Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 714
Offentligt
2900778_0001.png
Den 30. august 2024
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt af 15/07/24 om ændring af Europa-Parla-
mentet og Rådets forordning (EU) 2019/1009 om gødningsprodukter for så vidt
angår kriterier for bionedbrydelighed af polymerer anvendt til regulering af næ-
ringsstofafgivelse og fugtighed samt Kommissionens tre delegerede retsakter af
23/07/24 om 1) ændring af bilag II for så vidt angår polymerer, som indgår i gød-
ningskomponentmateriale kategori 1 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning
(EU) 2019/1009 om gødningsprodukter, 2) ændring af bilag II for så vidt angår
polymerer, som indgår i gødningskomponentmateriale kategori 11 i Europa-Par-
lamentet og Rådets forordning (EU) 2019/1009 om gødningsprodukter og 3) æn-
dring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2019/1009 om gødnings-
produkter for inkludering af plastfolie i gødningskomponentmateriale kategori
9 (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremlagt fire delegerede retsakter, hvor der fastsættes kriterier for bionedbryde-
ligheden af polymerer (plast) i EU-gødningsprodukter samt godkendte testmetoder, som kan anven-
des til at eftervise den faktiske bionedbrydelighed. Polymerer i andre ikke-harmoniserede gødnings-
produkter, som f.eks. alene sælges og anvendes nationalt er reguleret i forordning (EF) nr. 1907/2006
om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Fra 17.
oktober 2028 vil det alene være tilladt at anvende polymerer, som er resultatet af en naturlig proces,
er vandopløselige, har en struktur uden kulstofatomer, eller polymerer, som lever op til de fastsatte
kriterier for bionedbrydelighed i enten gødningsforordningen eller i REACH-forordningen. For plast-
folie vil bionedbrydelighedskriterierne dog gælde 20 dage efter offentliggørelse. Konkret vedrørende
mikroplast fastsættes i de fremlagte delegerede retsakter bionedbrydelighedskriterier inden for ram-
men i gødningsforordningen samt test til at dokumentere dette for polymerer anvendt i EU-gødnings-
produkter. Reglerne vedrører polymerer, der indgår i gødningskomponenter til regulering af næ-
ringsstoffrigivelse (overfladebehandlingsmiddel) og vandtilbageholdelsesevne eller fugtningsevne,
reduktion af støvdannelse ved udbringning af gødningen, mindre sammenklumpning af de enkelte
gødningsenheder, samt polymerer som indgår i nyttiggjorte affaldsprodukter, som anvendes som
gødningskomponent. Den sidste retsakt vedrører bionedbrydelighedskriterier for makroplast til frem-
stilling af plastfolie, der anvendes til overdækning af planter for at give planterne bedre vækstbetin-
gelser ved at sikre den rette temperatur og den korrekte fugtighed omkring planterne. De delegerede
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 714: Notat om delegeret retsakt om plast i EU-gødningsprodukter
retsakter vurderes generelt at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af disse delegerede retsakter, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt fire delegerede retsakter, hvor der fastsættes kriterier for bionedbrydelig-
heden af plast (polymerer) i EU-gødningsprodukter samt godkendte testmetoder, som kan anvendes til
at eftervise den faktiske bionedbrydelighed.
De delegerede retsakter er fremsat med hjemmel i artikel 42 stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/1009 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gød-
ningsprodukter (gødningsforordningen).
De delegerede retsakter kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
inden for en frist på 3 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 3 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med
absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Der er frist for indsigelse den 10. september 2024 i forhold til den delegerede retsakt om plastfolie og
for de øvrige tre delegerede retsakter den 24. september 2024.
Formål og indhold
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2019 gødningsforordningen 2019/1009, hvor det er fastlagt, at
Kommissionen senest den 16. juli 2024 skal vurdere bionedbrydelighedskriterierne for plast (polyme-
rer), som indgår i gødningskomponenter kategori 9 samt testmetoder heraf. Denne kategori omfatter
gødningskomponenter, hvor plastpolymerer kan anvendes med sigte på at regulere bl.a. frigivelsen af
gødningsstoffer
(overfladebehandlingsmiddel).
I gødningsforordningen er det fastlagt, at bionedbrydelighedskriterierne skal sikre, at polymeren kan
nedbrydes fysisk og biologisk ved naturlige jordbundsforhold og i vandmiljø i hele EU, således at den til
sidst nedbrydes til udelukkende carbondioxid, biomasse og vand. Endvidere skal mindst 90 pct. af po-
lymerens organiske carbon være omdannet til carbondioxid i løbet af en periode på højst 48 måneder,
efter udløbet af den angivne funktionsperiode for EU-gødningsproduktet, som er anført på etiketten, og
sammenlignet med en passende standard i bionedbrydelighedstesten. Kriterierne skal sikre, at anven-
delsen af polymerer ikke fører til ophobning af plast i miljøet.
