EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 743
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 40. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 6. september 2024

Tidspunkt:

Kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Drøftelse af udvalgsrejser

a) Udvalgsrejse til Serbien

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 712 (udkast til program)

b) Udvalgsrejse til Polen

2. Drøftelse af høring om Kommissionens forslag til en lægemiddelpakke

KOM (2023) 0190, KOM (2023) 0193, KOM (2023) 0192, KOM (2023) 0191

3. Drøftelse af standardmandater om:

Den 5. september 2024

a) Biocidområdet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 711 (notat om standardmandat på biocidområdet)

EU-note (20231)

–

E 32 (EU-note af 3/9-24 om standardmandater)

b) Plantebeskyttelsesmidler

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 710 (notat om standardmandat på

plantebeskyttelsesmiddelområdet)

EU-note (20231)

–

E 32 (EU-note af 3/9-24 om standardmandater)

4. Meddelelser fra formanden

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

5. Rådskonklusioner om international klimafinansiering

Forelæggelse ved finansministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 708 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 709 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 713 (kommenteret dagsorden)

6. Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s

2024-budget

Forelæggelse ved finansministeren

−

Orientering

KOM (2024) 0931

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 713 (kommenteret dagsorden)

7. Eventuelt

Dagsordenspunkt 5 hører under Finansministeriets og Økonomiministeriets ressort. Dagsor-

denspunkt 6 hører under Finansministeriets ressort.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

Europaudvalget

Referat af 40

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 6. september 2024

Kl. 08.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Kim Valentin (V), Erling Bonnesen

(V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander

Ryle (LA), Søren Søndergaard (EL), Martin Lidegaard (RV) og The-

resa Scavenius (UFG).

Finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Drøftelse af udvalgsrejser

a) Udvalgsrejse til Serbien

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 712 (udkast til program)

b) Udvalgsrejse til Polen

Punkterne blev behandlet for lukkede døre.

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Punkt 2. Drøftelse af høring om Kommissionens forslag til en lægemiddelpakke

KOM (2023) 0190, KOM (2023) 0193, KOM (2023) 0192, KOM (2023) 0191

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Punkt 3. Drøftelse af standardmandater om:

a) Biocidområdet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 711 (notat om standardmandat på biocidområdet)

EU-note (20231)

–

E 32 (EU-note af 3/9-24 om standardmandater)

b) Plantebeskyttelsesmidler

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 710 (notat om standardmandat på

plantebeskyttelsesmiddelområdet)

EU-note (20231)

–

E 32 (EU-note af 3/9-24 om standardmandater)

Punkterne blev behandlet for lukkede døre.

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Punkt 4. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Punkt 5. Rådskonklusioner om international klimafinansiering

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 708 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 709 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 713 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Økofin skal den 8. oktober 2024 vedtage sine årlige råds-

konklusioner om international klimafinansiering forud for COP29-klimakonferencen, der finder sted i

Baku i Aserbajdsjan i november 2024.

I de seneste år har disse rådskonklusioner primært haft til formål at fremhæve EU’s bidrag til

det

nuværende mål om at mobilisere 100 mia. dollar årligt fra 2020 til klimafinansiering i udviklingslan-

dene.

I år har rådskonklusionerne dog et nyt fokus. Vi skal fastlægge EU’s forhandlingsposition på et nyt

mål for international klimafinansiering. Målet om de 100 mia. dollar årligt løber nemlig kun frem til

2025. Der er på COP29 derfor lagt op til, at Parisaftalens parter skal nå til enighed om et nyt så-

kaldt kollektivt, kvantificerbart mål for international klimafinansiering til udviklingslandenes klimaind-

sats for perioden efter 2025.

Jeg har ved forelæggelser af tidligere års rådskonklusioner betonet, at Folketinget ville blive inddra-

get, når EU’s forhandlingslinje i forhold til nye mål skulle fastlægges. Derfor forelægger jeg i dag

rådskonklusionerne til forhandlingsoplæg.

Der er tale om komplicerede forhandlinger. Derfor vil jeg gerne lægge ud med at beskrive regerin-

gens overordnede overvejelser. Lad os begynde med det positive. De seneste tal fra OECD (Orga-

nisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) viser, at de udviklede lande samlet set mobili-

serede 115,9 mia. dollar til klimafinansiering i udviklingslandene i 2022. Det vil sige, at der leveres

på det nuværende mål. Vi er fra regeringens side glade for, at det nu er lykkedes. Men der er brug

for, at de udviklede lande leverer mere. Især finansiering til klimatilpasning i de fattigste udviklings-

lande og små østater, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, halter bagefter.

Vi har i Danmark løftet klimabistanden markant og målrettet den mod de mest sårbare udviklings-

landes klimaudfordringer. Vi presser fortsat på for at få flere lande til at følge vores eksempel, for

det står klart, at der i dag langt fra investeres tilstrækkeligt til, at udviklingslandene kan håndtere kli-

maforandringernes konsekvenser og udvikle deres økonomier i grøn retning.

Det er en vanskelig øvelse at sætte præcise tal på behovet. En ekspertgruppe nedsat af tidligere

COP-formandskaber (The Independent High-Level Expert Group on Climate Finance (IHLEG)) pe-

ger på, at udviklingslandene får brug for ekstern finansiering på op mod 1.000 milliarder dollar årligt

i 2030 til grøn omstilling og håndtering af klimaforandringernes konsekvenser.

