EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 700
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

23. august 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-639/22

–

C-644/22

Titel og kort sagsresumé

X m.fl.

Spørgsmål:

1) Skal momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes

således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsa-

gen omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko,

og medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver

en »investeringsforening« i denne bestemmelses forstand?

Har følgende herved betydning

–

Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller

er det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab

–

og ikke andre

–

bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

–

Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle ri-

siko er?

–

Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også af-

hænger af andre faktorer såsom antal år af pensionsoptje-

ning, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

2) Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved an-

vendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for

så vidt angår fonde, der ikke er institutter for kollektiv inve-

stering i værdipapirer (investeringsinstitutter [UCITS]), ikke

blot skal afgøres, om disse kan sammenlignes med investe-

ringsinstitutter, men også om de ud fra en gennemsnitfor-

brugers synspunkt kan sammenlignes med andre fonde, som

ikke er investeringsinstitutter, men som af medlemsstaterne

betragtes som investeringsforeninger?

Foreningen C e.a. (Forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

05.09.24

C-573/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kulturministeriet

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

1. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at bestemmelsen giver de

omfattede medlemsstater mulighed for at lægge moms på en

lovpligtig medielicens til finansiering af offentlige radio- og

fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, uan-

set at der ikke foreligger ”levering af tjenesteydelser mod ve-

derlag” som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmodes EU-Dom-

stolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål:

2. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. moms-

direktiv) har ændret licensordningen fra at opkræve licens

ved besiddelse af radio- og fjernsynsapparater til at opkræve

licens ved besiddelse af ethvert apparat, der kan modtage bil-

ledprogrammer og -tjenester direkte, herunder også smart-

phones, computere mv.?

3. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6. momsdi-

rektiv) har ændret licensordningen, så en mindre del af licens-

midlerne efter kulturministerens bestemmelse anvendes til at

finansiere (i) radio- og fjernsynsforetagender, der modtager

offentlige tilskud, men ikke selv er offentlige, og (ii) medie-

og filmforetagender, der bidrager til, men ikke selv driver ra-

dio- og fjernsynsvirksomhed?

Kammeradvokaten

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-339/22

Titel og kort sagsresumé

BSH Hausgeräte

Spørgsmål:

1. Skal artikel 24, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 1215/2012 af 12. december 2012

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område fortolkes således, at udtrykket »sager om regi-

strering eller gyldighed af patenter […] uanset om

spørgsmålet rejses ved, at der nedlægges påstand

herom, eller i form af en indsigelse« betyder, at en na-

tional ret, som i henhold til forordningens artikel 4, stk.

Interessent

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dato

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-775/22, C-

779/22 og C-

794/22

1, har erklæret sig kompetent til at påkende en patent-

krænkelsessag, ikke længere har kompetence til at fo-

retage en behandling af krænkelsesspørgsmålet, så-

fremt der rejses indsigelse om, at det omhandlede pa-

tent er ugyldigt, eller skal bestemmelsen fortolkes såle-

des, at den national ret kun savner kompetence til at

påkende ugyldighedsindsigelsen?

2. Berøres svaret på det første spørgsmål af, hvorvidt

national ret indeholder bestemmelser svarende til dem,

der er fastlagt i § 61, stk. 2, i patentlagen (den svenske

patentlov, herefter »patentloven«), hvilket betyder, at

sagsøgte, såfremt en ugyldighedsindsigelse, der rejses i

en krænkelsessag, skal påkendes, skal indlede et sær-

skilt søgsmål med påstand om ugyldighed?

3. Skal artikel 24, nr. 4, i Bruxelles I-forordningen for-

tolkes således, at denne bestemmelse finder anven-

delse for en domstol i et tredjeland, dvs. i den forelig-

gende sag således, at den ligeledes tillægger en domstol

i Tyrkiet enekompetence for så vidt angår den del af

det europæiske patent, der er blevet valideret dér?

Banco Santander m.fl.

Sagen vedrører:

C-775/22:

Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),

sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, artikel 60, stk.

2, første afsnit, litra b) og c), og artikel 64, stk. 4, litra

b), i direktiv 2014/59/EU, fortolkes således, at efter

en konvertering til aktier af efterstillede obligationer

(supplerende kapitalinstrumenter), som blev udstedt af

et kreditinstitut under afvikling og ikke var udløbet, da

afviklings-proceduren blev indledt, og den efterføl-

gende overførsel af disse uden reel modydelse, er disse

bestemmelser til hinder for, at de personer, der har er-

hvervet disse efterstillede obligationer inden indled-

ningen af en sådan afviklingsprocedure, anlægger søgs-

mål mod dette institut eller dets efterfølger, hvori der

nedlægges påstand om, at aftalen om tegning af disse

efterstillede obligationer erklæres ugyldig, og med på-

stand om tilbagebetaling den pris, der er erlagt for teg-

ningen af de efterstillede obligationer, med tillæg af

renter fra datoen for denne aftales indgåelse?

C-779/22:

Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),

sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60,

stk. 2, første afsnit, litra b) og c), i direktiv

2014/59/EU fortolkes således, at den eventuelle for-

dring eller rettighed, som vil opstå, hvis den enhed, der

har efterfulgt Banco Popular, dømmes til at betale er-

statning som følge af ugyldigheden af erhvervelsen af

et ejer-skabsinstrument (privilegerede andele), som

endte med at blive konverteret til aktier i banken, inden

foranstaltningerne til afvikling af banken blev iværksat

(den 7.6.2017), kan anses for et passiv, der berøres af

bestemmelsen om nedskrivning eller ophævelse i arti-

kel 53, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, idet dette passiv

udgør forpligtelser eller krav, »der ikke er opstået«, så-

ledes at denne fordring eller rettighed vil være afviklet

og ikke vil kunne gøres gældende over for Banco San-

Finanstilsynet

O-sag

Dom

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-47/23

tander som efterfølger til Banco Popular, når det søgs-

mål, som ville føre til en domfældelse til at betale er-

statning, er anlagt efter afslutningen af proceduren for

afvikling af banken?

Eller skal disse bestemmelser derimod fortolkes såle-

des, at den omhandlede fordring eller rettighed vil ud-

gøre en forpligtelse eller et krav, »der er opstået« (di-

rektivets artikel 53, stk. 3), eller en »forpligtelse, der al-

lerede fandtes« på tidspunktet for afviklingen af ban-

ken [artikel 60, stk. 2, litra b)], og som sådan er undta-

get fra virkningerne af afviklingen eller ophævelsen af

disse forpligtelser eller krav og som følge heraf kan gø-

res gældende over for Banco Santander som efterføl-

ger til Banco Popular, herunder når det søgsmål, som

ville føre til en domfældelse til at betale erstatning, er

anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling af

banken?

