EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 708
Offentligt

29. august 2024

Samlenotat vedrørende ECOFIN-rådskonklusioner om internatio-

nal klimafinansiering

ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 2 af 8

Dagsordenspunkt 1:

ECOFIN-rådskonklusioner om international

klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmøde den

8. oktober 2024.

I rådskonklusionerne ventes EU og medlemslandene at bekræfte EU’s fortsatte

engagement ift. at bidrage til international klimafinansiering, samt fastlægge rammen for EU’s

linje i forhandlinger om et såkaldt nyt kollektivt, kvantificerbart mål for international klimafi-

nansiering (NCQG) for perioden efter 2025, der skal vedtages på COP29-konferencen i novem-

ber 2024.

I udkastet til rådskonklusioner betones EU’s fortsatte lederskab og

engagement i for-

hold til at bidrage til international klimafinansiering. Der lægges op til, at EU skal arbejde for,

at det nye klimafinansieringsmål indgår som en del af en bred global ramme for klimafinansiering,

hvor en bred vifte af offentlige og private finansieringskilder skal i spil. Der lægges op til, at de

udviklede lande leder indsatsen, samtidig med at flere lande skal bidrage, inklusive vækstøkono-

mierne, og at målet skal have en kerne offentlig finansiering, der målrettes de mest sårbare og

fattigste udviklingslande. Samtidig opfordres udviklingslandene til at forbedre deres rammevilkår

for at fremme grønne investeringer og mobilisere flere ressourcer internt, ligesom EU lægger vægt

på, at der er behov for at udfase støtte til fossile brændsler og reformere internationale finansielle

institutioner for at styrke udviklingslandes adgang til kapital.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen finder det vigtigt, at EU engagerer sig konstruktivt i forhandlingerne om det nye mål

for international klimafinansiering for at sikre fremdrift mod Parisaftalens mål. Regeringen mener,

at EU bør arbejde for en sammenhængende global ramme for klimafinansiering, som kan levere

finansiering i den nødvendige skala og omfatter både private og offentlige kilder. Regeringen anser

det for vigtigt, at EU sikrer fokus på øget finansiering til klimatilpasning samt forebyggelse og

håndtering af tab og skader, med særligt fokus på de mest sårbare og mindst udviklede lande. Det

er for regeringen vigtigt, at målets størrelse og omfang fra EU’s side betinges af, i hvilket omfang,

der kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse af kredsen af bidragsydere, nye inno-

vative finansieringskilder samt rammevilkår, der kan skabe et markant øget niveau for private

investeringer i udviklingslandene. Regeringen finder det hensigtsmæssigt at nye klimafinansierings-

mål får en kerne af international offentlig finansiering rettet mod de fattigste og mest sårbare lande

og et ydre lag, der afspejler globale og nationale bestræbelser på at mobilisere finansiering fra en

bred vifte af kilder og instrumenter. Regeringen vurderer det desuden vigtigt, at EU sikrer fokus

på dels at fremme rammebetingelser for grønne investeringer og national ressourcemobilisering i

udviklingslandene.

Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 29. partskonference (COP29) under

UNFCCC i Baku, Aserbajdsjan, fra den 11. til 22. november 2024.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 3 af 8

Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mobi-

liseres for at understøtte udviklingslandenes klimaindsatser. På COP29 i Baku skal

der vedtages et nyt kollektivt, kvantificerbart mål for international klimafinansiering

for perioden efter 2025. Dette mål skal erstatte det nuværende mål om, at de udvik-

lede lande årligt skal mobilisere mindst 100 mia. USD årligt til udviklingslandenes

klimaindsats. Under det nuværende mål opgøres alene bidrag fra udviklede lande

under anneks-II

af FN’s Klimakonvention (UNFCCC), der var medlem af OECD

i 1992, dvs. de vesteuropæiske EU-lande, Norge, Schweiz, Australien, New Zea-

land, Canada, USA, Japan samt EU.

Forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål er præget af betydelig afstand

mellem Parisaftalens parter. Udviklingslandene kræver, at udviklede lande forpligter

sig til at levere offentlig klimabistand i markant større skala, samt at der sikres mere

forudsigelighed, transparens og lettere adgang. Udviklingslandene betoner, at øget

finansiering vil være afgørende for ambitionsniveauet for de nye nationale klimabi-

drag for perioden frem til 2035, som Parisaftalens parter skal melde ind forud for

COP30 i 2025. Udviklede lande, herunder EU, anerkender behovet for at øge ni-

veauet af klimafinansiering, men understreger at dette afhænger af, at kredsen af

bidragsydere udvides til at omfatte alle lande med kapacitet til at bidrage, en øget

mobilisering af privat finansiering, samt at udviklingslandene selv etablerer ramme-

vilkår, incitamenter og beskatning, der fremmer investeringer og bidrager til at mo-

bilisere mere finansiering, herunder ved fx at udfase investeringer i den fossile øko-

nomi. Samtidig insisterer en række vækstøkonomier på at fastholde, at de ikke skal

forpligtes til at bidrage til klimafinansiering eller påtage sig andre former for finan-

sieringsrelaterede bindinger.

Under de tre seneste COP-formandskaber er en ekspertgruppe,

Independent High-

Level Expert Group on Climate Finance

(IHLEG) blevet anmodet om at udarbejde et

beslutningsgrundlag for drøftelser om klimafinansiering. IHLEG har med udgangs-

punkt i tilgængelige analyser af behov for klima- og udviklingsfinansiering udarbej-

det et samlet estimat for det årlige investeringsbehov for at indfri Parisaftalens mål

i udviklingslandene og vækstøkonomierne (Kina undtaget) på 2.400 mia. USD årligt

fra 2030. Ca. 1.400 mia. USD ventes at kunne komme fra landenes egne skatteind-

tægter og private investorer, hvorfor der estimeres et

eksternt

finansieringsbehov fra

internationale private og offentlige kilder på omkring 1.000 mia. USD årligt fra

2030. Heraf vurderer IHLEG, at der vil være et betydeligt behov for finansiering

på mere lempelige vilkår (herunder offentlig klimabistand og lån), anslået til 150-

200 mia. USD. IHLEG har samtidig opstillet en samlet ramme for den globale fi-

nansiering af klimaindsatsen, hvor offentlig klimabistand indgår som et instrument

blandt flere til at øge mobilisering af finansiering sammen med bedre rammevilkår

for private investeringer, gældshåndtering, øget finansiering fra de multilaterale ud-

viklingsbanker samt nye finansieringskilder som f.eks. globale afgifter på luftfart og

skibsfart. IHLEG bruges som reference for det nye mål på tværs af flere forhand-

lingsgrupper, om end der langt fra er konsensus omkring alle rapportens anbefalin-

ger.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 4 af 8

Drøftelserne på COP29 ventes at blive tæt knyttet til parallelle forhandlinger om

reformer af den internationale finansielle arkitektur, herunder de multilaterale ud-

viklingsbanker og internationale finansielle institutioners muligheder for at bidrage

til finansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere

EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s prioriteter

på området forud for COP29. Udkastet til råds-

konklusioner forventes at indeholde følgende elementer:

Der udtrykkes fra EU’s side bekymring over, at 2023

ifølge Verdens Meteorologiske

Organisation (WMO) var det varmeste år endnu registreret. Aftalen fra COP28,

UAE Consensus,

bydes velkommen, herunder at Parisaftalens parter anerkender be-

hovet for hurtig og omfattende reduktion af drivhusgasudledningerne på linje med

Parisaftalens 1,5-gradersmålsætning, samt at aftalen opfordrer partnerne til at bi-

drage til en global tredobling af kapacitet for vedvarende energi, fordobling af ener-

gieffektiviteten inden 2030, overgang væk fra fossile brændstoffer samt hurtigere

handling og støtte til klimatilpasning.