Udviklingslandenes budskab er derfor klart. Hvis de skal forpligte sig til nye, ambitiøse klimaindsat-

ser, skal de udviklede lande forpligte sig til at levere finansiering i markant større skala. Der er også

en forståelse af, at udviklingslandenes investeringsbehov langt overstiger, hvad der kan og bør lø-

ses med offentlig klimabistand. Det skal ses, i forhold til at det samlede globale niveau for al udvik-

lingsbistand i 2023 ifølge OECD nåede 223 milliarder dollar. Hvis der skal leveres finansiering i en

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

skala, der er nødvendig for at indfri udviklingslandenes behov, er der ganske enkelt brug for at få

flere værktøjer i spil end de vestlige landes bistand.

Vi er nødt til at få flere lande til at bidrage. Under det nuværende mål er det alene lande, der var

medlem af OECD i 1992, der bidrager. I dag er verden en anden. Vi har brug for, at alle de lande,

der har kapacitet til at bidrage, også forpligter sig at bidrage. Vi har desuden brug for at se alvorligt

på mulighederne for at sikre finansiering gennem nye, innovative kilder. Der bliver også brug for en

markant øget mobilisering af privat finansiering. Det kræver, at udviklingslandene selv etablerer

rammevilkår og incitamenter, der kan fremme grønne investeringer.

Jeg vil kort opridse hovedlinjerne i udkastet til rådskonklusionerne og ellers generelt henvise til det

samlenotat, som blev sendt til udvalget i sidste uge.

I rådskonklusionerne ventes EU og medlemslandene at bekræfte det fortsatte engagement i for-

hold til at bidrage til international klimafinansiering samt fastlægge rammen for EU’s linje i forhand-

linger om det nye kollektive kvantificerbare mål for international klimafinansiering for perioden efter

2025, der skal vedtages på COP29.

Der lægges op til, at EU skal arbejde for, at det nye klimafinansieringsmål indgår som en del af en

bred global ramme for klimafinansiering, hvor en bred vifte af offentlige og private finansieringskil-

der skal i spil. Der lægges op til, at de udviklede lande fortsat skal lede indsatsen, men at flere

lande skal bidrage, herunder også vækstøkonomierne.

Der lægges desuden op til, at målet skal have en kerne af offentlig finansiering, der målrettes de

mest sårbare og fattigste udviklingslande. Samtidig opfordres udviklingslandene til at forbedre de-

res rammevilkår for at fremme grønne investeringer og mobilisere flere ressourcer internt.

Desuden betones behovet for at udfase støtte til fossile brændsler og reformere internationale fi-

nansielle institutioner for at styrke udviklingslandes adgang til kapital.

Forhandlingsoplægget er derfor som følger. Regeringen vil lægge

•

stor vægt på, at EU engagerer sig konstruktivt i forhandlingerne om det nye kollektive,

kvantitative mål for international klimafinansiering til udviklingslandene for perioden efter

2025 med henblik på at fastholde fremdrift i indfrielsen af Parisaftalens målsætninger.

stor vægt på, at EU arbejder for en sammenhængende global ramme for finansieringen af

klimaindsatsen, der omfatter alle former for private og offentlige kilder og kan levere finan-

siering i den nødvendige skala.

stor vægt på behovet for at øge finansiering til klimatilpasning samt forebyggelse og hånd-

tering af tab og skader som følge af klimaforandringerne med særligt fokus på de sårbare

og mindst udviklede lande.

stor vægt på, at EU skal arbejde for en bredere kreds af bidragsydere til det nye mål, hvor

alle højindkomstlande og store udledere med kapacitet til at bidrage er med.

stor vægt på,

at størrelse og omfang for det nye klimafinansieringsmål fra EU’s side betin-

ges af, i hvilket omfang der kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse af

•

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

kredsen af bidragsydere, nye innovative finansieringskilder samt rammevilkår, der kan

skabe et markant øget niveau for private investeringer i udviklingslandene.

•

vægt på, at det nye mål udformes med en kerne af finansiering mobiliseret gennem inter-

nationale offentlige finansieringskilder, der målrettes de fattigste og mest sårbare udvik-

lingslande, og et ydre lag, der afspejler globale og nationale indsatser for at mobilisere fi-

nansiering fra en bredere vifte af kilder, instrumenter og kanaler.

vægt på, at EU arbejder for at fremme bedre rammevilkår for grønne investeringer og styr-

ket national ressourcemobilisering også i udviklingslandene gennem regulering, økonomi-

ske incitamenter og beskatning.

•

Vi har fra regeringens side arbejdet aktivt for at sikre en ambitiøs linje i EU, og vi er derfor glade for,

at udkastet afspejler danske prioriteter. Vi vil forsat arbejde for, at denne dagsorden bliver løftet i

EU.

Vi går ind til forhandlingerne med en klar forventning om, at vi kan nå til enighed om en ambitiøs,

konstruktiv forhandlingslinje til COP29.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, at man skal starte med at gå et skridt tilbage og spørge,

hvorfor vi overhovedet laver klimafinansiering. Hvad rager det os? Ud over at konsekvenserne må-

ske rager os, har det noget at gøre med, at vi i den del af verden, der blev industrialiseret først, har

udledt enorme mængder af drivhusgasser i perioder, hvor andre ikke har. Hvis andre skal have

den samme udvikling som os og i den periode udlede lige så meget, som vi har udledt, så kan klo-

den ikke klare det. Udgangspunktet for de skitserede tiltag er, at vi bliver nødt til at bruge noget af

vores rigdom, som vi har fået først, til at hjælpe dem, der kommer senere.

