EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 739
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

17. september 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-19/23

Titel og kort sagsresumé

Danmark mod Parlamentet og Rådet

Emne:

Påstande:

1. Den danske nedlægger principalt følgende påstand:

a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041

af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den

Europæiske Union annulleres.

b) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

2. Regeringen nedlægger subsidiært følgende påstande:

a) Artikel 4, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende

mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

b) Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende

mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.

c) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger

État belge

Emne:

Krav til dokumentation for forsørgelsesforhold efter op-

holdsdirektivets art. 2, stk. 2, litra d), i en situation, hvor an-

søgningen om opholdsret ikke indgives i forbindelse med

indrejsen i værtsmed-lemsstaten

Spørgsmål:

1. Skal der i forbindelse med undersøgelsen af begrebet per-

son, der forsørges, som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d),

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Proces-

skridt

Mundt-

lig for-

handling

Dato

17.09.24

C-607/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

19.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

T-334/22

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers

ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-ternes om-

råde, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om

ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,

72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF tages hensyn

til en ansøgers situation, når denne allerede befinder sig på

den stats område, hvor referencepersonen er etableret?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræf-tende, skal

en ansøger, der befinder sig lovligt på denne stats område, da

behandles forskelligt i forhold til en ansøger, der ikke befin-

der sig lovligt på dette område?

3. Skal artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborge-

res og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde

sig frit på medlemsstaternes område, om æn-dring af forord-

ning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og

93/96/EØF fortolkes således, at en slægtning i opstigende

linje for at kunne anses for at blive forsørget og således falde

ind under denne bestemmelses definition af »fami-liemed-

lem« [kan påberåbe] sig et reelt forsørgel-sesforhold i oprin-

delseslandet, der er fastslået ved hjælp af dokumenter, som

imidlertid blev udstedt flere år før tidspunktet for indgivelsen

af ansøgningen om opholdstilladelse som fami-liemedlem til

en unionsborger, med den be-grundelse, at afrejsen fra op-

rindelseslandet og indgivelsen af ansøgningen om opholds-

tilladel-se i værtsmedlemsstaten ikke er tidsmæssigt sammen-

faldende?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares benæg-tende, hvad

er da kriterierne for bedømmelsen af forsørgelsesforholdet

for en ansøger, der ansøger om tilladelse til at slutte sig til en

uni-onsborger eller dennes partner som slægtning i opsti-

gende linje uden at have kunnet opnå opholdstilladelse på

grundlag af en ansøgning indgivet i umiddelbar forlængelse

af afrejsen fra oprindelseslandet?

Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøge-

ren medhold.

—Kommissionens

afgørelse (EU) 2022/459 af 10. septem-

ber 2021(1) annulleres.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne

Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schack-

enborgvænge

Sagen vedrører:

1) Skal begrebet »etnisk oprindelse«, henholdsvis »bestemt

etnisk oprindelse« i artikel 2, stk. 2, litra a og b, i direktiv

2000/43 fortolkes således, at disse begreber under omstæn-

digheder som de i sagen foreliggende

–

hvor der efter den

danske almenboliglov skal ske en nedbringelse af andelen af

almene familieboliger i såkaldte omdannelsesområder, og

hvor det er en betingelse for kategoriseringen heraf, at der i

et boligområde er mere end 50% »indvandrere og efterkom-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Mundt-

lig for-

handling

20.09.24

C-417/23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet

Kammeradvokaten

Mundt-

lig for-

handling

30.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

mere fra ikkevestlige lande«

–

omfatter en gruppe af perso-

ner, der er afgrænset som »indvandrere og efterkommere fra

ikkevestlige lande«?

2) Hvis spørgsmål 1 helt eller delvis besvares bekræftende,

skal artikel 2, stk. 2, litra a og b, da fortolkes således, at den i

sagen beskrevne ordning udgør direkte eller indirekte for-

skelsbehandling?

Forenede sa-

Litauen m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for

ger C-

Den Europæiske Union (Vejpakke-sagerne)

541/20

Emne

…

Annullering af visse regler vedrørende udstationering af fø-

C-541/20

rere i vejtransportsektoren bl.a. ift. grænseoverskridende

C-542/20

transporter og carbotagekørsel (Vejpakke-sagerne).

C-543/20

C-544/20

Uddrag af påstande herfra:

C-545/20

Sag C-541/20:

C-546/20

1. Artikel 1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057, der foreskriver,

C-547/20

at reglerne om udstationering af arbejdstagere skal anvendes

C-548/20

på internationale (grænseoverskridende) transporter og ca-

C-549/20

botagekørsel med henblik på direktiv 96/71/EF, annulleres.

C-550/20

For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel 1,

C-551/20

stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057 uden at ændre dette direk-

C-552/20

tivs indhold, nedlægger Republikken Litauen påstand om, at

C-553/20

direktiv 2020/1057 annulleres i sin helhed.

