EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 746
Offentligt

17. september 2024

Høringssvar til udkast til rådskonklusioner om EU’s

position til COP29

Globalt Fokus og 92-gruppen er glade for muligheden for at kunne bidrage med et

høringssvar til udkastet til rådskonklusioner om EU’s position til COP29. Vi mener, at

Danmark overordnet set bør arbejde for at rådskonklusionerne lever op til

målsætningen fra regeringsgrundlaget (2022) om at “[r]egeringen

vil arbejde for, at

EU fortsat går forrest i de internationale klimaaftaler”,

samt

“støtte de mest sårbare

lande, der lider under de største tab og skader som følge af den globale

opvarmning”.

Vi anbefaler, at de endelige EU-rådskonklusioner afspejler følgende anbefalinger, og

at Danmark arbejder for dette frem mod den endelige vedtagelse af

rådskonklusionerne:

●

At EU vil arbejde for et kollektivt kvantificeret mål (NCQG) med klare

delmål, klare definitioner, additionalitet til udviklingsbistanden, og med

udgangspunkt i den nuværende kreds af bidragsydere

●

At EU vil arbejde for at parterne til FNs klimakonvention følger op på

deres forpligtelser i henhold til Global Stocktake, herunder omstilling

væk fra fossile brændsler

●

At EU indsender en rettidig, ambitiøs og rettighedsbaseret NDC

(Nationally Determined Contribution), der omfatter finanssektoren i

overensstemmelse med Parisaftalens artikel 2.1c

●

At EU arbejder for et ambitiøst nyt Lima Work Programme og Gender

Action Plan

●

At EU arbejder aktivt for, at civilsamfundets rettigheder sikres ifm.

afholdelsen af COP29 i Aserbajdsjan

Herunder ses vores specifikke anbefalinger til, hvad Danmark bør arbejde for i de

enkelte afsnit af rådskonklusionerne.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

1. Nyt kollektivt kvantificeret mål (NCQG) (afsnit 49)

1.1 - EU skal arbejde for klare delmål for støtte til finansiering af

klimatilpasning og afhjælpning af tab og skader

Klimafinansiering er i dag alvorligt underprioriteret. Dette er et generelt problem –

men i særdeleshed hvad angår finansiering til tilpasning og tab og skader. Det er

derfor afgørende, at EU arbejder for, at det nye klimafinansieringsmål har klare

delmål. Dette er en oplagt dansk prioritet, da det harmonerer med det danske delmål

om, at 60% af Danmarks bilaterale klimastøtte skal gå til klimatilpasning.

Derudover er det vigtigt, at EU arbejder for, at klimafinansiering tager højde for de

mest udsatte samfundsgrupper, herunder børn, og er ‘gender responsive’. Det er

desuden essentielt, at berørte lande og mennesker får direkte adgang til

klimabistand.

1.2 - EU skal arbejde for en klar definition af klimabistand som del af NCQG,

samt for at kun gaveelementet af et lån kan tælles med som bistand

I dag er det reelt op til hvert enkelt rigt land selv at definere, hvad der medregnes

som klimastøtte. Det har ført til, at klimastøtten overrapporteres. Der er sågar

eksempler på, at finansiering af kulkraftværker tælles med som klimabistand. Det

strider mod Danmarks langsigtede interesse i at skabe et regelbaseret og effektivt

internationalt klimaregime, når rige lande og internationale institutioner kan udøve

kreativ bogføring, som får støtten til at se større ud på papiret end i virkelighedens

verden. Desuden giver rige lande, i deres opgørelser over klimabistand, lige så stor

værdi til lån som til egentlig gavebistand til udviklingslandene. Dette gælder selv for

lån, der gives på almindelige markedsvilkår, og som udgør en stor del af det, de rige

lande rapporterer som klimabistand. Udviklingslandene har længe kritiseret denne

praksis og ønsker, at kun gave-elementet i et lån tælles med. Det er også den måde,

som OECD opgør udviklingsbistand på, og der tages således højde for, at lån skal

betales tilbage.

Samtidig bør der i COP29-rådskonklusionerne indgå en reference til

EUs Green

Diplomacy Rådskonklusioner

(18. marts 2024) og deres bemærkning om

sammenhængen mellem klimasårbare landes høje gældsniveau og deres mulighed

for at omstille sig, uden at eskalere deres gældskrise yderligere. Fremtidig

klimabistand bør arbejde for at mindske denne negative spiral ved at sikre, at der

ifm. det nye klimafinansieringsmål prioriteres at sætte delmål for gavebistand (særligt

til tilpasning og tab og skader).