Ifølge OECD gives 69 pct. af hele den offentlige klimafinansiering som lån, og mange af dem gives

på markedsvilkår, så de skal betales tilbage med renters rente. Det er da ikke hjælp

–

det er bare

forretning. Vi kom først, og nu er det dem, der ligger i sølet, der skal ordne det. Det er vel at mærke

lande, som skylder det hvide ud af øjnene i forvejen, og som ikke har de bedste muligheder for at

betale tilbage. Synes regeringen virkelig, at lån på markedsvilkår skal tælle med som klimabistand?

Nogle af dem, der har fået deres velstand og udnyttet den periode, hvor man bare kunne svine løs

uden at skulle betale regningen, prøver at slippe uden om. Derfor er det rigtigt, at man prøver at

lægge pres på dem for at betale. Men spørgsmålet er, om man kan lade de fattigste lande und-

gælde for det, hvis nogle af de rige lande ikke vil betale. Hvad ligger der i formuleringen i forhand-

lingsoplægget om, at man fra dansk side »lægger stor vægt på, at størrelse og omfang for det nye

klimafinansieringsmål fra EU’s side betinges af, i hvilket omfang der kan opnås enighed om øget

finansiering gennem udvidelsen af kredsen af bidragsydere«? Der står faktisk, at vi lader de fattig-

ste lande undgælde, hvis nogle ikke så pæne lande ikke vil være med. Er det en klog metode til at

sikre os mod den igangværende klimaforandring?

Det er klart, at omlægning er meget vigtigt, men for de fattige lande har det i høj grad været et

spørgsmål om afhjælpning af de skader, som vores klimaudledning pålægger dem i dag. Hvor stor

en del af klimabistanden arbejder Danmark for går til afhjælpning af tab og skader og ikke bare til

omstilling?

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Vi har tidligere haft klimaspørgsmål oppe, og vi har i udvalget undret os over, at de ikke blev sendt i

høring. Derfor stillede jeg i 2023 et udvalgsspørgsmål om, hvorvidt det kunne ændres. Den davæ-

rende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, svarede den 23.

oktober 2023 på vegne af regeringen, at han ville: »tage initiativ til, at udkast til konklusioner vedrø-

rende EU’s globale klimapositioner og klimaindsats fremover sendes

i høring i EU-specialudvalget

for klima, energi og forsyning.« (EUU spm. 15 (alm. del 2023-24)). Derfor undrer det mig lidt, at det

fremgår af samlenotatet, at det ikke er sendt i høring. Har Dan Jørgensen svaret forkert, eller er re-

sten af regeringen ikke enig med Dan Jørgensen? Hvad er grunden til, at man ikke har fulgt det ud-

mærkede svar, som Dan Jørgensen gav?

Theresa Scavenius (UFG):

Danmark har traditionelt været rigtig gode til at give bistandshjælp glo-

balt set i forhold til vores størrelse, og det kan vi være rigtig stolte af. Men bistandshjælpen er des-

værre faldet hen ad vejen, og klimafinansiering bliver taget fra bistanden. Vi fører global klimapoli-

tik, fordi vi mener, at udviklingslandene har et større ansvar, og det har ligget i al FN-klimapolitik

helt tilbage fra 90’erne. Vi har et større ansvar, derfor skal vi betale mere, og det har ikke noget at

gøre med den øvrige udviklingsbistand. Så hele grundlaget for diskussionen er forkert

–

det er ikke

nye midler, og det meste er givet som lån. At kalde det en gave og kategorisere det som noget, vi

skal være glade for og stolte af, er lidt en sandhed med modifikationer, når det i virkeligheden pri-

mært er lån, som skal betales tilbage. Nogle af dem er måske på mere favorable vilkår, men de fle-

ste af dem er på markedsvilkår. Det ligner mest af alt bare erhvervsstøtte for vores egne virksom-

heder, som vi så kalder klimafinansiering. Alt det regner jeg slet ikke med, at ministeren interesse-

rer sig for, for ministeren ved det selvfølgelig godt.

Jeg synes, at forhandlingsoplægget er noget af en uklar omgang. Hvad betyder det specifikt, at der

skal gives midler fra en bredere kreds? Hvad betyder nye innovative finansieringskilder? Jeg ved

heller ikke, hvad national ressourcemobilisering er. Der er også noget med en bredere vifte af kilder

og af instrumenter og kanaler. Det kan jo betyde alting og ingenting. Det er en meget useriøs måde

at lave forhandlingsoplæg på, så jeg kan selvfølgelig ikke støtte det. Men jeg håber og går ud fra,

at udvalget gerne vil vide, hvad det konkret betyder, inden de stemmer ja eller nej.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Søren Søndergaard: Jeg er grundlæggende enig i, at

mange af klimaudfordringerne i meget høj grad skyldes de lande, der er mest velhavende. Det vil

være et kæmpe problem for vores klima, hvis de lande, der på et tidspunkt forhåbentlig kommer op

på lignende velstandsniveau, skulle gøre det på samme måde, som vi andre historisk set har gjort.

Derfor skal vi selvfølgelig både fra dansk side og fra EU’s side påtage os vores store del af ansva-

ret. Fra dansk side er vi meget optagede af den dagsorden og meget målrettede i vores klimabi-

stand. Men virkeligheden er også, at behovet er enormt, og derfor har vi ikke råd til

–

og her tænker

jeg ikke alene i økonomiske termer, men også i klimamæssige termer

–

at nogle har fribilletter. Det

betyder ikke, at alle skal bidrage lige meget, for det er klart, at de rige lande kan bidrage med mere

end fattige lande. Men det betyder, at alle lande i et eller andet omfang gør, hvad de kan, for at

modgå de udfordringer, man står med. Det tror jeg er helt essentielt. Det skal ikke opfattes, som

om jeg mener, at vi skal skære ned på vores andel

eller på EU’s bidrag, men jeg ser meget gerne,

at andre skruer op. Det gælder i øvrigt ikke alene i offentlige investeringer, men også i private inve-

steringer, for det kan ikke løses for offentlige midler alene.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Jeg synes egentlig, at det er meget logisk, at det samlede bidrag også skal ses, i lyset af hvor me-

get alle bidrager med. Jo flere der bidrager, jo flere penge kan vi pulje sammen. Virkeligheden er

bare, at ikke alle lande

–

deriblandt også rige lande

–

har den samme tilgang som Danmark. Alle

landes udviklingsbistand er ikke lige så målrettet som vores i forhold til de udfordringer.