C-554/20

2. Artikel 1, nr. 6, litra d), i forordning 2020/1054 annulleres,

for så vidt som den deri fastsatte forpligtelse indebærer, at

transportvirksomheder skal sikre, at førerne vender tilbage

til deres bopæl eller til virksomheden hver fjerde uge. For

det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere denne del af

bestemmelsen, nedlægger Republikken Litauen påstand om,

at denne bestemmelse annulleres i sin helhed.

3. Artikel 3 i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt

som det heri fastsættes, at ændringer af forordning (EF) nr.

561/2006 træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø-

relsen af forordning 2020/1054 (den 20.8.2020). For det til-

fælde, at det ikke er muligt at annullere artikel 3 i forordning

2020/1054, uden at dette berører denne forordnings andre

bestemmelser, nedlægger Republikken Litauen påstand om,

at forordning 2020/1054 annulleres i sin helhed.

4. Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

C-314/23

Air Nostrum

Sagen vedrører:

Udgør det forhold, at virksomheden AIR NOSTRUM ud-

betaler godtgørelse til en gruppe såsom stewarder og stewar-

desser, hvoraf størstedelen af personerne er kvinder, for de

udgifter uden relation til transport og indkvartering, som de

afholder i forbindelse med udstationeringer, på et lavere be-

løb end det, som udbetales til en anden gruppe ansatte,

hvoraf størstedelen er mænd, såsom piloter, en indirekte for-

skelsbehandling på grundlag af køn med hensyn til arbejds-

vilkårene, som er i strid med EU-retten, nærmere bestemt

artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54, når årsagen til

denne forskel i vilkårene er, at de to grupper er underlagt

forskellige kollektive aftaler, som er forhandlet af samme

virksomhed, men med repræsentanter for forskellige fagfor-

eninger som omhandlet i artikel 87 i Estatuto de los Traba-

jadores (lov om arbejdstagere)?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Dom

04.10.24

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrel-

sen

Dom

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-23/23

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken Malta

Påstande:

—Det

fastlås, at Republikken Malta har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 5 og artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets

Rådets

direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle (1) (herefter »fugledirektivet«), sammen-

holdt med dette direktivs artikel 9, stk. 1, idet den har

vedtaget en undtagelsesordning, der tillader, at syv ar-

ter af vilde finker (bogfinke Fringilla coelebs, tornirisk

Carduelis cannabna, stillids Carduelis carduelis, grøn-

irisk Carduelis chlo-ris, kernebider Coccothraustes

coccothraustes, gulirisk Serinus serinus og grønsisken

Carduelis spinus) fanges levende.

—Republikken

Malta tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne

Matmut

Sagen vedrører:

Skal artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 fortolkes

således, at de er til hinder for, at ugyldigheden af en

ansvarsforsikringsaftale for motorkøretøjer kan gøres

gældende over for den skadelidte passager, når denne

også er forsikringstager, der ved aftalens indgåelse har

afgivet en urigtig oplysning, som har givet anledning til

ugyldigheden?

Consiglio nazionale delle Ricerche

Sagen vedrører:

Skal § 4, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.

juni 1999 om rammeafta-len vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP

–

finde anvendelse ratione temporis på tidsbegrænsede

ansættelsesforhold, der blev indgået og afsluttet, idet

kontraktens udløbsdato blev opnået før ikrafttrædel-

sen af direktiv 1999/70/EF (den 10.7.1999),

–

finde anvendelse ratione temporis på tidsbegrænsede

ansættelsesforhold i kraft af individuelle ansættelses-

kontrakter, der blev indgået før ikrafttrædel-sen af di-

rektiv 1999/70/EF (den 10.7.1999) og afsluttet, idet

kontraktens udløbsdato blev opnået på en dato mellem

ikrafttrædelsen af direktivet og udløbet af medlemssta-

ternes frist for gennemførelse af direktivet (den

10.7.2001),

–

finde anvendelse ratione temporis på tidsbegrænsede

ansættelsesforhold i kraft af individuelle ansættelses-

kontrakter, der blev indgået i perioden mellem ikraft-

trædelsen af direktiv 1999/70/EF (den 10.7.1999) og

udløbet af medlemsstaternes frist for gennemførelse af

direktivet (den 10.7.2001), og afsluttet, idet kontrak-

tens udløbsdato blev opnået efter den sidstnævnte

dato?

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

19.09.24

C-236/23

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

19.09.24

C-439/23

Medarbejder- og

Kompetencesty-

relsen

O-sag

Dom

19.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-809/23

Sumitomo Chemical Agro Europe

Sagen vedrører:

1. Når den kompetente nationale myndighed, som har

modtaget en ansøg-ning om tilladelse til markedsfø-

ring af et biocidholdigt produkt før den 1. september

2013, og som i henhold til artikel 91 i forordning nr.

528/2012 har behandlet denne ansøgning på grundlag

af de nationale bestemmelser, der gennemfører direk-

tiv 98/8/EF, efter udstedelsen af denne tilladelse

modtager en anmodning fra tredjemand om adgang til

oplysninger vedrø-rende det biocidholdige produkt,

som myndigheden har godkendt, og det aktivstof, som

det indeholder, herunder navnlig dets tekniske ækviva-

lens med et godkendt aktivstof, skal denne myndighed

da behandle denne anmodning i lyset af fortroligheds-

reglerne i de nationale bestemmelser, der gennemfører

artikel 19 i direktiv 98/8/EF, eller de regler, der er fast-

sat i artikel 66 og 67 i forordning nr. 528/2012?

