringsstoffer og overløb opretholdes. På disse punkter er der desværre en del medlemslande, der

trækker i den anden retning og forsøger at udvande forslaget.

Side 1249

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der lægges

•

stor vægt på, at der ikke skal være krav til overvågning for sygdomme gennem spildevand,

hvis overvågning kan varetages gennem andre metoder.

stor vægt på, at de administrative omkostninger for både spildevandsselskaberne og det

offentlige tilsyn minimeres, f.eks. ved færre prøver for spildevandet.

vægt på, at målene for energi- og klimaneutralitet bliver mere ambitiøse.

vægt på, at der indføres krav om monitorering af overløb, klimagasser og miljøfarlige stof-

fer.

vægt på, at der indføres et fjerde rensetrin for medicin- og kosmetikrester i de vandområ-

der, hvor dette skønnes nødvendigt.

vægt på, at der i forslaget indføres national fleksibilitet til, at medlemsstaterne selv kan be-

stemme, om udgifterne kan finansieres ved et udvidet producentansvar eller ved anden

finansiering.

vægt på, at der i EU-regi foretages en analyse af lægemiddelvirksomheders muligheder

for substituering af mikroforurenende stoffer.

vægt på, at det foreliggende datagrundlag i EU-regi kvalificeres yderligere med henblik på

at afsøge, hvilke mikroforurenende stoffer der er er særligt skadende.

vægt på, at medlemsstaterne sikres tilstrækkelig tid til implementering, samt at tidsfristerne

afstemmes med EU’s vandrammedirektivs 6-årsperioder.

•

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget og er glad for, at der lægges stor vægt på

bedre metoder til overvågning af vira i spildevandet, så man har mulighed for at gøre det på andre

måder end lige præcis den måde, som andre gør det på. Bare metoden er bedre.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter også forhandlingsoplægget. Dansk Vand- og Spil-

devandsforening (DANVA) skriver i deres høringssvar, at det betyder, at vi bliver nødt til at ændre

den økonomiske regulering af sektoren, så den kan møde de nye udfordringer, der ligger i det nye

direktiv. Var det stor vægt, regeringen lægger på, at klimaambitionerne bliver endnu større? Det

bakker vi også op om, men kan ministeren blive mere konkret?

DANVA, DI (Dansk Industri) og DMT (Dansk Miljøteknologi) anfører også, at man kan nå energi-

neutralitet før 2040. Vil vi gerne sikre, at det gælder alle forsyningens aktiviteter

–

ikke kun renseak-

tiviteterne

–

og vil vi gerne sikre, at det også omfatter alle klimaemissioner, også metan- og latter-

gas. Er det det, der er regeringens pointe, når man vil lægge vægt på det? Jeg håber, at man vil

lægge stor vægt på, at vi får en yderligere klimaeffekt af forslaget.

Marianne Bigum:

Det er en enormt spændende sag, og vi har en dansk vandsektor, som virkelig

kan noget på det område. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at det er endt med, at Kommissio-

nen ikke rigtig lytter til alle de gode ting, vi kan, og det, vi kunne hjælpe med. Men jeg vil gerne give

cadeau til ministeren og ministeriets indsats for at hæve ambitionerne, også selv om de ikke ender

der, hvor vi vist alle sammen havde håbet på, at de ville ligge.

Side 1250

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

I forlængelse af det kan det undre mig, at vi ikke lægger stor vægt på klima- og energineutralitet og

stor vægt på fjerde rensetrin, når jeg ved, hvilke fantastiske kompetencer Danmark har på området,

og hvilken kamp vi har taget i EU. Kan ministeren uddybe det?

Miljøministeren:

Til Kim Valentin: Vi har forskellige gode erfaringer med at bruge spildevand til at

overvåge f.eks. sygdomme og vira. Det kan være helt glimrende, men der kan være andre tilfælde,

hvor andre setupper af test giver mere mening. Derfor vil det være rigtig klogt, at EU lader det være

op til medlemsstaterne selv at bestemme, om de vil bruge spildevand til overvågning af syg-

domme, eller om de vil bruge andre metoder. Danmark har sentinelovervågningen af influenza i

samarbejde med praktiserende læger. Det fungerer utrolig godt, så det vil være ærgerligt at smide

det ud med badevandet, fordi der kommer andre ting.

