Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2775186_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
JTEU j.nr. 23/02607
3. november 2023
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de
kommende tre uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt
angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om
tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til
afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering,
oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse
eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister,
og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-184/22
–
C-185/22
Titel og kort sagsresumé
KfH
Emne:
Overarbejdsbetaling af deltidsansatte.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 157 TEUF og artikel 2, stk. 1, litra b),
og artikel 4, første punktum, i direktiv 2006/54/EF
Kuratorium
für
Dialyse
und
Deltager i PD
Udenrigsministeri
et
Justitsministeriet
Beskæftigelsesm
inisteriet
Proces
-skridt
GA
16.11.2
3
Nierentransplantation m.fl.
Dato
1
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0002.png
fortolkes
således,
at
nationale
overenskomstmæssige bestemmelser, hvorefter
der kun skal ydes betaling af overtidstillæg for
arbejdstimer,
som
præsteres
for
en
ud
over
den
almindeligearbejdstid
og deltidsansatte?
2.
Såfremt
Domstolen
besvarer
det
første
spørgsmål bekræftende:
a) Skal artikel 157 TEUF og artikel 2, stk. 1, litra b),
og artikel 4, første punktum, i direktiv 2006/54/EF
fortolkes således, at det i et sådant tilfælde ikke er
tilstrækkeligt til at fastslå, at forskelsbehandlingen
påvirker væsentligt flere kvinder end mænd, at der
er væsentligt flere kvinder end mænd blandt de
deltidsansatte, men det herudover kræves, at der
er væsentligt flere mænd eller en signifikant større
andel af mænd blandt de fuldtidsansatte?
b) Eller følger der også med hensyn til artikel 157
TEUF og direktiv 2006/54/EF noget andet af
Domstolens konstateringer i dom af 26. januar
2021 – C-16/19, EU:C:2021:64 – [Szpital Kliniczny
im. dra J. Babinskiego Samodzielny Publiczny
Zaktad Opieki Zdrowotnej w Krakowie], præmis
25-36, hvorefter en forskellig behandling, der finder
sted inden for en gruppe af personer med
handicap, ligeledes kan være omfattet af »begrebet
forskelsbehandling« som omhandlet i artikel 2 i
direktiv 2000/78/EF?
3.
Såfremt
Domstolen
besvarer
det
første
spørgsmål bekræftende og spørgsmål 2a) og 2b)
således, at det i en situation som den i hovedsagen
kan
fastslås,
at
den
lønmæssige
flere
forskelsbehandling
påvirker
væsentligt
fuldtidsansat,
indeholder en forskelsbehandling mellem fuldtids-
kvinder end mænd: Skal artikel 157 TEUF og artikel
2, stk. 1, litra b), og artikel 4, første punktum, i
direktiv
2006/54/EF
fortolkes
således,
at
overenskomstparter forfølger et legitimt formål
gennem en konkret regulering – som den, der
nævnes i det første spørgsmål – når de herved
2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0003.png
ganske vist på den ene side forsøger at afholde
arbejdsgiveren fra at anordne overarbejde og
pålægge arbejdstagerne at arbejde mere end aftalt
mod at betale et overtidstillæg, men på den anden
side også forsøger at forhindre, at fuldtidsansatte
behandles mere ufordelagtigt end deltidsansatte
og derfor fastlægger, at der kun er pligt til at betale
tillæg
for
det
antal
timer
overarbejde,
der
præsteres ud over en fuldtidsansats normale
arbejdstid i en kalendermåned?
4. Skal § 4, nr. 1, i rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indeholdt i bilaget til direktiv
97/81/EF,
fortolkes
således,
at
nationale
overenskomstmæssige bestemmelser, hvorefter
der kun betales overtidstillæg for arbejdstimer, der
præsteres ud over den normale arbejdstid for en
fuldtidsansat, indeholder en forskelsbehandling
mellem fuldtids- og deltidsansatte?
5.
Såfremt
Domstolen
besvarer
det
fjerde
spørgsmål bekræftende: Skal § 4, nr. 1, i
rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er
indeholdt i bilaget til direktiv 97/81/EF, fortolkes
således, at der kan være tale om en saglig
begrundelse, når overenskomstparter gennem en
regulering – som den, der nævnes i det fjerde
spørgsmål – ganske vist på den ene side forsøger
atafholde
arbejdsgiveren
fra
at
anordne
overarbejde og pålægge arbejdstagerne at arbejde
mere end aftalt mod at betale et overtidstillæg,
men på den anden side også forsøger at forhindre,
at fuldtidsansatte behandles mere ufordelagtigt
end deltidsansatte og derfor fastlægger, at der kun
er pligt til at betale tillæg for det antal timer
overarbejde,
fuldtidsansats
kalendermåned?
C-652/22
Kolin
Inşaat
Turizm
Spørgsmål:
1.
Tillader
artikel
76
[i
direktiv
2014/25],
sammenholdt med direktivets artikel 36, at en
Udenrigsministeri
et
Justitsministeriet
MF
21.11.2
3
der
præsteres
ud
over
i
en
en
normale
arbejdstid
3
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0004.png
ordregivende
enhed
kan
tage
hensyn
til
Erhvervsministeri
et
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelse
n
dokumenter, som en tilbudsgiver har fremlagt for
første gang efter udløbet af fristen for afgivelse af
tilbud, som ikke var indeholdt i det oprindelige
tilbud, og som godtgør forhold, som tilbudsgiveren
ikke havde angivet i det oprindelige tilbud?
2.
Såfremt
det
første
spørgsmål
besvares
bekræftende, skal artikel 76 [i direktiv 2014/25],
sammenholdt med direktivets artikel 36, da
fortolkes således, at de er til hinder for, at den
ordregivende
enhed
efter
den
første
tildelingsafgørelse er blevet annulleret, og sagen er
blevet hjemvist til den ordregivende enhed med
henblik på fornyet gennemgang og evaluering af
tilbuddene, kan kræve yderligere dokumenter fra
tilbudsgiveren, som godtgør, at betingelserne for
deltagelse i udbudsproceduren er opfyldt, og som
ikke var indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en
liste over udførte arbejder suppleret med en
henvisning, der ikke var indeholdt i den oprindelige
liste over arbejder, dvs. som ikke var en del af det
oprindelige tilbud?
3. Såfremt besvarelsen af det første spørgsmål er
bekræftende, skal artikel 76 [i direktiv 2014/25],
sammenholdt med direktivets artikel 36, fortolkes
således, at de er til hinder for, at den økonomiske
aktør, efter at den første tildelingsafgørelse er
blevet annulleret, og sagen er blevet hjemvist til
den ordregivende enhed med henblik på fornyet
gennemgang og evaluering af tilbuddene, for den
ordregivende enhed fremlægger dokumenter, som
godtgør,
at
betingelserne
for
deltagelse
i
udbudsproceduren er opfyldt, og som ikke var
indeholdt i det oprindelige tilbud, såsom en liste
over udførte arbejder suppleret med en henvisning,
der ikke var indeholdt i den oprindelige liste over
arbejder, dvs. som ikke var en del af det oprindelige
tilbud?
4
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0005.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Interessent
Sags
-
type
C-465/20 P
Irland m.fl. mod Kommissionen (appel)
Påstande:
— Den appellerede dom ophæves.
