EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 692
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

45.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 16. september 2022

kl. 09.00

vær. 2-133

Anne Valentina Berthelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren

Søndergaard (EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V)

og Ulla Tørnæs (V).

Udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Kim Valentin (V) fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3894 (almindelige anliggender) den 20. september 2022

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 733 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Alle punkterne forelægges til orientering. Det er det første

rådsmøde om almindelige anliggender under tjekkisk formandskab. Jeg vil i dag komme ind på de

større sager.

1. Præsentation af det tjekkiske formandskabs prioriteter

−

Præsentation

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Søren Søndergaard (EL):

Det er lidt af en overraskelse, at Tjekkiet i formandsprogrammet har

nævnt spørgsmålet om demokratiske institutioner og modstandsdygtighed osv. Afspejler det en

ændring i tilgangen eller måske en øget forståelse for vigtigheden af emnet på grund af det, der er

sket i Ukraine?

Hvordan går det med Ungarn og Polen, som er de helt store problemstillinger i den forbindelse?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg synes, det er positivt, at det tjekkiske formandskab har

fokus på retsstatsområdet og grundlæggende værdier. Det støtter vi selvfølgelig i den grad, men vi

noterer også, at Visegrádlandene ikke har det samme sammenhold som tidligere. Der er en mere

kritisk tilgang over for Ungarn, som der også er god grund til på retsstatsområdet.

Kim Valentin (V):

Jeg deltog i Det interparlamentariske møde om den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik (CFSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) den 4.-5. september 2022 i

Side 1503

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

Prag, og her udtrykte Kommissionen sig meget firkantet om retsstatsprincippet og Københavnerkri-

terierne. Det var jeg meget glad for, for efter formandskabet havde bragt modstandsdygtigheden af

demokratiske institutioner op, var der mange spørgsmål om, hvordan man kunne gå på kompromis

med det. Jeg ser det som en mulighed for at kunne bygge bro til Tjekkiet. Det lød på dem, som om

de var klar til at bryde med linjen, som ellers har været fremherskende i Visegrádgruppen.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Den nye tjekkiske regering kom til i december 2021, og den

har ændret markant kurs på retsstatsspørgsmålet og bidraget til at skabe en vis splittelse i Vi-

segrádgruppen. Det er rigtig positivt. Det er et aktivt formandskab på dagsordener, som vi synes er

meget fornuftige, ikke mindst om grundlæggende værdier, retsstat, forsvar, demokrati og mod-

standsdygtighed over for dem, der truer vores demokrati. Nogle af disse lande, inklusive Tjekkiet,

oplever jo Ruslands ageren og trusler og endda mere end det. Her har vi helt klart vigtige allierede.

2. Lovgivningsmæssig programmering

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0289

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1504

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober 2022 (udkast til

kommenteret dagsorden)

−

Præsentation/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

På nuværende tidspunkt forventes først og fremmest en

drøftelse af energi, herunder de høje energipriser i forlængelse af den forventede drøftelse på det

uformelle topmøde i Prag den 7. oktober 2022. Der er også lagt op til at drøfte den økonomiske

situation i EU.

Derudover er der lagt op til en drøftelse af Rusland og Ukraine. Ud over fokus på støtte til Ukraine

og genopbygning af Ukraine er det muligt, at der denne gang også vil være et særskilt fokus på

EU’s håndtering af Rusland mere bredt.

Derudover lægges der op til en drøftelse af klimapolitik, herunder forberedelse af COP27, der fin-

der sted i Egypten fra den 6. november 2022.

Endelig forventes en forberedende drøftelse af EU-ASEAN-topmødet (topmødet mellem EU og

Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer) i december 2022

samt en drøftelse af EU’s tilgang

til Kina. Drøftelsen om Kina er endnu ikke tilrettelagt, men jeg forventer en overordnet, strategisk

drøftelse med fokus på EU’s imødegåelse

af de politiske, handelsmæssige og sikkerhedsmæssige

udfordringer, som udgår fra Kina.

Det er forventningen, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i

DER vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 18. oktober 2022.

Søren Søndergaard (EL):

Er punktet om EU’s tilgang til Kina et rutinepunkt eller et stort punkt?

For nogle måneder siden havde vi i Folketingssalen en stor debat bl.a. om Taiwan, og der syntes

ikke at være et fuldstændig klart flertal bag den hidtidige linje. Hvis der under punktet skal træffes

beslutninger, som reelt og ikke bare formelt binder Danmark, er det måske en idé at bringe Kina-

diskussionen op.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Der er lagt op til en bred strategisk diskussion om Kina. Det

er fornuftigt. Tre termer er blevet brugt til at beskrive Kina siden foråret 2019: en systemisk rival, en

økonomisk konkurrent og en samarbejdspartner. Det er vigtigt at tage bestik af, at Kina ikke har

bevæget sig i en bedre retning, når det gælder f.eks. de politiske menneskerettigheder. I den geo-

politiske situation spiller Kina en større og større rolle, også hvad angår Ruslands aggression mod

Ukraine. Et positivt element blandt EU-landene er dog, at vi bevæger os mere over i at have en

fælles tilgang

–

fra 17 plus 1 til 27 plus 1. Vi står meget stærkere, hvis landene ikke har forskellige

formater i forhold til Kina. På et senere tidspunkt vender vi mere konkret tilbage til emnet.

Side 1505

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

4. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

−

Præsentation

KOM (2022) 0500

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsente-

re sin tredje årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2022.

Igen i år kortlægger rapporten retsstatsudviklingen i medlemslandene og på tværs af EU på fire

områder: retssystemet, antikorruption, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål. Som

noget nyt indeholder rapporten i år også konkrete, landespecifikke anbefalinger til forbedringer i de

enkelte medlemslande.

Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen

på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens indledende kapitel om generelle

tendenser.