2. Såfremt en sådan anmodning om adgang er omfattet

af direktiv 98/8/EF, hvis artikel 19 ikke berører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 af 28. ja-

nuar 2003:

–

gør denne artikels stk. 3, litra k), der bestemmer, at

efter at tilladelsen til markedsføring af det biocidhol-

dige produkt er givet, omfatter fortrolighe-den under

ingen omstændigheder »de i artikel 5, stk. 1, litra c),

omhandlede analysemetoder«, det da muligt for den,

der anmoder om adgang, at ind-hente alle detaljerede

oplysninger vedrørende disse metoder, også selv om

deres videregivelse kan bringe forretningshemmelighe-

der i fare, eller kun generelle oplysninger om arten af

disse metoder og i givet fald om de konklusioner, som

metoderne har givet anledning til?

–

gør de »fysiske og kemiske oplysninger vedrørende

det aktive stof og det biocidholdige produkt«, som ikke

kan forblive fortrolige, efter at godken-delsen er givet,

jf. artikel 19, stk. 3, litra f), det da muligt for den, der

anmo-der om adgang, at stille krav om videregivelse af

detaljerede oplysninger vedrørende sammensætningen

af aktivstoffet eller det biocidholdige pro-dukt, selv

om disse oplysninger direkte eller indirekte vil kunne

afsløre fremstillingsprocesser?

3. Hvis en sådan anmodning om adgang derimod er

omfattet af forordning nr. 528/2012:

–

har EU-lovgiver da ved denne forordnings artikel 66

og 67, som ikke henviser til direktiv 2003/4, haft til

hensigt at fastsætte en specifik og ud-tømmende ord-

ning for videregivelse af oplysninger vedrørende bio-

cidhol-dige produkter og deres aktivstoffer til offent-

ligheden og dermed tilsidesæt-te bestemmelserne i di-

rektiv 2003/4, for så vidt som de fastsætter dels, at for-

retningshemmeligheder ikke kan være til hinder for vi-

deregivelse af oplysninger om emissioner til miljøet,

dels, at såfremt videregivelse af andre miljøoplysninger

kan skade en virksomheds kommercielle interesser,

skal den kompetente administrative myndighed forud

for en eventuel afvisning af videregivelse afveje denne

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

O-sag

19.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

T-570/22

T-311/23

C-768/21

Forenede sa-

ger C-790/21

P og C-

791/21 P

virksomheds interesse over for offentlighedens inte-

resse?

–

er videregivelsen af en vurderingsrapport om teknisk

ækvivalens mellem et godkendt aktivstof og aktivstof-

fet i et biocidholdigt produkt, udarbejdet i forbindelse

med en ansøgning om tilladelse til markedsføring af

dette produkt, da omfattet af artikel 67, stk. 3, litra e),

i forordning nr. 528/2012, som bestemmer, at vurde-

ringsrapporten for godkendte aktivstoffer skal offent-

liggøres, medmindre ansøgeren har anmodet om for-

trolig behandling, af samme artikels stk. 4, litra b), som

bestemmer, at vurderingsrapporten for et godkendt bi-

ocidholdigt produkt skal offentliggøres, medmindre

ansøgeren har anmodet om fortrolig behandling, eller

af andre regler?

Herbert Smith Freehills mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

afgørelse C(2022) 4816 fi-

nal af 3. juli 2022 annulleres i sin helhed i henhold til

artikel 4 i bestemmelserne vedrørende gennemførelsen

af forordning (EF) nr. 1049/2001 (1).

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne

British American Tobacco Polska Trading mod

Kommissionen

Påstande;

—Europa-Kommissionens

afgørelse af 20. marts

2023, hvorved der stiltien-de blev givet afslag på sag-

søgerens begæringer om aktindsigt i forbindelse med

begæring EASE 2022/6296 i henhold til artikel 8, stk.

3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Eu-

ropa-Parlamentets, Rådets og Kom-missionens doku-

menter (1), annulleres.

—Sagsøgte

tilpligtes at betale sagsøgerens sagsom-

kostninger i denne sag.

Land Hessen

Spørgsmål

Skal artikel 57, stk. 1, litra a) og f), og artikel 58, stk.

2, litra a)-j), sammenholdt med artikel 77, stk. 1, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for-

ordning om databeskyttelse, EUT af 4.5.2016, L 119,

s. 1, herefter »databeskyttelsesforordningen«) fortol-

kes således, at tilsynsmyndigheden altid er forpligtet

til at gribe ind i henhold til databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 58, stk. 2, hvis den konstaterer en databe-

handling, hvorved en registreret persons rettigheder

er blevet krænket?

Covestro Deutschland AG mod Europa-Kommis-

sionen (appel)

Påstande:

1. Den Europæiske Unions Rets dom af 6. oktober

2021 i sag T-745/18 ophæves, og Europa-Kommissi-

onens afgørelse SA.34045 (2013/C) (ex 2012/NN) af

28. maj 2018, C(2018) 3166, for 2012 og 2013 annulle-

res.