C-794/22:

Skal bestemmelserne i artikel 34, stk. 1, litra a) og b),

sammenholdt med artikel 53, stk. 1 og 3, og artikel 60,

stk. 2, første afsnit, litra b) og c), idirektiv 2014/59/EU

fortolkes således, at den eventuelle fordring eller ret-

tighed, som vil opstå, hvis den enhed, der har efterfulgt

Banco Popular, dømmes til at betale erstatning som

følge af et erstatningssøgsmål vedrørende markedsfø-

ringen af et finansielt produkt (efterstillede kortfristede

obligationer, som obligatorisk kan konverteres til ak-

tier i samme bank), idet dette produkt ikke er et af de

kernekapitalinstrumenter, som foranstaltningerne til

afvikling af Banco Popular vedrørte, og endte med at

blive konverteret til aktier i banken, inden foranstalt-

ningerne til afvikling af banken blev iværksat (den

7.6.2017), kan anses for et passiv, der berøres af be-

stemmelsen om nedskrivning eller ophævelse i artikel

53, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU, idet dette passiv ud-

gør en forpligtelse eller et krav, »der ikke er opstået«,

således at denne fordring eller rettighed vil være afvik-

let og ikke vil kunne gøres gældende over for Banco

Santander som efterfølger til Banco Popular, når det

søgsmål, som ville føre til en domfældelse til at betale

erstatning, er anlagt efter afslutningen af proceduren

for afvikling af banken?

Eller skal disse bestemmelser derimod fortolkes såle-

des, at den omhandlede fordring eller rettighed vil ud-

gøre en forpligtelse eller et krav, »der er opstået«

–

direktivets artikel 53, stk. 3

–

eller en »forpligtelse,

der allerede fandtes« på tidspunktet for afviklingen af

banken

–

artikel 60, stk. 2, litra b)

–

og som sådan er

undtaget fra effekterne af afviklingen eller ophævelsen

af disse forpligtelser eller krav og som følge heraf kan

gøres gældende over for Banco Santander som efter-

følger til Banco Popular, herunder når det søgsmål,

som ville føre til en domfældelse til at betale erstatning,

er anlagt efter afslutningen af proceduren for afvikling

af banken?

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublik-

ken Tyskland

Påstande:

Miljøministeriet

O-sag

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-48/23

C-86/23

—Det

fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2,

og artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 92/43/EØF

(1) med hensyn til de ved Natura 2000-nettet beskyt-

tede naturtyper 6510 (Høslætenge i lavlandet) og 6520

(Høst-enge i bjerge), idet den

—generelt

og strukturelt har undladt at træffe egnede

foranstaltninger med henblik på at undgå en forrin-

gelse af naturtyperne 6510 og 6520 i de dertil udpegede

områ-der, og

—generelt

og strukturelt har undladt at sende Kom-

missi-onen aktualiserede data vedrørende naturtyperne

6510 og 6520 i de dertil udpegede områder.

—Forbundsrepublikken

Tyskland tilpligtes at betale

sagsomkostningerne

Alajärven Sähkö e.a

Spørgsmål:

1. Hvilke grunde skal inddrages og tages i betragtning

ved bedømmelsen af, i hvilke tilfælde der er tale om en

indgriben i den nationale regulerende myndigheds cen-

trale reguleringsopgaver og -beføjelser på en måde,

som ikke sikrer den nationale regulerende myndigheds

uafhængighed i henhold til artikel 57, stk. 4 og 5, i di-

rektiv 2019/944, og i hvilke tilfælde der er tale om

overordnede retningslinjer, der ikke vedrører regule-

ringsopgaverne og -beføjelserne som omhandlet i arti-

kel 59 i direktiv 2019/944?

2. Skal en ændring af national lovgivning af den art, der

beskrives ovenfor (punkt 13, 14, 16 og 17, samt navn-

lig punkt 36-41 i denne anmodning om præjudiciel af-

gørelse), som havde til formål, på den måde det beskri-

ves i forarbejderne til lovændringen, at påvirke pri-

serne for distribution af elek-tricitet, idet der blev fo-

retaget ændringer i den nationale lov om elektrici-tets-

markedet, som vedrører de lovgivningsmæssige ram-

mer for systemope-ratørerne, ved hvilke der i sig selv

ganske vist hverken blev grebet direkte ind i tarifferne

for transmission eller distribution eller i metoderne til

beregning heraf, men som havde den konsekvens, at

den nationale regulerende myndighed måtte ændre

sine kontrolmetoder midt i kontrolperioden, anses

som forenelig med artikel 57, stk. 4 og 5, i direktiv

2019/944 for så vidt angår kravet om den regulerende

myndigheds uafhængighed?

HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung

Sagen vedrører:

Skal artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lov-

valgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-

forordningen) fortolkes således, at en national bestem-

melse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter et

grundlæggende princip i medlemsstatens ret, såsom

princippet om rimelighed, finder anvendelse ved fast-

sættelsen af erstatningen for ikke-økonomisk skade i

tilfælde, hvor nærtstående personers død er indtruffet

som følge af en strafbar handling, kan anses for en

overordnet præceptiv bestemmelse som omhandlet i

denne artikel?

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Klima-, Energi-

og Forsyningsmi-

nisteriet

O-sag

05.09.24

Justitsministeriet

O-sag

Dom

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-109/23

C-227/23

Jemerak

Spørgsmål:

1. Overtræder en tysk notar forbuddet mod direkte el-

ler indirekte at yde juridisk rådgivning til en juridisk

person, der er etableret i Rusland, hvis den pågældende

notar bekræfter en købsaftale vedrørende en ejerlejlig-

hed mellem denne person som sælger og en statsbor-

ger i en medlemsstat i Den Europæiske Union?

2. Handler en tolk imod forbuddet mod direkte eller

indirekte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågæl-

dende lader sig engagere af notaren i forbindelse med

bekræftelsen af købsaftalen for at oversætte indholdet

af bekræftelsesproceduren for repræsentanten for den

i Rusland etablerede juridiske person, som ikke beher-

sker det tyske sprog i tilstrækkeligt omfang?

3. Overtræder notaren forbuddet mod direkte eller in-

direkte at yde juridisk rådgivning, hvis den pågældende

påtager sig og udfører ved lov fastsatte notarielle op-

gaver til gennemførelse af købsaftalen (f.eks. afvikling

af betalingen af købesummen via notarens klientkonto,

indhentning af doku-menter til sletning af panteret-

tigheder og andre byrder på købsgenstanden, forelæg-

gelse af de nødvendige dokumenter til overdragelse af

ejendomsretten på tinglysningskontoret)?