Den horisontale drøftelse bliver efter planen fulgt op af landespecifikke drøftelser på det næste

rådsmøde i november 2022. To gange om året drøfter vi fem medlemslande ad gangen. Til no-

vember vil vi drøfte den næste gruppe medlemslande, som er Polen, Portugal, Rumænien, Slove-

nien og Sverige. Det er en sag, som jeg personligt går meget op i. Og det er afgørende for regerin-

gen, at alle

medlemsstater lever op til EU’s grundlæggende værdier. Ikke mindst retsstatsprincip-

pet. Kommissionens retsstatsrapport og dialogen i Rådet er vigtige redskaber til tidligere at opdage

og forebygge negative tendenser, før de for alvor udvikler sig til problemer, som det er svært at

rette op på. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens monitorering af retsstatsprin-

cippet gennem de årlige retsstatsrapporter.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en konstruktiv drøftelse. Vi går fra dansk side aktivt ind

i drøftelserne og støtter op om formatet, for det er vigtigt for mig, at det bliver videreført under frem-

tidige formandskaber. På den måde kan medlemslandene fortsætte med løbende at kigge hinan-

den i kortene og være med til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Søren Søndergaard (EL):

Dette er en generel orientering, mens den landespecifikke drøftelse

kommer til november, hvor bl.a. Polen er på. En af de bedste ting, Danmark kan gøre, er leve op til

og gøre noget ved de henstillinger, vi har fået. Hvordan går det med dem? Nogle af dem er meget

aktuelle

–

dem, der relaterer sig til finansloven

–

mens andre er meget,

meget

aktuelle

–

dem, der

handler om en reform af offentlighedsloven. Der kommer mere vægt bag vores ord i samtalerne,

hvis vi ikke bare stiller os til rådighed, som vi hidtil har gjort, men faktisk også lytter til og reagerer

på det, der bliver sagt.

NOT

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Som Søren Søndergaard siger, vil dette være en horisontal

drøftelse, mens de landespecifikke drøftelser foregår til november. Danmark er derfor ikke på

dagsordenen for rådsmødet, og det vil nok være bedre at vende tilbage på skrift om, hvordan man

har fulgt op på punkterne. Det bliver et meget langt møde, hvis vi skal gå ind i alle detaljer her.

Nogle af anbefalingerne falder også under justitsministerens ressort.

Side 1506

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

Politisk set er det vigtigt, at vi har et instrument, hvormed alle 27 medlemslande med Kommis-

sionen i spidsen kan sikre, at retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er håndhævet, og at vi

er med til at forebygge og lægge pres, hvis der er risiko for skred i de her spørgsmål.

Vi er alvorligt bekymrede for udviklingen på retsstatsområdet i Polen og ikke i Ungarn. I sin rets-

statsrapport udtrykker Kommissionen alvorlig bekymring og anbefaler begge lande at forfølge flere

korruptionssager på højeste niveau. For Polen anbefales det bl.a., at man sikrer den polske ankla-

gemyndigheds funktionelle uafhængighed fra den polske regering. For Ungarn går anbefalingerne

bl.a. på, at man introducerer mekanismer til at sikre frie og pluralistiske medier samt i øvrigt at fjer-

ne hindringer for civilsamfundet. Det er nogle ret grundlæggende ting, som er vigtige at diskutere.

Kim Valentin (V):

Rapporten peger på en del af Danmarks problemer. Hvad kommer vi til at gøre

ved dem? Vi skal bl.a. sikre tilstrækkelige ressourcer til retsvæsenet inden for finanslovene. Vi skal

også indføre ny lovgivning om finansiering af politiske partier. Det er ret interessant, hvor meget det

kommer til at påvirke os. Der er også en anbefaling om at regulere svingdørsproblematikken for

ministre samt om at fortsætte processen mod en reform af offentlighedsloven. Hvilke overvejelser

har ministeren gjort sig om anbefalingerne?

Sargentinirapporten var 5 år undervejs, før der kom en afgørelse. Bør EU-Domstolen ikke være

hurtigere med at få skred i sagerne om retsstatsproblemstillinger?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det landespecifikke kapitel om Danmark er ikke på dagsor-

denen for rådsmødet, men Kommissionens kapitel om Danmark er gennemgående meget positivt.

Eksempelvis fremhæver Kommissionen, at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, og

at domstolene nyder en høj grad af uafhængighed. Som Kim Valentin nævner, har Danmark fået

fire anbefalinger, som primært drejer sig om at øge ressourcerne hos domstolene, lovgivning om

partistøtte, styrket lovgivning på lobbyområdet og om at fortsætte arbejdet med at revidere offent-

lighedsloven. Noget af arbejdet er i gang, så for uddybende bemærkninger vil jeg henvise til

justitsministeren. Helt generelt og politisk er det vigtigt, at vi har denne drøftelse af retsstatsprincip-

pet i EU. Vi er et politisk og juridisk fællesskab, og vi skal løbende se på det sammen.

Søren Søndergaard (EL):

Det er fint med et skriftligt svar på, hvordan det går med at efterleve

kritikpunkterne. Er det udenrigsministeren eller justitsministeren, vi skal henvende os til?

I forbindelse med det kommende møde vil jeg dog stadig sige, at Danmarks position bliver svæk-

ket, hvis vi er meget interesserede i, hvordan andre lande efterlever anbefalingerne, uden at vi selv

følger op på dem. Jo før den danske regering kan sige, at Danmark har levet op til henstillingerne,

jo stærkere står man i diskussionen. Jeg ved godt, at Danmark ikke er på dagsorden

–

det handler

om, hvor meget vægt der er bag vores ord på de møder.

Den fungerende formand (Kim Valentin):

Vi sender spørgsmålene på skrift til justitsministeren.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er vigtigt, at vi alle sammen viser, at vi er klar til diskus-

sionen, og at vi tager bemærkninger og anbefalinger alvorligt. Det gør vi også. Danmark blev eva-

lueret i 2020, og nu kommer så Kommissionens mere horisontale årlige retsstatsrapport, hvor der i

øvrigt er mange positive bemærkninger om Danmark. I diskussionen har jeg oplevet stor anerken-

delse af Danmark, f.eks. af indretningen af vores demokrati, og at vi er et af de mindst korrupte

lande i verden. Derudover har vi også en høj grad af tillid. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal løse

Side 1507

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

de problemer, der er blevet påpeget. Det skal dog siges, at nogle i Rådet sammenligner æbler,

pærer og bananer. Nogle af retsstatsudfordringerne i Ungarn er jo af meget grundlæggende karak-

ter. Jeg er klar over, at nogle

–

med reference til bemærkninger til andre lande

–

vil prøve at relati-

vere det, og jeg er helt enig med Søren Søndergaard i, at det ikke skal trækkes i langdrag.