— Det første, det andet, det tredje, det fjerde
og det ottende anbringende i sag T-778/16
samt det første, det andet, det tredje, det
fjerde, det femte, det ottende og det fjortende
anbringende i sag T-892/16 forkastes.
— Sagen hjemvises til Retten med henblik på
stillingtagen til de anbringender, der ikke
allerede er blevet vurderet.
— Afgørelsen om sagsomkostninger i første
instans og i appelsagen udsættes.
C-558/21 P
Global
Silicones
Council
m.fl.
mod
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
09.11.
23
Kommissionen (appel)
Påstande:
—Rettens dom i sag T-226/18 ophæves.
—Den anfægtede retsakt (1) annulleres.
—Subsidiært hjemvises sagen til Retten med
henblik
på
realitetsbehandling
tilpligtes
at
af
betale
herunder
appellanternes annullationssøgsmål.
—Indstævnte
sagsomkostningerne,
Retten.
C-559/21 P
Global Silicones Council m.fl. mod ECHA
(appel)
Påstande:
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
09.11.
23
Fødevareminis
teriet
O-
sag
Proce
s-
skridt
GA
09.11.
23
Dato
omkostningerne i forbindelse med sagen for
5
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0006.png
—Rettens dom i sag T-519/18 ophæves.
—Den anfægtede afgørelse annulleres (1).
—Subsidiært hjemvises sagen til Retten med
henblik
på
realitetsbehandling
tilpligtes
at
af
betale
herunder
appellanternes annullationssøgsmål.
—Indstævnte
sagsomkostningerne,
omkostningerne i forbindelse med sagen for
Retten og intervenienternes omkostninger.
Všeobecná úverová banka
Spørgsmål:
1. Skal artikel 47, sammenholdt med artikel 7
og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter
om
april
grundlæggende
1993
om
rettigheder
urimelige
(herefter
vilkår
i
»chartret«), Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.
forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/
EØF om urimelige kontraktvilkår«), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
om virksomheders urimelige handelspraksis
over for forbrugere på det indre marked og om
ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF,
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa- Parlamentets og Rådets forordning
(EF)
nr.
2006/2004
(herefter
»direktiv
2005/29/EF om urimelige handelspraksis«),
såvel som princippet om EU-rettens effektive
virkning,
fortolkes
således,
at
disse
bestemmelser er til hinder for bestemmelser
som § 53, stk. 9, og § 565 i Obciansky
zakonnik (den borgerlige lovbog), hvorefter
der i tilfælde af førtidig ophævelse ikke skal
tages
hensyn
til
og
denne
især
foranstaltnings
alvoren
af
proportionalitet,
Konkurrence-
og
Forbrugerstyr
elsen
O-
sag
Dom
09.11.
23
forbrugerens undladelse af at opfylde sine
forpligtelser i forhold til lånebeløbet og
datoen for tilbagebetaling heraf?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares
benægtende, stiller den forelæggende ret
6
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0007.png
følgende
spørgsmål
(som
ikke
står
i
modsætning hertil):
2.a) Skal artikel 47, sammenholdt med artikel
7 og artikel 38 i chartret, direktivet 93/13/EF
om
urimelige
om
kontraktvilkår,
EU-rettens
direktivet
effektivitet
2005/29/EF om urimelige handelspraksis og
princippet
fortolkes således, at disse bestemmelser er til
hinder for en retspraksis, som i det væsentlige
ikke forhindrer udøvelsen af panteretten ved
privat auktion over en fast ejendom, der udgør
en bolig for forbrugeren eller andre personer,
og samtidig ikke tager hensyn tilalvoren af
forbrugerens
misligholdelse
af
sine
forpligtelser i forhold til lånebeløbet og lånets
løbetid, også når långiveren kan få opfyldt sit
krav ved en retslig tvangsfuldbyrdelse, hvor
salget af boligen, der er behæftet med
panteretten,
ikke
er
omfattet
af
en
prioritetsmæssig forrang?
2.b) Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29/EF
om
urimelige
at
handelspraksis
fortolkes
mod
således,
forbrugerbeskyttelsen
urimelige handelspraksis i forbindelse med
forbrugerkreditaftaler omfatter alle måder til
at opfylde en långivers krav, herunder
optagelse af et nyt lån aftalt til dækning af
forpligtelser, der følger af et tidligere lån?
2.c) Skal direktiv 2005/29/EF om urimelige
handelspraksis
fortolkes
således,
at
en
urimelig handelspraksis også omfatter en
adfærd hos en långiver, der gentagende
gange indrømmer lån til en forbruger, der ikke
er i stand til at betale af på lånene, hvilket
resulterer i en kæde af optagelse af lån, som
långiveren
dækning
af
faktisk
ikke
lån
udbetaler
og
til
forbrugeren, men beholder til sig selv til
tidligere
samlede
omkostninger ved lånene?
7
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0008.png
2.d) Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF
om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
Rådets
»direktiv
direktiv
87/102/EØF
2008/48/EØF
(herefter
om
forbrugerkreditaftaler«), sammenholdt med
10. betragtning i dette direktiv, fortolkes
således,
at
denne
bestemmelse
ikke
udelukker anvendelsen af dette direktiv, selv
i tilfælde af optagelse af et lån, der har alle
egenskaber af en forbrugerkreditaftale, hvor
formålet med lånet ikke blev aftalt, og som
bortset – fra en ubetydelig del – af långiveren
blev ydet til dækning af tidligere forbrugslån,
og hvor der er aftalt pant i fast ejendom som
sikkerhed for lånet?
2.e) Skal Domstolens dom af 21. april 2016,
Radlinger
også
og
Radlingerová
anvendelse
(C-
377/14,
på
en
EU:C:2016:283), fortolkes således, at den
finder
forbrugerkreditaftale, hvis en del af det ydede
lån i henhold til en sådan aftale blev afsat til
at dække långivers omkostninger?
C-790/21 P
-
C-791/21 P
Covestro Deutschland AG mod Europa-
Kommissionen (appel)
Påstande:
1. Den Europæiske Unions Rets dom af 6.
oktober 2021 i sag T-745/18 ophæves, og
Europa-Kommissionens afgørelse SA.34045
(2013/C) (ex 2012/NN) af 28. maj 2018,
C(2018) 3166, for 2012 og 2013 annulleres.
2. Subsidiært annulleres den appellerede
dom, og den omtvistede afgørelse annulleres,
for så vidt som den vedrører appellanten.
3. Subsidiært i forhold til den første påstand
ophæves den appellerede dom, og sagen
hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om
annullation af den omtvistede afgørelse.
4. Subsidiært i forhold til den anden påstand
ophæves den appellerede dom, og sagen
Energistyrelse
n
O-
sag
GA
09.11.
23
8
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0009.png
hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om
annullation af den omtvistede afgørelse for så
vidt som den vedrører appellanten.
5.
C-819/21
Kommissionen
tilpligtes
at
betale
Justitsminister
iet
ret
i
den
fuldbyrdende
O-
sag
Dom
09.11.
23
sagsomkostningerne.