Det understreges, at alle Parisaftalens parter bør arbejde hen imod at gøre alle fi-

nansieringsstrømme konsistente med omstilling til lavemission og modstandsdyg-

tighed over for klimaforandringer med henblik på at mobilisere alle former for fi-

nansieringskilder, herunder offentlige og private, hjemlige og internationale. Det

fremhæves, at EU og medlemslandene med vedtagelsen af Fit for 55-lovpakken har

udvidet EU’s kvotehandelssystem til flere sektorer og at indtægter

herfra anvendes

til klimatiltag.

Det fremhæves i udkastet, at de udviklede lande samlet i 2022 har mobiliseret 115,9

mia. USD til udviklingslandenes klimaindsats og leveret på målet om 100 mia. USD

årligt. Det betones, at EU og medlemslandene er og fortsat vil være ledende bi-

dragsydere. Kommissionen opfordres til at opgøre den samlede klimafinansiering i

2023 fra EU og medlemslande, der

–

efter Rådets godkendelse

–

kan offentliggøres

forud for COP29.

Behov for offentlig klimafinansiering til klimatilpasning og tab og skader i særligt de sårbare lande

I udkastet betones det, at EU anerkender, at offentlig klimafinansiering fortsat er

afgørende for de fattigste og mest sårbare lande og befolkningsgrupper, som er hår-

dest ramt af klimaændringernes konsekvenser

–

særligt de mindst udviklede lande

og små udviklings-østater. Samtidig understreges vigtigheden af at bruge udviklings-

bistand på en effektiv måde, der kan mobilisere yderligere finansiering fra andre

kilder.

Fra EU’s side understreges vigtigheden af

at opskalere finansiering til indsatser for

styrket modstandsdygtighed og tilpasning til klimaforandringernes konsekvenser

samt at undgå, minimere og håndtere klimaskabte tab og skader. EU og medlems-

landene bekræfter, at man vil levere på opfordringen om at fordoble det globale

bidrag til klimatilpasning i udviklingslandene senest i 2025 ift. niveauet i 2019. Der-

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 5 af 8

udover byder EU de første skridt mod operationaliseringen af Fonden for klimare-

laterede tab og skader, der blev vedtaget på COP28 i Dubai, velkommen og opfor-

drer alle parter, der er i stand til det, til at bidrage til fonden.

Private investeringers nøglerolle

Det fremhæves i udkastet, at private investeringer vil skulle udgøre den største andel

af de nødvendige klimarelaterede investeringer. Den private sektors engagement i

omstillingen spiller en central rolle, herunder gennem rapportering og standarder

for bæredygtighed samt transparens omkring klima- og bæredygtighedsrelaterede

risici, hvilket samlet kan bidrage til at reducere finansieringsomkostninger og for-

bedre adgangen til kapital.

Behov for politiske rammer, der kan skabe incitament til investeringer og bidrage til finansiering

Det understreges, at mobilisering af privat finansiering kræver effektive og trovær-

dige politiske rammer med økonomiske incitamenter og regulering, der kan hånd-

tere markedsfejl og barrierer. Det betones derfor, at alle lande bør etablere og styrke

rammevilkår, der kan skabe incitament til klimavenlige investeringer og sikre stats-

lige indtægter, der kan bidrage til finansieringen af nationale klimaindsatser. EU be-

toner behovet for en helhedsorienteret og tværministeriel tilgang, hvor økonomiske

beslutningstagere styrker engagementet i klimaindsatsen ved at integrere klimaind-

satsen i makroøkonomiske og finanspolitiske beslutninger, herunder budgetproces-

ser, offentlige investeringer og indkøbsprocesser samt CO

-prissætning. EU beto-

ner i den sammenhæng, at man agter at støtte kapacitetsopbygningsindsatser i ud-

viklingslande med dette sigte.

Prioriteter for fastlæggelsen af kollektive mål for international klimafinansiering

Udkastet til rådskonklusioner fastlægger EU’s overordnede prioriteter for det nye

kollektive mål for international klimafinansiering (NCQG) for perioden efter 2025,

der skal vedtages på COP29 og erstatte det nuværende mål om, at udviklede lande

skal mobilisere mindst 100 mia. USD årligt til udviklingslandene.