Side 1508

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

5. (Evt.) Relationer med UK

−

Orientering

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (20)

–

bilag 207 (notat af 29/12-20 vedr. aftalen mellem EU og

Storbritannien)

EUU alm. del (21)

–

bilag 428 (fortroligt udvalgsmødereferat side 640 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/2-20)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg forventer, at Kommissionens chefforhandler, næstfor-

mand Maroš

Šefčovič,

på rådsmødet vil orientere om status på det britiske lovforslag om Nordir-

landsprotokollen. Derudover kan Storbritanniens tvistbilæggelsesproces mod EU om adgang til

EU’s videnskabs-

og forskningsprogrammer

–

inklusive Horisont Europa

–

også blive et samtale-

emne.

Den britiske regering fremsatte den 13. juni 2022 et lovforslag, der vil give britiske ministre beføjel-

ser til unilateralt at suspendere og erstatte størstedelen af Nordirlandsprotokollen. Kommissionen

og Storbritannien har siden oktober 2021 forhandlet om at finde løsninger på udfordringerne med

implementeringen af protokollen. Storbritannien har i forhandlingerne lagt op til en egentlig genfor-

handling, hvilket EU har afvist. Kommissionen har i forhandlingerne udvist stor fleksibilitet og præ-

senteret forslag til en smidigere implementering. Forslagene er blevet afvist af Storbritannien, der

ikke finder dem vidtgående nok. Senest er forhandlingerne brudt sammen på grund af det britiske

lovforslag om Nordirlandsprotokollen.

Lovforslaget udgør ifølge Kommissionen et brud på udtrædelsesaftalen. Lovforslaget vil reelt bety-

de, at varer vil kunne komme ind i EU uden forudgående kontrol. Det vil udgøre en trussel mod det

indre marked, forbrugersikkerheden i EU og EU-virksomheders lige konkurrencevilkår. Lovforslaget

er dermed uforeneligt med grundpræmissen i Nordirlandsprotokollen om, at Nordirland forbliver i

det indre marked.

Fremsættelsen af lovforslaget udgør et alvorligt tillidsbrud fra britisk side. En egentlig vedtagelse af

lovforslaget vil ifølge Kommissionen være et decideret brud på international ret. Som modsvar til

lovforslaget har Kommissionen som et første skridt iværksat traktatbrudssager mod Storbritannien.

Det kan på sigt blive nødvendigt at igangsætte yderligere modforanstaltninger, som også kan få

betydning for handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien.

Uenighederne har også haft betydning for bl.a. Storbritanniens adgang til EU’s videnskabs-

forskningsprogrammer, herunder Horisont Europa. Kommissionen vil ikke give Storbritannien ad-

gang, før allerede indgåede aftaler bliver overholdt. På den baggrund har Storbritannien den 16.

august 2022 indledt en tvistbilæggelsesproces mod EU.

Fra dansk side støtter vi, at Kommissionen tager de nødvendige skridt for at sikre, at UK overhol-

der indgåede aftaler.

Jeg håber, at UK vender tilbage til forhandlingsbordet, så der kan findes en fælles løsning inden for

rammerne af Nordirlandsprotokollen. Men en yderligere tilspidsning eller en længere periode med

Side 1509

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

stilstand kan

–

som følge af den britiske tilgang

–

desværre stadig ikke udelukkes. Derfor er det

vigtigt, at Danmark og EU er forberedt på alle scenarier. Under alle omstændigheder lægger vi fra

dansk side stor vægt på fortsat EU-solidaritet og støtte til næstformand

Maroš Šefčovič.

Søren Søndergaard (EL):

Europaudvalget havde planlagt en rejse til Nordirland, men kom aldrig

af sted. Det er rigtig ærgerligt. Der var garanteret lagt meget arbejde i det fra både Udenrigsmini-

steriets og ambassadens side. Vi har derfor en særlig interesse i at kende tidsperspektivet. Der er

fremlagt et lovforslag, der skal igennem en række behandlinger for at blive vedtaget. Får ledelses-

skiftet i Det Konservative Parti nogen indflydelse på forløbet?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Der er kommet ny ledelse i Storbritannien, Liz Truss er ble-

vet premierminister, men det er nok for tidligt at sige noget om deres tilgang til dette spørgsmål.

Truss’ kampagne kunne tyde på, at tilgangen bliver nogenlunde den samme som hendes forgæn-

gers. Vi må se, hvad der kommer til at ske i praksis. Lovforslaget, som er i strid med international

ret, er færdigbehandlet i Underhuset og den 20. juli 2022 sendt til behandling i Overhuset, hvor

flere medlemmer er kritiske, og man forventer derfor en vis modstand. Hvis tidsplanen holder og

der ikke er for meget modstand, kan lovforslaget være igennem Overhuset omkring årsskiftet.

Jeg vil dog understrege, at vi har Nordirlandsprotokollen, og vi vil fra dansk side meget gerne

finde veje til at implementere den på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Vi har hele

tiden støttet en meget konstruktiv linje fra både Kommissionen og dens chefforhandler,

Šefčovič.

Den britiske side bliver til gengæld også nødt til at udvise imødekommenhed. Vi kan ikke have et

indre marked, hvor man ikke kan håndhæve forbrugssikkerheden for varer, eller hvor der ikke er

lige konkurrencevilkår. Det vil ingen af os kunne leve med. Så vi har en udfordring. Det gælder for

alle EU-lande. Desuden har vi jo aftalt, at Nordirland er en del af det indre marked, og det ville få en

masse implikationer, også i Nordirland, hvis man begyndte at bryde op i det.