Forsvarsministe-

riet

O-sag

Dom

25.09.24

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.09.24

Miljøministeriet,

Forsvarsministe-

riet og Databe-

skyttelseskonto-

ret

O-sag

Dom

26.09.24

Energistyrelsen

O-sag

Dom

26.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

2. Subsidiært annulleres den appellerede dom, og den

omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt som den

vedrører appellanten.

3. Subsidiært i forhold til den første påstand ophæves

den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten til

fornyet afgørelse om annullation af den omtvistede af-

gørelse.

4. Subsidiært i forhold til den anden påstand ophæves

den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten til

fornyet afgørelse om annullation af den omtvistede af-

gørelse for så vidt som den vedrører appellanten.

5. Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-164/23

VOLÁNBUSZ

Spørgsmål:

1) Kan begrebet »arbejdsgiverens virksomhed, hvor

føreren normalt er baseret«, i artikel 9, stk. 3, i [forord-

ning nr. 561/2006] fortolkes således, at der er tale om

det konkrete sted, hvor føreren sædvanligvis er base-

ret, dvs. et anlæg eller en parkeringsplads, der tilhører

den virksomhed, der udfører personbefordring ad lan-

devej, eller et andet geografisk punkt, der defineres

som rutens begyndelsessted, hvorfra føreren regel-

mæssigt udfører sit arbejde, og hvortil han returnerer

ved arbejdets ophør i forbindelse med sædvanlig udø-

velse af sit hverv og uden at skulle følge særlige instruk-

ser fra sin arbejdsgiver?

2) Med henblik på vurderingen af, om et bestemt sted

udgør »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren nor-

malt er baseret«, i henhold til artikel 9, stk. 3, i [forord-

ning nr. 561/2006], har det da betydning, om dette

sted er udstyret med egnede faciliteter (f.eks. sanitære

og velfærdsfaciliteter, hvileområder)?

3) Med henblik på vurderingen af, om bestemte steder

udgør arbejdsgiverens virksomheder, hvor førerne

normalt er baseret, i henhold til artikel 9, stk. 3, i [for-

ordning nr. 561/2006], har det da betydning, at place-

ringen af disse konkrete stationeringssteder er gunstig

for arbejdstagerne (førere), eftersom de under alle om-

stændigheder er placeret tættere på deres hjem end

virksomhedens forretningssteder eller filialer, der er

indført i handelsregistret, og førernes transporttid der-

med er kortere, end den ville være, hvis de påbegyndte

og afsluttede deres arbejde på de pågældende forret-

ningssteder eller i filialer?

4) Såfremt begrebet »arbejdsgiverens virksomhed,

hvor føreren normalt er baseret«, i artikel 9, stk. 3, i

[forordning nr. 561/2006] ikke kan defineres som det

konkrete sted, hvor føreren sædvanligvis er baseret,

dvs. et anlæg eller en parkeringsplads, der tilhører den

virksomhed, der udfører personbefordring ad lande-

vej, eller et andet geografisk punkt, der defineres som

rutens begyndelsessted, hvorfra føreren regelmæssigt

udfører sit arbejde, og hvortil han returnerer ved arbej-

dets ophør i forbindelse med sædvanlig udøvelse af sit

hverv og uden at skulle følge særlige instrukser fra sin

arbejdsgiver, kan definitionen af dette begreb i [forord-

ning nr. 561/2006] da anses for en bestemmelse om

arbejdsvilkår, med hensyn til hvilken arbejdsgiverne og

Beskæftigelses-

ministeriet

O-sag

Dom

26.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-254/23

arbejdstagerne i sektoren gennem kollektive forhand-

linger eller på anden måde kan vedtage regler, der er

gunstigere for arbejdstagerne, henset til femte betragt-

ning til samme forordning?

INTERZERO e.a.

Spørgsmål:

1) Skal en juridisk person, som på Republikken Slove-

niens område har eneret til den kollektive opfyldelse af

forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar

for så vidt angår produkter af samme type, anses for at

være en virksomhed, der har fået overdraget at udføre

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse som

omhandlet i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (i lyset af artikel 14

TEUF, protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen in-

teresse samt artikel 8 og 8a i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.11. 2008 om affald

og om ophævelse af visse direktiver), for så vidt som

den kollektive opfyldelse omfatter:

–

indgåelse af aftaler med producenter af visse produk-

ter, hvorved disse producenter overlader den juridiske

person opgaven med på deres vegne at sikre en hen-

sigtsmæssig håndtering af affald fra de omhandlede

produkter,

–

opbygning af en affaldsindsamlings- og behandlings-

ordning (indgåelse af aftaler med erhvervsvirksomhe-

der, der på vegne af organisationen [, dvs. den juridiske

person,] står for indsamling og passende behandling af

alt indsamlet affald fra produkter, der er omfattet af

det udvidede producentansvar), og

–

føring af et register over produkter, der er omfattet

af det udvidede producentansvar og som markedsføres

i Republikken Slovenien, og af en optegnelse over ind-

samlet og behandlet affald, der er omfattet af det udvi-

dede producentansvar, samt fremsendelse af disse op-

lysninger til ministeriet,

når den juridiske person i forbindelse med den kollek-

tive opfyldelse er forpligtet til at indgå aftaler med såvel

producenter, der er omfattet af det udvidede produ-

centansvar, som med de erhvervsvirksomheder, der

skal stå for indsamling og behandling af affald?