Det understreges, at EU anlægger en konstruktiv tilgang og anerkender, at de ud-

viklede lande fortsat skal lede indsatsen for at mobilisere klimafinansiering. Det be-

tones fra EU’s side, at kredsen af bidragsydere til målets kerne af offentlig finansie-

ring bør udvides til flere lande og afspejle landenes velstandsudvikling og kapacitet.

Alle lande opfordres således til at bidrage på linje med deres finansielle kapacitet,

herunder også vækstøkonomier. Fra EU’s side understreges det, at mange udvik-

lingslande allerede bidrager til og mobiliserer klimafinansiering til andre udviklings-

lande, og alle lande bør indrapportere deres bidrag for at sikre transparens, koordi-

nation og sammenhæng.

Der ses

fra EU’s side behov for en

bred og transformativ tilgang hvor det nye mål

udformes som en del af en global ramme for klimafinansiering, hvor alle finansie-

ringskilder - nationale og internationale, offentlige og private - understøtter hinan-

den, og hvor forskellige finansieringsformer kombineres med henblik på størst mu-

lig effekt.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 6 af 8

Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at det nye kollektive klimafinan-

sieringsmål skal bestå af flere lag. Målets kerne bør bestå af finansiering mobiliseret

gennem internationale offentlige finansieringskilder. Målet skal samtidig afspejle

globale og nationale indsatser for at mobilisere klimafinansiering fra en bredere vifte

af kilder, instrumenter og kanaler, herunder tiltag, der kan styrke rammevilkår for

grønne investeringer.

Det betones, at offentlig og privat finansiering til fossile brændsler ifølge FN’s kli-

mapanel, IPCC, fortsat overgår finansieringsstrømmene til drivhusgasreduktion og

klimatilpasning. I udkastet opfordres alle parter til at sikre, at midler til klimafinan-

siering ikke går til fossile aktiviteter, og at lande støttes i at udfase subsidier til fossile

brændsler.

Reform af den internationale finansielle arkitektur

Udkastet fremhæver multilaterale udviklingsbanker og internationale finansielle in-

stitutioners nøglerolle i at mobilisere finansiering til klima og udvikling gennem ud-

lån, ved at katalysere privat finansiering samt at fremme mobiliseringen af nationale

ressourcer. Det betones, at arbejdet med reformer af de multilaterale udviklings-

banker,

herunder implementering af G20’s anbefalinger herom,

skal fortsættes,

samt at den bredere reform af den internationale finansielle arkitektur skal frem-

skyndes.

Nye innovative finansieringskilder

Udkastet understreger samtidig behovet for at undersøge nye innovative finansie-

ringskilder, der kan sikre, at forurenende industrier bidrager med klimafinansiering

til udviklingslande på linje med princippet om, at forureneren betaler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger heller

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansiering.

Rådskonklusionerne har heller ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 7 af 8

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne og bred enighed om den

overordnede linje for EU’s tilgang.

Det kan dog forventes, at der vil være uenighe-

der blandt medlemslandene om hvor stærkt man skal betone nødvendigheden af at

udvide kredsen af bidragsydere til det nye mål for international klimafinansiering,

da ikke alle medlemslande indgår som bidragsydere til det nuværende mål for peri-

oden frem til 2025 og ej heller ønsker at indgå som bidragydere til det nye klimafi-

nansieringsmål.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte udkastet til rådskonklusionerne.

Regeringen støtter, at EU engagerer sig konstruktivt i forhandlingerne om det nye

klimafinansieringsmål for perioden efter 2025 med henblik på at fastholde fremdrift

i indfrielsen af Parisaftalens målsætninger. Regeringen finder det i den forbindelse

centralt, at EU arbejder ud fra en vision om en overordnet, sammenhængende glo-

bal ramme for finansieringen af klimaindsatsen, der kan levere finansiering i den

skala, der er nødvendig for at indfri udviklingslandenes investeringsbehov for grøn

omstilling og klimatilpasning. Regeringen finder det vigtigt, at EU sender et klart

signal om at levere finansiering målrettet klimatilpasning samt forebyggelse og

håndtering af klimarelaterede tab og skader med særlig fokus på de mest sårbare og

mindst udviklede lande og små udviklingsøstater.