Ulla Tørnæs (V):

Der er en sag under opsejling angående Horisont Europa. Hvad handler tvisten

om set fra UK’s perspektiv? Er der noget, vi kan gøre fra dansk

side? Vi vil rigtig gerne samarbejde

med britiske forskere. Det har vi god erfaring med, men det skal selvfølgelig foregå inden for

brexitaftalens rammer.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg deler til fulde ønsket om, at Storbritannien kommer med

i Horisont Europa. Det vil de også meget gerne selv, men er det som følge af brexit ikke i dag. Men

det er en mulighed i fremtiden. Det nuværende forhandlingsklima er, at UK skaber tvivl om over-

holdelsen af indgåede aftaler, og det er ikke hensigtsmæssigt for fremdriften af den britiske associ-

ering til Horisont Europa eller andre EU-programmer. Man må overholde sine aftaler. Man kan ikke

kun være med i de ting, man allerhelst vil være med i, og så ikke være med i det, som man ikke vil,

men som også er en del af aftalen.

Vi håber, at der findes

en løsning, men lige nu ligger det på UK’s bord. Šefčovič,

som vil orien-

tere Rådet om status over forhandlingerne med UK, har i spidsen for Kommissionen forsøgt at væ-

re meget fleksibel og har fundet løsninger til implementering af Nordirlandsprotokollen. Det har gjort

tingene nemmere. Den tilgang vil vi fortsætte med at støtte. Det er vigtigt, at man er konsekvent og

stringent, når det gælder overholdelse af aftaler.

Kim Valentin (V):

Det er faktisk et stort problem. UK opfører sig stadig væk som en elefant, mens

de i virkeligheden kun er en lille mus. EU er den store, og de skulle sådan set være en smule yd-

Side 1510

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

myge over for os i denne sammenhæng. Det er ærgerligt, at det skal være på denne måde. Hvad

er løsningen på problemet?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Man har lavet en brexitaftale og herunder en Nordirlandspro-

tokol, som sikrer, at Nordirland forbliver en del af det indre marked, samtidig med at der er respekt

for forbrugersikkerhed, ensartede konkurrencevilkår og kontrol med varer, som kommer ind i EU.

Det var en politisk knude, der skulle gå op. Løsningen er egentlig ret simpel: Kommissionen og

Storbritannien implementerer Nordirlandsprotokollen, uden at den skal genforhandles og forbru-

gersikkerhed, konkurrencevilkår og Nordirlands mulighed for at være i det indre marked sættes på

spil. Løsningen er, at den britiske regering går med til den aftale, de har været med til at lave, og

implementerer Kommissionens forslag. Man har allerede lavet gode ting, som smidiggør nogle

processer, så det kan godt lade sig gøre, men det kræver politisk vilje fra UK. På vores side er der

politisk vilje til at finde en løsning. Nu er der kommet en ny premierminister og en ny regering med

nye ministre, så tiden må vise, hvor hurtigt det kommer i gang igen. Mit budskab her på mødet er i

hvert fald det samme, som når jeg taler med briterne.

Side 1511

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

6. Konferencen om Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0027 og KOM (2022) 0404

Rådsmøde 3894

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg forventer, at man på rådsmødet vil fortsætte drøftelsen

om Rådets opfølgning på Konferencen om Europas fremtid. Vi er fortsat i den indledende fase af

opfølgningen af konferencen og dens mere end 320 borgerforslag. Både Kommissionens og Rå-

dets indledende analyser har vist, at langt størstedelen af forslagene

–

faktisk hele 95 pct.

–

kan

gennemføres uden traktatændringer, hvis vi politisk beslutter os for at gøre det. Det underbygger

dét, som vi længe har sagt, nemlig at borgerne i konferencen har efterspurgt konkrete, politiske

løsninger på de fælles udfordringer, vi står over for. Det vil regeringen gerne støtte op om, for vi

skylder borgerne en seriøs opfølgning på deres forslag. Regeringen vil se grundigt på deres ønsker

om politiske resultater, herunder på vigtige områder som klima, energi og åbenhed.

Jeg har noteret mig, at man fra tysk side gerne vil drøfte beslutningsprocedurerne i Rådet. Det

handler særlig om overgang til kvalificeret flertal på områder inden for den fælles udenrigspolitik.

Jeg har samtidig noteret mig, at kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale i onsdags

udtrykte Kommissionens støtte til et konvent. Det er min klare holdning, at vi skal passe på med at

begive os ud i langstrakte institutionelle diskussioner. Det er tiden simpelt hen ikke til. Det risikerer

at splitte os på et tidspunkt, hvor vores sammenhold er vores største styrke. I stedet bør vi bruge

den politiske energi der, hvor der er allermest brug for den lige nu. På udfordringer som krigen i

Ukraine, den igangværende energikrise og på konkrete politikområder, hvor vi skal arbejde for at

levere flere og mere ambitiøse løsninger, f.eks. inden for den grønne omstilling. Præcis som bor-

gerne under konferencen har efterspurgt. Det vil jeg i hvert fald fortsat arbejde for.

Søren Søndergaard (EL):

Kommissionsformand von der Leyen nævnte selv et konvent, og der-

med er det både Parlamentet og Kommissionen, som aktivt taler for det. Hvor står Danmark i den

diskussion? Rådet kan blokere det, men hvordan er situationen der? Måske skal vi til at forberede,

hvad vi skal sige til konventet.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Et konvent kan besluttes med almindeligt flertal i Rådet, men

før et konvent kan afsluttes, skal der være konsensus. Historien viser, at vi kan bruge mange år på

at snakke op ad stolper og ned ad vægge om institutionelle spørgsmål, som kan være relevante,

men som er meget svære at få afsluttet på en måde, hvor alle lande er enige. Politik handler også

om prioriteringer og om, hvad der er vigtigst lige nu. Jeg synes helt klart, at det vigtigste lige nu er

at håndtere Ruslands aggression mod Ukraine og alle konfliktens implikationer som f.eks. energi-

krise, fødevareudfordringer og økonomiske udfordringer. Vi har også en klimakrise, som ikke stop-

per, og vi har COP27 i Egypten til november.