Kwantum Nederland et Kwantum België

Sagen vedrører:

1. Er den i hovedsagen omhandlede situation omfattet

af EU-rettens mate-rielle anvendelsesområde?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, fore-

lægges desuden følgende spørgsmål:

2. Medfører det forhold, at beskyttelsen af intellektuel

ejendomsret, som er fastsat i chartrets artikel 17, stk.

2, også omfatter ophavsretten til et brugs-kunstværk,

at en begrænsning af udøvelsen af ophavsretten (som

omhandlet i direktiv 2001/29/EF) til et brugskunst-

værk ved anvendelse af den materiel-le gensidigheds-

prøvelse i henhold til Bernerkonventionens artikel 2,

stk. 7, i henhold til EU-retten, nærmere bestemt chart-

rets artikel 52, stk. 1, er under-lagt den betingelse, at

denne begrænsning skal være fastlagt i lovgivningen?

3. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF og chartrets

artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk. 1, i lyset af Berner-

konventionens artikel 2, stk. 7, fortolkes således, at det

alene tilkommer EU-lovgiver (og ikke den nationale

lovgiver) at afgøre, om udøvelsen af ophavsretten

(som omhandlet i direktiv 2001/29/EF) i EU ved an-

vendelse af den materielle gensidighedsprøvelse i hen-

hold til Bernerkonventionens artikel 2, stk. 7, kan be-

grænses i forbindel-se med et brugskunstværk, der har

oprindelse i et tredjeland som omhandlet i Bernerkon-

ventionen, og hvis ophavsmand ikke er statsborger i

en EU-medlemsstat, og i bekræftende fald at fastlægge

denne begrænsning på en klar og præcis måde (jf.

Domstolens

dom

8.9.2020,

C-265/19,

EU:C:2020:677)?

4. Skal artikel 2-4 i direktiv 2001/29/EF, sammen-

holdt med chartrets artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk.

1, fortolkes således, at så længe EU-lovgiver ikke har

fastsat en begrænsning af udøvelsen af ophavsretten

Udenrigsministe-

riet

Erhvervsministe-

riet

Erhvervsstyrel-

sen

O-sag

Dom

05.09.24

Udenrigsministe-

riet

Kulturministeriet

O-sag

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-416/23

(som omhandlet i direktiv 2001/29/EF) til et brugs-

kunstværk ved anvendelse af den materielle gensidig-

hedsprøvelse i henhold til Bernerkonventionens artikel

2, stk. 7, må EU-medlemsstaterne ikke anvende denne

prøvelse i forbindelse med et brugskunstværk, der har

oprindelse i et tredjeland som omhandlet i Berner-kon-

ventionen, og hvis ophavsmand ikke er statsborger i

en EU-medlemsstat?

5. Er betingelserne i artikel 351, stk. 1, TEUF under de

i hovedsagen omhandlede omstændigheder og henset

til tidspunktet for vedtagelsen af (forgængeren til) Ber-

nerkonventionens artikel 2, stk. 7, opfyldt for så vidt

angår Belgien, således at Belgien af denne grund frit

kan vælge at anvende den materielle gensidighedsprø-

velse i henhold til Bernerkonventionens artikel 2, stk.

7, under hensyntagen til det forhold, at oprindelseslan-

det i den foreliggende sag tiltrådte Bernerkonventio-

nen den 1. maj 1989?

Österreichische Datenschutzbehörde

Sagen vedrører:

1. Skal begrebet »anmodning« eller »anmodninger« i ar-

tikel 57, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF

(generel forordning om databeskyttelse) (herefter »den

generelle forordning om databeskyttelse) fortolkes så-

ledes, at dette begreb også omfatter »klager« som om-

handlet i artikel 77, stk. 1, i den generelle forordning

om databeskyttelse?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at alene det forhold,

at en registreret inden for en bestemt periode har ind-

givet et bestemt antal anmodninger (klager som om-

handlet i artikel 77, stk. 1, i den generelle forordning

om databe-skyttelse) til en tilsynsmyndighed, i sig selv

er tilstrække-ligt til, at der foreligger »uforholdsmæs-

sige anmodnin-ger«, uanset om der er tale om forskel-

lige faktiske om-stændigheder, og/eller anmodnin-

gerne (klagerne) vedrø-rer forskellige dataansvarlige,

eller kræves det ud over den hyppige gentagelse af an-

modningerne (klagerne) også, at den registrerede har

en hensigt, der er udtryk for misbrug?

3. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning om

databeskyttelse fortolkes således, at tilsynsmyndighe-

den, når der foreligger en »åbenbart grundløs« eller

»ufor-holdsmæssig« anmodning (klage), frit kan vælge,

om den vil kræve et rimeligt gebyr baseret på de admi-

nistrative omkostninger ved behandlingen af anmod-

ningen eller på forhånd afvise at behandle anmodnin-

gen; såfremt dette spørgsmål besvares benægtende,

hvilke omstændig-heder og hvilke kriterier skal tilsyns-

myndigheden da tage hensyn til, og er tilsynsmyndig-

heden navnlig forpligtet til i første omgang som en mil-

dere foranstaltning at kræve et rimeligt gebyr, således

at den kun kan afvise at be-handle anmodningen, hvis

Justitsministeriet

Energistyrelsen

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

05.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-627/23

C-465/20 P

T-192/22

T-145/23

det vil være udsigtsløst at opkræve et gebyr med hen-

blik på at forhindre åbenbart grundløse og uforholds-

mæssige anmodninger?

Communes de Schaerbeek et de Linkebeek

Sagen vedrører:

»Skal artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om

det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til handel, og

om ændring af direktiv 2001/34/EF, i hvilken bestem-

melse der henvises til artikel 4, stk. 1, nr. 18), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.

april 2004 om markeder for finansielle instrumenter,

om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og

93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direk-

tiv 93/22/EØF fortolkes således, at begrebet »værdi-

papirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet« omfat-

ter aktierne i et holdingselskab, der kun kan ejes af pro-

vinser og kommuner, og hvis overdragelse skal god-

kendes af bestyrelsen?«

Irland m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Det første, det andet, det tredje, det fjerde og det

ottende anbringende i sag T-778/16 samt det første,

det andet, det tredje, det fjerde, det femte, det ottende

og det fjortende anbringende i sag T-892/16 forkastes.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på stilling-

tagen til de anbringen-der, der ikke allerede er blevet

vurderet.

—

Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans og

i appelsagen udsættes.

