Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 760
Offentligt
2910901_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1349
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-10195
3396122
Besvarelse af spørgsmål nr. 1349 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1349 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni
Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 760: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 1349 om intentionerne bag sommerhusreglen, der blev indført ved Danmarks indtræden i EF
Spørgsmål nr. 1349 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
bekræfte,
at
intentionerne
bag
sommerhusreglen, der blev indført ved Danmarks indtræden i
EF, bl.a. var at sikre danske statsborgeres mulighed for at købe
et sommerhus uden prispres fra udenlandske købere?”
Svar:
1.
Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark følger af
erhvervelsesloven (oprindelig fra 1959) og erhvervelsesbekendtgørelsen
(fra 1995).
Efter erhvervelsesloven kan personer, der ikke opfylder bopælsbetingelsen
i erhvervelsesloven, og selskaber mv., der ikke har hjemsted i Danmark,
samt udenlandske offentlige myndigheder, kun købe fast ejendom med
Civilstyrelsens tilladelse.
Efter erhvervelsesbekendtgørelsen er personer og selskaber mv. fra EU-
/EØS-lande i visse tilfælde – som følge af EU-reglerne om fri bevægelighed
– ikke omfattet af tilladelseskravet. Det gælder bl.a., hvis ejendommen skal
anvendes som fornøden helårsbolig for en lønmodtager eller er en
forudsætning for udøvelsen af selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne
tilfælde skal det i stedet under strafansvar erklæres over for
Tinglysningsretten, at ejendommen skal anvendes til det pågældende formål
og ikke skal benyttes som sommerhus mv. (såkaldt sekundærbolig).
2.
Når Danmark – uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed –
også over for statsborgere fra EU-lande kan opretholde tilladelseskravet
fsva. køb af sommerhus mv., skyldes det den såkaldte sommerhusprotokol,
som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrundlag.
Sommerhusprotokollen er således en dansk særordning, hvis intention er at
sikre, at Danmark kan opretholde den lovgivning om erhvervelse af
ejendomme, der ikke er helårsboliger, som var gældende den 1. november
1993, hvor Maastricht-traktaten trådte i kraft.
3.
Om formålet med erhvervelsesreglerne fremgår bl.a. følgende af
forarbejderne til erhvervelsesloven, jf. lovforslag nr. L 111 af 21. oktober
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 760: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 1349 om intentionerne bag sommerhusreglen, der blev indført ved Danmarks indtræden i EF
1959 om erhvervelse af fast ejendom, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg
A, L 111 som fremsat, s. 287:
”Da befolkningstætheden i Danmark er relativt stor, og den
overvejende del af landets jordareal udnyttes intensivt i land-,
skov- og havebruget, levnes der her i landet kun meget
begrænsede arealer, der kan benyttes som ferieområder for
befolkningen. Der har allerede flere steder vist sig knaphed på
grunde til opførelse af feriebygninger og efter den betydelige
udstykning i de senere år af arealer, der kan komme på tale til
sommerhusbebyggelse, må det antages, at knapheden på egnede
grunde i de kommende år vil blive endnu større.
Under disse omstændigheder har regeringen fundet det rimeligt,
at personer, der er bosat her i landet, får en fortrinsstilling med
hensyn til at erhverve ejendomsret til fast ejendom. Det foreslås
derfor, at personer, der ikke har bopæl her i landet, skal have en
særlig tilladelse til at erhverve fast ejendom. Lige med personer,
bosat her i landet, regnes enhver — dansk eller udlænding —
der i et samlet tidsrum af mindst 5 år har haft bopæl her i landet
og således har en særlig tilknytning hertil. Med samme
begrundelse foreslås det, at selskaber, foreninger og
institutioner m. m., der ikke har hjemsted her i landet, kun kan
erhverve fast ejendom her efter særlig tilladelse.”
Side 3/3