Til Konferencen om Europas fremtid pegede borgerne på, at man gerne vil have løsninger. 95

pct. af deres forslag kræver ikke traktatændringer, herunder meget af det, som man kunne efterly-

se på mit område. Det kræver bare politisk vilje. Hvis man har vedtaget et menneskerettigheds-

sanktionsregime, kan man efterfølgende godt implementere det med flertalsafgørelser. Der er mu-

Side 1512

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

lighed for konstruktiv afståelse, men mig bekendt er det ikke blevet brugt endnu. Der er mulighed

for et forstærket samarbejde inden for den eksisterende traktat. Hvis der er enighed blandt EU-

landene, kan man med en passerellebestemmelse også vælge at overgå til flertalsafgørelse på et

område. Jeg synes derfor, man skylder at være lidt konkret i den her diskussion. At lave en ny trak-

tat og et konvent tror jeg også handler om andre ting, ikke mindst Europa-Parlamentets kendte

holdning til tværnationale lister, spidskandidatsystemet osv., som jeg er meget skeptisk over for.

Den diskussion mener jeg ikke vi eller borgerne har interesse i lige nu.

Jeg vil gerne understrege, at borgernes forslag efter min og regeringens mening kræver en

grundig drøftelse og en seriøs behandling, også af respekt for, at man har brugt tid på det i forbin-

delse med konferencen. Von der Leyen tog også en del af forslagene med i sin tale, så man må gå

ud fra, at Kommissionen også vil komme med forslag til, hvordan de skal med i den videre diskus-

sion i EU.

Kim Valentin (V):

Venstre er enige i, at konferencen var en idékonference. Det var ikke et

spørgsmål om, at vi skulle rette os efter, hvad der kom ud af den. I øvrigt var gruppen af indbudte

ikke repræsentativ for befolkningen, så der ville være masser, som ikke ville føle sig repræsenteret

af forslagene. Så vi skal ikke gøre den til mere, end hvad den var, men selvfølgelig behandle for-

slagene seriøst. Der var mange gode, som vi kan arbejde med.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg er enig. Det var en idékonference. Borgerne kommer

med idéer, og så har institutionerne inklusive Rådet forpligtiget sig til at behandle idéerne seriøst.

Det mener jeg at man skal gøre. 95 pct. af idéerne kan gennemføres på det eksisterende traktat-

grundlag, hvis man synes, de er gode og politisk rigtige. Som Kim Valentin siger, er man ikke for-

pligtet til at gennemføre idéer. EU består jo af demokratier, som vælger parlamenter og regeringer,

der repræsenterer befolkningen. Dermed fremfører man også idéer på vegne af befolkningsgrup-

per.

Søren Søndergaard (EL):

Hvad er ministerens politiske vurdering af, at kommissionsformanden

–

tilsyneladende uden Rådets opbakning

–

meddeler i Europa-Parlamentet, at der skal være et kon-

vent? Hvad er årsagen til det? I min optik er det helt klart, at hun ønsker at tilfredsstille Europa-

Parlamentet. Hvad sker der så nu? Nu går vi ind i en langstrakt valgkamp, hvor nogle

–

inklusive

nogle regeringsledere

–

gerne vil være kommissionsformand, og en del af de regeringsledere vil

absolut ikke ønske på nogen måde at effektuere nogen af ønskerne fra Konferencen om Europas

fremtid. Hvad er så den logiske ting at gøre? Det er da at love et konvent. Derfor tror jeg, at vi frem

mod europaparlamentsvalget vil se et stigende pres og en stigende opbakning til et konvent. Om

ikke andet så for at få skudt nogle ting til hjørne. Derfor kan man ikke bare sige, at det ikke er for-

nuftigt, og at vi skal koncentrere os om andre ting. På et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at

forberede os på, hvad vi skal spille ud med. Konventet skal indkaldes med et mandat, altså på et

eller andet grundlag, og i en vedtagelsestekst i Folketinget, som et flertal har bakket op om, står

der, at spørgsmålet om den sociale protokol kommer på dagsordenen for konventet. Det skulle

nødig ske for sent. Jeg er ikke uenig i det, ministeren siger, men vi bliver nødt til at tale om, hvad

processen skal være.

Kim Valentin (V):

Der er rigtig mange gode forslag, som man kan starte med, så jeg forstår simpelt

hen ikke, hvorfor man skal starte med det allerværste. Jeg forstår heller ikke, hvorfor von der Leyen

Side 1513

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

ikke nævner retsstatsprincippet i sin tale. Hvornår vil Rådet forholde sig konkret til konferencens

anbefalinger?

Ved ministeren noget om Emmanuel Macrons forslag om det politiske fællesskab, som von der

Leyen nævnte i talen? Er det bare overskrifter indtil videre?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det, jeg hørte von der Leyen sige, var, at hun støtter et kon-

vent. Hun sagde det i Europa-Parlamentet

–

af indlysende årsager. Det store flertal i Parlamentet

har længe ønsket et konvent, også før Konferencen om Europas fremtid. For nogle kan det være et

tegn på handling, men hvis man ser historisk på det, vil det tage meget lang tid, før der bliver hand-

let, hvis det skal igennem et konvent. Konventet kan vedtages med almindeligt flertal i Rådet, men

det skal afsluttes med konsensus og 27 nationale ratifikationer osv. For mig er det derfor alt andet

end handling, når det gælder de udfordringer vi står over for nu og her.

Danmark har bl.a. samlet 12 andre lande i et nonpaper, hvor vi advarer mod at kaste sig ud i

store diskussioner, der ikke fører til handling, for der er ting, der kræver handling nu og her. Det er

de ting, som borgerne har peget på: implikationerne af Ruslands invasion af Ukraine, klimakriser,

en geopolitisk rivalisering samt presset på vores grundlæggende værdier og retsstater. Vi vil gerne

løse problemerne, og i fremtiden kan der sagtens være behov for at kigge på de sager, men jeg

synes det er meget ubetimeligt. Inden for mit område har man allerede redskaberne i traktaten,

hvis man vil gøre de ting, man kunne diskutere i et konvent. Man behøver ikke diskutere i et kon-

vent. Hvis man mener, det er vigtigt, kan man bare gøre det nu. For mig er det et tegn på, at EU-

samarbejdet fungerer, hvis vi får løst de problemer, som borgene oplever.