Det er regeringens vurdering, at udviklingslandenes investeringsbehov langt over-

stiger, hvad der kan finansieres alene gennem offentlig klimabistand. Der lægges fra

regeringens side således op til en bredt funderet tilgang med udgangspunkt i anbe-

falingerne fra

Independent High-Level Expert Group on Climate Finance

(IHLEG) om en

samlet ramme for finansiering af klimaindsatsen, der omfatter både ekstern finan-

siering til udviklingslandenes klimaindsats og landenes indsats for at mobilisere egne

offentlige og private midler.

Regeringen vurderer det således hensigtsmæssigt, at EU i forhandlingerne om det

nye klimafinansieringsmål støtter op om en overordnet ambition om gradvist mod

2030 at øge den samlede eksterne finansiering til udviklingslandenes klimaindsats

på linje med de estimerede investeringsbehov, under forudsætning af at dette om-

fatter alle former for private og offentlige kilder, og at der arbejdes for at udvide

kredsen af bidragsydere. Regeringen anser det for hensigtsmæssigt, at det nye mål

udformes i flere lag, med en kerne af finansiering mobiliseret gennem internationale

offentlige finansieringskilder, der er målrettet de fattigste og mest sårbare udvik-

lingslande. Målet bør samtidig have et ydre lag, der afspejler globale og nationale

indsatser for at mobilisere klimafinansiering fra en bredere vifte af kilder, instru-

menter og kanaler, herunder tiltag, der kan styrke rammevilkår for grønne investe-

ringer.

Det er for regeringen vigtigt,

at målets størrelse og omfang fra EU’s side betinges

af, i hvilket omfang der kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse af

kredsen af bidragsydere og reform af den internationale finansielle arkitektur, nye

innovative finansieringskilder, reform af de multilaterale udviklingsbanker samt

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 708: Samlenotat vedr. ECOFIN-rådskonklusioner om international klimafinansiering

Side 8 af 8

rammevilkår, der kan skabe et markant øget niveau for private investeringer i ud-

viklingslandene.

Regeringen anser det derfor for vigtigt, at der i forhandlingerne sikres fokus på

bedre nationale rammevilkår for grønne investeringer og national ressourcemobili-

sering i udviklingslande, hvor regulering, økonomiske incitamenter og beskatning i

højere grad tages i brug mhp. at øge incitamentet til, at forureneren betaler samt at

skabe fundamentet for, at klimaindsatsen kan finansieres gennem nationale ressour-

cer. En sådan indsats kan rumme støtte og kapacitetsopbygning til f.eks. styrkelse

af nationale skattesystemer, udfasning af fossile subsidier, anvendelse af carbon pri-

cing (fx CO

-afgifter) og effektiv udgiftsstyring og troværdige forpligtelser om

håndtering af udviklingslandenes gældsudfordringer.

Fra regeringens side vil der være fokus på at mobilisere private investeringer i ud-

viklingslande ved at anvende offentlige midler til at reducere risici eller gøre klima-

investeringer mere attraktive for private investorer ved at kombinere støtte eller

udviklingsfinansiering med finansiering på markedsvilkår, herunder gennem refor-

mer af de multilaterale udviklingsbanker. Regeringen finder det vigtigt, at EU bi-

drager konstruktivt til at gentænke den internationale finansielle arkitektur for ud-

viklings- og klimafinansiering, så den kan bidrage til at håndtere klimaudfordrin-

gerne samtidig med at indsatsen for fattigdomsbekæmpelse fastholdes.

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til

indfrielsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra

offentlige og private kilder mod 2025.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.