Staatsanwaltschaft Aachen
Spørgsmål:
1)
Kan
den
medlemsstat, der skal træffe afgørelse om
eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i
Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.
november 2008, sammenholdt med artikel 47,
stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, i henhold til
artikel
8
i
Rådets
rammeafgørelse
fra
en
anden
2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at
anerkende
dommen
medlemsstat og fuldbyrde de sanktioner, der
er pålagt ved denne dom, hvis der er
holdepunkter for, at forholdene iden anden
medlemsstat på tidspunktet for afsigelse af
den dom, der skal fuldbyrdes, eller øvrige
afgørelser i forbindelse med dommen, er
uforenelige med den grundlæggende ret til en
retfærdig rettergang, fordi temet i denne
medlemsstat
selv
ikke
længere
er
i
overensstemmelse med retsstatsprincippet,
således som dette defineres i artikel 2 TEU?
2)
Kan
den
ret
i
den
fuldbyrdende
medlemsstat, der skal træffe afgørelse om
eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i
Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.
november
2008,
sammenholdt
således
som
med
dette
retsstatsprincippet,
defineres i artikel 2 TEU, i henhold til artikel 8
i Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27.
november 2008 afslå at anerkende dommen
fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de
sanktioner, der er pålagt ved denne dom, hvis
der er holdepunkter for, at retssystemet i
9
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0010.png
denne
medlemsstat
på
tidspunktet
for
afgørelsen om eksigibilitet ikke længere er i
overensstemmelse med retsstatsprincippet,
således som dette defineres i artikel 2 TEU?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende: Skal det, inden det, under
henvisning til artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse
2008/909/RIA
af
27.
november 2008, sammenholdt med artikel 47,
stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende
rettigheder,
afslås
at
anerkende en dom fra en anden medlemsstat,
og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt ved
denne dom, hvis der holdepunkter for, at
forholdene
i
denne
medlemsstat
er
uforenelige med den grundlæggende ret til en
retfærdig rettergang, i et næste skridt
undersøges, om de forhold, der er uforenelige
med retten til en retfærdig rettergang, fordi
retssystemet
selv
ikke
længere
er
i
overensstemmelse med retsstatsprincippet,
konkret har været til skade for den eller de
domfældte i den pågældende sag?
4) Såfremt det første og/eller det andet
spørgsmål besvares benægtende forstået
således, at det ikke påhviler de nationale
retter, men derimod Den Europæiske Unions
Domstol at afgøre, om forholdene i en
medlemsstat er uforenelige med retten til en
retfærdig rettergang, fordi retssystemet i
denne medlemsstat selv ikke længere er i
overensstemmelse med retsstatsprincippet:
Var retssystemet i Republikken Polen i
overensstemmelse med retsstatsprincippet,
således som dette defineres i artikel 2 TEU,
den 7. august 2018 og/eller den 16. juli 2019,
og er dette tilfældet på nuværende tidspunkt?
C-257/22
Ministerstvo vnitra Ceské republiky, Odbor
azylové a migracní politiky
Spørgsmål:
Udlændinge-
og
O-
sag
Dom
09.11.
23
10
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0011.png
»Skal artikel 4, stk. 2 og 3, og artikel 5, in fine
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles
standarder og procedurer imedlemsstaterne
for
tilbagesendelse
af
tredjelandsstatsborgere med ulovligtophold,
sammenholdt med artikel 2, artikel 4 og
artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter
om
grundlæggende
rettigheder
fortolkes således, atdisse bestemmelser er til
hinder for – ved vurderingen af, om en
beslutning omudsendelse i henhold til artikel
6,
i
direktiv
–
2008/115/EF
princippet
at
begrebet
udgør
om
et
en
non-
sikkert
tilsidesættelseaf
refoulement
Integrationsmi
nisteriet
oprindelsesland somomhandlet i artikel 36 og
artikel 37, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles
procedurer for tildeling og tilbagekaldelseaf
international beskyttelse, sammenholdt med
en snæver definition af princippetom non-
refoulement, der kun omfatter forbud mod
mishandling i henhold tilartikel 4 i Den
Europæiske
konventionen
Unions
til
charter
beskyttelse
om
af
og
finder
Beskæftigelse
sministeriet
O-
sag
Dom
09.11.
23
grundlæggende rettigheder ogartikel 3 i
menneskerettigheder
grundlæggendefrihedsrettigheder,
anvendelse?«
C-271/22 -
C-275/22
Keolis Agen m.fl.
Spørgsmål:
Det første spørgsmål
- Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes
således, at bestemmelsen finder direkte
anvendelse i forholdet mellem en privat
transportoperatør, som er overdraget én
enkelt offentlig tjeneste, og dennes ansatte,
11
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0012.png
når
der
navnlig
af
tages
hensyn
til
for
liberaliseringen
Det andet spørgsmål
sektoren
personbefordring med jernbane?
- Hvor lang er den rimelige overførselsperiode
for fire ugers betalt ferie som omhandlet i
artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003,
når
perioden
for
optjening
af
ferierettigheder er et år?
Det tredje spørgsmål
-
Er
anvendelsen
af
en
ubegrænset
overførselsperiode i mangel af en national
lovbestemmelse eller overenskomstmæssig
bestemmelse vedrørende denne overførsel i
strid med artikel 7, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF
af 4. november 2003?
C-293/22 P
Chemours Netherlands mod ECHA
Påstande:
—Den appellerede dom ophæves i sin helhed.
—Den omtvistede afgørelse annulleres (1).
—Subsidiært hjemvises sagen til Retten med
henblik
—ECHA
på
realitetsbehandling
tilpligtes
at
af
betale
herunder
intervenienternes
Erhvervsstyrel
sen
Justitsminister
iet
O-
sag
Dom
09.11.
23
appellantens annullationssøgsmål.
sagsomkostningerne,
Retten
C-319/22
og
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
09.11.
23
omkostningerne i forbindelse med sagen for
sagsomkostninger
Gesamtverband Autoteile-Handel
Spørgsmål:
I. Omfatter bestemmelsen i artikel 61, stk. 1,
andet punktum, i forordning (EU) 2018/858,
hvorefter
»[o]plysningerne præsenteres på en let
tilgængelig måde i form af datasæt, der er
maskinlæsbare,
elektronisk«,
og
som
kan
behandles
og
som
samtlige
reparations-
vedligeholdelsesinformationer
12
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0013.png
omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 48),
eller er denne bestemmelse begrænset til
såkaldte reservedelsinformationer (»dele af
køretøjet,
[...]
som
kan
udskiftes
med
reservedele«) som omhandlet i punkt 6.1 i
bilag X til forordningen?
