EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse Almennyttige Boligselskab m.fl.

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Enhed

Almene Boliger

Sagsbehandler

Elmir Tartic

Koordineret med

Sagsnr.

2023 - 762

Doknr.

764817

Dato

26-10-2023

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Boligudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle

sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse Almennyttige

Boligselskab m.fl.

1. Indledning

Østre Landsret har i den ovennævnte sag ved kendelse af 30. juni 2023 i

henhold til artikel 267, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (herefter ”TEUF”) forelagt to præjudicielle spørgsmål

for EU-

Domstolen.

Spørgsmålene handler om, hvorvidt almenboliglovens § 168 a, der pålægger

almene boligorganisationer at lave udviklingsplaner for såkaldte

”omdannelsesområder” (tidligere ”hårde ghettoområder”) er forenelige med

forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling i artikel 2, stk. 2, litra a

og b, i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse

(herefter ”direktivet om etnisk ligebehandling”).

Det fremgår af almenboliglovens § 61 a, stk. 4, jf. stk. 2, at det kun er almene

boligområder, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige

lande overstiger 50 pct., der kan blive kategoriseret som et

omdannelsesområde. Kategoriseringen som omdannelsesområde indebærer

ifølge almenboliglovens § 168 a, stk. 1, at den almene boligorganisation og

kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan, der skal

have som mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene

familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende

omdannelsesområde.

Spørgsmålene er forelagt af Østre Landsret i de to verserende sagskomplekser

”Mjølnerparken” og ”Ringparken”, der sambehandles ved EU-Domstolen

ovennævnte sag C-417/23.

Både ”Mjølnerparken” og ”Ringparken” er

kategoriseret som omdannelsesområder, og begge sagskomplekser angår

nuværende eller tidligere lejere i de to områder, hvis lejemål er blevet opsagt

som følge af vedtagelsen af en udviklingsplan i områderne.

Med de forelagte spørgsmål ønsker Østre Landsret svar på, om der med

kriteriet ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” sondres på

grundlag af de omhandlede personers etnicitet, og i bekræftende fald om en

ordning som skitseret i almenlovens §§ 61 a og 168 a udgør direkte eller

indirekte forskelsbehandling i strid med direktivet om etnisk ligebehandling.

2. Regeringens interesse i sagen

EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan få betydning for

muligheden for at opretholde og anvende reglerne i almenboliglovens §§ 61 a

og 168 a, der pålægger de almene boligorganisationer at lave udviklingsplaner

for såkaldte ”omdannelsesområder”.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse Almennyttige Boligselskab m.fl.

De forelagte spørgsmål angår den særlige danske almene boligordning og

Danmarks muligheder for at løse de udfordringer med parallelsamfund, der har

præget mange almene boligområder siden i hvert fald 1980’erne,

hvor

skiftende regeringer har konstateret, at der i nogle almene boligområder er

væsentlige udfordringer med dannelsen af parallelsamfund. I disse

boligområder bor der en uforholdsmæssigt stor andel af personer, der er

indvandret

–

eller hvis forældre er indvandret

–

fra ikke-vestlige lande. Når der

samtidig er tale om store boligområder med en høj andel beboere uden for

arbejdsmarkedet, et lavt uddannelses- og indkomstniveau samt mange dømte

sammenlignet med resten af samfundet, skaber det udfordringer for

integrationen i Danmark.

Reglerne i almenboliglovens §§ 61 a og 168 a har til formål at løse disse

udfordringer.

Regeringen mener ikke, at de omtvistede regler er i strid med forbuddet mod

direkte og indirekte forskelsbehandling i artikel 2, stk. 2, litra a og b, i direktivet

om etnisk ligebehandling.

Regeringen mener for det første ikke, at der med kriteriet i almenboliglovens §

61 a, stk. 2, om andelen

”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande”

sondres mellem personer på grundlag af deres etniske oprindelse. Reglen kan

derfor ikke indebære direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i

medfør af direktivets artikel 2, stk. 2, litra a.

Det følger af Domstolens praksis, at begrebet etnisk oprindelse bygger på den

opfattelse, at samfundsgrupper bl.a. kendetegnes ved indbyrdes at have

samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund,

traditioner og levested, jf. sag C-83/14, CHEZ, EU:C:2015:480, præmis 46.

Domstolen har videre udtalt, at en persons fødeland ikke i sig selv kan være

afgørende for fastlæggelsen af en persons etniske oprindelse, jf. sag C-668/15,

Jyske Finans, EU:C:2017:278, præmis 18. Etnisk oprindelse kan således ikke

afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men bør derimod baseres på en vifte

af elementer, hvoraf visse har objektiv karakter og andre subjektiv karakter, jf.

dommens præmis 19.

Kategorien ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” i

almenboliglovens § 61 a, stk. 2, er lånt fra Danmarks Statistik, der har udviklet

den til statistiske formål. Her defineres indvandrere og efterkommere på

baggrund af fødested og statsborgerskab. Som vestlige lande omfattes EU-

landene og herudover Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San

Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og

New Zealand. Alle øvrige lande er ikkevestlige lande.

Vurderingen af, om en person tilhører kategorien ”indvandrere og

efterkommere

fra ikkevestlige lande”, foretages dermed udelukkende på

baggrund af personens fødested og personens forældres fødested og

statsborgerskab.

Kategorien omfatter mere end halvdelen af jordens befolkning. Denne brede

kreds af personer har

ingen fællestræk

for så vidt angår nationalitet, sprog,

kulturel baggrund, traditioner og levested, eller fælles skikke, overbevisninger,

traditioner og egenskaber, der stammer fra en fælles eller formodet fælles

fortid.

Regeringen mener derfor ikke, at der er en direkte og uløselig forbindelse

mellem kategorien ”indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande” i

almenboliglovens § 61 a, stk. 2,

og begrebet ”etnisk oprindelse”

således som

dette skal forstås i direktivet om etnisk ligebehandling.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 81: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-417/23, Slagelse Almennyttige Boligselskab m.fl.

Regeringen er, for det andet, af den opfattelse, at almenboliglovens §§ 61 a og

168 a ikke indebærer indirekte forskelsbehandling i medfør af direktivet om

etnisk ligebehandling. Navnlig mener regeringen ikke, at der er grundlag for at

sige, at almenboliglovens §§ 61 a og 168 a stiller bestemte etniske oprindelser

særlig ufordelagtigt.

Hertil kommer, at reglerne i almenboliglovens §§ 61 a og 168 a er begrundet i

objektive hensyn

proportionale.

På den baggrund vil regeringen afgive indlæg i sagen, hvori der argumenteres i

overensstemmelse med det ovenfor anførte.