EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 725
Offentligt

UDKAST

Europaudvalget 2023-24

EUU Alm.del - Bilag 725

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om musik, lov om støtte til folkeoplysende voksen-

undervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler

samt om Folkeuniversitetet

(folkeoplysningsloven) og lov om folkehøjskoler

(Styrket gennemsigtighed i tilskudsadministrationen m.v.)

§1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014, som ændret

ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

§ 3 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

ændres »Statens Kunstfond« til: »Kulturmini-

steriet«.

§ 3 d

indsættes som

stk. 3

stk. 4:

»Stk.

Musikalske grundkurser har til formål dels at uddanne musik-

udøvere og -skabere, som kan deltage i og stimulere det lokale og regionale

musikliv, dels at forberede elever til optagelse på en videregående musik-

uddannelse.

Stk. 4.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for de musikalske

grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursus-

faglige retningslinjer.«

§2

I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoply-

sende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folke-

oplysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018, som

ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og ved § 4 i lov nr. 375 af 28.

marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 3,

udgår »fra en anden kommune«, og »for personer, for hvilke

den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« ændres til: »fra

handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4

og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse« udgår.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit

III a

Europa-Nævnet

Kapitel 13 a

§ 51 a.

Kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn, som behandler ansøg-

ninger om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det euro-

pæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, i hen-

hold til denne lov.

Stk. 2.

Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven,

bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.

Stk. 3.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler for Europa-Nævnets

virke.

§ 51 b.

Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af kul-

turministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Med-

lemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Par-

lamentet.

Stk. 2.

Kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlem-

mer.

Stk. 3.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4.

Europa-Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

§ 51 c.

Slots- og Kulturstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

nævnet.

Stk. 2.

Nævnets puljer skal søges gennem Slots- og Kulturstyrelsens til-

skudsportal.

§ 51 d.

Tilskuddet til fremme af debat og oplysning i Danmark om det eu-

ropæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, fast-

sættes på de årlige finanslove.

§ 51 e.

Tilskudsmodtagere skal aflægge regnskab i henhold til de til enhver

tid gældende regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud

fra Kulturministeriet.

§ 51 f.

Europa-Nævnet kræver udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebe-

talt og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige

oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, og i til-

fælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er

knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter.

§ 51 g.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommuni-

kation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur el.lign.«

§3

I lov om folkehøjskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019,

som ændret ved § 10 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 32, stk. 3,

ændres »en anden kommune for elever for hvilke den anden

kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »handlekommunen eller

den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den

generelle betalingsforpligtelse« udgår.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning

sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I Danmark har vi otte musikalske grundkurser fordelt rundt i landet, som får

spirende musikalske talenter til at gro og skaber lokale musikmiljøer.

Lovforslaget har blandt andet til formål at flytte opgavevaretagelsen med

tildelingen af det statslige tilskud til musikalske grundkurser fra Statens

Kunstfond til Kulturministeriet, som blev meldt ud i november 2023. Over-

flytningen skal skabe stabilitet omkring MGK-centrenes virke og etablere

en mere tydelig ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Kunstfonden

fremadrettet. Opgaven med musikkonservatorierne ligger i forvejen i Kul-

turministeriet. Derved giver det også god faglig synergi, at der kan bygges

bro, og Statens Kunstfond kan fokusere på sin kerneopgave med at fordele

kunststøtte på baggrund af en kunstfaglig vurdering.

Samtidig har lovforslaget til formål at skabe klare regler for administration

af tilskud til MGK-centrene og tilvejebringe et tidssvarende og mere enkelt

hjemmelsgrundlag. Det foreslås som følge heraf at tilføje en bemyndigel-

sesbestemmelse i musikloven, hvorefter kulturministeren på bekendtgørel-

sesniveau kan fastsætte nærmere regler for administration af de musikalske

grundkurser, herunder regler om fordeling af midler, organisering og fælles

kursusfaglige retningslinjer.

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (i dag Europa-Næv-

net) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.

Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til

europapolitiske

spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiati-

ver i den danske offentlighed.

Folketingets Europaudvalg har ved brev af 7. november 2023 opfordret kul-

turministeren til at komme med forslag til et andet hjemmelsgrundlag for

bevillingen til Europa-Nævnet. Europaudvalget har foreslået, at støtteord-

ninger gennem Europa-Nævnet får et hjemmelsgrundlag i enten en selv-

stændig lov eller i folkeoplysningsloven, frem for den nuværende hjemmel

i tekstanmærkning til finansloven.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

På baggrund af Folketingets Europaudvalgs forslag lægges der op til at ind-

sætte et nyt afsnit i folkeoplysningsloven for at tilvejebringe særskilt hjem-

mel for Europa-Nævnets virksomhed.