II. Skal artikel 61, stk. 1, andet punktum, i
forordning
(EU)
2018/858,
hvorefter
oplysningerne skal præsenteres
»på en let tilgængelig måde i form af datasæt,
der er maskinlæsbare, og som kan behandles
elektronisk«, og artikel 61, stk. 2, andet afsnit,
hvorefter oplysningerne for andre uafhængige
aktører end reparatører
»[også] gives […] i et maskinlæsbart format,
der
kan
behandles
tilgængelige
og
som
med
gør
deres
på
elektronisk
IT-værktøjer
det
muligt
med
og
for
i
almindeligt
software,
er
uafhængige aktører at udføre den opgave, der
forbundet
virksomhed,
forsyningskæden
eftermarkedet«,
fortolkes således, at fabrikanten kun opfylder
sine forpligtelser i denne forbindelse derved,
at den pågældende
1.
gør
oplysningerne
gennem
tilgængelige
en
via
internettet
maskinstyret
forespørgsel via en databasegrænseflade
med mulighed for at downloade resultaterne,
eller er det tilstrækkeligt, at vedkommende på
et websted kun giver mulighed for en manuel
søgning
på skærmsider
og
2. gør det muligt at søge efter alle oplysninger
i
databasen,
der
er
knyttet
til
den
pågældendes
til
rådighed
køretøjsidentifikationsnumre
på
en
særskilt
liste,
og
og
begrænser
forespørgselsresultatet til det synlige indhold
(VIN) ved hjælp af disse VIN, som han stiller
uafhængigt heraf
13
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0014.png
– også ved hjælp af andre kriterier til
identifikation af køretøjer som omhandlet i
punkt
6.1,
tredje
afsnit,
i
bilag
X
til
forordningen
– samt ved hjælp af de øvrige af fabrikanten
anvendte begreber for kategorier (f.eks.
kategorier
af
komponenter,
reservedele,
reparations- og vedligeholdelsesvejledninger
og tekniske illustrationer) og andre poster i
databasen i vilkårlige sammenstillinger
eller er det tilstrækkeligt, at fabrikanten
udelukkende
tilbyder
søgningen
som
individuel forespørgsel ved hjælp af VIN for et
enkelt, konkret køretøj, uden samtidig at stille
en aktuel liste over alle VIN for sine køretøjer
til rådighed
og
3. stiller disse datasæt til rådighed i filer, hvis
format er beregnet til direkte elektronisk
(videre-)behandling af de modtagne datasæt,
med angivelse af den relevante beskrivelse af
datasættet (for tekster og tabeller), eller er
det tilstrækkeligt, at det er muligt at udlæse
det
rene
skærmindhold
i
et
vilkårligt
almindeligt filformat som f.eks. en pdf-fil?
III. Udgør artikel 61, stk. 1, i forordning (EU)
2018/858
en
retlig
forpligtelse
som
omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i
databeskyttelsesforordningen, som påhviler
bilfabrikanter,
udleveringen
aktører
som
og
af
andre
som
VIN
begrunder
henholdsvis
som
informationer knyttet til VIN til uafhængige
dataansvarlige
omhandlet i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7)?
C-551/22 P
Fundación Tatiana Pérez de Guzmán el
Bueno og SFL mod
Afviklingsinstansen (appel)
Påstande:
Finanstilsynet
O-
sag
GA
09.11.
23
14
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0015.png
1) Rettens dom af 1. juni 2022 i sagen
Fundación Tatiana Pérez de Guzmán el Bueno
og SFL — Stiftung für Forschung und Lehre
(SFL) mod Den Fælles Afviklingsinstans (T-
481/17, EU:T:2022:311) ophæves, for så vidt
som
Retten
heri
fastslog,
antages
at
til
annullationssøgsmålet
kunne
realitetsbehandling i første instans.
2) Det fastslås, at annullationssøgsmålet, der
blev anlagt i første instans i sag T-481/17,
ikke kan antages til realitetsbehandling, og
følgelig, at sagen afvises i det hele.
3) Fundación Tatiana Pérez de Guzmán el
Bueno og SFL, Stiftung für Forschung und
Lehre (SFL) (sagsøgerne i første instans)
tilpligtes at betale de omkostninger, som
Kommissionen har afholdt i forbindelse med
sagen for Retten og i forbindende med
nærværende sag.
C-608/22 –
C-609/22
Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl
m.fl.
Spørgsmål:
1.
Skal
en
anvendelse
af
flere
foranstaltninger, som i en stat fastsættes,
fremmes eller tåles af en aktør, som er
indehaver af den faktiske regeringsmagt, og
som navnlig består i, at kvinder
– nægtes deltagelse i politiske embeder og
politiske beslutningsprocesser
– ikke får stillet retlige midler til rådighed til at
kunne opnå beskyttelse mod kønsspecifik
vold og vold i hjemmet
–
generelt
er
udsat
for
risiko
for
tvangsægteskaber, selv om disse ganske vist
er forbudt af den aktør, som er indehaver af
den faktiske regeringsmagt, men kvinder ikke
ydes
effektiv
beskyttelse
og
sådanne
med
mod
vielser
faktisk
tvangsægteskaber,
personer,
der
er
Justitsminister
iet
O-
sag
GA
09.11.
23
undertiden også foretages med deltagelse af
udstyret
15
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0016.png
statsmagt, og som er vidende om, at der er
tale om et tvangsægteskab
– ikke må udøve erhvervsaktivitet eller kun i
begrænset
hjemmet
– har vanskeligt ved at få adgang til
sundhedsfaciliteter
– nægtes adgang til uddannelse, helt eller i
vidt omfang (f.eks. ved at piger kun får adgang
til grundskoleuddannelse)
– ikke må opholde eller bevæge sig uden
ledsagelse af en mand (i en bestemt
slægtsrelation) i offentligheden, eventuelt i
tilfælde af overskridelse af en vis afstand fra
bopælen
– i offentligheden skal tildække deres krop
fuldstændigt og tilsløre deres ansigt
– ikke må udøve sport som omhandlet i artikel
9, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december
2011 om fastsættelse af standarder for
anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international
beskyttelse, for en ensartet
status for
flygtninge eller for personer, der er berettiget
til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af
en sådan beskyttelse (omarbejdning) anses
for tilstrækkelig alvorlige til at berøre en
kvinde
litra a)?
2. Er det tilstrækkeligt for tildeling af
asylstatus, at en kvinde berøres af disse
foranstaltninger i oprindelseslandet alene på
grund af sit køn, eller kræver en vurdering af,
om
en
kvinde
–
berøres
som
skal
af
disse
foranstaltninger
betragtes
på
en
tilsvarende
måde
som
omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1,
omfang,
overvejende
kun
i
kumulativt – som omhandlet i artikel 9, stk. 1,
litra b), i direktiv 2011/95/EU, en prøvelse af
hendes individuelle situation?
16
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0017.png
C-196/22
Regione Lombardia et Provincia di Pavia
Spørgsmål:
»1) Er bestemmelserne i Rådets forordning
(EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en
fællesskabsordning
med
støtte
til
skovbrugsforanstaltninger i landbruget, der
ikke indeholder nogen ordning vedrørende
fortabelse
og
sanktioner
–
i
lyset
af
bestemmelserne i Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995
om
beskyttelse
af
De
Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser – til
hinder for anvendelsen af en bestemmelse i
national lovgivning, der ved gennemførelse af
bestemmelserne
konstaterede
i
forordning
2080/92
i
foreskriver, at støttemodtagere i tilfælde af
uregelmæssigheder
forbindelse med ydelse af støtte fortaber
retten hertil og skal tilbagebetale modtagne
støttebeløb?
2) Hvis det første spørgsmål besvares
benægtende, er bestemmelserne i Rådets
forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992
om en fællesskabsordning med støtte til
skovbrugsforanstaltninger i landbruget – i
lyset af bestemmelserne i Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december
1995
samt
rimelighedskravet
i
og
proportionalitetsprincippet
da
til
hinder
for
af
[tiende]
af
en
i
at
Miljøministeri
et
Fødevareminis
teriet
Energistyrelse
n
O-
sag
Dom
16.11.