I gødningsforordningen er det endvidere fastlagt, at Kommissionen senest den 16. juli 2024 skal foretage
en revision med henblik på at vurdere muligheden for at fastsætte bionedbrydelighedskriterier for plast-
folier og lade dem indgå som gødningskomponent i kategori 9.
I 2023 blev der vedtaget regler for syntetiske polymermikropartikler (mikroplast) i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Disse blev fastsat med Kommissionens delegerede retsakt
2023/2055 af 25. september 2023 om ændring af bilag XVII til REACH-forordningen. I reglerne blev
der fastsat begrænsninger til polymerer og til bionedbrydelighedskriterier for mikroplast anvendt i bl.a.
opfyldningsmaterialer til sportsarealer, kosmetik og gødninger. Disse regler henviser til, at for gødnings-
produkter, som indeholder mikroplast som overfladebehandling, skal nedbrydeligheden af disse poly-
merer påvises efter de delegerede retsakter til gødningsforordningen.
2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 714: Notat om delegeret retsakt om plast i EU-gødningsprodukter
For gødningsprodukter gælder, at der sidestillet med EU-gødningsforordningen er nationale regler for
gødningsprodukter. Gødningsprodukter markedsført efter nationale gødningsregler er, for så vidt angår
indhold og kvalitet af polymerer, omfattet af REACH-forordningen. På det danske marked, hvor i alt ca.
1.400 forskellige gødningsprodukter sælges, forventes antallet af markedsførte EU-gødningsprodukter
at stige fra ca. 30 til ca. 200 produkter over de kommende år.
Det overordnede formål med Kommissionens foreslåede delegerede retsakter er at sikre, at polymerer i
EU-gødningsprodukter er bionedbrydelige, og derved ikke fører til ophobning af plast i miljøet. Forsla-
get omfatter polymerer i alle produkttyper, der kan markedsføres som EU-gødningsprodukter: organi-
ske, organisk-mineralske og uorganiske gødninger, voksemedier som f.eks. pottemuld, jordforbedrings-
midler som f.eks. jordbrugskalk og kompost, urease- og nitrifikationshæmmere samt biostimulanter.
Polymerer, der indgår i gødningskomponentkategori 9 til bl.a. regulering af, hvor hurtigt næringsstof-
ferne frigives i jorden (ved overfladebehandling af gødningsstofferne), bidrager til mindre kvælstoftab
fra gødningsanvendelsen. Sådanne polymerer skal være bionedbrydelige fra 17. oktober 2028, og i rets-
akten fastsættes yderligere detaljerede kriterier inden for rammen givet i gødningsforordningen. End-
videre fastsættes supplerende krav om, at der på mærkningen af gødningsprodukter med sådanne poly-
merer skal fremgå, at produktet ikke må anvendes nærmere overfladevand end angivet i nationale gød-
ningsregler, og hvis sådanne ikke findes, skal afstanden mindst være 3 meter.
I gødningsforordningen er oprindeligt angivet, at begrænsninger og kriterier til bionedbrydelighed af
polymerer i gødningsprodukter skal gælde fra 16. juli 2026. Med forslaget bliver dette ændret til 17.
oktober 2028, således at ikrafttrædelsen vil være sammenfaldende med tilsvarende regler i REACH-
forordningen. Således sikres tid til, at producenterne kan tilpasse sig de nye krav. Reglerne for instruk-
tion af slutbrugere af vækstmedier bortfalder, når det er bionedbrydelige polymerer, som indgår i vækst-
mediet.
I to af Kommissionens forslag til delegerede retsakter fastsættes i forlængelse af ovenstående regler for
kategori 9 af gødningskomponenter, regler for hvilke polymerer, som skal være tilladt i kategorierne 1,
som omfatter gødninger produceret af jomfruelige materialer, samt kategori 11, som omfatter gødnings-
produkter, der kan indeholde nyttiggjorte biprodukter som defineret i affaldsrammedirektivet. Disse
polymerer kan f.eks. være tilsat for at øge gødningseffekten eller øge sikkerheden ved anvendelsen af
gødningsproduktet. I et forslag for hver af disse gødningskomponenter fastlægges, at de fra 17. oktober
2028 alene kan indeholde polymerer, der opfylder de samme bionedbrydelighedskriterier og test, som
gælder for ovenstående kategori 9 eller kategori 8 eller REACH-forordningen.