1.3 - EU skal arbejde for, at klimabistanden er additionel - ikke taget fra

udviklingsbistand

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

Under COP15, hvor Lars Løkke Rasmussen sad for bordenden, udtalte han: “Hvis

ulande på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaforandringer,

bliver vi nødt til at give væsentligt opskalerede, nye og additionelle finansielle midler

til både afbødning og forebyggelse”.

Alligevel tages størstedelen af klimabistanden i

dag fra den fattigdomsorienterede udviklingsbistand. Dermed bliver der ikke tale om

reel, ekstra støtte til at hjælpe udviklingslandene til at håndtere klimaforandringerne.

Pengene kommer til at mangle et andet sted. EU bør være lydhør overfor det globale

syds klare ønske om, at klimastøtten skal gives i tillæg til udviklingsbistanden

, og

det er en oplagt dansk prioritet at arbejde for dette, når man i strategien ‘Afrikas

Århundrede’ siger at man vil “styrke

vores klimadiplomatiske samarbejde med

afrikanske lande. De udgør en stadig vigtigere og mere substantiel og selvbevidst

stemme i de globale klimaforhandlinger. Dem skal vi lytte mere til”(Afrikas

århundrede - Strategi for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande,

17).

Derudover bør EU i rådskonklusionerne præsentere konkrete initiativer til, hvordan

EU vil sikre, at finansiering fra innovative finansieringskilder

realiseres

inden NCQG

træder i kraft i 2026.

1.4 - EU bør ikke stille det som et krav, at kredsen af lande med forpligtelser til

at yde klimabistand udvides

Umiddelbart er det jo en god idé at få flere lande til at bidrage til det nye

klimafinansieringsmål, når finansieringsbehovene i det globale Syd nu engang er

rigtigt store. Der er dog nogle problemer, som det er vigtigt at have for øje:

● Fokus på at få flere lande til at bidrage kan fjerne opmærksomheden fra de

lande, der allerede har forpligtelser, men som bidrager alt for lidt (f.eks. USA).

● Når EU i dag arbejder for, at flere lande skal bidrage, så er man på kant med

Parisaftalen. Ifølge aftalens artikel 9.1 har kun udviklede lande forpligtelser til

at yde klimabistand. Andre lande opfordres i artikel 9.2 til at bidrage frivilligt.

1.5 - Opsummering af anbefalinger til det nye klimafinansieringsmål

EU's forhandlingslinje, som beskrevet i rådskonklusionerne, understøtter ikke, at der

fastsættes et klart og forpligtende nyt internationalt klimafinansieringsmål. Tværtimod

arbejder EU for, at målet vil kunne opfyldes gennem kreativ bogføring. Den

europæiske linje er uhensigtsmæssig i den forstand, at den vil føre til, at

udviklingslandene tvinges til selv at betale for at håndtere de klimaproblemer, som

Se f.eks. det globale Syds samlede holdning (submission) ifm. det seneste forhandlingsmøde om

det nye klimafinansierings mål d. 10 september 2024. Her gøres det klart, at klimafinansiering skal

være i tillæg til udviklingsbistand:

G77 and China Submission for the 11th Technical Expert Dialogue

(TED) and the Third meeting of the ad-hoc work program on the New Collective Quantified Goal

(NCQG)

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

Vesten i vidt omfang har skabt. Det skaber ikke grundlag for, at Danmark og EU kan

fremstå som foregangsland og brobygger, hvilket ellers er den erklærede strategi.

2 - Opfølgning på Global Stocktake (afsnit 11a): EU skal arbejde for at lande

følger op på GST - herunder omstilling væk fra fossile brændsler

EU bør opfordre til, at landes NDC’er inkluderer en beskrivelse af, hvordan landet vil

følge op på COP28-aftalen om Global Stocktake - herunder særligt punkt 28.

Implementeringen skal inkludere en beskrivelse af, hvordan landet agter at omstille

væk fra fossile brændsler, inklusive en klar tidsramme.