23
betragtning til den sidstnævnte forordning –
anvendelsen
bestemmelse i national lovgivning, der ved
gennemførelse
forordning
bestemmelserne
foreskriver,
2080/92
støttemodtagere i tilfælde af konstaterede
uregelmæssigheder i forbindelse med ydelse
af støtte fortaber retten hertil og skal
tilbagebetale modtagne støttebeløb, såfremt
det tilplantede areal eller det forbedrede
skovareal viser sig at være 20% mindre end
17
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0018.png
det, for hvilket støtte er blevet ydet og
udbetalt?
3) Hvis det første spørgsmål besvares
benægtende, er bestemmelserne i Rådets
forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992
om en fællesskabsordning med støtte til
skovbrugsforanstaltninger i landbruget – i
lyset af bestemmelserne i Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december
1995 – da til hinder for anvendelsen med
tilbagevirkende kraft af en bestemmelse i
national lovgivning, der ved gennemførelse af
bestemmelserne
konstaterede
i
forordning
2080/92
i
foreskriver, at støttemodtagere i tilfælde af
uregelmæssigheder
forbindelse med ydelse af støtte fortaber
retten hertil og skal tilbagebetale modtagne
støttebeløb?
4) Hvis det første spørgsmål besvares
benægtende, er bestemmelserne i Rådets
forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992
om en fællesskabsordning med støtte til
skovbrugsforanstaltninger i landbruget – i
lyset af bestemmelserne i Rådets forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december
1995 – da til hinder for, at en bestemmelse i
national lovgivning, der ved gennemførelse af
bestemmelserne
konstaterede
i
forordning
2080/92
i
foreskriver, at støttemodtagere i tilfælde af
uregelmæssigheder
forbindelse med ydelse af støtte fortaber
retten hertil og skal tilbagebetale modtagne
støttebeløb,
fortolkes
således,
at
støttemodtageren har pligt til at tilbagebetale
hele støttebeløbet og ikke bare beløbene
svarende til det år, for hvilket der er blevet
konstateret uregelmæssigheder i forbindelse
med ydelse af støtte?«
C-224/22
Kongeriget
Kommissionen
Spanien
mod
Europa-
Fødevareminis
teriet
O-
sag
Dom
16.11.
23
18
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0019.png
Påstande:
—Rådets forordning (EU) 2022/110 (1) af 27.
januar 2022 om fastsættelse for 2022 af
fiskerimulighederne for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande gældende i
Middelhavet og Sortehavet annulleres med
hensyn til fastlæggelsen af (i) den maksimale
tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer til
fiskeri efter europæisk kulmule (Merluccius
merluccius) og rød mulle (Mullus barbatus) i
Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og
Lionbugten (GSA 1, 5, 6 og 7), opført i bilag III,
afsnit c), og (ii) fangstbegrænsningerne for
blårød
reje
(Aristeus
antennatus)
i
Alboránhavet, Balearerne, Nordspanien og
Lionbugten (GSA 1, 2, 5, 6 og 7), opført i bilag
III, afsnit e).
—Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes
at betale sagsomkostningerne.
C-316/22
Gabel Industria Tessile et Canavesi
Spørgsmål:
1. Er EU-retten generelt, og navnlig artikel
288, stk. 3, TEUF, til hinder for, at en national
domstol i en tvist mellem private undlader at
anvende en national bestemmelse, som er i
strid med en klar, præcis og ubetinget
bestemmelse i et direktiv, der ikke er blevet
gennemført
eller
er
blevet
ukorrekt
gennemført, med den konsekvens, at en privat
pålægges yderligere forpligtelser, såfremt
dette ifølge den nationale ordning (artikel 14,
stk. 4, i lovdekret nr. 504/1995) udgør
betingelsen for, at en privat over for staten
kan gøre de rettigheder gældende, der følger
af dette direktiv?
2. Er effektivitetsprincippet til hinder for en
national bestemmelse (artikel 14, stk. 4, i
lovdekret nr. 504/1995), hvorefter en endelig
forbruger ikke direkte kan anmode staten om
tilbagebetaling af urigtigt erlagt afgift, men
Skatteminister
iet
O-
sag
GA
16.11.
23
19
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0020.png
kun har mulighed for at fremsætte et
civilretligt krav mod en afgiftspligtig om
tilbagesøgning af det i urigtig formening om
skyld erlagte beløb, idet den afgiftspligtige er
den
eneste,
som
har
ret
til
at
opnå
tilbagebetaling fra skattemyndighederne, når
den eneste grund til, at afgiften er ulovlig –
dvs. at den er i strid med et [EU]-direktiv –
udelukkende kan påberåbes i retsforholdet
mellem
den
afgiftspligtige
og
skattemyndighederne, og ikke i retsforholdet
mellem den afgiftspligtige og den endelige
forbruger, hvilket således indebærer, at
tilbagebetalingsordningen
i
praksis
er
uvirksom, eller skal det med henblik på at
sikre overholdelsen af det nævnte princip i et
sådant tilfælde lægges til grund, at den
endelige forbruger har ret til direkte at
fremsætte
sit
krav
over
for
skattemyndighederne, idet der er tale om et
tilfælde, hvor det viser sig at være umuligt
eller uforholdsmæssigt vanskeligt at få den
urigtigt
C-318/22
erlagte
afgift
tilbagebetalt
af
Skatteminister
iet
2009
om
en
fælles
O-
sag
Dom
16.11.
23
leverandøren?
GE Infrastructure Hungary Holding
Spørgsmål:
a) Skal Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober
beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater og ved flytning af
et
SE’s
eller
SCE’s
vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater (herefter
»direktivet«) fortolkes således, at en national
lovgivning
(eller
bestemmelse)
eller
fortolkningen og anvendelsen i praksis af den
pågældende lovgivning (eller bestemmelse)
er forenelig med anden betragtning til og
artikel 1, litra a), i direktivet, hvoraf det
20
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0021.png
fremgår, at direktivet ikke vedrører nationale
omdannelser,
internationale
bestemmelser
men
og
blev
derimod
udelukkende
grænseoverskridende
gennemført
ved
a
omdannelser, i det tilfælde, at direktivets
társasági adóról és osztalékadóról szóló 1996.