Det er også rigtigt, at en stor del af hjælpen bliver givet som lån. Jeg synes, at det er en god idé, at

vi har en så bred palet som overhovedet muligt til at kunne støtte de lande, der har behov for at in-

vestere i at bekæmpe klimaforandringerne. Jeg ville synes, at det var et stort problem, hvis det

alene var lån. Den danske bistand er ikke primært lån. Vi prioriterer danske skattekroner til indsat-

sen, og det synes jeg er rigtigt at gøre. Men det ville være ærgerligt, hvis det andet instrument ikke

måtte blive brugt, for så tror jeg, at den samlede indsats ville blive mindre og dårligere, og det ville

være forkert.

Hvad angår det processuelle bliver Økofins konklusioner normalt ikke sendt i høring. Men jeg sy-

nes, at det er vigtigt, at der er åbenhed om det, og det er også i den ånd, jeg i dag forelægger for-

handlingsoplæg. Jeg vil gerne fremadrettet vurdere, om noget kan gøres bedre og anderledes på

baggrund af Søren Søndergaards bemærkninger om svaret fra Dan Jørgensen.

Theresa Scavenius siger, at forhandlingsoplægget er meget fluffy. Det er sådan set et budskab

om, at der er brug for, at man over hele linjen gør en indsats. I nogle lande

–

også i nogle af de fat-

tige lande

–

kan man gøre en indsats, ikke alene økonomisk, men man kan også reformere sam-

fundet, så man bliver mere attraktiv at investere i i forhold til grøn omstilling, eller man kan gøre det

mere attraktivt i det hele taget at håndtere klimaudfordringerne. Jeg synes, at det er en meget for-

nuftig tilgang.

Hvad mener vi med at mobilisere nationale ressourcer? Regeringen taler i den grad for, at der skal

leveres langt mere finansiering til udviklingslandene. Mobilisering af nationale ressourcer skal der-

for ikke stå i stedet for noget andet, men skal gøres sammenhængende.

Regeringen har lænet sig op ad anbefalingerne fra den såkaldte ekspertgruppe om klimafinansie-

ring (IHLEG), hvis analyse netop peger på, at en stor andel af investeringsbehovet kan og skal løf-

tes af udviklingslandenes nationale budgetter og private investorer. Skal vi komme i mål med Paris-

aftalens målsætninger

–

og det skal vi

–

er vi nødt til at bruge rigtig mange værktøjer til at levere,

og fra dansk og europæisk side kan vi støtte udviklingslandenes indsats f.eks. ved at hjælpe dem

med at styrke deres skattesystemer, udfase fossile subsidier og indføre CO

-afgifter.

Med hensyn til nye innovative finansieringskilder ser vi positivt på at få afsøgt muligheden for at

indføre globale tiltag, der kan skabe større økonomisk incitament til grøn omstilling og bidrage med

indtægter, der kan målrettes klimafinansiering. Det er f.eks. et grundlæggende sundt princip, at de

virksomheder, som står for udledning af drivhusgasser, også skal bidrage til finansiering af klima-

indsatsen, frem for at finansieringsbyrden alene skal løftes af offentlige midler. Det gør man alle-

rede i EU med kvotesystemet og i Danmark med CO

-afgiften, og det så vi gerne bredt ud.

Fra dansk side har vi en meget klar målretning af klimaindsatsen. I regeringens finanslovsforslag

for 2025 fortsætter vi vores grønne løft af udviklingsbistand. Omkring 35 pct. af bistanden under §

6.3. Bistand til udviklingslandene går til grønne indsatser. Det er ca. 6,2 mia. kr., og ud af den

grønne bistand forventes ca. 5 mia. kr. at være decideret klimabistand. Det er et udtryk for, hvor

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

dybt alvorligt vi tager det, og at vi ser udviklingsbistanden som et meget vigtigt værktøj til at be-

kæmpe klimaforandringerne også uden for Danmarks grænser. Derfor er det ikke et spørgsmål om

enten-eller, men et spørgsmål om både-og. Danmark, EU og de rige lande skal tage opgaver på

os, men andre skal også gøre det, og de lande, vi hjælper, skal indføre tiltag, der sikrer, at der sker

noget. Derudover skal private investorer bidrage.

Hvorfor er det vigtigt at udvide kredsen af bidragsydere? I dag opgøres det sådan, at landenes for-

pligtelser er fastlåst i en inddeling af udviklede lande og udviklingslande, der reflekterer deres rela-

tive rigdom og udledninger i 1992. Verden har ændret sig siden 1992, og en række vækstøkono-

mier står for en stor del af verdensøkonomien og drivhusgasudledningerne. Derfor har EU sagt, at

de lande også må tage ansvar. Finansieringsforpligtelserne under Parisaftalen omfatter alene ud-

viklede lande og udviklingslande, der i Parisaftalens tekst ikke nærmere kategoriseres eller indde-

les i annekser som under

FN’s

klimakonvention. Det åbner for en mere fleksibel fortolkning af,

hvem der i fremtiden kan og bør bidrage til international klimafinansiering. Derfor ser jeg det som

naturligt, at andre lande bidrager mere. Kina eller flere af de arabiske golfstater kunne f.eks. have

kapacitet til at bidrage. Jeg ser det som naturligt, at vi ikke ser verden i 2024, på baggrund af hvor-

dan verden så ud i 1992, men at vi ser, hvordan økonomierne og kapaciteterne er i dag, og at vi

alle i verdenssamfundet gør, hvad vi kan for at bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne

–

uan-

set om vi er rige eller fattige eller midt imellem.