Polynt mod ECHA

Påstande:

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gi-

ves medhold.

Afgørelsen truffet af Det Europæiske Kemikalieagen-

tur, fremsendt ved skrivelse af 4. februar 2022 (FUP-

DEV-01-21200655590-58-0000-CCH-1-2_FTR_NO-

TIF), hvori der gives oplysning om den manglende be-

svarelse af en afgørelse om dossiervurdering, annulle-

res.

Det fastslås

–

eller ECHA tilpligtes at vedtage en ny

foranstaltning, der fastslår

–

at sagsøgeren fritages for

forpligtelsen til at give ECHA oplysnin-ger efter ind-

stillingen af produktionen og den deraf følgende util-

gængelig-hed af stoffet på grund af force majeure.

ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Eurosemillas mod CPVO

—

Nador Cott Protec-

tion og Carpa Dorada (Nadorcott)

Påstande:

—Det

første anbringende tages til følge, den anfæg-

tede afgørelse annulleres, og sagen hjemvises til appel-

kammeret ved EF Sortsmyndigheden med henblik på,

at dette vedtager de nødvendige foranstaltninger med

henblik på opfyldelse af dommen.

—Subsidiært,

såfremt Retten ikke tager det første an-

brin-gende til følge eller tager det til følge og finder, at

Finanstilsynet

O-sag

05.09.24

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

10.09.24

Miljøministeriet

O-sag

Dom

11.09.24

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

(Landbrugssty-

relsen)

O-sag

Dom

11.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-383/23

C-571/23 P

den er i stand til på grundlag af de faktiske og retlige

oplysninger, der er fremlagt i sagen, at fastlægge den

afgørelse, som appelkammeret var forplig-tet til at

vedtage, gives Eurosemillas SA’s

medhold i søgsmålet

på grundlag af et af det andet til det sjette anbringende,

den anfægtede afgørelse

annulleres og i stedet træffes en ny afgørelse, hvorved

EF-Sortsmyndighedens afgørelse nr. NN20 af 16. de-

cember 2019 annulleres, og EF-sortsbeskyttelse nr.

EU 14111 for mandarintræer af sorten Nadorcott er-

klæres ugyldig.

—De

sagsøgte tilpligtes at betale omkostningerne i

denne sag og i forbindelse med proceduren ved EF-

Sortsmyndigheden og appelkammeret ved EF-Sorts-

myndigheden

ILVA

Spørgsmål;

I. Skal begrebet "virksomhed" i artikel 83, stk. 4-6, i da-

tabeskyttelsesforord-ningen forstås som en virksom-

hed som omhandlet i artikel 101 og 102 i TEUF, jf.

præam bel betragtning 150 i databeskyttelsesforordnin-

gen, og EU-Domstolens retspraksis inden for EUkon-

kurrencerettens område, således at begrebet "virksom-

hed” omfatter enhver enhed,

som udøver økonomisk

virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens

finansieringsmåde?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordnin-

gen fortolkes således, at der ved udmåling af en bøde

til en virksomhed skal lægges vægt på den samlede

globale årlige omsætning i den økonomiske enhed,

som virksomheden måtte indgå i, eller alene på den

samlede globale årlige omsætning i virksomheden

selv?

Aldo D’Agostino mod ECB (appel)

Påstande:

—

I. Det fastslås, at Den Europæiske Centralbank,

ved formanden

Christine Lagarde, er ifaldet ansvar uden for kontrakt-

forhold, I.a) idet banken har forvoldt et fald i værdien

af de af Aldo

D’Agostino ejede værdipapirer benævnt

SI FTSE.COPERP, vedlagt stævningen i første in-

stans, på 841 809,34 EUR, der udgør et tab svarende

til 99,47 % af den samlede værdi af det investerede

beløb, nemlig 846 198,90 EUR, for så vidt som Chri-

stine Lagarde i sin egenskab af formand for ECB den

12. marts 2020, ved at udtale den berømte sætning, at

»Vi er her ikke for at begrænse spændet, det er ikke

ECB’s opgave«, forårsagede et betydeligt fald i værdi-

papirernes værdi på alle verdens børser og på 16,92 %

på børsen i Milano (Italien), som er opgjort til en pro-

centsats, der ikke tidligere er set i denne institutions

historie, idet hun ved at udtale denne sætning på

en pressekonference meddelte hele verden, at ECB

ikke længere understøttede værdien af værdipapirer

udstedt af kriseramte lande, og idet hun herved med-

delte et fuldstændigt retningsskifte for den monetære

politik, som ECB havde vedtaget under den tidligere

formand, hvis mandat udløb i november 2019,

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

F-sag

12.09.24

Finanstilsynet

O-sag

Dom

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-566/23 P

I.b) idet banken ved denne adfærd og ovennævnte

voldsomme fald i kursindekset på børsen i Milano har

forvoldt reduktionen af appellantens formue,

I.c) idet banken har forvoldt et formuetab på 841

809,34 EUR for tab, der er lidt, og 998 683,90 EUR

for tabt fortjeneste,

I.d) idet banken har forvoldt et formuetab på i alt 1

840 493,24 EUR, og

I.e) idet banken har forvoldt en ikke-økonomisk

skade i form af psykisk lidelse hos appellanten og

hans familie og en ikkeøkonomisk skade på ære, om-

dømme og personlig og professionel identitet, der

kan opgøres til 1 000 000,00 EUR.

—

II) Den Europæiske Centralbank, ved dennes for-

mand p.t., tilpligtes følgelig at betale erstatning for de

formuetab, som udgøres af det lidte tab og den tabte

fortjeneste, for de ikke-økonomiske skader og ska-

derne som følge af Aldo D’Agostinos fortabte

mulig-

hed, som fastsættes på grundlag af de kriterier, der er

angivet i de relevante kapitler og afsnit i denne stæv-

ning, ved betaling af følgende beløb:

II.1. 1 840 493,24 EUR for formuetab

II.2. 1 000 000,00 EUR for ikke-økonomisk skade

II.3. og dermed betaling af i alt 2 840 493,24 EUR

II.4. et yderligere beløb, som Domstolen måtte fast-

sætte ud fra et billighedsprincip som erstatning for de

fortabte muligheder

II.5 morarenter, der beregnes fra den 12. marts 2020,

da den

skadevoldende handling indtraf, til faktisk betaling

sker

—

III) Subsidiært tilpligtes ECB, ved dennes for-

mand p.t., at betale erstatning for de ovennævnte

tabskategorier med andre beløb, som måtte blive fast-

sat under sagens behandling, for så vidt som Dom-

stolen måtte bestemme dette.