évi LXXXI. törvény (lov nr. LXXXI af 1996 om
selskabsskat
og
udbytteskat,
herefter
»selskabsskatteloven«), således at selv om
Fællesskabsretten ikke direkte omfatter dette
spørgsmål, bestemte den nationale lovgiver i
den nævnte lovs § 31, stk. 1, litra a), at denne
lov har til formål at være i overensstemmelse
med
EU-rettens
retsakter,
herunder
direktivet?
b) Skal direktivets artikel 8, stk. 2, fortolkes
således, at denne bestemmelse er forenelig
med
en
national
eller
lovgivning
fortolkningen
(eller
og
bestemmelse)
anvendelsen i praksis af den pågældende
lovgivning (eller bestemmelse), hvorefter en
selskabsdeltager i det indskydende selskab i
forbindelse med en partiel spaltning af
virksomheder, der er hjemmehørende i den
samme medlemsstat, er forpligtet til at
nedsætte den nominelle værdi af sin andel i
det indskydende selskab (den tegnede kapital
i det indskydende selskab) med henblik på at
nedsætte værdien af sin andel (af sine
kapitalandele) i det indskydende selskab i sit
regnskab, når skatte- og afgiftsmyndigheden
kræver
denne
nedsættelse
værdi
af
som
den
en
regnskabsmæssige
forudgående betingelse for at opnå den
skattemæssige behandling, der er fastsat i
direktivets artikel 8, stk. 2, selv i en situation,
hvor den partielle spaltning medfører tab for
selskabsdeltageren
selskab?
i
det
indskydende
21
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0022.png
c) Skal direktivets artikel 8, stk. 2, fortolkes
således, at denne bestemmelse er forenelig
med
en
national
eller
lovgivning
fortolkningen
(eller
og
bestemmelse)
anvendelsen i praksis af den pågældende
lovgivning (eller bestemmelse), hvorefter den
skattemæssige behandling med hensyn til
selskabsskatten, der er fastlagt i den nævnte
bestemmelse, ikke finder anvendelse på en
partiel
spaltning,
såfremt
selskab
det
er
dvs.
berørte
et
såfremt
indskydende
enkeltmandshandelsselskab,
stifteren af det indskydende selskab bevarer
ejerskabet af sin andel på 100% af det
pågældende selskab uden ændringer, eller
såfremt
C-333/22
den
tegnede
kapital
i
det
Justitsminister
iet
Klima-,
Energi-, og
Forsygningsmi
nisteriet
Unions
over
for
som
charter
en
f.eks.
om
O-
sag
Dom
16.11.
23
indskydende handelsselskab ikke ændres?
Ligue des droits humains
Spørgsmål:
1. »Kræver artikel 47 og artikel 8, stk. 3, i Den
Europæiske
retsmidler
grundlæggende rettigheder, at der indføres
uafhængig
Organe
de
tilsynsmyndighed
contrôle de l’information policière, når denne
udøver den registreredes rettigheder over for
den registeransvarlige?
2. Er artikel 17 i direktiv 2016/680 i
overensstemmelse med artikel 47 og artikel 8,
stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, således som
Domstolen har fortolket disse bestemmelser,
for så vidt som den nævnte artikel 17 ikke
pålægger tilsynsmyndigheden – der udøver
den registreredes rettigheder over for den
registeransvarlige – at informere denne
person om, at »den har foretaget den
nødvendige kontrol eller undersøgelse«, og
»om adgangen til retsmidler«, når denne
information
ikke
muliggør
nogen
22
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0023.png
efterfølgende kontrol af tilsynsmyndighedens
indsats og vurdering af den registreredes
personoplysninger og de forpligtelser, der
påhviler den registeransvarlige?«
C-345/22 –
C-347/22
Maersk m.fl.
Spørgsmål:
1.– Når det i artikel 25 i forordning nr.
1215/2012 bestemmes, at spørgsmålet om,
hvorvidt en værnetingsaftale er ugyldig, skal
undersøges i henhold til lovgivningen i den
medlemsstat, hvor parterne har indgået en
værnetingsaftale, omfatter det da også – i en
situation som den i hovedsagen omhandlede
– spørgsmålet om gyldigheden af udvidelsen
af aftalen til at omfatte en tredjemand, som
ikke
er
part
i
den
aftale,
hvori
værnetingsklausulen er fastsat?
2.– Er en regel som den, der er indeholdt i
artikel 251 i Ley de Navegación Marítima
(søfartsloven),
og
som
kræver,
at
værnetingsklausulen skal være forhandlet
»individuelt og særskilt« med en tredjemand,
for at klausulen kan håndhæves over for
denne, forenelig med artikel 25 i forordning
1215/2012 og med Domstolens retspraksis,
der fortolker denne bestemmelse i tilfælde,
hvor
konnossementet
omsættes
til
en
tredjemand, som er modtager af varerne, men
som ikke er part i kontrakten mellem
aflasteren og den kontraherende fragtfører?
3.– Er det i overensstemmelse med EU-retten,
at medlemsstaternes lovgivning fastsætter
yderligere
tredjemand
gyldighedsbetingelser
for
så
vidt
over
for
angår
Søfartsstyrels
en
O-
sag
GA
16.11.
23
værnetingsklausuler i konnossementer?
4.– Indebærer en regel som den, der er
indeholdt i artikel 251 i den spanske
søfartslov
subrogation
–
kun
hvorefter
sker
tredjemands
delvist,
idet
værnetingsklausuler udelukkes – at der
23
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0024.png
indføres et yderligere krav til gyldigheden af
disse klausuler i strid med artikel 25 i
forordning nr. 1215/2012?
C-427/22
BG
Spørgsmål:
1. Skal definitionen af et kreditinstitut i artikel
4, stk. 1, nr. 1), i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni
2013
om
tilsynsmæssige
krav
til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
fortolkes
således,
at
långivningen
udelukkende skal ske med midler, der
modtages fra offentligheden som indskud
eller andre midler, der skal tilbagebetales,
eller må et kreditinstitut også yde lån med
midler fra andre kilder?
2. Hvorledes skal indholdet af begrebet »en
fra myndighederne hidrørende akt, uanset
formen, som medfører ret til at drive
virksomhed« som omhandlet i artikel 4, stk. 1,
nr. 42), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012 fortolkes, og
omfatter
det
både
og
den
den
godkendende
godkendende
Udlændinge-
og
Integrationsmi
nisteriet
O-
sag
Dom
16.11.
23
tilladelsesordning
C-458/22 P
Finanstilsynet
O-
sag
Dom
16.11.
23
registreringsordning for udlånsvirksomhed?
Robert Roos m.fl. mod Europa-Parlamentet
(appel)
Påstande:
Punkt 1 og 2 i domskonklusionen i Den
Europæiske Unions Rets dom af 27. april 2022
i de forenede sager T-710/21, T-722/21 og T-
723/21, ophæves.
Europa-Parlamentet
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne i forbindelse med sagen
for Domstolen, herunder advokatudgifter.
24
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0025.png
C-654/22
Triferto Belgium
Spørgsmål
1. Skal REACH-forordningens artikel 6, stk. 1,
artikel 3, stk. 10, og artikel 3, stk. 11, fortolkes
således, at der hviler en registreringspligt på
den person, der bestiller/køber stoffet hos en
ikke
EU-fabrikant,
selv
om
alle
foranstaltninger med henblik på fysisk at
indføre stoffet i EU’s toldområde faktisk
foretages
af
en
tredjepart,
der
også
udtrykkeligt bekræfter at være ansvarlig
herfor? Har det betydning for besvarelsen af
dette spørgsmål, om den mængde, der er
bestilt/købt, kun vedrører en del (men mere
end en ton) af en større ladning af det samme
stof fra den samme ikke EU-fabrikant, som af
denne
tredjepart
bringes
ind
på
EU’s
toldområde for der at blive oplagret på et
toldlager?
2. Skal REACH-forordningens artikel 2, stk. 1,
litra b), fortolkes således, at også det stof, der
er oplagret på et toldlager (med placering
under ordning J –kode 71 00 i fag 37 i
enhedsdokumentet),
REACH-forordningens
vil
falde
uden
for
anvendelsesområde,
Miljøministeri
et
O-
sag
GA
16.11.