I det sidste forslag fastlægges kriterier og test, som plastfolie skal overholde for at kunne markedsføres
og anvendes i overensstemmelse med gødningsforordningen. Denne type plastfolie benyttes til over-
dækning af jord og planter, hvorved jordens fugtighed og temperatur bliver reguleret. Herved får plan-
terne bedre vækstbetingelser, hvilket normalt fører til et højere udbytte af afgrøder. I gødningsforord-
ningen er det allerede fastlagte bionedbrydelighedskriterie målt i forhold til 48 måneder efter udløbet
af funktionsperioden. Henset til at plastfolie kan have en funktionsperiode på op til 12 måneder, foreslås
det i den delegerede retsakt, at bionedbrydelighedskravet for plastfolie skal være opfyldt 24 måneder
efter funktionsperioden. Endvidere suppleres test til overholdelse af bionedbrydeligheden for plastfolie
med en yderligere toksikologi-test end de øvrige gødningskomponenter i kategorien skal opfylde. Lige-
ledes vil gælde for polymerer i plastfolie, at der på mærkningen af produktet skal fremgå at det ikke må
anvendes nærmere overfladevand end angivet i nationale gødningsregler, og hvis sådanne ikke findes
skal afstanden mindst være 3 meter. Kravene vedrørende plastfolie gælder 20 dage efter offentliggørelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt de delegerede retsakter.
3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 714: Notat om delegeret retsakt om plast i EU-gødningsprodukter
Nærhedsprincippet
Der er tale om delegerede retsakter til en allerede vedtaget forordning (gødningsproduktforordningen,
(EU) 2019/1009). Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
De danske regler for gødningsprodukter i bekendtgørelse 1135 af 9. juli 2022 om gødning og jordforbed-
ringsmidler m.v. har til formål at sikre, at ikke-harmoniserede gødningsprodukter, der markedsføres på
det danske marked, har en vis kvalitet og ikke udgør en risiko for miljøet, menneskers sundhed m.v.,
samt at produkterne er mærket på en måde, der angiver indholdet af næringsstoffer. Landbrugsstyrelsen
fører kontrol med dette og med,
at bestemmelserne i EU’s gødningsproduktforordning
og i den nationale
bekendtgørelse overholdes.
Fra 17. oktober 2028 gælder, at for nationalt markedsførte gødningsprodukter, som indeholder mikro-
polymerer, der enten er et overfladebehandlingsmiddel, eller øger vandbindings- eller fugtningsevnen
i gødningsprodukter, skal nedbrydeligheden påvises som beskrevet i de fremsatte delegerede retsakter
til gødningsforordningen. Dette følger af REACH-forordningen.
Der gælder ingen nationale regler for markedsføring af plastfolier. Ønsker en landbruger efter endt brug
af plastfolie til overdækning af afgrøder at nedpløje folien, skal kommunen have givet tilladelse hertil i
form af undtagelse fra § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslagene har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Kravene der vedtages med for-
slagene, er direkte gældende for EU-gødningsprodukter. Forslagene har ingen væsentlige statsfinan-
sielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslagene
skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagene vurderes at have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ifølge Kommissionens konse-
kvensanalyse, vil overgangsomkostningerne til anvendelse af bionedbrydelig plast blive i størrelsesor-
denen 6,3-7,5 mio. kr. pr. produkt. Den forudsete overgangsperiode frem til 2028 giver producenterne
tid til at justere deres produkter, således at de kan opnå den foreskrevne bionedbrydelighed. På euro-
pæisk plan ligger omstillingsomkostningerne på 750 mio. kr. Danske landbrugeres andel af disse om-
kostninger udgør forventeligt maksimalt 1,5-2,0 mio. kr. pr. år.
Miljøstyrelsen bemærker, at det skal sikres, at miljøfarlige forurenende stoffer ikke afstrømmer til nær-
liggende overfladevandområder, herunder via dræn, og ikke nedsiver til grundvand. Det er uklart, hvor-
vidt en bræmme på tre meter i tilstrækkeligt omfang tilgodeser disse hensyn.
Forslagene skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet større an-
vendelse af bionedbrydelig plast til anvendelse i gødningsprodukter alt andet lige forventes at føre til
mindre ophobning af plast i jorden end status quo.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til de delegerede retsakter.
4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 714: Notat om delegeret retsakt om plast i EU-gødningsprodukter
Regeringens generelle holdning
Det vurderes, at retsakterne bidrager til en forbedring af beskyttelsesniveauet gennem mindre ophob-
ning af plast i miljøet i forhold til den nuværende situation ved at fastsætte yderligere krav og testmeto-
der til at eftervise bionedbrydeligheden af plast anvendt i EU-gødningsprodukter. Regeringen kan
støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af de delegerede retsakter, og vil 8 dage fra overs-
endelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5