—

IV) Disse beløb tillægges morarenter, der beregnes

fra den 12. marts 2020, da den skadevoldende handling

indtraf, til faktisk betaling sker

—

V) ECB tilpligtes at

betale sagsomkostningerne

D’Agostino og Dafin mod ECB (appel)

Påstande:

—

I) Det fastslås, at Den Europæiske Centralbank,

ved formanden Christine Lagarde, er ifaldet ansvar

uden for kontraktforhold,

I.a) idet banken har forvoldt et tab for de af Vincenzo

D’Agostino

ejede værdipapirer, fremlagt som bilag 3

til stævningen i første instans og benævnt SI

FTSE.COPERP, svarende til den samlede

værdi af det investerede beløb, nemlig 450 596,28

EUR, for så vidt som Christine Lagarde i sin egen-

skab af formand for ECB den 12. marts 2020, ved at

udtale den berømte sætning, at »Vi er her ikke

for at begrænse spændet, det er ikke ECB’s opgave«,

forårsagede et betydeligt fald i værdipapirernes værdi

på alle verdens børser og på 16,92 % på børsen i Mi-

lano (Italien), som er opgjort til en procentsats, der

ikke tidligere er set i denne institutions og andre af

Finanstilsynet

O-sag

Dom

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-557/23

verdens børsers historie, idet hun ved at udtale denne

sætning på en pressekonference meddelte hele ver-

den, at ECB ikke længere understøttede værdien af

værdipapirer udstedt af kriseramte lande, og idet hun

herved meddelte et fuldstændigt retningsskifte for

den monetære politik, som ECB havde vedtaget, da

Mario Draghi, hvis mandat udløb i november 2019,

var formand,

I.b) idet banken ved denne adfærd og ovennævnte

voldsomme fald i kursindekset på børsen i Milano har

forvoldt reduktionen af appellantens formue

SPAR Magyarorszá

Spørgsmål:

1) Skal artikel 83, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december

2013 om en fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)

nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og

(EF) nr. 1234/2007 (herefter »fusionsmarkedsordnin-

gen«) fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for en national foranstaltning som den i hoved-

sagen omhandlede, som under henvisning til en akut

situation pålægger de handlende en for-pligtelse til at

sælge en række landbrugsprodukter, som er omfattet

af fusi-onsmarkedsordningens anvendelsesområde, til

en af myndighederne fastsat pris i mængder, som ikke

fastlægges på grundlag af de gennemsnitlige dagli-ge

mængder, som den handlende solgte i referenceåret,

men derimod

–

uafhængigt heraf

–

på grundlag af de

gennemsnitlige daglige mængder, som den handlende

havde på lager i referenceåret?

2) Skal fusionsmarkedsordningens artikel 90a, stk. 3,

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder

for en national foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede, som obligatorisk fastsætter, at der også

skal på-lægges en bøde, når den handlende på den

dag, hvor kontrollen gennemfø-res, har udbudt en

række landbrugsprodukter, som er omfattet af fusi-

ons-markedsordningens anvendelsesområde, til salg i

mængder svarende til de gennemsnitlige daglige

mængder, som den pågældende solgte i reference-

året, og forbrugerne har adgang til disse produkter?

DYKA Plastics

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 42, stk. 3, i direktiv 2014/24 fortolkes

således, at den deri indeholdte liste over måder at af-

fatte tekniske specifikationer på er endelig, og en or-

dregiven-de myndighed derfor er forpligtet til at affatte

de tekniske specifikationer for sine offentlige udbud på

en af de måder, der er nævnt i denne bestemmelse?

2. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU fortol-

kes således, at henvisninger i udbuds tekniske specifi-

kationer til kloakrør af stentøj og beton (svarende til

det konkrete kloaksystem) skal anses for en eller flere

af de henvisninger, der er nævnt i denne bestemmelse,

f.eks. for henvisninger til bestemte rørtyper eller be-

stemte rørproduktioner?

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

12.09.24

C-424/23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Transportmini-

steriet

O-sag

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-383/23

C-337/23

3. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/14/EU fortol-

kes således, at henvisninger i de tekniske specifikatio-

ner til en enkelt vare, f.eks. til kloakrør af stentøj og

beton (svarende til det konkrete kloaksystem) som be-

stemte tekniske løsninger, allerede indebærer det i

denne bestemmelse nævnte resultat (nemlig at »at visse

virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres«),

da de fører til, at virksomheder, som tilbyder alterna-

tive løsninger til den foreskrevne vare, på forhånd eli-

mineres og derved stilles ringere, selv om forskellige

indbyrdes konkurrerende virksomheder godt kan til-

byde den foreskrevne vare, eller kræver dette, at der

slet ikke foreligger konkurrence med hensyn til den

nævnte vare, f.eks. kloakrør af stentøj og beton (sva-

rende til det konkrete kloaksystem), og der dermed

ikke kan være tale om det nævnte resultat, da den på-

gældende vare står for en bestemt virksomhed, der

som den eneste tilbyder denne vare på markedet?

4. Skal artikel 42, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU fortol-

kes således, at en konstateret tilsidesættelse af artikel

42, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU og/eller af artikel 42,

stk. 4, i direktiv 2014/24/EU på grund af den ulovlige

anvendelse af henvisninger i udbuds tekniske specifi-

kationer (f.eks. til kloakrør af stentøj og beton sva-

rende til det konkrete kloaksystem) samtidig indebærer

en tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, i direktiv

2014/24/EU og den hermed sammenhængende arti-

kel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU?

ILVA

Spørgsmål;

I. Skal begrebet "virksomhed" i artikel 83, stk. 4-6, i

databeskyttelsesforordningen forstås som en virksom-

hed som omhandlet i artikel 101 og 102 i TEUF, jf.

præambel betragtning 150 i databeskyttelsesforordnin-

gen, og EU-Domstolens retspraksis inden for EUkon-

kurrencerettens område, således at begrebet "virksom-

hed” omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk

virksomhed, uanset denne enheds retlige status og

dens finansieringsmåde?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen

fortolkes således, at der ved udmåling af en bøde til en

virksomhed skal lægges vægt på den samlede globale

årlige omsætning i den økonomiske enhed, som virk-

somheden måtte indgå i, eller alene på den samlede

globale årlige omsætning i virksomheden selv?