Herudover forslås en række mindre ændringer i lov om folkeoplysning og

lov om folkehøjskoler som led i ensretning af begrebsbrug som følge af æn-

dringer i retssikkerhedsloven jf. lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social

service og forskellige andre love (lov om ændring af retssikkerhedsloven

m.fl.).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskud til musikalske grundkurser

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 d i musikloven, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til

musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde f.eks. i for-

bindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musi-

kalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fæl-

lesskab.

Musikalske grundkurser uddanner musikudøvere og –skabere mellem 14-

24 år med henblik på optagelse på en videregående musikuddannelse samt

at deltage i og stimulere det lokale og regionale musikliv.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er det forudsat, at daværende Sta-

tens Musikråd (nuværende Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Mu-

sik) får kompetence til at træffe endelig beslutning om fordelingen af støtte

til musikalske grundkurser, jf. Folketingstidende 1985-1986, tillæg A, spalte

4247-4248, og jf. Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, tillæg A, spalte

3419-3420.

De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning.

Statens Kunstfond fastsætter nærmere kriterier ved beslutning om fordelin-

gen af støtte til musikalske grundkurser. Statens Kunstfond har formuleret

formål for de musikalske grundkurser og har fastsat fælles kursusfaglige ret-

ningslinjer om blandt andet ansøgning, optag og undervisning.

Statens Kunstfond har endvidere besluttet organiseringen med otte MGK-

centre og fordelingen af tilskud til de enkelte centre ud fra rammebevillin-

gen på finanslovens § 21.21.01.46. Musikalske Grundkurser.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Der findes otte MGK-centre fordelt rundt i landet: MGK Fyn v. Odense Mu-

sikskole, MGK Hovedstaden v. Københavns Musikskole, MGK MidtVest

v. Holstebro Musikskole, MGK Nord v. Aalborg Kulturskole, MGK Sankt

Annæ Gymnasium v. Sankt Annæ Gymnasium, MGK Sjælland v. Køge

Musikskole, MGK Sydjylland v. Kulturskolen Kolding og MGK Østjylland

v. Aarhus Musikskole.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet vurderer, at der er et behov for tydeligere og enklere ram-

mer for de musikalske grundkursers virke for at sikre et solidt grundlag for

grundkursernes arbejde med udviklingen af musikalske talenter og skabel-

sen af lokale musikmiljøer. Hensigten med overflytningen er at skabe stabi-

litet omkring de musikalske grundkursers virke og etablere en mere tydelig

ansvarsdeling mellem Kulturministeriet og Statens Kunstfond fremadrettet.

Desuden vurderes det hensigtsmæssigt, at fastsætte en bestemmelse der de-

finerer formålet med de musikalske grundkurser, da dette formål tidligere

har været fastlagt af Statens Kunstfond i forbindelse med indgåelse af ram-

meaftaler med de musikalske grundkurser.

Den foreslåede ændring af musiklovens § 3 d vil medføre, at ansvaret for

fordelingen af det statslige tilskud til de musikalske grundkurser flyttes fra

Statens Kunstfond til Kulturministeriet.

Lovforslaget vil også medføre, at der i loven tilføjes en bemyndigelsesbe-

stemmelse, hvorefter kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskuds-

fordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer.

2.2. Ændring af Lov om folkeoplysning (Europa-Nævnet)

2.2.1. Gældende ret

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (i dag Europa-Næv-

net) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.

Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til

europapolitiske

spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiati-

ver i den danske offentlighed.

Europa-Nævnet har siden 1995, hvor det hed Nævnet for Fremme af Debat

og Oplysning om Europa, haft sin materielle hjemmel

i en tekstanmærkning

til finansloven. Heraf fremgår reglerne om antallet af medlemmer i nævnet,

fordeling af tilskud, sekretariatsbetjening m.v. Tekstanmærkningen indehol-

der herudover en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nær-

mere regler om nævnets virke, fordelingen af tilskud til eksempelvis partier

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

og bevægelser til fremme af debat og oplysning om EU samt regnskabsaf-

læggelse mv.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Folketingets Europaudvalg har opfordret kulturministeren til at komme med

forslag til et andet hjemmelsgrundlag for bevillingen til Europa-Nævnet.

Europaudvalget har foreslået, at støtteordninger gennem Europa-Nævnet får

et hjemmelsgrundlag i enten en selvstændig lov eller i folkeoplysningslo-

ven, frem for den nuværende hjemmel i tekstanmærkninger til finansloven.

Kulturministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at hjemlen for Europa-

Nævnets virksomhed flyttes fra tekstanmærkning på de årlige finanslove til

folkeoplysningsloven for at tilvejebringe et overskueligt hjemmelsgrundlag,

der i højere grad lever op til lovkvalitetsmæssige krav.

De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved den nuværende

ordning for Europa-Nævnet.

2.3. Ændring af lov om folkeoplysning og lov om folkehøjskoler (ens-

rettet begrebsbrug)

2.3.1 Gældende ret

Begrebet handlekommuneregler anvendes om de regler i retssikkerhedslo-

ven, der fastlægger, hvilken kommune der skal træffe afgørelse om hjælp

og støtte efter de love, der er omfattet af retssikkerhedsloven (afgørelses-

kompetence), og som i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil

(betalingssansvar). Begrebsbrugen blev ændret ved lov nr. 754 af 13. juni

2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, lov om social service og forskellige andre love (lov om ændring af

retssikkerhedsloven m.fl.), og der henvises til de almindelige bemærkninger

til lovforslag L 95 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, lov om social service og forskellige

andre love, 2022-23 (2. samling).

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der henvises til de almindelige bemærkninger i L 95, 2022-23, (2. samling),

afsnit 2.1.2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i L 95, 2022-23, (2. samling),

afsnit 2.1. Med lovforslaget rettes op på en uklarhed om retstilstanden, som

følger af uens begrebsbrug angående handlekommune og den refusionsplig-

tige kommune. Med lovforslaget tiltænkes ingen materielle ændringer i,

hvilken kommune der har handlekommuneansvaret for den enkelte borger.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3, nr. 1, og §

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have væsentlige økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige.

Fsva. ændring af lov om musik vurderes det ikke, at lovforslag vil have øko-

nomiske konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. Med lovforslaget

lægges der op til, at opgaven med de musikalske grundkurser overflyttes fra

Statens Kunstfond til Kulturministeriet. Der forventes således implemente-

ringskonsekvenser for Kulturministeriet, herunder for Slots- og Kultursty-

relsen.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og

kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget indeholder ikke implementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring og medfører ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes samlet set ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen relevante EU-retlige aspekter.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. august til den 23. august

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ændringsforslag vedr. lov om musik:

Slots- og Kulturstyrelsen

Ændringsforslag vedr. lov om folkeoplysning:

Social- og Boligministeriet

Slots- og Kulturstyrelsen

1. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Der forventes i begrænset omfang im-

plementeringskonsekvenser for Kultur-

ministeriet, da lovforslaget kan med-

føre et øget behov for administration

for Slots- og Kulturstyrelsen.

Ingen

Ingen.

Ingen

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej X

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde til-

skud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde, f.eks.

i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et

musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler

i fællesskab.

Det foreslås, at i § 3 d, stk. 1, ændres »Statens Kunstfond« til »Kulturmini-

steriet«.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at Kulturministeriet overtager ansva-

ret med at kunne yde statsligt tilskud til musikalske grundkurser.

Til nr. 2

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde til-

skud til musikalske grundkurser.

De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning.

Statens Kunstfond fastsætter formål for de musikalske grundkurser i forbin-

delse med, at der ydes tilskud, ligesom det også er Statens Kunstfond, der

fastsætter krav til organisering af musikalske grundkurser og tilskudsforde-

ling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formålet med de musikalske

grundkurser fremover vil være direkte fastsat i musikloven.

Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for at sikre konserva-

torieforberedende undervisning, der ellers ikke var tilgængelig uden for de

store byer. Den foreslåede bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende

formål og i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen af de første

musikalske grundkurser tilbage i 1976.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 4, hvorefter kulturministeren

kan til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer

mv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil blive be-

myndiget til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, her-

under om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retnings-

linjer mv.

Til § 2

Til nr. 1

§ 43 i lov om folkehøjskoler vedrører deltagelse i virksomhed efter folke-

oplysningsloven. Det fremgår af § 43, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan

kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning, stu-

diekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer ef-

ter kapitel 4 i folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden kom-

mune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle

betalingsforpligtelse.