Christian Friis Bach nævner finansieringen. Det er der dialog om, og i vores udvidede forhandlings-

oplæg har vi lagt op til, at der skal være fleksibilitet i finansieringen. Det, vandselskaberne siger om

finansiering, er jo helt rigtigt, og det afhænger af, om det lykkes Danmark at komme igennem med

det.

Debatten om finansieringen foregår også i Europa-Parlamentet, og i Danmark siger vi normalt, at

forureneren skal betale. Men i dette tilfælde vil det betyde, at medicinalindustrien skal betale for de-

res forurening, og den regning ryger jo direkte over på medicinen. Det vil i hvert fald dreje sig om

psykofarmaka og gigtmedicin, og det vil sige, at mennesker med psykisk sygdom og en kronisk

sygdom som gigt vil få en ekstra regning for deres medicin, hvis det udelukkende skal være produ-

centansvarsfinansiering. Danmark arbejder derfor for en finansieringsmodel, hvor vi skal kunne

dele regningen. Vi har alle sammen gavn af medicin, og dem, der har brug for medicin, skal kunne

købe det uden kæmpe ekstraregninger. Vi har også alle sammen brug for, at vores vand skal ren-

ses bedre. Derfor er den danske prioritet sådan. Men det er en postgang for tidligt at sige, hvad det

konkret vil betyde, og hvordan vi vil kunne gøre det, hvis det lykkes os at få det igennem i forhand-

lingerne. Nogle vandfællesskaber har jo masser af brugere, mens andre har meget få, og det stiller

store krav til alle.

Christian Friis Bach og Marianne Bigum spørger til klimaambitioner og energineutralitet. Begge

fremhæver den danske vandsektor, som i 2030 skal være energineutral, så det er en globalt set

ekstremt ambitiøs vandsektor, vi har. Jeg er helt sikker på, at mange kan lære af os, og der er

kæmpe efterspørgsel på systemer, pumper, viden osv. både fra Europa og resten af kloden for at

minimere spild og energieffektivisere. Vi kan ikke lægge stor vægt på alt, men det er en høj prioritet

for os.

Til Christian Friis Bach: Det er rigtigt, at der desværre ikke er krav til måling af lattergas i Kommissi-

onens forslag. Men der er lagt op til, at man skal opgøre lattergasemissionerne, og bare det er fak-

tisk et fremskridt. EU’s klimapanel

har modeller for, hvordan man skal gøre det. Når vi i årene frem-

over skal evaluere direktivet, må vi se, om vi kan bruge det til at gå videre til at kræve egentlige må-

linger.

Danmark planlægger som det første land i verden at indføre regulering af lattergas i spilde-

vandsanlæg allerede fra om 2 år. Vi er i den grad frontløbere og vil hjertens gerne have folk med,

Side 1251

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

men jeg må også konstatere, at der er lande, som slet ikke er begyndt at tænke på at opgøre no-

get. At kræve opgørelser er derfor første skridt ad den vej, men jeg er fuldstændig enig i, at de

skridt gerne skal være så hurtige og så store som overhovedet muligt.

Hvad angår det fjerde rensetrin vil jeg bare gøre opmærksom på, at det alene i Danmark, som har

en effektiv vandsektor og har indført det tredje rensetrin, har en pris på op imod en halv mia. kr.

med fuld indfasning. Det skal ses i lyset af vores beskedne lands størrelse i forhold til nogle af de

store lande. Mange lande er langt bagud og har ikke indført det tredje rensetrin. De skal begynde

på det her, og det er en kæmpe investering. Hvis man er i tvivl, om EU gør en grøn forskel, må

man sige, at dette forslag gør en kæmpestor grøn forskel. Så det er vigtigt, at vi er nogle lande, der

bakker op om det, og indtil videre er der i hvert fald forsigtig optimisme. Det er store systemer, og

det er store investeringer, men vi får passet bedre på vores natur ved det.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 1252