23
indtil det i en senere fase udtages fra lageret
og placeres under en anden toldordning
(henholdsvis bringes i fri omsætning)?
I
bekræftende
fald,
skal
REACH-
forordningens artikel 6, stk. 1, artikel 3, stk.
10, og artikel 3, stk. 11, forstås således, at
registreringspligten påhviler den person, der
har købt stoffet direkte og aftaget det uden
for EU (uden fysisk at have bragt stoffet inden
for EU’s toldområde), også i det tilfælde, at
stoffet
allerede
var
registreret
af
den
pågældende tredjepart, som tidligere havde
bragt det inden for EU’s toldområde?
C-671/22
Bezirkshauptmannschaft Spittal an der
Drau
Miljøministeri
et
O-
sag
GA
16.11.
23
25
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0026.png
Spørgsmål:
Skal bilag V, nr. 1.2.2 (definitioner af høj, god
og moderat økologisk tilstand i søer) i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme
for
Fællesskabets
fortolkes
linje
vandpolitiske
således,
at
foranstaltninger
begrebet »forstyrrelse« i tabellen »Biologiske
kvalitetselementer«,
»Fiskefauna»,
spalte »Høj tilstand«, udelukkende omfatter
menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-
kemiske
og
hydromorfologiske
Såfremt
det
første
kvalitetselementer?
spørgsmål besvares benægtende:
2. Skal den nævnte bestemmelse fortolkes
således, at en afvigelse i det biologiske
kvalitetselement »fiskefauna« fra den høje
tilstand, som skyldes andre forstyrrelser end
menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-
kemiske
og
hydromorfologiske
kvalitetselementer, fører til, at det biologiske
kvalitetselement »fiskefauna« heller ikke skal
klassificeres i en »god tilstand« eller en
»moderat tilstand«?
T-302/20 –
T-303/20
og
T-307/20
Antonio Del Valle Ruiz m.fl. mod SRB
Påstande:
— Afgørelse (SRB/EES/2020/52) fra Den
Fælles Afviklingsinstans af 17. marts 2020
om, hvorvidt aktionærerne og kreditorerne
skal bevilliges kompensation som følge af de
afviklingsforanstaltninger,
vedrørende
annulleres.
— Den Fælles Afviklingsinstans og de
intervenienter, som er indtrådt helt eller
delvist til støtte for denne, tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
T-304/20
Molina Fernández mod SRB
Påstande:
—Den anfægtede afgørelse annulleres.
Finanstilsynet
O-
sag
Dom
22.11.
23
Banco
der
er
truffet
SA,
Popular
Español
Finanstilsynet
O-
sag
Dom
22.11.
23
26
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0027.png
T-330/20
ACMO m.fl. mod SRB
Påstande:
— Artikel 2 i afgørelse fra Den Fælles
Afviklingsinstans SRB/EES/2020/52 af 17.
marts 2020 om, hvorvidt aktionærerne og
kreditorerne skal bevilliges kompensation
som følge af de afviklingsforanstaltninger, der
er truffet vedrørende Banco Popular Español
SA (herefter »den anfægtede afgørelse«),
annulleres, og/eller
—
—
den
den
anfægtede afgørelses artikel
anfægtede afgørelses artikel
1
3
annulleres, og/eller
annulleres, og/eller
— subsidiært annulleres den anfægtede
afgørelse i sin helhed.
—
Sagsøgte
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
Finanstilsynet
O-
sag
Dom
22.11.
23
T-340/20
Galván Fernández-Guillén mod SRB
Påstande:
— Afgørelse SRB/EES/2020/52 af 17. marts
2020
om,
hvorvidt
aktionærerne
og
kreditorerne skal bevilliges kompensation
som følge af de afviklingsforanstaltninger, der
er truffet vedrørende Banco Popular Español
SA, annulleres.
—
SRB
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
Finanstilsynet
O-
sag
Dom
22.11.
23
T-655/20
Symrise mod ECHA
Påstande:
— Afgørelse af 18. august 2020 i sag A-010-
2018
truffet
af
Appeludvalget
for
Det
Europæiske Kemikalieagentur annulleres i sin
helhed.
—
ECHA
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
22.11.
23
T-656/20
Symrise mod ECHA
Påstande:
— Afgørelse af 18. august 2020 i sag A-009-
2018
truffet
af
Appeludvalget
for
Det
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
22.11.
23
27
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0028.png
Europæiske Kemikalieagentur annulleres i sin
helhed.
—
C-84/22
ECHA
tilpligtes
at
betale
Fødevareminis
teriet
Transportmini
steriet
udøvende
og
handle
med
som
henblik
magt,
en
på
O-
sag
Dom
23.11.
23
sagsomkostningerne.
Right to Know
Spørgsmål:
(1) Skal referater fra formelle møder i en
medlemsstats
give
møde
hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at
kollektivmyndighed,
anmodning om adgang til miljøoplysninger
indeholdti disse referater, betragtes som
»interne
meddelelser«
eller
som
offentligemyndigheders
»sagsbehandling«,
som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1,
litra e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv2003/4/EF af
28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og omophævelse af Rådets
direktiv 90/313/EØF?
(2) Rækker princippet om retskraft (som
drøftet
i
Köbler,
og
ud
over
sag
C-224/01,
efterfølgende
ECLI:EU:C:2003:513
retspraksis)
domskonklusionen
itidligere domme, således at det derudover
omfatter konklusioner angående defaktiske
omstændigheder eller retlige spørgsmål, der
er behandlet i den tidligeredom? Med andre
ord, er princippet om retskraft begrænset til
tilfælde, hvoradgangen til søgsmål er afskåret
(cause of action estoppel), eller omfatter
detligeledes tilfælde, hvor anbringender er
afskåret (issue estoppel)?
(3)
I
verserende
sager
mellem
parter
angående manglende overholdelse afdirektiv
2003/4/EF med hensyn til en bestemt
anmodning om miljøoplysninger, hvor en
sagsøger/informationssøgende
har
fået
medhold i, at en beslutning skalannulleres og
28
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0029.png
visse klagepunkter, der er baseret på EU-
retten, blev tiltrådt, mensandre blev forkastet,
udelukker
EU-retten,
og
i
en
særdeleshedeffektivitetsprincippet,
national bestemmelse om princippet om
retskraft, der erbaseret på afskærelse af
anbringender (issue estoppel), hvorefter de
nationaledomstole i nye sager angående en
senere
en
sådan
afgørelse
vedrørende
den
sammeanmodning skal afvise et søgsmål fra
sagsøger/informationssøgende,
hvorved den nævnte senere afgørelse – hvori
der henvises til EU-retten iklagepunkter, der
tidligere blev forkastet, men ikke konkret
appelleret – anfægtes?
(4)
Ændres
besvarelsen
af
det
tredje
spørgsmål af, at: (i) der ikke blev indgiveten
anmodning til Domstolen; og (ii) ingen af
parterne har gjort den relevanteretspraksis
fra Domstolen gældende for den nationale
ret?
C-201/22
Telia Finland
Spørgsmål:
1.