2) Skal artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions char-

ter om grundlæggende rettigheder, artikel 49 TEUF, 56

TEUF og 106 TEUF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjene-

steydelser i det indre marked og artikel 8 og 8a i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af

19. november 2008 om affald og om ophævelse af

visse direktiver fortolkes således, at disse bestemmel-

ser og dette direktiv er til hinder for en lovgivning,

hvorefter forpligtelserne vedrørende udvidet produ-

centansvar for så vidt angår produkter af samme type

lovligt kan opfyldes kollektivt af kun én enkelt juridisk

person på en berørte medlemsstats område, såfremt

den kollektive opfyldelse sker uden gevinst for øje,

hvilket indebærer, at eventuelle indtægter ikke må

overstige de faktiske omkostninger ved den kollektive

opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet produ-

Udenrigsministe-

riet

Miljøministeriet

O-sag

(tidli-

gere

F-sag)

26.09.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-330/23

centansvar, og at den pågældende juridiske person ude-

lukkende kan anvende et overskud til den kollektive

opfyldelse af forpligtelser vedrørende udvidet produ-

centansvar og til de med henblik herpå nødvendige

foranstaltninger?

M.fl. spg.

Aldi Süd

Spørgsmål:

1. Skal artikel 6a, stk. 1 og 2, i direktiv 98/6/EF for-

tolkes således, at en procentsats, der nævnes i en med-

delelse om prisnedsættelse, udelukkende må tage ud-

gangspunkt i den tidligere pris som omhandlet i artikel

6a, stk. 2, i direktiv 98/6/EF?

2. Skal artikel 6a, stk. 1 og 2, i direktiv 98/6/EF for-

tolkes således, at fremhævelser i en reklame, som har

til formål at understrege et tilbuds lave pris (såsom

f.eks. betegnelse af prisen som »Preis-Highlight (pris-

highlight)«), når de anvendes i en meddelelse om pris-

nedsættelse, skal tage udgangspunkt i den tidligere pris

som omhandlet i artikel 6a, stk. 2, i direktiv 98/6/EF?

Schrems

Sagen vedrører:

1. Skal bestemmelserne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra a) og b), fortolkes således, at

lovligheden af kontraktbestemmelser i almindelige tje-

nestevilkår vedrørende platformskontrakter som de i

sagen omhandlede (navnlig kontraktbestemmelser

som: »I stedet for at betale […] ved at bruge de Face-

book-produkter, der er dækket af disse vilkår, accepte-

rer du, at vi kan vise digannoncer […] Vi bruger dine

personoplysninger […] til at vise dig annoncer, der er

mere relevante for dig.«), som omfatter behandling af

personoplysninger til indsamling og analyse af oplys-

ninger med henblik på personaliseret reklame, skal

vurderes på grundlag af kravene i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra a), sammenholdt med

samme forordnings artikel 7, som ikke kan erstattes

med henvisning til artikel 6, stk. 1, litra b)?

2. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c) (dataminimering), fortolkes således, at alle per-

sonoplysninger, som en platform som den i hovedsa-

gen omhandlede har til rådighed (navnlig gennem den

registrerede eller gennem tredjeparter på eller uden for

platformen), uden begrænsninger med hensyn til tid el-

ler oplysningernes art kan indsamles, analyseres og be-

handles med henblik på målrettet reklame?

3. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1,

fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse

på behandlingen af oplysninger, som muliggør en mål-

rettet filtrering af særlige kategorier af personoplysnin-

ger såsom politisk anskuelse eller seksuel orientering

(f.eks. til reklameformål), selv om den dataansvarlige

ikke sondrer mellem disse oplysninger?

4. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra b), sammenholdt med artikel 9, stk. 2, litra e), for-

tolkes således, at en persons ytring om sin egen seksu-

elle orientering i forbindelse med en paneldiskussion

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

O-sag

Dom

26.09.24

C-446/21

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Databeskyttelses-

kontoret

O-sag

Dom

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-535/22 P

C-546/22

C-608/22 og

C-609/22

tillader behandling af andre oplysninger om den seksu-

elle orientering med henblik på indsamling og analyse

af oplysninger med henblik på personaliseret reklame?

Aeris Invest mod Kommissionen og Afviklingsin-

stansen

(appel)

Påstande:

i) Principalt ophæves Rettens dom (Tredje Udvidede

Afdeling) af 1. juni 2022, T-628/17, Aeris Invest mod

Kommissionen

Afviklingsinstansen,

EU:T:2022:315, og som følge heraf:

—annulleres

afgørelse SRB/EES/2017/08, truffet af

Den Fælles Afviklingsinstans den 7. juni 2017, concer-

ning the adoption of a resolution scheme in respect of

Banco Popular Español, S.A.