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3971 (retlige og indre anliggender) 28. september 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

3. Migrations- og Asylpagten

−

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613 og KOM

(2020) 0610

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (20201)

–

E 5 (EU-note om forslag til asyl- og migrationspagt)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1150 FO, forslag om

håndtering af krisesituationer forelagt EUU 27/6-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Rådet nåede i juni 2023 til enighed om forslaget til asyl-

procedureforordning (APR) samt forordning om asyl- og migrationsforvaltning (AMMR). Det er de

to forslag, der har været sværest for Rådet at nå til enighed om, og som har været forhandlet i næ-

sten 3 år.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet om begge forslag blev påbegyndt umiddelbart herefter.

Det lykkedes ikke for det spanske EU-formandskab i juli 2023 at opnå enighed i Rådet om forslaget

til forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet, der

er det sidste forslag i migrations- og asylpagten, som Rådet mangler at opnå enighed om. Det for-

ventes, at det spanske formandskab på rådsmødet den 28. september 2023 vil give en status på

forhandlingerne om pagten, herunder en status på trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Regeringen bakker det spanske formandskab op i at sikre fremdrift i trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af retsakterne under migrations- og asylpagten inden

udløbet af den nuværende lovgivningsperiode. Men det er samtidig vigtigt, at den lovgivning, der

vedtages, bidrager til at reducere irregulær migration mod EU, reducerer sekundære bevægelser

og giver bedre statistik og data om migration inden for Unionens område. Derfor arbejder regerin-

gen for, at der på den ene side opnås et hurtigt kompromis, men dog på den anden side et kom-

promis, der sikrer et bedre asylsystem i EU.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre er selvfølgelig bekymrede for spørgsmålet om migrations-

og asylpagten. Det ved ministeren. Vi er jo meget optagede af de internationale konventioner og

solidariske modeller, og at det faktisk kan give bedre beskyttelse af mennesker på flugt.

I hvor høj grad vurderer ministeren, at det kan komme til at underminere retten til at søge asyl, at

medlemsstaterne får udvidede muligheder for at fravige asylansøgeres rettigheder, sådan som

Dansk Flygtningehjælp anfører i deres høringssvar?

Udlændinge- og Integrationsudvalget har anmodet om at få oversendt et notat om Tunesienaftalen,

og jeg tror ikke, at det er kommet endnu. Er der i elementer af tilbagesendelse af asylansøgere i

den aftale, på linje med hvad der er i Tyrkietaftalen, eller forventer man at det kommer?

Side 1253

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Kim Valentin:

Danmark har været underlagt Dublinforordningen, og mig bekendt er der endnu ikke

fundet en proces for, hvordan Danmark skal tilknyttes den nye pagt. Hvilken proces foregår der

omkring den tilknytning, Danmark skal have til pagten?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til Christian Friis Bach: Vi kan selvfølgelig ikke indføre

EU-lovgivning, som bryder med grundlæggende rettigheder, heller ikke på dette område. Så vidt

jeg husker, handler force majeure-diskussionen om, at nogle lande ved den ydre grænse i den øst-

lige ende oplevede en instrumentalisering af flygtninge. Det gjaldt især Belarus, som egentlig ikke

havde flygtninge, men bare fik folk ind og pressede EU-landene

ved at sende dem til EU’s græn-

ser, så de blev brugt som sikkerhedspolitik.

Samarbejdet med Tunesien indeholder ikke tilbagesendelse på samme måde som Tyrkietaftalen,

men jeg synes, at der er perspektiv i, at man kan gøre det på et tidspunkt. Samarbejdet går først

og fremmest ud på at opbygge kapacitet til at håndtere grænsekontrol og indføre it-systemer og

procedurer, som er effektive, hvilket er et problem mange steder. Det gør Danmark også i en

række lande. Jeg skal til Tunesien sammen med den østrigske minister for at se på de ting, som

Danmark er med til at finansiere. Som jeg husker det, stammer to tredjedele af migranterne, der

kommer til Lampedusa, fra Tunesien for øjeblikket. Derfor er Tunesien virkelig et vigtigt land i den

sammenhæng.