APS Beta Bulgaria et Agentsia za kontrol na

prosrocheni zadalzhenia

Spørgsmål:

1) Skal artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i Rådets di-

rektiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i for-

brugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/EØF«) fortol-

kes således, at når en kreditaftale fastsætter en forplig-

telse for forbrugeren til at indgå en kautionsaftale med

en af kreditoren udpeget kautionist, udgør kautionsaft-

alens indhold ikke »hovedgenstanden« for aftalen med

denne tredjemand, men derimod en del af kreditafta-

lens indhold? Har det i denne henseende betydning,

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

Erhvervsministe-

riet

F-sag

12.09.24

JM’s Formue-

retskontor

O-sag

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

om kreditoren og kautionisten er indbyrdes afhængige

personer?

2) Skal nr. 1), litra i), i bilaget til direktiv 93/13/EØF

fortolkes således, at når forbrugeren er forpligtet til i

forbindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille

en kautionist

–

idet en af mulighederne består i, at for-

brugeren hyrer en af kreditoren udpeget person

–

skal

indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til den

kautionsaftale, som indgås senere på datoen for indgå-

elsen af kreditaftalen, anses for at være uklart, eftersom

forbrugeren ikke havde mulighed for selv at udvælge

eller foreslå den person, der af kreditoren blev udpeget

som fremtidig kautionist?

3) Såfremt det forrige spørgsmål besvares således, at

kautionsaftalens genstand er klar, skal nr. 1), litra i), j)

og m), i bilaget til direktiv 93/13/EØF da fortolkes

således, at når forbrugeren har forpligtet sig til i for-

bindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille en

kautionist

–

idet en af mulighederne består i, at forbru-

geren antager en af kreditoren udpeget person

–

skal

indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til kre-

ditaftalen anses for at være uklart, idet dette kan med-

føre, at kreditaftalen eller enkelte af dens vilkår er ugyl-

dige?

4) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, sam-

menholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om

virksomheders urimelige handelspraksis, fortolkes så-

ledes, at der, når en person, som yder et lån, kræver, at

forbrugeren indgår en aftale med en af kreditgiveren

udpeget person, som sikrer kreditgiverens fordring

over for forbrugeren, altid er tale om udnyttelse af for-

brugerens ugunstige stilling og dermed om en aggres-

siv handelspraksis?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende,

skal artikel 4, stk. 1, og artikel 7 i direktiv 93/13/EØF,

sammenholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om

virksomheders urimelige handelspraksis, da fortolkes

således, at i en ensidig retslig procedure såsom en be-

talingspåkravsprocedure, hvor forbrugeren ikke delta-

ger, kan retten begrunde tvivl om, at et kontraktvilkår

er urimeligt, alene med det forhold, at retten har mis-

tanke om, at vilkåret blev accepteret af forbrugeren på

grund af en urimelig handels-praksis, eller skal dette

sidstnævnte fastslås med sikkerhed?

6) Skal artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF om for-

brugerkreditaftaler (herefter »direktiv 2008/48/EF)

fortolkes således, at denne bestemmelse finder anven-

delse i tilfælde, hvor kreditaftalen er knyttet til en ac-

cessorisk tjenesteydelse, nemlig at en tredjemand stiller

kaution mod et vederlag, og giver forbrugeren mulig-

hed for ikke blot at gøre sine krav som følge af, at kau-

tionisten har handlet i strid med sine forpligtelser,

f.eks. ved at betale efter udløbet af en lovbestemt frist,

gældende, men også processuelle indsigelser, som ude-

lukker forpligtelsen over for kautionisten?

7) Giver artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF, sam-

menholdt med effektivitetsprincippet, og

–

hvis det

lægges til grund, at kreditaftalen og kaution-saftalen

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

udgør forbundne transaktioner

–

artikel 5 og 7 i direk-

tiv 93/13/EØF, sammenholdt med nr. 1), litra b) og

c), i bilaget til dette direktiv, mulighed for

en national retspraksis, hvorefter kautionisten i en af-

tale, der er knyttet til en forbrugerkreditaftale, har

modtaget et vederlag fra forbrugeren til sikring af kre-

ditaftalen og har betalt det til hovedkreditoren på

grundlag af et kontraktvilkår på trods af udløbet af den

frist, der er fastsat i artikel 147 i Zakon za zadalzjeniata

i dogovorite (lov om forpligtelser og aftaler)

–

hvilket

i henhold til retspraksis medfører, at hele kautionen

bortfalder

–

alligevel kan påberåbe sig at være indtrådt

i den oprindelige kreditors rettigheder og under påbe-

råbelse af modstridende retspraksis om lovens anven-

delse kan kræve betaling af hovedskyldneren?

8) Skal artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, sam-

menholdt med artikel 5 i direktiv 93/13/EØF, fortol-

kes således, at de årlige omkostninger i procent for lå-

net i tilfælde af en i kreditaftalen fastlagt forpligtelse til

at indgå en med kreditaftalen forbunden kautionsaf-

tale, hvilket medfører en forhøjelse af det samlede kre-

ditbeløb, også skal beregnes på grundlag af de forhø-

jede rater for vederlaget til kautionisten? Har det i

denne henseende betydning, hvem der har udvalgt

kautionisten, og om vedkommende er en af hovedkre-

ditoren afhængig person?

9) Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48/EF

fortolkes således, at det skal lægges til grund, at den

forkerte oplysning af de årlige omkostninger i procent

i en kreditaftale mellem en erhvervsdrivende og en for-

bruger som låntager udgør en manglende oplysning af

de årlige omkostninger i procent i kreditaftalen, og at

den nationale domstol skal anvende de retsvirkninger,

der i national ret er fastsat for manglende oplysning af

de årlige omkostninger i procent? Skal det lægges til

grund, at disse virkninger nødvendigvis også er bin-

dende for den kautionist, der har betalt, i forhold til

forbrugeren?

10) Skal artikel 23, andet punktum, i direktiv

2008/48/EF fortolkes således, at en af den nationale

lovgiver fastsat sanktion i form af forbrugerkreditafta-

lens ugyldighed, hvorefter kun det ydede kreditbeløb

skal betales tilbage, skal anses for at være forholdsmæs-

sig i tilfælde, hvor forbrugerkreditaftalen ikke indehol-

der en præcis oplysning af de årlige omkostninger i

procent, idet den ikke angiver omkostningerne til en af

kreditoren udvalgt professionel kautionist (selv om de

årlige omkostninger i procent er angivet med tal i kre-

ditaftalens tekst)?

11) Skal artikel 2, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II) (herefter »direktiv

2009/138/EF«), sammenholdt med del A, nr. 14), i bi-

lag I til dette direktiv, fortolkes således, at professionel

udøvelse af en aktivitet som kautionist mod vederlag,

idet det kautionerende selskab i alle tilfælde af mislig-

holdelse betaler hele beløbet for det lån, som en for-

bruger som hovedskyldner har optaget, og vederlaget

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-247/23

C-66/23

betales sammen med alle låneraterne uafhængigt af for-

brugerens misligholdelse, udgør »forsikringsvirksom-

hed« i dette direktivs forstand?