I sin tale anerkendte von der Leyen, at EU ikke var gode til at løse problemerne de første par år

efter finanskrisen. Det var lidt samme historie med covid-19-krisen. Men i forhold til Ukraine har

man fra starten forberedt sig og haft et enestående stærkt sammenhold. Det er jeg meget enig i.

Allerede inden invasionen var man klar til at indføre sanktioner, hvis Rusland gjorde alvor af sine

trusler. Nu har vi vedtaget otte sanktionspakker, plus vi har givet våbenhjælp til Ukraine fra EU-

budgettet. Før 24. februar 2022 havde man ikke set den komme. På dette punkt har der været fan-

tastisk handling.

I Rådet arbejder vi for, at borgerforslagene bliver taget alvorligt, og at de alle får en seriøs be-

handling, og en seriøs behandling er ikke bare at skyde alle diskussioner til et konvent.

Til Kim Valentin: Der er møde den 6. oktober 2022 mellem EU-landene, partnerlandene, Ukraine,

Moldova, EFTA-landene inklusive Vestbalkan, Kaukasus, Tyrkiet og UK. Det er et første møde

med brede, vigtige emner i forhold til tilnærmelse og samarbejde: sikkerhed i lyset af Ruslands in-

vasion af Ukraine, energi, økonomi, mobilitet, konnektivitet osv. Med den store geopolitisk revision

er det klogt at mødes med lande, som ikke er en del af EU, og drøfte, hvordan vi løser fælles ud-

fordringer. Men vi må se, hvad det politiske fællesskab bliver til. Fra dansk side finder vi det vigtigt,

at det ikke kommer til at stå i stedet for f.eks. EU’s udvidelsesproces. Vi har givet kandidatstatus til

Ukraine og Moldova, og vi har givet europæisk perspektiv til Georgien. Desuden har vi situationen

på Vestbalkan.

Det er fornuftigt at have et bredt samarbejde med EU’s naboer om de her spørgs-

mål, som vedrører os alle

–

ikke bare de 27 EU-lande og kandidatlandene. Det vedrører også lan-

de som f.eks. Storbritannien, Norge, Island og dem i Kaukasusregionen. Centralasien ville også

have været interessant at have repræsenteret på mødet, men det er ikke tilfældet, da de ikke er

EU’s umiddelbare naboer.

Side 1514

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

Kim Valentin (V):

Hvornår tager Rådet konkret stilling til konferencens anbefalinger?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

På tirsdag den 20. september 2022 vil der være en første

drøftelse af de 320 borgerforslag. Danmarks holdning er klar: Vi skal tage forslagene alvorligt og

give dem en ordentlig behandling.

Kim Valentin (V):

Vil det sige, at man ikke nødvendigvis vil tage stilling til noget på det møde?

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det bliver en første, overordnet drøftelse af de 320 forslag

og processen for det.

Side 1515

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

a) Tidlig orientering om en mulig militær EU-træningsmission for Ukraine

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Forslaget er stadig på et meget tidligt stadie. Formålet med

træningsmissionen vil være at koordinere og afholde både akutte og langsigtede træningsindsatser

af ukrainske militære styrker i en stærk EU-ramme.

På de uformelle udenrigs- og forsvarsministermøder i slut august 2022 var der bred opbakning til

EU’s

udenrigsrepræsentant Josep Borrells forslag om at undersøge mulighederne for en sådan

mission nærmere. Men flere lande fandt dog behov for at afklare forskellige spørgsmål om bl.a.

mandatet for missionen og den geografiske afgrænsning. Idéen er nu, at det nærmere indhold og

mandat defineres i samarbejde med ukrainske myndigheder og med stort fokus på at sikre kom-

plementaritet og hensyn til de allerede eksisterende træningsindsatser.

Der er lagt op til, at missionen midlertidigt vil gennemføre sine aktiviteter inden for

EU’s geografiske

område. I givet fald vil det være første gang, man lancerer en militær EU-mission

på EU’s territori-

um. Det skyldes, at det simpelt hen ikke er hensigtsmæssigt at operere i Ukraine på nuværende

tidspunkt.

Der er nu igangsat en fact-finding-mission for at kortlægge de ukrainske behov. Herefter forventer

vi at modtage et konkret udkast til træningsmission i løbet af oktober 2022.

Indtil videre har vi fra dansk side støttet op om idéen, for det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for

at støtte ukrainerne i deres kamp mod den russiske invasionsmagt. EU har muligheden for at dan-

ne en stabil ramme omkring træningsindsatser. Men vi har samtidig understreget, at der skal sikres

komplementaritet til andre eksisterende træningsindsatser.

Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan vi nu fra dansk side for første gang deltage i drøftelser

om etableringen af træningsmissioner. Jeg ser frem til at vende tilbage til udvalget med sagen på

et senere tidspunkt, når forslaget er mere modent.

Søren Søndergaard (EL):

Debatten, vi havde i forbindelse med forsvarsforbeholdet, bliver på

mange måde rejst igen. Jeg troede, at EU-missioner

kun kunne foregå uden for EU’s territorium,

men ud fra hvad ministeren siger, lader det til at have været en misforståelse. Det vil jeg gerne ha-

ve afklaret.

Hvordan undgår man at dublere missioner i regi af NATO og koalitionen af villige lande? Det kom-

mer til at lyde, som om ministeren mener, at bl.a. NATO’s missioner er utilstrækkelige.