NOT

Til Kim Valentin: Jeg må være svar skyldig om Danmarks præcise indtræden. Vi har en

fast procedure for, hvordan vi tilgår det, og vi skal selvfølgelig være med i Dublinsamarbejdet på

den måde, som det nu bliver. Jeg mener, at Dublin har hjulpet os meget, når det fungerer. Så kan

man diskutere, om det altid fungerer, men når det fungerer, er det en kæmpe styrke for Danmark.

Forudsætningen for åbne grænser for f.eks. arbejdskraft og kapital er, at der er styr på de ydre

grænser. Men jeg vil gerne vende tilbage med de præcise frister.

Christian Friis Bach:

Jeg spurgte tidligere i dag nogle europaparlamentsmedlemmer, hvordan de

så på behandlingen i Europa-Parlamentet af migrations- og migrationspagten, og de sagde, at der

var en meget kritisk linje fra Europa-Parlamentet. Derudover fortalte de, at en delegation fra Eu-

ropa-Parlamentet var blevet afvist indrejse i Tunesien. Det var måske heller ikke gavnligt for det vi-

dere forløb i Europa-Parlamentet. Har ministeren kommentarer til trilogforhandlingerne og Europa-

Parlamentets holdning? Hvad er forventningen til tidsforløbet i migrations- og asylpagten lige nu?

Udlændinge- og integrationsministeren:

I LIBE-udvalget i Europa-Parlamentet (Udvalget om

Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender) sidder først og fremmest folk, som har en

meget principiel tilgang til disse spørgsmål, hvorimod dem, der sidder i Rådet for retlige og indre

anliggender (RIA) har en meget praktisk tilgang til migration. Det er typisk indenrigsministre fra de

forskellige lande, som har f.eks. politi under deres ressort.

Der er selvfølgelig en uenighed, men det, man blev enige om i Rådet, og som man ikke har

kunnet blive enige om i rigtig mange år, var for mig at se en meget fin balance. På den ene side

stemte Polen og Ungarn plus yderligere et par lande fra Centraleuropa blankt

–

Polen har nogle

gange stemt imod. Italien, som har meget konkrete problemer, gik med til kompromiset efter i før-

ste omgang at have sagt nej til kompromisteksten. I det perspektiv er der ikke meget at fire på, hvis

man forudsætter, at Italien og Grækenland stadig skal være ombord. Og det vil se lidt fjollet ud at

indgå en aftale om asyl og migration uden de to lande, for det er især dem, som tager imod en

Side 1254

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

masse folk eller i hvert fald historisk har gjort det. Jeg tror ikke, at der er meget at give af, men det

overlader jeg trygt til de gode forhandlere. Vi har vores udgangspunkt, men hvis man skubber me-

get mere i retning af større omfordeling, en mere åben politik, og hvad der kan tolkes som en pull-

faktor, har jeg svært ved at se at balancen, der blev nået i juni, kommer til at holde.

4. Asyl og migration: Ekstern dimension

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 513, behandlet i

EUU 3/3-23)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Som jeg også har redegjort for ved de seneste forelæg-

gelser her i udvalget, registrerede EU’s asylagentur en stor stigning i antallet af asylansøgninger i

EU i 2022 sammenlignet med 2021. Denne tendens er fortsat ind i 2023.

Det er selvfølgelig en situation, som jeg og mine kollegaer i Rådet kigger på med stor bekymring.

Derfor hilser jeg også drøftelsen velkommen, ikke mindst i lyset af de seneste ugers udvikling i Ita-

lien, især på Lampedusa.

Kommissionsformanden har fremlagt en tipunktsplan, som skal begrænse yderligere irregulær ind-

rejse og samtidig yde stærk støtte til Italien. Det forventes, at det spanske formandskab til brug for

drøftelsen vil udarbejde et notat, som vi endnu ikke har modtaget.

Jeg kan dog helt generelt sige, at regeringen ser positivt på EU’s styrkede indsats for at udvikle og

indgå omfangsrige partnerskaber med vigtige tredjelande langs de centrale migrationsruter med

det formål at reducere den irregulære migration.

Se debatten under punkt 3.