Martin Lidegaard (RV):

Spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen, har været kernen i de

sidste 30 års internationale klimaforhandlinger. Der er selvfølgelig den historiske arv og den moral-

ske, etiske dimension, som både Søren Søndergaard og Theresa Scavenius har peget på, og som

jeg er meget enig i. Men der er også det helt lavpraktiske, at man ikke når til enighed blandt ver-

dens rige og fattige lande, hvis ikke det spørgsmål bliver løst. Heller ikke en enighed om at redu-

cere drivhusgasserne. Ulandene mener med rette, at det at kunne tilpasse sig og udvikle sig, sam-

tidig med at menneskeheden skruer ned for drivhusgasser, er en forudsætning for overhovedet at

få en aftale. Derfor er dette mandat måske det vigtigste mandat i forhold til de globale klimafor-

handlinger.

Jeg har brugt utrolig mange timer i internationale klimaforhandlinger, og min erfaring er, at Dan-

mark står sig bedst, når man har et meget klart og idealistisk mandat, hvor man kan prøve at

trække resten af EU i den rigtige retning, men jeg anerkender også, at man skal have et rummeligt

mandat, så man kan indgå et kompromis. Det værste er, når man ikke kan blive enig i EU. Jeg har

ikke så store problemer med det, der står i forhandlingsoplægget. Men jeg har lidt udfordringer med

nogle af de ting, der ikke står, i forhold til at vi idealt set kan spille den rolle i EU. Jeg har nogle for-

slag, som man måske godt kunne imødekomme.

Ulandene tillægger additionel klimabistand oven i den almindelige udviklingsbistand meget stor be-

tydning. Det er svært at komme igennem med blandt ilandene, og Danmark gør det heller ikke

selv, men tager det af den eksisterende ramme. Vi synes, at man burde lægge det oveni, men det

får jeg næppe overbevist finansministeren om i dag.

Jeg forstår godt, at ulandene ikke synes, at det er rimeligt, at lån tæller med på samme måde som

bistand. Jeg er enig med finansministeren i, at der selvfølgelig skal være lån, de kan løse nogle an-

dre ting, men når det ikke er en finansieringsmekanisme som gave, har det selvfølgelig en anden

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

karakter, end når de rige lande stiller egentlig offentlig finansiering til rådighed. Det tror jeg heller

ikke på at jeg får ændret i dag, selv om jeg principielt set synes, at man burde overveje det i

OECD-kredsen.

Jeg synes, at man skal overveje at tage to ting med i forhandlingsoplægget. Vi skal for det første

prøve at få afklaret i EU, hvor stor en del af klimabistanden, der skal bruges på at råde bod på de

kommende skader, for vi kan ikke nå at fjerne al den globale opvarmning. Der er klimakriser i ulan-

dene hver dag og hver måned, og der er i dag flere, der er flygtet fra ekstreme vejrhændelser end

fra krig. For det andet skal vi se på, hvor stor en del af de penge, vi giver, der skal bruges til at

bygge vedvarende energi. Der har ulandene stærke holdninger, og det har Danmark faktisk også.

Vi har i Danmark det mål, at 60 pct. af vores klimabistand skal gå til klimatilpasning, for at ulandene

kan se sig selv i det. Det kunne Danmark også godt mene i EU uden at gøre vold på vores egen

politik.

I lyset af alle de ting, jeg har nævnt, er det ærgerligt, at man lægger stor vægt på de første punkter,

men kun vægt på, at der skal være en kernefinansiering mobiliseret gennem internationale offent-

lige finansieringskilder. Det kunne man kunne tillægge stor vægt, for ulandene tillægger kernen af

offentlig finansiering, der kan initiere private investeringer og mekanismer, stor vægt. Det kender vi

også fra f.eks. IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande). Kunne man ikke overveje at lægge

stor vægt på det? Jeg tror, at det vil stille Danmark bedre, hvis man skal forsøge at indgå i en alli-

ance med de fattigste ulande, og Danmark har tidligere spillet en meget aktiv rolle i at fremme det.

Danmark arbejder for internationale finansieringsmekanismer, der har ophæng i en form for CO

beskatning. Det kunne f.eks. være internationale flyafgifter eller et kvotesystem, der ikke bare var

europæisk. Betyder det, at det er regeringens tanke, at man kunne gøre noget lignende på euro-

pæisk niveau? Er man åben for at diskutere, om nogle af indtægterne, der kommer fra vores CO

kvoter og eventuelle kommende skatter og indtægter fra f.eks. grænseafgifter på importerede varer

fra f.eks. Kina, faktisk kunne gå til klimafinansiering? Så har vi dagens fantastiske nyhed, som vi i

hvert fald støtter varmt.