Det foreslås, at i § 43, stk. 3, i folkeoplysningsloven udgår ”fra en anden

kommune”, at ”for personer, for hvilke den anden kommune i henhold til §

9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.” ændres til ”fra handlekommunen eller den refusions-

pligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6”, og at ”har den generelle beta-

lingsforpligtelse” udgår.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssik-

kerhedsloven til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, er begrundet i, at § 9 a, stk. 4, 1.-3.

pkt., blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6 ved lov om ændring af retssik-

kerhedsloven m.fl. Der bør henvises til bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, i rets-

sikkerhedsloven, der regulerer de tilfælde, hvor forældremyndighedsinde-

haverne til et barn ikke bor sammen, svarende til ændringer til lov om efter-

skoler og frie fagskoler i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl. (lov

nr. 754 af 13. juni 2023).

Den foreslåede ændring af en anden kommune og sletning af generel beta-

lingsforpligtelse, således at der i stedet henvises til handlekommunen eller

den refusionspligtige kommune, er et led i den ensretning af begrebsbrugen

vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennem-

førte ændringer af §§ 9-9 b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.,

hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretning af be-

grebsbrugen til handlekommune og refusionspligtig bør også afspejles i §

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

43, stk. 3, i folkeoplysningsloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre

materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.

Til nr. 2

Til

§ 51 a

Det følger af tekstanmærkning nr. 200 på finansloven 2024, at kulturmini-

steren yder tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det

europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati.

Til varetagelse heraf nedsætter kulturministeren Nævnet for Fremme af

Debat og Oplysning om Europa.

Dette videreføres i hovedtræk med lovforslagets § 3, nr. 2.

Med bestemmelsen etableres der hjemmel i loven til, at kulturministeren

kan nedsætte et Europa-Nævn.

Det foreslås med

§ 51, stk. 1,

at kulturministeren nedsætter et Europa-Nævn,

som behandler ansøgninger om tilskud til fremme af debat og oplysning i

Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af delta-

gelsesdemokrati, i henhold til denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren nedsætter et

Europa-Nævn til behandlingen af ansøgninger om tilskud til fremme af de-

bat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder

udvikling af deltagelsesdemokrati, og at hjemlen til Europa-Nævnet fremgår

af folkeoplysningsloven, hvor den hidtil har fremgået af de årlige finans-

love.

Det er hensigten med bestemmelsen, at der skal indsendes en ansøgning for

at komme i betragtning til at modtage tilskud i henhold til loven.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes der ikke at ændre i den nuværende

ordning for nedsættelsen af nævnet og indsendelse af ansøgninger.

Med

stk.

2 foreslås det, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes

overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår for

tilskud.

Med bestemmelsen foreslås det, at dokumentationsansvaret for overholdelse

af vilkår for tilskud skal påhvile ansøger. Europa-Nævnet kan blandt andet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

afkræve tilskudsmodtagerne dokumentation for overholdelse af vilkårene

og vil kunne kræve at få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nød-

vendige for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder vilkårene

for tilskuddet.

Med

stk. 3

foreslås det, kulturministeren

fastsætter nærmere regler for Eu-

ropa-Nævnets virke.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren får bemyn-

digelse til at

fastsætte nærmere regler for nævnets virke.

Til

§ 51 b

Af tekstanmærkning nr. 200 på finansloven 2024 fremgår det, at nævnet

består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstil-

ling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke sam-

tidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kulturmini-

steren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer.

Af tekstanmærkningens stk. 5, fremgår det, at nævnets afgørelser om til-

deling af støtte er endelige og ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Med

§ 51 b, stk. 1,

foreslås det, at Europa-Nævnet består af fem medlemmer,

som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier

i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget

eller Europa-Parlamentet.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer en videreførelse af de gældende

regler, da der med bestemmelsen ikke lægges op til at ændre i nævnets sam-

mensætning.

Med

stk. 2,

foreslås det, at kulturministeren udpeger nævnets formand

blandt nævnets medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fortsat er kulturministeren,

der udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer.

Med

stk. 3,

foreslås det, at nævnet selv fastsætter sin forretningsorden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Europa-Nævnet selv fastsætter

sin forretningsorden.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Med

stk. 4,

foreslås det, at Europa-Nævnets afgørelser ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

Europa-Nævnets afgørelser

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil gælde

både afgørelser om bevilling af tilskud og om tilbagebetaling mv.

Nævnets

afgørelser vil i lighed med andre afgørelser, som er truffet af fagkyndige

organer, kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domsto-

lene.

Til

§ 51 c

Af tekstanmærkning nr. 200 på finanslov 2024 fremgår det, at kulturmini-

steren fastsætter nærmere regler for nævnets virke og om sekretariatsbe-

tjening af nævnet, herunder nævnets adgang til at lade sekretariatsopgaven

udføre af en privatperson, forening eller lignende.