12) Såfremt det 11. spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 14, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF da for-

tolkes således, at en person, der udøver den i det 11.

spørgsmål omhandlede aktivitet, er underlagt en for-

pligtelse til at have en tilladelse fra de nationale tilsyns-

myndigheder, der er kompetente til at udstede tilladel-

ser til forsikringsgivere?

Deldits

Sagen vedrører:

1. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 16 fortol-

kes således, at den myndighed, der i henhold til natio-

nal ret er ansvarlig for registrene, har pligt til i forbin-

delse med den registreredes udøvelse af sine rettighe-

der at berigtige personoplysningen om vedkommen-

des køn, som er registreret hos myndigheden, når den

pågældende oplysning er ændret efter indførelsen i re-

gistret og derfor ikke stemmer overens med princippet

om rigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra d)?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-

kel 16 da fortolkes således, at den kræver, at den per-

son, der anmoder om berigtigelse af oplysningen ved-

rørende sit køn, tilvejebringer dokumentation, der be-

grunder anmodningen om berigtigelse?

3. Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-

kel 16 da fortolkes således, at den person, der indgiver

anmodningen, har pligt til at godtgøre, at vedkom-

mende har gennemgået en kønsskifteoperation?

Elliniki Ornithologiki Etaireia e.a.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 2009/147/EF,

sammenholdt med artikel 6, stk. 2-4, i direktiv

92/43/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for

nationale bestemmelser som de i [begrundelsen] an-

givne, ifølge hvilke de særlige foranstaltninger for at

beskytte, bevare og genoprette arter og levesteder for

vilde fugle på særligt beskyttede områder (SBO’er) kun

omfatter »de arter, som har været udslagsgivende for

områdets udpegning«, dvs. kun de vilde fuglearter, som

er anført i bilag I til 2009/147/EF, og de trækfugle,

som regelmæssigt vender tilbage til hvert SBO, hvilke

sammen med de i den nationale lovgivning indeholdte

kriterier for at udpege SBO’er

anvendes som afgø-

rende indikatorer for at udlægge et område som SBO?

2) Er det for besvarelsen af det foregående spørgsmål

relevant, at de ovennævnte særlige foranstaltninger for

at beskytte, bevare og genoprette arter og levesteder

for vilde fugle på særligt

beskyttede områder (SBO’er)

hovedsageligt er forebyggende grundlæggende foran-

staltninger til beskyttelse (»forsigtighedsforanstaltnin-

ger«) af SBO’er, som finder anvendelse horisontalt,

dvs. på alle SBO’er, og at der indtil dags dato i den

græske retsorden endnu ikke er blevet vedtaget en sær-

skilt forvaltningsplan for hvert SBO, som fastsætter

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

F-sag

12.09.24

Miljøministeriet

O-sag

Dom

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-203/22

bevaringsformålene og de foranstaltninger, der er nød-

vendige for at opnå eller sikre en gunstig bevaringssta-

tus for hvert SBO og de arter, som opholder sig på

disse områder?

3) Er det for besvarelsen af de to foregående spørgs-

mål relevant, at de arter, som er anført i bilag I til di-

rektiv 2009/147/EF, eller de trækfugle, som regel-

mæssigt vender tilbage til hvert SBO

–

i lyset af pligten

til vurderingen af projekters og aktiviteters indvirkning

på miljøet i overensstemmelse med direktiv

2011/92/EU og den omstændighed, at disse skal »vur-

deres på passende vis« i medfør af artikel 6, stk. 2-4, i

direktiv 92/43/EØF

–

alle tages i betragtning som et

led i vurderingen af hvert specifikt offentligt eller pri-

vat projekts indvirkning på miljøet?

Dun & Bradstreet Austria

Spørgsmål:

1. Hvilke materielle krav skal en fremlagt oplysning op-

fylde for at anses for tilstrækkelig »meningsfuld« som

omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i Europa- Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)?

Skal den dataansvarlige

–

om nødvendigt med den ind-

skrænkning, at eksisterende forretningshemmeligheder

beskyttes

–

når der er tale om en profilering, i forbin-

delse med oplysning om »logikken heri« principielt

også videregive de oplysninger, der er væsentlige for at

kunne forstå resultatet af den automatiske individuelle

afgørelse, herunder navnlig 1) de personoplysninger

om den registrerede, der har været genstand for be-

handlingen, 2) de dele af algoritmen profileringen, der

er nødvendige for at kunne forstå afgørelsen og 3) de

oplysninger, der er relevante for at kunne forstå sam-

menhængen mellem de behandlede data og evaluerin-

gen af dem?

Skal den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, når der er tale om profilering, og selv i til-

fælde af, at der fremsættes indsigelse om en forret-

ningshemmelighed, under alle omstændigheder mod-

tage følgende oplysninger om den konkrete behand-

ling af vedkommendes personoplysninger, således at

denne sættes i stand til at beskytte sine rettigheder i

henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning

om databeskyttelse:

a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,

at den generelle forordning om databeskyttelse er

overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,

den registreredes personoplysninger er behandlet på,

idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-

anonymiserede,

b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse

stilles til rådighed,

c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at

foretage vurderingen,

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Miljøministeriet

JM’s Databeskyt-

telseskontor

O-sag

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på

den beregnede vurdering,

e) information om, hvorledes nævnte parametre og in-

putvariabler er tilvejebragt,

f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt

som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et

bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket

udsagn, der blev forbundet med dette resultat,

g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket

vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt

profilkategori?

2) Er indsigtsretten som omhandlet i artikel 15, stk. 1,

litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse

knyttet til retten til at fremkomme med sine synspunk-

ter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle

forordning om databeskyttelse og bestride en automa-

tisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, for så vidt som

omfanget af de oplysninger, der skal meddeles efter an-

modning om indsigt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra

h), i den generelle forordning om databeskyttelse, kun

er tilstrækkelig »meningsfuldt«, hvis den, der anmoder

om indsigt, og er registreret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning databskyt-

telse sættes i stand til faktisk at gøre brug af retten til

at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet

i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om data-

beskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som

omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om

databeskyttelse, på grundig og formålstjenlig vis?

3a) Skal artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle for-

ordning om databeskyttelse fortolkes således, at der

kun er tale om »meningsfulde oplysninger«, såfremt

oplysningerne er så vidtgående, at den, der har ind-

sigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den ge-

nerelle forordning om databeskyttelse, har mulighed

for at fastslå, om de meddelte oplysninger er i overens-

stemmelse med fakta, altså om de faktisk også har lig-

get til grund for den automatiske individuelle afgø-

relse?