Der skal jo

være en tillagt værdi. Ministeren understreger vigtigheden af at hjælpe Ukraine med forsvaret mod

Side 1516

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

den russiske aggression. Jeg er fuldstændig enig, men hvor er det, at NATO svigter? Hvad kan

EU, som de andre ikke kan? Der rejses i hvert fald en masse juridiske problemer, men også nogle

praktiske problemer. Visse lande, som efter min mening slet ikke burde have noget at skulle have

sagt her, kan pludselig få indflydelse. Jeg synes ikke, det er helt klart, hvad den tillagte værdi er.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Dette er en meget tidlig orientering om de her idéer. Jeg vil

gerne involvere udvalget på et meget tidligt stadie, og så kommer vi selvfølgelig tilbage, når forsla-

get er tættere på at være færdigbagt.

Jeg deler Søren Søndergaards holdning til, at alt, hvad der kan gøres for at støtte Ukraine mod den

ulovlige og aggressive invasion fra Rusland, skal gøres. EU kan spille en rolle, der giver merværdi,

bl.a. i forhold til træning. Vores indsats skal selvfølgelig komplementere de andre indsatser. Politisk

set er det måske nemmere og klogere med en EU-CSDP-mission (Den Fælles Sikkerheds- og

Forsvarspolitik) end en NATO-mission, hvis der i fremtiden skal trænes i Ukraine. Alle de spørgs-

mål skal dog udbores.

EU-CSDP-missioner foregår rigtignok uden for EU, men i dette tilfælde er der p.t. indlysende grun-

de til, at det er svært at lave en mission i Ukraine, så derfor kan det blive nødvendigt at træne i EU.

Det kan dog være sigtet at hav en mission i Ukraine. Genstandsfeltet er under alle omstændighe-

der en støtte til Ukraine. Det er en støtte til forsvaret mod Rusland i Ukraine. I den forbindelse vil

jeg understrege, at hvis Danmark skal deltage, skal det igennem alle de almindelige procedurer i

Folketinget. Jeg vender tilbage, når vi ved mere, men vi er positive over for alle spor, hvor vi kan

støtte ukrainerne. Hvis den ukrainske regering peger på noget, som de synes er vigtigt og godt, så

vil vi fra dansk side støtte varmt. At vi afskaffede forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022, muliggør jo

for første gang, at vi kan være med i diskussionen. Det er klart i dansk udenrigs- og sikkerhedspoli-

tisk interesse.

Ulla Tørnæs (V):

For mig gør det en indlysende forskel, at det er rettet mod Ukraine, mens man

selvfølgelig ikke ville kunne bruge

EU’s træningsmissioner til at træne f.eks. græske soldater. Jeg

deler fuldstændig ministerens begejstring for, at Danmark nu har mulighed for at bidrage til en

kommende militær træningsmission af ukrainske soldater.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg vil lige understrege, at dette hviler på traktatens artikel

42, stk. 1 (TEU), der giver EU mulighed for at anvende civile og militære kapaciteter uden for Unio-

nens område. Flere lande inklusive Danmark har bedt Rådets Juridiske Tjeneste om deres vurde-

ring

af en træningsmission på EU’s territorium. Rådets Juridiske Tjeneste har foreløbig vurderet, at

traktaten ikke hindrer, at missionen midlertidigt kan foregå på EU’s territorium, da missionens fokus

er træning af soldater til indsats uden for EU’s territorium.

Desuden er det i tråd med træningen af

irakiske politibetjente på EU’s territorium fra 2005-2013.

Kim Valentin (V):

Vi har fået ophævet forsvarsforbeholdet, og nu står der, at regeringen ikke er

forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg. Jeg synes dog, at det lå mellem linjerne i den

diskussion, vi har haft, at det var god stil at komme og bede om mandat. Her lægger man så op til,

at man som hovedregel ikke vil bede om det. Det er jeg overrasket over.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Det er kun en mulig ny træningsmission til støtte for Ukraine

og derfor et særligt tilfælde af både politiske og juridiske årsager. Forslaget skal altså udbores me-

Side 1517

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

re, så vi kender indholdet, inden vi kan lægge os fast på et forhandlingsoplæg. På det foreliggende

grundlag lægger vi op til at forelægge missionen for udvalget som et forhandlingsoplæg.

Vil regeringen forelægge kommende EU-missioner til forhandlingsoplæg? Det fungerer sådan, at

det sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde inklusive EU’s missioner

og operationer er en del

af den fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik i EU. I sager inden for EU’s fælles udenrigs-

og sikker-

hedspolitik gælder det, at regeringen ikke er forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg,

men at regeringen efter en konkret vurdering er forpligtet til at orientere Europaudvalget om væ-

sentlige sager. Ud fra en konkret vurdering kan regeringen i særlige tilfælde alligevel vælge at fore-

lægge en sag til forhandlingsoplæg. Det er det, vi lægger op til her. Inden da har vi dog behov for

yderligere detaljer om missionens indhold og et konkret mandat. Den konkrete vurdering er, at vi vil

forelægge det til forhandlingsoplæg her.

Nu må vi se. Forslaget er stadig ved at blive bagt. Udviklingen i Ukraine er afgørende for Dan-

marks sikkerhed, og der lægges med oplægget op til, at militærtræning i en EU-ramme for første

gang kan foregå på EU’s territorium. Generelt forventer jeg, at EU’s militære missioner langt over-

vejende vil blive forelagt til orientering, men her er der så tale om et særtilfælde. Det gælder for alle

missioner, som Danmark deltager i, at grundlovens regler skal iagttages, samt at Folketinget skal

samtykke, når det kræves. Det er uanset, om det er en EU-mission, FN-mission eller NATO-

mission.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg må have overset notatet fra Rådets Juridiske Tjeneste om, at det

var holdbart i forhold til traktaten. Hvornår fik vi det oversendt?

Den fungerende formand (Kim Valentin):

Jeg kan ikke huske, at vi skulle have modtaget det

notat.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Vi har bedt Rådets Juridiske Tjeneste om at vurdere det, og

jeg refererede til den foreløbige vurdering. Der er ikke en militær træningsmission endnu. Der er

ikke et forslag endnu. Der er nogle idéer, som skal konkretiseres med alle de juridiske implikatio-

ner, som også er her.