Kim Valentin (V):

Det er klart, at det ikke kun skal være lån, men det er fornuftigt, at det er lån,

fordi det pålægger modtagerne et pres for at bruge pengene til det, de er lovet til. Vi ved jo godt, at

mange lande i den gruppe, som skal have lån, ikke har en fornuftig styreform, og mange af pen-

gene ryger til noget, som ikke nødvendigvis er det, man troede, at de skulle ryge til. Så kan man

diskutere, om det skal være til markedsrente, eller om det skal være til en lidt lavere rente.

På COP27 i 2022 var tab og skade-fonden den helt store diskussion, og det har det været igennem

et langt stykke tid. Det skuffer mig rigtig meget, at man ikke engang på COP’en kan blive enige

om,

at man ikke udnytter nye fossile energikilder, hvoraf mange ligger i ikkeudviklede lande. De ønsker

at udvikle nye fossile energikilder, hvis det kan give dem penge, og det er rigtig ærgerligt. Selvføl-

gelig skal der penge til dem, men der skal også krav til dem, og vi skal være sikre på, at pengene

bliver udnyttet på den rigtige måde.

Der er ikke nogen tvivl om, hvem der historisk har udledt CO

, indtil vi fandt ud af, at det ikke var

særlig godt. De lande skal selvfølgelig betale, men vi skal bare huske på, at vi også har fået en

bedre verden. Man kan ikke gøre det op, for det er et plus og minus-regnskab på bedre sundhed,

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

mere mad, bedre liv og mindre fattigdom i verden. Men der er ikke nogen forståelse fra de ikkeud-

viklede lande af den problemstilling. Der var mange diskussioner

på COP’en om det, og de ikkeud-

viklede lande mener simpelt hen, at de udviklede lande skal løse alting. Det kan jo ikke ske. Der

skal netop lægges større pres på Kina og andre fra det globale syd, som skal løfte en større op-

gave. Jeg synes, at regeringens forhandlingsoplæg rammer præcis den balance, der skal til. Man

skulle måske være lidt mere spids i pennen på, hvad tab og skade-fonden skulle indeholde størrel-

sesmæssigt, men jeg forstår godt, at man ikke kan skrive det, for det er en del af den forhandling i

EU.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

For Danmarksdemokraterne er det ikke tilfredsstillende, at re-

geringen lægger vægt på så mange forskellige prioriteter. Det bliver lidt uklart, hvad man prioriterer

højest. For os vil det være helt essentielt, at man kan lægge afgørende vægt på, at EU kan bidrage

til at få en bredere kreds af bidragsydere, så højindkomstlande og store udledere kan bidrage til at

betale regningen. Det håber vi kan imødekommes. Ellers kan vi desværre ikke bakke op om for-

handlingsoplægget.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Jeg glæder mig over, at Kim Valentin bakker op om for-

handlingsoplægget, så regeringen er i samklang.

Til Martin Lidegaard: Jeg hørte det sådan, at Radikale Venstre kan tilslutte sig forhandlingsoplæg-

get, men at man gerne så nogle dele justeret. Vi har haft diskussionen om additionel klimabistand i

mange sammenhænge, og jeg er helt på det rene med, at Radikale Venstre gerne ser, at man ud

over de 0,7 pct. i udviklingsbistand også giver klimabistand, og at man ikke finansierer klimainitiati-

ver inden for udviklingsbistanden. Det ser vi forskelligt på. Jeg synes, at det er vigtigt at huske, at

Danmark desværre er et af de få lande i verden, der lever op til de 0,7 pct. Vi gør i den grad vores,

og vi har valgt at sige, at klimaforandringer er en af de allerstørste udfordringer, udviklingslandene

står med. Også i det lys føler jeg mig meget tryg ved vores linje og forhandlingsoplægget.

Hovedparten af den danske bistand er ikke lån, men direkte bistand, og jeg så gerne, at andre

lande gjorde det samme i større omfang, end tilfældet er. Men det får mig ikke til at synes, at vi skal

ændre forhandlingsoplægget.

For så vidt angår kernefinansieringsdiskussionen afspejler formuleringen i forhandlingsoplægget,

hvor vi mener, at det er realistisk at ende i de interne forhandlinger i EU. Det betyder ikke, at vi ikke

vil rejse spørgsmålet og gøre, hvad vi kan, for at presse på. Jeg vil i øvrigt gerne benytte lejlighe-

den til at anerkende, at Martin Lidegaard i mange forskellige sammenhænge og på forskellige mini-

sterposter har presset på for den dagsorden og dermed været med til at holde den grønne fane

højt for Danmark ikke bare nu, men også tidligere.

Vi har grundlæggende den holdning, at skatter udskrives i nationalstaterne og ikke på EU-niveau.

Jeg hørte Martin Lidegaard spørge, om vi kan få en stor nyhed i dag, hvad det angår, og det bliver

ikke fra min side. Hvis der kan skaffes et flertal i Folketinget, så vil den nyhed kunne komme. Men

det ændrer ikke på, at vi gerne vil arbejde på at se, hvilke innovative muligheder der er, og at det

her er en diskussion om, hvordan vi kan styrke EU’s finansiering. Vi må grundlæggende have et

åbent sind, uden at det skal forstås sådan, at vi dermed har sagt ja til nogen konkrete initiativer,

som ikke ligger på bordet for nuværende.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi arbejder meget målrettet for, at andre lande kommer til at bi-

drage, men vi mener, at vægtningerne i forhandlingsoplægget er fornuftige, og jeg lægger derfor

ikke op til at ændre på det.

Theresa Scavenius (UFG):

Kim Valentin sidder her som udvalgsmedlem og repræsenterer Folke-

tinget. Han er godt nok medlem af et parti, som også er i regering, men han repræsenterer ikke re-

geringen, og det håber jeg også at han selv ved, når han udtaler sig.