Med

§ 51 c, stk. 1,

foreslås det, at Slots- og Kulturstyrelsen stiller sekreta-

riatsbetjening til rådighed for nævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er Slots- og Kulturstyrel-

sen, der stiller sekretariatsbetjening til rådighed for nævnet.

Den tidligere bestemmelse på finansloven om, at nævnet kunne beslutte at

henlægge sekretariatsbetjeningen til en privatperson, forening eller lig-

nende, føres ikke videre.

Med

stk. 2,

foreslås det, at nævnets puljer skal søges gennem Slots- og

Kulturstyrelsens tilskudsportal.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at nævnets puljer skal

søges gennem Slots- og Kulturstyrelsens tilskudsportal.

Til

§ 51 d

Det foreslås i

§ 51 d,

at tilskuddet til fremme af debat og oplysning i Dan-

mark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagel-

sesdemokrati, fastsættes på de årlige finanslove.

Bestemmelsen er ny, og den

foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud-

dets størrelse og fordeling i puljer fortsat fastsættes på de årlige finanslove,

således at der fortsat vil være fleksibilitet for så vidt angår beløbenes stør-

relse og fordelingen af beløbene i puljerne.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Til

§ 51 e

Af stk. 6 på tekstanmærkning nr. 200 på finanslov 2024 fremgår det, at

kulturministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse for og

revision af regnskabet for nævnets administration af bevillingen og for par-

tiernes og bevægelsernes tilskud.

Det foreslås med § 51 e, at tilskudsmodtagere skal aflægge regnskab i hen-

hold til de til enhver tid gældende regler om regnskab og revision af pro-

jekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskudsmodtagere skal af-

lægge regnskab i henhold til de til enhver tid gældende regler om regnskab

og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i ønsket om at ensarte regn-

skabsregler på Kulturministeriets tilskudsområde, og der vil med den fo-

reslåede bestemmelse samtidig være tale om en væsentlig forenkling i for-

hold til den regnskabsaflæggelse tilskudsmodtagere er underlagt i dag.

Til

§ 51 f

Det fremgår af stk. 7 på tekstanmærkning nr. 200 på finanslov 2024, at næv-

net kan lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene

for anvendelse af modtagne tilskud ikke overholdes.

Det foreslås med

§ 51 f,

at Europa-Nævnet kræver udbetalte tilskud helt eller

delvist tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at til-

skudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har

fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller doku-

mentation, og i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de

betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte

aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Europa-Nævnet får hjemmel til

at iværksætte sanktioner.

Til

§ 51 g

Det foreslås med

§ 51 g,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-

mer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

kulturministeren får bemyndi-

gelse til at

fastsætte nærmere regler om krav om brug af digital kommuni-

kation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur el.lign.

Til § 3

Til nr. 1

§ 32 i lov om folkehøjskoler vedrører kommunale bidrag. Det fremgår af §

32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion

af bidrag efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever, for hvilke den

anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og

12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den

generelle betalingsforpligtelse.

Det foreslås, at i § 32, stk. 3, i lov om folkehøjskoler ændres ”en anden

kommune for elever for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk.

4, 1.-3. pkt.” til ”handlekommunen eller den refusionspligtige kommune for

elever, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6”, samt at ”har den generelle betalingsfor-

pligtelse” udgår.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., i retssik-

kerhedsloven til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, er begrundet i, at § 9 a, stk. 4, 1.-3.

pkt., blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6 ved lov om ændring af retssik-

kerhedsloven m.fl. Der bør henvises til bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, i rets-

sikkerhedsloven, der regulerer de tilfælde, hvor forældremyndighedsinde-

haverne til et barn ikke bor sammen, svarende til ændringer til

lov om efter-

skoler og frie fagskoler

i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl. (lov nr.

754 af 13. juni 2023).

Den foreslåede ændring af en anden kommune og sletning af generel beta-

lingsforpligtelse, således at der i stedet henvises til handlekommunen eller

den refusionspligtige kommune, er et led i den ensretning af begrebsbrugen

vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennem-

førte ændringer af §§ 9-9 b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl.,

hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretning af be-

grebsbrugen til handlekommune og refusionspligtig bør også afspejles i §

32, stk. 3, i lov om folkehøjskoler. De foreslåede ændringer vil ikke medføre

materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. og 2.3.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 725: Orientering om andet hjemmelsgrundlag for Europa-Nævnets virksomhed

UDKAST

Til § 4

Det foreslås, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Til § 5

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Den gældende mu-

siklov, der har tilsvarende bestemmelser om territorial gyldighed, er ikke sat

i kraft for Grønland.