—annulleres

Kommissionens

afgørelse

2017/1246, af 7. juni 2017 om godkendelse af afvik-

lingsordningen for Banco Popular Español, S.A.

—fastslås

det, at artikel 15 og 22 i forordning nr.

806/2014 (1) ikke kan finde anvendelse, jf. artikel 277

TEUF.

ii) Kommissionen og Afviklingsinstansen tilpligtes at

betale sagsomkostningerne i begge instanser.

iii) Subsidiært hjemvises sagen til Retten, i hvilket til-

fælde afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes

Schauinsland-Reisen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU

og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF for-

tolkes således, at en rejsearrangør allerede kan påbe-

råbe sig uundgåelige og ekstraordinære omstændighe-

der, som er til hinder for, at denne kan opfylde aftalen,

når de kompetente myndigheder i kundens medlems-

stat før rejsens planmæssige begyndelse har udsendt en

advarsel på det højeste niveau mod at rejse til destina-

tionslandet?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 12, stk. 3, i direktiv (EU) 2015/2302 for-

tolkes således, at der ikke foreligger uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, når den rejsende med

kendskab til advarslen mod at rejse og til usikkerheden

omkring pandemisituationens videre udvikling har er-

klæret, at denne til trods herfor vil gennemføre rejsen,

og det ikke ville have været umuligt for arrangøren at

gennemføre rejsen?

Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl m.fl.

Sagen vedrører:

1. Skal en anvendelse af flere foranstaltninger, som i en

stat fastsættes, fremmes eller tåles af en aktør, som er

indehaver af den faktiske regeringsmagt, og som navn-

lig består i, at kvinder

–

nægtes deltagelse i politiske embeder og politiske be-

slutningsprocesser

Finanstilsynet

O-sag

Dom

04.10.24

Formueretskon-

toret

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

04.10.24

Justitsministeriet

O-sag

Dom

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-650/22

–

ikke får stillet retlige midler til rådighed til at kunne

opnå beskyttelse mod kønsspecifik vold og vold i

hjemmet

–

generelt er udsat for risiko for tvangsægteskaber, selv

om disse ganske vist er forbudt af den aktør, som er

indehaver af den faktiske regeringsmagt, men kvinder

ikke ydes effektiv beskyttelse mod tvangsægteskaber,

og sådanne vielser undertiden også foretages med del-

tagelse af personer, der er udstyret med faktisk stats-

magt, og som er vidende om, at der er tale om et

tvangsægteskab

–

ikke må udøve erhvervsaktivitet eller kun i begrænset

omfang, overvejende kun i hjemmet

–

har vanskeligt ved at få adgang til sundhedsfaciliteter

–

nægtes adgang til uddannelse, helt eller i vidt omfang

(f.eks. ved at piger kun får adgang til grundskoleuddan-

nelse)

–

ikke må opholde eller bevæge sig uden ledsagelse af

en mand (i en bestemt slægtsrelation) i offentligheden,

eventuelt i tilfælde af overskridelse af en vis afstand fra

bopælen

–

i offentligheden skal tildække deres krop fuldstæn-

digt og tilsløre deres ansigt

–

ikke må udøve sport som omhandlet i artikel 9, stk.

1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af

standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere

eller statsløse som personer med international beskyt-

telse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) anses

for tilstrækkelig alvorlige til at berøre en kvinde på en

tilsvarende måde som omhandlet i dette direktivs arti-

kel 9, stk. 1, litra a)?

2. Er det tilstrækkeligt for tildeling af asylstatus, at en

kvinde berøres af disse foranstaltninger i oprindelses-

landet alene på grund af sit køn, eller kræver en vurde-

ring af, om en kvinde berøres af disse foranstaltninger

–

som skal betragtes kumulativt

–

som omhandlet i ar-

tikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU, en prø-

velse af hendes individuelle situation?

FIFA

Sagen vedrører:

Skal artikel 45 og 101 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde fortolkes således, at disse be-

stemmelser er til hinder for:

–

princippet om, at spilleren og den klub, der ønsker

at ansætte denne, hæfter solidarisk for betalingen af

den erstatning, som den klub, med hvilken kontrakten

er blevet brudt uden gyldig grund, har krav på, således

som dette princip er fastsat i artikel 17.2 i FIFA’s reg-

lement, RSTP, sammenholdt med de sportslige sankti-

oner, der fremgår af samme reglements artikel 17.4, og

de finansielle sanktioner, der fremgår af artikel 17.1

heri

–

muligheden for, at det forbund, som spillerens tidli-

gere klub henhører under, såfremt der foreligger en

tvist mellem den tidligere klub og spilleren, kan und-

lade at udstede det internationale transfercertifikat,

Kulturministeriet

O-sag

Dom

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-4/23

C-200/23

som er nødvendigt for, at en ny klub kan ansætte den

pågældende spiller (artikel 9.1 i FIFA’s reglement,

RSTP, og artikel 8.2.7 i bilag 3 til nævnte reglement)?