Ministeren siger, at de innovative finansieringskilder ikke er fluffy og nævner så et konkret eksem-

pel på CO

-afgifter. Kunne der så ikke stå i forhandlingsoplægget, at regeringen arbejder for at få

-afgifter ind som en del af den globale klimapolitik, hvis det er det, der konkret menes? Så ved

vi, hvad regeringen står for.

Vi kan sagtens diskutere, hvordan man gør klimainvesteringer i ulandene mere attraktive, men det

handler ikke om regeringens klimafinansiering og klimabistand. Det er et helt andet spørgsmål om,

hvordan man gør landene klar til det, og hvilke typer af reformer det er. Det lyder lidt, som om hele

regeringens klimapolitik er betinget af, at der bliver lavet reformer. Kan ministeren konkretisere,

hvilke typer af reformer forskellige udviklingslande skal lave, før vi vil give bistand? Ministeren siger

netop, at national mobilisering af ressourcer ikke handler om Danmark. Det handler om udviklings-

landenes nationale ressourcer, og det er bare et helt nyt skifte. Jeg er sådan set enig i, at man

selvfølgelig skal kigge på det. Spørgsmålet er bare, hvor meget vi fra dansk og europæisk side kan

bestemme over andre lande.

Ministeren siger, at klimabistand primært skal være bistand og ikke lån, men hvilken ratio er der

imellem bistand og lån i Danmark, og hvilke lånevilkår er der?

Jeg er enig med Martin Lidegaard i, at der burde lægges større vægt på det med de fattigste lande.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at jeg var utrolig glad for Dan Jørgensens

svar. Derfor håber jeg selvfølgelig også, at ministeren hurtigt vil komme frem til den samme konklu-

sion som Dan Jørgensen, så vi kan få det ud af verden.

Jeg forstår ikke rigtig ministerens svar til Martin Lidegaard. Han havde nogle idéer, og ministeren

svarede, at regeringen arbejder for en række ting. Men det, regeringen arbejder for, fremgår vel af

forhandlingsoplægget. Derfor forstod jeg ikke, hvordan det kunne være et svar på spørgsmålene

om at inddrage yderligere ting at arbejde for i forhandlingsoplægget.

Jeg er enig med ministeren i, at det er vigtigt at have en bred palet, hvad angår klimabistand. Men

69 pct. af den opgjorte klimabistand er lån. 7 ud af 10 bistandskroner er lån, og heraf er en stor del

på markedsvilkår. Det er jo ikke en bred palet

–

det er en utrolig ensidig palet. Jeg ved godt, at det

forhåbentlig ikke er sådan i Danmark, men sådan er det globalt, og derfor burde man arbejde ben-

hårdt for at få det ændret.

Der er overhovedet ikke uenighed om, at vi skal arbejde for, at mange flere lande giver. Det er strå-

lende, at man arbejder for, at nogle af de rige arabiske lande og Kina bidrager. Spørgsmålet er,

hvilken konsekvens det skal have, hvis de ikke gør det. Jeg forstår ikke formuleringen om, at stør-

relsen og omfanget af målet afhænger af, hvem der vil være med. Størrelse og omfang har noget

at gøre med, hvad der er nødvendigt. Inden for den ramme kæmper man for, at flest muligt rent

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

faktisk bidrager, og det er en kamp, der foregår med nogle lande uden for EU. Men den kamp fore-

går vel også med nogle lande inden for EU? Hvilke lande sætter sig efter ministerens opfattelse

imod de danske målsætninger?

For os er det helt afgørende, at det med lånene kommer ind og det med størrelsen og omfanget

ryger ud, for at vi kan støtte forhandlingsoplægget.

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Til Theresa Scavenius: Kim Valentin er medlem af et rege-

ringsparti og af Europaudvalget. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at man begynder at skælde ud

på sine kolleger på den måde. Men folk har forskellig stil, og det er også en del af folkestyret.

Jeg hører, hvad Theresa Scavenius ønsker at ændre i forhandlingsoplægget, men jeg kommer

ikke til at inddrage de forslag til ændringer.

NOT

Både Theresa Scavenius og Søren Søndergaard spørger til ratio for lån. Langt størstedelen af

Danmarks bistand er det, man kalder gavebistand, og vi arbejder på, at andre lande også gør det

på den måde. Jeg foreslår, at vi svarer skriftligt på den helt konkrete opgørelse og de vilkår, lånene

er givet på, så det kan blive oplyst helt præcist.

Til Søren Søndergaard: Jeg vil gerne kigge på bemærkningerne om en så bred inddragelse som

muligt om de her spørgsmål fremadrettet, og det tager jeg med mig hjem.

Søren Søndergaard synes også, at andre lande skal bidrage. Også nogle af dem, der i 1992 ikke

stod til det, men nu gør det, hvis man ellers ændrer på tingene. Det kunne f.eks. være Kina eller

golfstaterne. Men vi lægger ikke særlig stort pres på de lande, hvis vi bare betaler hele regningen,

hvis de ikke bidrager med noget. Jeg synes også, at det siger sig selv, at jo mere andre lande bi-

drager med, jo større mål kan vi sætte os. Jeg håber, at det tal kommer så højt op som muligt, men

vi er også nødt til at have en tilgang, hvor der er grænser for, hvor stor en byrde man kan lægge på

andre, hvis nogle lande trods rigdomme til at bidrage ikke vil bidrage. Det er baggrunden for formu-

leringerne. Jeg tror egentlig, at Søren Søndergaard og regeringen er enige om meget af det, så jeg

er ærgerlig over, at der er nogle enkelte elementer i forhandlingsoplægget, som gør, at Enhedsli-

sten ikke kan være med.