3b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, hvis det

kun er muligt at efterprøve, om en oplysning fra en

dataansvarlig er korrekt, ved at den, der har indsigtsret

i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle

forordning om databeskyttelse, modtager personop-

lysninger om tredjemænd, der ligeledes er beskyttet i

henhold til den generelle forordning om databeskyt-

telse (black-box)?

Kan dette spændingsfelt mellem indsigtsretten i hen-

hold til artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om

databeskyttelse og tredjemands databeskyttelsesret

fjernes ved, at de personoplysninger om tredjemænd,

der ligeledes var genstand for samme profilering, og

som er nødvendige for at kunne foretage korrektheds-

kontrollen, udelukkende videregives til den relevante

myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt

skal efterprøve, om de meddelte personoplysninger

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

om de pågældende tredjemænd er i overensstemmelse

med fakta?

3c) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilke rettigheder skal under alle omstændighe-

der indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til

artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om

databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyt-

telse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15,

stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse,

når der indrettes en blackbox som nævnt i spørgsmål

3b)?

Skal de oplysninger om andre, der i så fald skal med-

deles den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, for at gøre det muligt at kontrollere, at den

dataansvarliges afgørelse er korrekt, som omhandlet i

artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om data-

beskyttelse, videregives i pseudoanonymiseret form?

4a) Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, såfremt de

oplysninger, der skal videregives i henhold til artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, ligeledes opfylder betingelserne for en for-

retnings-hemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr.

1), i direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyt-

telse af fortrolig knowhow og fortrolige forretnings-

oplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig

erhvervelse, brug og videregivelse, L 157/1? Kan

spændingsfeltet mellem den indsigtsret, der garanteres

i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning

om databeskyttelse, og retten til hemmeligholdelse af

en forretningshemmelighed, der beskyttes i direktiv

(EU) 2016/943, fjernes ved at de oplysninger, der skal

kvalificeres som forretningshemmelighed i henhold til

direktiv (EU) 2016/943, udelukkende videregives til

den relevante myndighed eller dom-stol, der derefter

selvstændigt skal efterprøve, om der foreligger en for-

retningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1),

i direktiv (EU) 2016/943, og om oplysningerne fra den

dataansvarlige som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den

generelle forordning om databeskyttelse er i overens-

stemmelse med fakta?

4b) Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræf-

tende: Hvilke rettigheder skal der under alle omstæn-

digheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold

artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om

databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyt-

telse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15,

stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse,

når der indrettes en blackbox som nævnt i spørgsmål

4a)?

Skal den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om data-

beskyttelse, (også) i et sådant tilfælde, hvor der ikke

skal videregives de samme oplysninger til henholdsvis

myndigheden/domstolen og den, der har indsigtsret

som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, når der er tale om

profilering, under alle omstændigheder modtage føl-

gende oplysninger om den konkrete behandling af sine

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

C-17/22

C-18/22

personoplysninger, således at vedkommende kan be-

skytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i

den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud:

a) alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve,

at den generelle forordning om databeskyttelse er

overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde,

den registreredes personoplysninger er behandlet på,

idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudo-

anonymiserede,

b) de data, der er anvendt til profileringen, idet disse

stilles til rådighed,

c) de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at

foretage vurderingen,

d) disse parametre og inputvariablers indflydelse på

den beregnede vurdering,

e) oplysninger om, hvorledes nævnte parametre og in-

putvariabler er tilvejebragt,

f) forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt

som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den gene-

relle forordning om databeskyttelse, blev henført til et

bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket

udsagn, der blev forbundet med dette resultat,

g) liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket

vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt

profilkategori?

5) Begrænses omfanget af de oplysninger, der skal

meddeles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den

generelle forordning om databeskyttelse, på en eller

anden måde af artikel 15, stk. 4, i den generelle forord-

ning om databeskyttelse?

Hvorledes begrænses indsigtsretten i bekræftende fald

af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om da-

tabeskyttelse, og hvordan skal omfanget af en sådan

begrænsning fastslås konkret?

6) Er bestemmelsen i § 4, stk. 6, i Datenschutzgesetz

(den østrigske databeskyttelseslov), hvorefter »den

indsigtsret, som den registrerede i henhold til artikel 15

i den generelle forordning om databeskyttelse med for-

behold af andre lovbegrænsninger har over for en da-

taansvarlig, som regel ikke (består), hvis videregivelse

af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel

mod en forretningshemmelighed hos den dataansvar-

lige eller andre« forenelig med betingelserne i artikel

15, stk. 1, sammenholdt med artikel 22, stk. 3, i den

generelle forordning om databeskyttelse? Hvornår er

betingelserne i givet fald opfyldt?

HTB Neunte Immobilien Portfolio m.fl.

Spørgsmål:

1.a. Følger det af fortolkningen af databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra b) og f), at delta-

gelse i et investeringsselskab som investor, som ikke

hæfter personligt og kun i begrænset omfang, og som

ikke deltager i selskabets ledelse, er tilstrækkelig til at

lægge til grund, at der foreligger en »legitim interesse«

i at få oplysning om alle investorer, som investerer in-

direkte via en formueforvalter, disses kontaktoplys-

ninger og disses deltagelse i investeringsselskabet og

til at udlede en tilsvarende kontraktlig forpligtelse af

selskabets vedtægter,

JM’s databeskyt-

telseskontor

O-sag

Dom

12.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 700: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/8-24

1.b eller er den legitime interesse under sådanne be-

tingelser begrænset til at få oplysning fra selskabet om

de indirekte investorer, som ikke hæfter i ringe om-

fang, men som ejer en mindsteandel, som i det mind-

ste lader en indflydelse på selskabets skæbne komme i

betragtning?

2.a Er det, for i forbindelse med en sådan ubegrænset

ret (1a) ikke at overskride den iboende grænse i form

af retsmisbrug eller for at dispensere fra begrænsnin-

gen i form af en begrænset ret til oplysning (1b), til-

strækkeligt, at der foreligger et ønske om at optage

kontakt med henblik på at lære de pågældende at

kende, udveksle synspunkter eller indlede forhandlin-

ger om køb af selskabsandele,

2.b eller kan en interesse i oplysning først komme i be-

tragtning som relevant, hvis en videregivelse kræves

med den udtrykkelige hensigt at optage kontakt med

andre investorer for at anmode disse om koordinering

på grund af konkret nævnte anledninger, som kræver

stillingtagen i forbindelse med investorernes beslutnin-

ger?