Side 1255

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

5. Konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine

KOM (2023) 0546

Rådsmøde 3971

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 597 (udvalgsmødereferat side 966, senest

behandlet i EUU 2/6-23)

a) Forlængelse af den midlertidige beskyttelse bevilget til fordrevne fra Ukraine ved

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022

−

Politisk aftale

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det spanske formandskab lægger op til at en indgåelse

af en politisk aftale om en forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, der er omfat-

tet af direktivet. Den midlertidige beskyttelse, der meddeles efter direktivet, er i øjeblikket gyldig ind-

til marts 2024, men kan forlænges i op til 1 år.

Christian Friis Bach:

Det er vigtigt, at personer, som er vendt tilbage til Ukraine fra Danmark, fort-

sat kan have adgang til Danmark, hvis situationen f.eks. skulle forværres. Er det en del af særloven

og Kommissionens forslag, at man har ret til at vende tilbage til Danmark, hvis man har opnået be-

skyttelse her og derefter tager tilbage i et forsøg på at se, om det kunne være muligt at opretholde

livet i Ukraine? Har man så fortsat den beskyttelse, man fik her i første omgang?

NOT

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg kan ikke præcis huske den danske lovgivning. Jeg

mener, at man har lov til at komme tilbage til Danmark, hvis man har været i Ukraine. Men det er

altid en individuel vurdering. Vi har sagsbehandlet ca. 38.000 mennesker indtil nu. Vi følger op på

det skriftligt, så vi har hundrede procent styr på det.

b) Intern sikkerhed

−

Statusdrøftelse

Udlændinge- og integrationsministeren:

Statusdrøftelsen handler om sikkerhedsimplikationerne

af Ruslands aggression mod Ukraine for så vidt angår EU’s indre

sikkerhed.

Det nærmere indhold af statusdrøftelsen kendes endnu ikke. Det er dog forventningen, at den i for-

længelse af tidligere drøftelser kommer til at vedrøre de afledte konsekvenser for EU’s indre sikker-

hed og indeholde bl.a. en opdatering vedrørende situationen fra Rådets formandskab samt afrap-

porteringer fra diverse EU-organer,

herunder EU’s antiterrorkoordinator.

Den strukturerede dialog med Ukraine er baseret på de relevante ukrainske myndigheders kon-

krete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og

Ukraine.

Side 1256

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 69: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/9-23

33. europaudvalgsmøde 22/9 2023

Dialogen tager fortsat udgangspunkt i følgende fokusområder: grænsesikkerhed, våbensmugling,

voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og andre sikkerhedsrisici, herunder menneskesmug-

ling.

Dialogen har hidtil været konstruktiv med deltagelse på højt plan fra ukrainsk side.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

b) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen

–

C-143/22, ADDE e.a

Udlændinge- og integrationsministeren:

EU-Domstolen afsagde dom i går. Sagen rejser

spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstater kan afvise en tredjelandsstatsborger ved en indre Schen-

gengrænse, når der midlertidigt er genindført grænsekontrol.

Det ser umiddelbart ud til

–

og jeg vil understrege, at dommen blev afsagt i går

–

at dommen ikke

er til hinder for, at politiet kan afvise udlændinge ved vores indre grænser. Dommen vil dog stadig

kunne medføre en tungere administration for de danske myndigheder i forbindelse med afvisnin-

gen af udlændinge uden lovligt ophold.

Vi skal således nu i samarbejde med Justitsministeriet nærlæse dommens konklusioner. Hvis dom-

mens konklusioner giver anledning hertil, vil jeg naturligvis orientere udvalget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

c) Sag ved EU-Domstolen C-689/21

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Udlændinge- og integrationsministeren:

EU-Domstolen har den 5. september 2023 afsagt dom i

Shieldssagen vedrørende de danske regler om fortabelse af statsborgerskab. Som jeg tilkendegav,

da jeg den 17. maj 2023 orienterede Europaudvalget om generaladvokatens udtalelse i sagen, vil

jeg snarest muligt oversende en skriftlig orientering om dommen og dommens konsekvenser for

dansk ret.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.05.

Side 1257