Jeg synes, at jeg gav et meget klart svar til Martin Lidegaard. Vi arbejder for det, der står i forhand-

lingsoplægget. Martin Lidegaard havde en række spændende idéer til, hvad man i øvrigt kunne

gøre. Vi vil altid gerne diskutere, men det er ikke det, vi forelægger forhandlingsoplæg om i dag.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Dansk Fol-

keparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

Punkt 6. Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2024-budget

−

Orientering

KOM (2024) 0931

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 713 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Forslaget vedrører primært en teknisk ajourføring af EU-

budgettets indtægtsside. Når EU-budgettet vedtages, baseres indtægtssiden på et skøn for med-

lemslandenes toldindtægter, momsgrundlag, bni-niveauer samt mængden af ikkegenanvendt

plastemballage.

Derudover indgår der et skøn for øvrige indtægter, som bl.a. udgøres af bødeindtægter og Storbri-

tanniens bidrag til EU-budgettet. Efter fast praksis opdateres disse skøn i første halvår og formali-

seres gennem et ændringsbudget. Det medfører, at fordelingen mellem indtægtskilderne og mel-

lem lande ændres. I dette ændringsbudget er der især tale om en nedjustering af de forventede

toldindtægter i EU og en nedjustering af skønnet for Storbritanniens bidrag til EU efter brexit. Til-

svarende stiger medlemslandenes bidrag baseret på deres bni. For Danmark fører det samlet set

til, at EU-bidraget inden for det statslige delloft for driftsudgifter stiger med ca. 575 mio. kr. Derud-

over forventes nettoindtægterne fra told at falde med ca. 263 mio. kr.

Ud over de tekniske opdateringer til indtægtssiden, foreslår Kommissionen også nogle mindre æn-

dringer på udgiftssiden. Det drejer sig om administrative udgifter til en række agenturer. For en del

af agenturerne følger merudgifterne af politiske aftaler mellem Rådet og Europa-Parlamentet og er

finansieret ved omprioriteringer. For nogle af agenturerne er der dog tale om merudgifter. Samlet

set foreslår Kommissionen, at bevillingerne i alt hæves med 12 mio. euro.

Regeringens holdning

Regeringen kan efter fast praksis støtte de tekniske justeringer af EU-budgettet, som er det pri-

mære indhold i forslaget. Hvad angår forslagene på udgiftssiden, kan regeringen støtte de elemen-

ter, der følger af politiske aftaler, og finder det positivt at disse udgifter finansieres ved ompriorite-

ring. Regeringen finder dog, at merudgifter til administration fuldt ud bør finansieres ved ompriorite-

ring. Det vil vi derfor arbejde for i behandlingen af forslaget.

Theresa Scavenius (UFG):

Grundlæggende synes jeg, at vi skal være glade for, at man er meget

opmærksom på budgetdisciplinen i arbejdet, og at der bliver lavet økonomiske incitamenter til at

fremme bestemte dagsordener som klimapolitik, skatteunddragelse og cirkulær økonomi. Mekanis-

men med plastemballageindtægten er en rigtig god politisk ordning, for med den sikrer vi os, at vo-

res politiske arbejde bliver ført ud og konkretiseret økonomisk i budgettet. Formålet med den er at

reducere mængden af plastik, så vi får en mere cirkulær økonomi. Nu har den været i kraft siden

2021, og derfor er det vigtigt at høre om, om den rent faktisk virker efter hensigten. Får vi reduceret

plastikmængden, og får vi øget genanvendelsesmængden? Det er vigtigt at have en løbende dia-

log om de mekanismer.

Det er Miljøstyrelsen, der står for det, men bliver dataene indsamlet korrekt? Det er svært at have

overblik over det hele. Hvordan måler vi det? I en artikel fra 2019 fremgår det, at nogle af de tyske

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 743: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/9-24

40. europaudvalgsmøde 6/9 2024

genanvendelsesvirksomheder er bekymrede for, at det danske plastikindhold har for lav genanven-

delighed, når det kommer til Tyskland. Det vil sige, at når vi opgør det i Danmark, siger vi, at det er

genanvendeligt, mens de i Tyskland faktisk bliver nødt til at sende noget af det direkte til forbræn-

dingen, fordi det er af for dårlig kvalitet. Hvis der er hold i deres indvendinger, har vi et problem, for

hvis vores genanvendelsesratio er for lav, skal vi betale mere til EU.

Folketinget har vedtaget en ny affaldsforbrændingslov, der liberaliserer sektoren. Nye tal fra Ener-

gistyrelsen viser, at affaldsforbrændingen vil blive øget fremadrettet, og at der vil blive importeret

mere affald. Det passer rigtig dårligt sammen med, at vi skal betale mere til EU, hvis vi har for me-

get affald og for lidt genanvendelighed. Hvordan kommer de to ting til at spille sammen? Skal vi

rent faktisk betale flere penge til EU på grund af den nye affaldsforureningslov, som vil medføre

øgede affaldsmængder plus sandsynligvis en lavere genanvendelsesratio?

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Helt overordnet deler jeg Theresa Scavenius’ glæde over,

at vi i EU har taget initiativer, som gør, at forbrug og genanvendelse af plast får økonomiske konse-

kvenser for EU-landenes budgetter.

NOT

Spørgsmålene er legitime og saglige, men de ligger meget yderligt i forhold til finansministerens

ressort. Derfor foreslår jeg, at vi kontakter de relevante ministerier og udarbejder en skriftlig besva-

relse.

Mødet sluttede kl. 10.41.

Side 25