Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2757883_0001.png
Den 19. september 2023
M 88-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1087 om fornyet
godkendelse af aktivstoffet ethephon, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011 (Komitésag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet ethephon, gives fornyet godkendelse i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår
listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for
planter, dyr, fødevarer og foder den 12. og 13. oktober 2023.
Der er godkendt midler med aktivstoffet i Danmark. Der er ingen væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller erhvervet. Forslaget vil
umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i
EU og der er godkendte produkter med stoffet i Danmark.
Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed,
miljøet og grundvand.
Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af
ethephon.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning 2023/1087 om
fornyet godkendelse af aktivstoffet ethephon jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet ethephon
2757883_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 12.
og 13. oktober 2023.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse af aktivstoffet ethephon i henhold til
forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA), hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstoffet i henhold til
forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af
aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet
opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der
ifølge Kommissionen ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Ethephon
Anvendelsesområde
Vækstregulering i korn
Når aktivstoffer er godkendt i henhold til forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national
opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgår i, kan godkendes til brug
i den pågældende stat. Denne
stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper”
samt den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet i
den vurderingsrapport, som er knyttet til forordningsforslaget.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stoffet, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt hensyn til visse risici. Det kan
for eksempel være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet ethephon
nedbrydningsprodukter, risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være
angivet, at der om nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Aktivstoffet ethephon er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler indeholdende ethephon i Danmark til vækstregulering i
korn, frøgræs og nordmannsgran samt modning af tomater.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet fortsat være opført på bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vil kun have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om
godkendelse af midler indeholdende ethephon i Danmark. Godkendelser af midler er gebyrbelagte, og
vil derfor medføre mindre omkostninger for ansøgeren. Hvis et middel godkendes, må det antages, at
det har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er
godkendt i EU, og da der er godkendt midler med stoffet i Danmark.
Fremtidige konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en fornyet godkendelse af
aktivstoffet i henhold til forordning 1107/2009, vil afhænge af, om der konkret søges om nye
godkendelser af midler med det pågældende aktivstof i Danmark, og af den efterfølgende nationale
vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold.
EU-vurderingen har vist, at ethephon skal klassificeres for sundhedseffekter. Ethephon skal mærkes
”H302: Farlig ved indtagelse, H311: Giftig ved hudkontakt, H332: Farlig ved indånding og H314:
Forårsager svære ætsninger
af huden og øjenskader”. Ethephon skader ikke arveanlæggene og skal
ikke klassificeres for kræftfremkaldende effekter. Endvidere er ethephon ikke skadeligt for
forplantningsevnen og ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at ethephon er hormonforstyrrende.
Ethephon skal også mærkes med EUH071: ætsende for luftvejene.
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet ethephon
Risikovurderingen har vist, at ved den laveste dosering for et af de repræsentative produkter er der
sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer og forbipasserende ved brug af
risikobegrænsende foranstaltninger som beskyttelsesudstyr og driftreducerende udstyr. For to andre
repræsentative produkter er der ikke vist sikker anvendelse i EU-vurderingen.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan vises sikker anvendelse, for så vidt angår sundhed.
EU-vurderingen har vist, at ethephon skal miljøfareklassificeres. Det skal mærkes med " H411: Giftig
for vandlevende organismer, med langvarige virkninger".
Ethephon nedbrydes hurtigt i jord og danner to nedbrydningsprodukter, der nedbrydes hurtigt. Der
mangler data om adsorption af aktivstoffet i jord ved pH>6, men det vurderes ikke at være en kritisk
mangel. Ved brug af konservative antagelser viser modelberegninger for de repræsentative
anvendelser i EU, at hverken aktivstof eller nedbrydningsprodukterne udvaskes i uacceptabelt omfang
til grundvand.
EU-vurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for så vidt angår alle ikke-mål organismer,
herunder: Fugle, pattedyr, vandorganismer, jordlevende organismer, terrestriske planter og leddyr
inklusiv bier.
EU-vurderingen har vist, at ethephon ikke er hormonforstyrrende over for ikke mål-organismer.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan vises sikker anvendelse for så vidt angår miljø og grundvand.
Miljøstyrelsen vurderer på linje med Kommissionen, at der er vist sikker anvendelse til de i EU
ansøgte anvendelsesområder for menneskers sundhed, miljø og grundvand.
Det vurderes derfor på linje med Kommissionen, at stoffet opfylder kriterierne for godkendelse i
henhold til i artikel 4, stk. 1-4 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Det vil sige, at der
er vist sikker anvendelse, for så vidt angår menneskers sundhed, miljø og grundvand.
Høring
Sagen har været i høring i EU-miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstoffet
ethephon. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om fornyet godkendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4