Side 1518

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om særlige bestemmelser

for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske

naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af

forstyrrelser af programgennemførelsen

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0362

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 733 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg forelægger Kommissionens forslag vedrørende tilpas-

sede regler for anvendelse af midler fra det europæiske naboskabsinstrument i forbindelse med

Interregprogrammet i Ukraine, Moldova og Georgien. Der er tale om en tidlig forelæggelse og

punktet forelægges med henblik på orientering.

Vi står med krigen i Ukraine midt i en forfærdelig krise, der trækker ud. Ingen kan forudse, hvorle-

des situationen vil udvikle sig, og hvornår krigen slutter. På den baggrund udarbejder Kommissio-

nen løbende forslag til at tilpasse forskellige elementer af den europæiske lovgivning for at imøde-

gå den aktuelle krise bedst muligt.

Den tilpasning, jeg nu vil uddybe, sigter bl.a. på at give de lande, der er mest berørte af krigen i

Ukraine, øget fleksibilitet i anvendelse af midlerne fra det europæiske naboskabsinstrument. Den

del af forslaget omfatter

–

ud over Ukraine

–

Moldova og Georgien.

Forslaget indeholder to dele:

•

Et forslag om at tilpasse reglerne for anvendelse af de resterende midler under Interreg-

programmet fra det europæiske naboskabsinstrument.

Et forslag om at tilpasse reglerne for de Interregprogrammer, der er berørt af Ruslands og

Belarus’ suspendering fra samarbejdet.

Den første del afspejler på mange måder de ændringer af strukturfondene for perioden 2014-2020,

der allerede blev vedtaget af Europa-Parlament og Rådet i april 2022. De ændringer blev forelagt

for Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 14. marts og 1. april 2022.

Med forslaget gøres det muligt at anvende de midler fra det europæiske naboskabsinstrument, der

var afsat til Interregsamarbejdet, til modtagelse af interne fordrevne og flygtninge fra Ukraine. EU-

medfinansieringsraten øges til 100 pct. Mulighederne for at omprogrammere midlerne forbedres

væsentligt, og krav til forvaltning, dokumentation og evaluering lettes. Og der tages hensyn til de

forsinkelser i programafviklingen, der er opstået som følge af covid-19-epidemien, der har ramt

Ukraine, Moldova og Georgien hårdt i de forgangne 2 år.

De foreslåede ændringer sigter på at give Ukraine, Moldova og Georgien så gode forudsætninger

som muligt for til fulde at anvende den hjælp, som de modtager fra det europæiske naboskabsin-

strument. I den aktuelle situation ville det være et forkert signal, hvis de tre lande ikke kunne udnyt-

te deres bevilling og i stedet måtte tilbageføre midler til EU. De foreslåede ændringer er en effektiv

Side 1519

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 692: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/9-22

45. europaudvalgsmøde 16/9 2022

måde for at nå den målsætning på. Regeringen er fuldstændig enig i målsætningen og støtter der-

for helhjertet de foreslåede ændringer.

Samtidig indeholder Kommissionens forslag et andet element. Som bekendt fik både Rusland og

Belarus som led i EU’s sanktioner suspenderet deres deltagelse i Interregsamarbejdet og den ma-

kroregionale strategi for Østersøen. Det har betydet, at nogle aktiviteter under Interreg og Østersø-

strategien ikke har kunnet afsluttes regulært, samt at der er opstået finansielle krav fra programmer

mod Rusland og Belarus.

Med de forslåede ændringer bliver det muligt at afslutte de berørte aktiviteter uden yderligere bi-

drag fra de to lande. Samtidig skabes der mulighed for, at finansielle krav mod Rusland og Belarus

fra aktiviteterne kan overføres fra EU-medlemslandene til Kommissionen. Med de foreslåede æn-

dringer bliver der altså skabt en pragmatisk løsning på de opståede problemer, og regeringen støt-

ter derfor forslaget.

Sagen behandles aktuelt i Rådet efter den særlige hasteprocedure, og der er generel opbakning til

forslaget fra medlemslandene.

Formandskabet søger at afslutte forhandlingerne allerede i næste uge med henblik på, at de fore-

slåede ændringer kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg bakker op om det, ministeren lægger op til. Det er en pragmatisk løsning på

en forfærdelig situation, og det er fornuftigt. Men der er alligevel ét punkt, som jeg synes er vigtigt at

nævne fra Folketingets side, nemlig at Ukraine er et af de mest korrupte lande. Nu lægges der op

til, at man fjerner kravet om dokumentation for dele af gennemførelsen af nogle af elementerne.

Jeg håber, at den danske regering fortsat har stærkt fokus på, at bekæmpelse af korruption

–

også

i Ukraine

–

selvfølgelig er en vigtig dagsorden.

Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):

Jeg vil understrege, at man ikke ophæver kravene

–

man

letter nogle krav, for at pengene kan finde hurtig anvendelse. Der er altså stadig krav til, hvordan

pengene anvendes. I en situation, hvor Rusland har startet en invasion af Ukraine, og der er stort

pres på Moldova og Georgien, ville det være politisk forkert, at landene i naboskabsinstrumentet

bliver tvunget til at tilbageføre penge til EU-budgettet. Penge, de har desperat behov for. Jeg næv-

ner bare interne fordrevne og flygtninge. Jeg har selv besøgt Moldova og Georgien. Det er et øn-

ske om, at de penge finder anvendelse også i forhold til den akutte krise. Men jeg er generelt enig i,

at vi skal sikre os, at alt, hvad vi bidrager med, bliver brugt på en ordentlig måde. I forhold til Ukrai-

ne har vi fortsat stort fokus på antikorruption. Danmark leder faktisk EU’s initiativ i Ukraine på det

spørgsmål, og vi giver et relativt stort bidrag til det.

Ulla Tørnæs (V):

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er imod ændringen. Det er en meget prag-

matisk løsning på en frygtelig situation, men netop i lyset af at Danmark altid har haft en høj profil

omkring korruptionsbekæmpelse

–

ikke kun i Ukraine, men i det hele taget

–

vil jeg opfordre til, at

man skærper opmærksomheden også i denne sammenhæng, hvor man lemper på dokumentati-

ons- og evalueringskravene.

Mødet sluttede kl. 10.27.

Side 1520