EU skal arbejde for en fuld udfasning af alle fossile brændsler -

ikke

alene de såkaldt

urensede (‘unabated’) brændsler. Derfor foreslår vi, at Danmark arbejder for, at den

sidste sætning i afsnit 11a (der pt. er slettet) genindsættes

. Sætningen beskriver, at

rensningsteknologier ikke må risikere at forsinke klimahandling - og særligt ikke i

dette kritiske årti. Dette er vigtigt at få genindført.

Danmark bør også arbejde for, at EU anerkender, at det globale Syd har behov for

støtte for at gennemføre deres omstilling væk fra fossile brændstoffer.

Atomkraft var

ikke

en del af aftalen om at tredoble vedvarende energi, og bør derfor

slettes fra den første sætning i afsnit 11

3 - EU’s NDC (afsnit 9/17): EU bør indsende en rettidig og ambitiøs opdateret

NDC

I henhold til Global Stocktake (GST) og Parisaftalen er alle parties - inkl. EU -

forpligtede til at indsende deres nye og opdaterede NDC’er ni til tolv måneder forud

for COP30. Andre store økonomier, herunder USA, Storbritannien, Kina og Brasilien,

har klart signaleret, at de vil indsende deres NDC'er i overensstemmelse med denne

tidslinje. Det vil underminere EU's klimalederskab og diplomati at aflevere sin NDC

for sent.

I udkastet til rådskonklusioner er referencerne til 2035 (i relation til EU’s NDC)

streget ud/slettet. Dette er dybt bekymrende. Danmark skal arbejde for, at EU, inden

“Furthermore,

UNDERLINES that emission abatement technologies which do not significantly harm

the environment, exist at limited scale and are to be used to reduce emissions mainly from hard to

abate sectors and that removal technologies are to contribute to global negative emissions, and

EMPHASISES that they should not be used to delay climate action in sectors where feasible, effective

and cost efficient mitigation alternatives are available, particularly in this critical decade”

“REITERATES the call for transitioning away from fossil fuels in energy systems in a just, orderly

and equitable manner, accelerating action in this critical decade in line with

the

1.5°C

temperature

goallimit,

and building on the tripling of renewable

and nuclear

energy capacity globally and doubling

the global average annual rate of energy efficiency improvements by 2030, while respecting each

country’s energy mix.”

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

fristen i februar, som minimum indsender en indikation om, hvad der kan forventes af

EU’s 2035- og 2040- mål. En fuldt udarbejdet NDC må eftersendes snarest muligt

derefter.

EU’s reduktionsmål skal være i overensstemmelse med Parisaftalens 1.5 graders

mål. EU bør derfor have et mål om mindst 65% brutto emissionsreduktioner inden

2030, og flytte klimaneutralitetsmålet frem til 2040. I tråd med dette anbefales et mål

om mindst 82% bruttoreduktioner i 2035, sammenlignet med 1990-niveauer

Desuden bør NDC’en være tydeligt rettighedsbaseret, i tråd med formuleringerne i

rådskonklusionernes afsnit 3.

4 - Artikel 2.1c (afsnit 49): EU’s NDC bør omfatte finanssektoren

Danmark bør arbejde aktivt for, at finanssektoren bliver omfattet af EU’s NDC, og at

EU på den måde viser vejen for andre lande ift. at sikre efterlevelsen af Parisaftalens

artikel 2.1.c. Artikel 2.1.c forpligter os på at vende globale offentlige og private

pengestrømme, så de understøtter Parisaftalens 1,5 C-mål. Det bør afspejles i EU’s

NDC med klare initiativer til at sikre, at pengestrømmene reelt vendes. Ifølge

anbefalinger

fra FN’s

High Level Expert Group,

bør finanssektorens finansierede og

faciliterede udledninger halveres i 2030 ift. 2020-niveau. EU bør, qua sit historiske

ansvar, gå forrest. Derfor anbefales det, at NDC’en indeholder et reduktionsmål for

finanssektorens udledninger på 60-70% i 2030 og nettonul senest i 2050. Derudover

bør EU forbyde lån og investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer fossilt.

Ifølge IEA er der ikke plads til nye olie- og gasfelter eller kulminer, hvis vi skal nå

Parisaftalens mål. Det er på tide, at EU følger op og trækker en politisk streg i

sandet, ved at gøre det til en del af NDC’en at stoppe alle offentlige og private

investeringer og lån i fossile selskaber, der i strid med Parisaftalen udvider den

fossile produktion. Endelig bør EU igangsætte tiltag, der sikrer, at EU og samtlige

medlemsstater implementerer beslutningen om at stoppe fossile subsidier.