Asociaţia Accept

(Mirin)

1) Er den omstændighed, at artikel 43, litra i), og artikel

57 i Legea nr. 119/1996 privind actele de stare civilă

(lov nr. 119/1996 om civilregistrets

dokumenter) dels ikke anerkender ændring af oplys-

ninger om køn og fornavn i folkeregisteret, som en

transmand med statsborgerskab i to medlemsstater

(Rumænien og en anden medlemsstat) har fået foreta-

get i en anden medlemsstat efter proceduren vedrø-

rende retlig anerkendelse af køn, dels kræver, at denne

rumænske statsborger indleder en ny særskilt retlig

procedure i Rumænien, mod det lokale folkeregisterdi-

rektorat, som ifølge Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol er uklar og uforudsigelig (dom af

19.1.2021, X og Y mod Rumænien, sag nr. 2145/16 og

nr. 20607/16), og som kan føre til en modsatrettet af-

gørelse i forhold til den, som er blevet truffet i den an-

den medlemsstat, til hinder for udøvelse af retten til

unionsborgerskab (artikel 20 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde) og/eller unionsbor-

gerens ret til at færdes og opholde sig frit på medlems-

staternes område (artikel 21 i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde og artikel 45 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder) under overholdelse af vilkårene for værdig-

hed, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling (arti-

kel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 18

i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde samt artikel 1, 20 og 21 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder) og med re-

spekt for privatliv og familieliv (artikel 7 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der)?

2) Påvirker Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union be-

svarelsen af det ovenstående spørgsmål, navnlig så-

fremt (i) proceduren vedrørende ændring af civilregi-

strets oplysninger blev indledt inden Brexit og afsluttet

i overgangsperioden, og (ii) Brexits virkning indebærer,

at den pågældende kun kan udøve de rettigheder, der

er forbundet med unionsborgerskab, herunder retten

til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes

område, på grundlag af rumænske identitetsdokumen-

ter eller rumænsk rejselegitimation, hvor den pågæl-

dende er identificeret med kvindeligt køn og fornavn,

i modsætning til den allerede retligt anerkendte køns-

identitet?

Agentsia po vpisvaniyata

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 4, stk. 2, i direktiv 2009/101/EF fortol-

kes således, at den forpligter medlemsstaten til at til-

lade offentliggørelse af en selskabsaftale, som i hen-

hold til artikel 119 i Targovski zakon (handelsloven) er

underlagt et krav om registrering, når denne foruden

selskabsdelta-gernes navne, som i henhold til artikel 2,

Udenrigsministe-

riet

O-sag

Dom

04.10.24

Justitsministeriet

O-sag

Dom

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-313/23, C-

316/23 og C-

332/23

stk. 2, i Zakon za targovskia register i registara na yuri-

dicheskite litsa s nestopanska tsel (lov om handelsregi-

steret og registreret over ikke-erhvervsmæssige juridi-

ske personer) er underlagt obligatorisk offentliggø-

relse, også indeholder yderligere personoplysninger?

Ved besvarelsen af dette spørgsmål skal det bemærkes,

at agenturet for registreringer er en institution i den of-

fentlige sektor, over for hvilken direktivets bestemmel-

ser, som har direkte virkning, ifølge Domstolens faste

praksis kan påberåbes (dom af 7.9.2006, Vassallo, .-

180/04, ECLI:EU:C:2006:518, præmis 26 og den deri

nævnte retspraksis).

2) Kan det

–

såfremt det første spørgsmål besvares be-

kræftende

–

lægges til grund, at agenturets behandling

af personoplysninger under de omstændigheder, som

udløste tvisten i hovedsagen, er nødvendig for registre-

ringer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e), i for-

ordning 2016/679 af hensyn til udførelse af en opgave

i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt?

3) Kan

–

såfremt de to første spørgsmål besvares be-

kræftende

–

en national bestemmelse som artikel 13,

stk. 9, i lov om handelsregisteret og registreret over

ikke-erhvervsmæssige juridiske personer anses for lov-

lig, idet det heri bestemmes, at det i tilfælde af, at en

ansøgning eller bilagene til denne ansøgning indehol-

der personoplysninger, som ikke er påkrævet ved lo-

ven, lægges til grund, at de personer, der har stillet op-

lysningerne til rådighed, har givet samtykke til agentu-

rets behandling af disse oplysninger og til, at der gives

offentlig adgang til dem, uanset 32., 40. 42., 43. og 50.

betragtning til forordning 2016/679 som præcisering

med hensyn til muligheden for en »frivillig offentliggø-

relse« også af personoplysninger som omhandlet i arti-

kel 4, stk. 2, i direktiv 2009/101/EF?

Mfl.

Inspektorat kam Visshia sadeben savet m.fl.

Sagerne vedrører:

1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, [TEU], sammen-

holdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes såle-

des, at det i sig selv eller under bestemte betingelser

udgør en tilsidesættelse af medlemsstaternes pligt til at

sikre effektiv domstolsprøvelse ved en uafhængig

domstol, hvis en myndighed, som kan idømme dom-

mere disciplinære sanktioner og har beføjelse til at ind-

samle oplysninger om disse dommeres formueforhold,

efter udløbet af den i forfatningen fastsatte embedspe-

riode får forlænget sine funktioner på ubestemt tid? Så-

fremt en sådan forlængelse af disse beføjelser er tilladt,

under hvilke betingelser er dette da tilfældet?

2) Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i forordning (EU)

2016/679 […] om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om

fri

udveksling af sådanne oplysninger […] (generel for-

ordning om databeskyttelse) (herefter »den generelle

forordning om databeskyttelse«) fortolkes således, at

Udenrigsministe-

riet

O-sag

04.10.24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

videregivelse af oplysninger, der er underlagt bank-

hemmelighed, med henblik på kontrollen med dom-

meres og anklageres formuer, idet disse oplysninger ef-

terfølgende offentliggøres, udgør en aktivitet, der ikke

er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde? Æn-

dres besvarelsen af dette spørgsmål, såfremt denne ak-

tivitet også omfatter videregivelse af oplysninger om

dommernes og anklagernes familiemedlemmer, som

ikke selv er dommere og anklagere?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at

EU-retten finder anvendelse, skal artikel 4, nr. 7), i den

generelle forordning om databeskyttelse da fortolkes

således, at en judiciel myndighed, som bevilger en an-

den statslig myndighed adgang til oplysninger om

bankindeståender tilhørende dommere og anklagere

og disses familiemedlemmer, afgør, til hvilke formål og

med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling

af personoplysninger, og derfor er »dataansvarlig« for

behandlingen af personoplysninger?

4) Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at

EU-retten finder anvendelse, og det tredje spørgsmål

besvares benægtende, skal artikel 51 i den generelle

forordning om databeskyttelse da fortolkes således, at

en judiciel myndighed, som bevilger en anden statslig

myndighed adgang til oplysninger om bankindeståen-

der tilhørende dommere og anklagere og disses fami-

liemedlemmer, er ansvarlig for at føre tilsyn med [an-

vendelsen af] denne forordning, og derfor skal kvalifi-

ceres som »tilsynsmyndighed« med hensyn til disse op-

lysninger?

5) Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at

EU-retten finder anvendelse, og enten det tredje eller

det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel

32, stk. 1, litra b), i den generelle forordning om data-

beskyttelse og denne forordnings artikel 57, stk. 1, litra

a), da fortolkes således, at en judiciel myndighed, som

bevilger en anden statslig myndighed adgang til oplys-

ninger om bankindeståender tilhørende dommere og

anklagere og disses familiemedlemmer, hvis der fore-

ligger oplysninger om, at den myndighed, hvortil

denne adgang skal bevilges, tidligere har tilsidesat be-

skyttelsen af personoplysninger, er forpligtet til at ind-

hente oplysninger om de databeskyttelsesforanstalt-

ninger, der er truffet, og ved sin afgørelse om, hvorvidt

der bevilges adgang, skal tage hensyn til, om disse for-

anstaltninger er passende?

6) Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at

EU-retten finder anvendelse, og uanset besvarelsen af

det tredje og det fjerde spørgsmål, skal artikel 79, stk.

1, i den generelle forordning om databeskyttelse, sam-

menholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, da fortolkes så-

ledes, at når en medlemsstats nationale lovgivning be-

stemmer, at bestemte kategorier af oplysninger kun

kan videregives efter tilladelse fra en ret, skal den hertil

kompetente ret af egen drift yde domstolsbeskyttelse

til de personer, hvis oplysninger videregives, idet den

forpligter den myndighed, som har anmodet om ad-

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 739: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/9-24

C-507/23

gang til oplysningerne, og hvorom det vides, at den tid-

ligere har tilsidesat beskyttelsen af personoplysninger,

til at oplyse om de foranstaltninger, der er truffet i hen-

hold til artikel 33, stk. 3, litra d), i den generelle forord-

ning om databeskyttelse, og om den effektive gennem-

førelse heraf?

Patērētāju tiesību aizsardzības centrs

Sagen vedrører:

1) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

fortolkes således, at en ulovlig behandling af person-

oplysninger, der udgør en overtrædelse af den nævnte

forordning, i sig selv kan udgøre et uberettiget indgreb

i en persons ret til beskyttelse af sine personoplysnin-

ger og en skade, der er forvoldt på denne person?

2) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

fortolkes således, at denne bestemmelse, når det ikke

er muligt at genoprette den oprindelige situation før

skadens indtræden, tillader, at der fastsættes en pligt til

at undskylde som den eneste erstatning for den imma-

terielle skade?

3) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

fortolkes således, at denne bestemmelse tillader, at om-

stændigheder, der er et udtryk for holdningen og be-

grundelsen hos den part, der behandler oplysningerne

(f.eks. kravet om at udføre en opgave i samfundets in-

teresse, den manglende hensigt om at skade personen

eller vanskelighederne ved at forstå den lovgivnings-

mæssige ramme), begrunder, at der fastsættes en lavere

erstatning for den nævnte skade?

Energistyrelsen

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

04.10.24