EU har

gang på gang forpligtet sig på at udfase fossile subsidier, alligevel stiger

medlemsstaternes støtte til fossile brændsler. Det holder naturligvis ikke.

5 - Gender Action Plan (afsnit 51): EU skal arbejde for et ambitiøst nyt Lima

Work Programme og Gender Action Pplan

Danmark bør have fokus på årets review af det eksisterende ”The Enhanced Lima

Work Programme on Gender” (LWP) og den tilhørende ”Gender Action Plan” (GAP),

samt bidrage aktivt til udvikling af nyt og mere ambitiøst LWP og GAP under COP29.

Det nye program og den nye handleplan bør være stærkt informeret af GST-

beslutningen fra COP28,

LWP review synteserapporten fra SB60,

evidens på

området og input fra organisationer fra globale majoritetslande. LWP-reviewet

Se mere i “CAN

Europe’s position on EU Climate Targets and an Equitable Greenhouse Gas

Emission Budget for the EU”

(Feb. 2024).

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 746: Henvendelse af 17/9-24 fra Globalt Fokus og 92-gruppen vedr. høringssvar om udkast til rådskonklusioner om EU’s position til COP29

påpegede blandt andet store udfordringer med manglende finansiering af

nuværende GAP- aktiviteter, hvilket bør adresseres i forhandlingerne om den nye

GAP og i forbindelse med udviklingen af det nye finansieringsmål. Det anbefales, at

Danmark tager anbefalingerne fra Women and Gender Constituency i betragtning,

særligt dem der blev udarbejdet op til

TED11 og AHWP3,

samt forud for

2024 Forum

of the Standing Committee on Finance med fokus på Gender-Responsive Financing

for Climate Action.

Danmark bør arbejde for et ti-årigt program med fem-årige

Gender Action Plans med klare indikatorer. Endelig bør Danmark arbejde for en

ambitiøs integration af en intersektionel forståelse af køn og klimarelaterede effekter

i et nyt LWP.

6 - Rettigheder og Civilt Råderum (afsnit 3): EU skal arbejde aktivt for, at

civilsamfundets rettigheder sikres ifm. COP29 i Aserbajdsjan

Danmark bør arbejde for at rådskonklusionerne betoner civilsamfundets ret til

deltagelse på COP29, herunder vigtigheden af, at værtsaftalen med Aserbajdsjan og

alle forhenværende og fremtidige værtslande offentliggøres. I udkastet til

rådskonklusionerne fremhæves det, at meningsfuld offentlig deltagelse er afgørende

for den globale grønne omstilling, men det er ikke tydeligt, hvordan dette skal

udmøntes ifm. COP29. Det skal stå tydeligt i konklusionerne, at observatører har ret

til at deltage i COP29 under beskyttelse af deres grundlæggende

menneskerettigheder, herunder retten til forsamling og protest, i overensstemmelse

med formålet og principperne bag FN-Charteret og international ret, både før, under

og efter UNFCCC-møder, og uden risiko for forfølgelse eller andre konsekvenser.

Det blev understreget af UNFCCC-parterne ved Bonn-klimamødet i 2023, at

UNFCCC’s aftaler med værtslandene skal offentliggøres, samt at aftalerne skal

afspejle FN-Charteret og internationale retsprincipper. Desværre er værtsaftalen

med Aserbajdsjan ikke blevet offentliggjort, og EU skal derfor arbejde for, at dette

sker snarest muligt.

Danmark bør desuden arbejde for, at rådskonklusionerne refererer til den kritiske

menneskerettighedssituation i Aserbajdsjan, som af Europarådets parlamentariske

forsamling (PACE) tidligere på året blev betegnet som dybt bekymrende. Efter

udnævnelsen af Aserbajdsjan som værtsland for COP29, har der været en stigning i

vilkårlige tilbageholdelser af journalister og menneskerettighedsforkæmpere, og de

få tilbageværende kritiske civilsamfundsaktører i landet er i stor risiko for at blive

mødt med yderligere repressalier når klimatopmødet slutter. Det er vigtigt, at EU

kræver at se meningsfulde fremskridt i Aserbajdsjans forvaltning af

menneskerettighederne forud for COP29, og kræver løsladelser af dem, der sidder

fængslet alene for at udøve deres basale menneskerettigheder eller fremføre kritik af

regeringen.