Sigtes
der
med
hensyn
som
til
licensaftaleorganisationer,
kollektivt
Udenrigsminis
teriet
Kulturminister
iet
O-
sag
Dom
23.11.
23
forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder,
med beføjelsen til at anlægge sag for at
forsvare disse rettigheder, som forudsættes
af søgsmålskompetencen på grundlag af
artikel
4,
litra
c),
i
direktiv
2004/48,
udelukkende til den almindelige partsevne i
retssager, eller kræves der dermed en ret til i
eget navn at anlægge sag for at forsvare de
omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er
anerkendt i den nationale lovgivning?
2. Skal udtrykket »direkte interesse i at
forsvare
rettighederne
tilhørende
som
de
den
rettighedsindehavere,
repræsenterer« ved fortolkningen beroende
på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48
29
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0030.png
fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når
det
drejer
sig
om
retten
for
en
forvaltningsorganisation som omhandlet i
artikel 3, litra a), i direktiv 2014/26/EU til i
eget
navn
at
anlægge
sag
vedrørende
krænkelse af ophavsretten, hvis
(i) det drejer sig om anvendelser af værker,
for
hvilke
en
organisation
som
licensaftaleorganisation som omhandlet i
Tekijänoikeuslaki (lov om ophavsret) er
berettiget til at tildele licensaftaler, som gør
det muligt for licenstageren også at anvende
værker af ophavsmænd i denne branche, som
ikke har givet organisationen fuldmagt til at
forvalte deres rettigheder
(ii) det drejer sig om anvendelser af værker,
for hvilke ophavsmændene ved kontrakt eller
fuldmagt
uden
at
har
givet
organisationen
er
blevet
bemyndigelse til at forvalte deres rettigheder,
ophavsrettighederne
overdraget til organisationen?
[Org. s. 15]
3.
har
navn:
Såfremt
en
Hvilken
det
lægges
til
grund,
at
og
ved
organisationen som licensaftaleorganisation
direkte
betydning
af
interesse
har
det
søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget
bedømmelsen
Europæiske
som
søgsmålskompetencen
charter
om
også
deres
disse
eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den
Unions
grundlæggende rettigheder, at organisationen
licensaftaleorganisation
den
til
for
at
at
forvalte
forsvare
repræsenterer ophavsmænd, som ikke har
bemyndiget
anlægge
ved lov?
C-213/22
Instituto de Financiamento da Agricultura e
Pescas
Miljøministeri
et
O-
sag
Dom
23.11.
23
rettigheder, og at organisationens ret til at
sag
ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret
30
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0031.png
Spørgsmål:
1. Kan udgifterne til beplantningspleje og
præmierne til udligning af indkomsttab, der er
fastsat i henholdsvis artikel 3, litra b) og c), i
forordning nr. 2080/92 af 30. juni 1996,
kræves tilbagebetalt, når støttemodtageren
godtgør, at de betingelser for skovrejsning,
der kræves af det nationale støtteprogram,
ikke er blevet opfyldt af grunde, som
støttemodtageren ikke er herre over, og når
denne har gjort alt for at opnå resultatet?
2. Er den løsning, der følger af fortolkningen
af bestemmelserne i artikel 7, litra b), i Orden
Ministerial
n.º
199/94
(ministeriel
bekendtgørelse nr. 199/94), sammenholdt
med artikel 26 i samme bekendtgørelse,
hvorefter
foretaget
eksistensen
en vurdering
af
(dvs.
ugunstige
året
en
efter
delvis
vejrforhold i årene efter det år, hvor der er
genplantningen)
medfører
Fødevareminis
teriet
Energistyrelse
n
udbetaling af præmierne, mens de samme
resultater afledt af de samme ugunstige
vejrforhold i året efter genplantningen fandt
sted, medfører, at retten til præmierne helt
bortfalder, i overensstemmelse med EU-
retten?
3. Skal den løsning, der angives i artikel 7, stk.
1, litra b), i ministeriel bekendtgørelse nr.
199/94, som medfører, at retten til præmierne
til
beplantningspleje
og
udligning
af
indkomsttab helt bortfalder for modtageren i
tilfælde af, at den i bilag C fastsatte
skovrejsningstæthed ikke opnås, og uden at
det tillades, at betalingen af disse præmier
nedsættes forholdsmæssigt i tilfælde, hvor
resultatet kan tilskrives eksogene grunde
såsom klimaet, anses for at være i strid med
proportionalitetsprincippet som almindeligt
EU-retligt princip, som det synes at kunne
31
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0032.png
udledes modsætningsvis af József Lingurâr-
dommen [C-315/16, præmis 29 og 35]?
C-260/22
Seven.One Entertainment Group
Spørgsmål:
1. Skal direktiv 2002/29/EF fortolkes således,
at radio- og fjernsynsforetagender er direkte
og originært berettigede med hensyn til retten
til rimelig kompensation i henhold til artikel 5,
stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF, som er
fastsat i forbindelse med den såkaldte
undtagelse for privatkopiering?
2. Kan radio- og fjernsynsforetagender med
hensyn til deres ret i henhold til artikel 2, litra
e), i direktiv 2001/29/EF udelukkes fra retten
til rimelig kompensation som omhandlet i
artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF,
fordi
de
også
i
deres
egenskab
af
filmproducenter kan have en ret til rimelig
kompensation som omhandlet i artikel 5, stk.
2, litra b), i direktiv 2001/29/EF?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares
bekræftende:
Er
det
lovligt
at
udelukke
radio-
og
fjernsynsforetagenderne generelt, selv om
radio- og fjernsynsforetagender afhængigt af
deres konkrete programtilrettelæggelse til
dels kun i meget ringe omfang erhverver
rettigheder som filmproducenter (navnlig
fjernsynsprogrammer med en stor andel af
programmer,
som
tredjeparter
har
licensrettighederne til), og til dels ikke
erhverver rettigheder som filmproducenter
(navnlig arrangører af radioprogrammer)?
C-321/22
Provident Polska
Spørgsmål:
1. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontaktvilkår
i
forbrugeraftaler
fortolkes
således, at bestemmelsen giver mulighed for
at anse en kontraktbestemmelse, der tillader
Justitsminister
iet
O-
sag
Dom
23.11.
23
Kulturminister
iet
O-
sag
Dom
23.11.
23
32
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0033.png
den erhvervsdrivende at opkræve et gebyr
eller en provision med et beløb, der er
unormalt højt i forhold til ydelsen, for et
urimeligt kontraktvilkår?
2. Skal artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet
om effektivitet fortolkes således, at denne
bestemmelse er til hinder for nationale
retsforskrifter eller den retlige fortolkning af
disse
forskrifter,
hvorefter
for
det
at
er
en
nødvendig
betingelse
behandle
forbrugerens krav mod den erhvervsdrivende
med henblik på at erklære aftalen eller den
del
heraf,
der
indeholder
urimelige
kontraktvilkår, for ugyldig eller uvirksom, at
forbrugeren har en retlig interesse?
3. Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet
om effektivitet, om proportionalitet og om
retssikkerhed
låneaftale,
fortolkes
hvis
således,
at
en
eneste
kontraktvilkår
fastsætter, hvordan lånet skal tilbagebetales,
er blevet erklæret for at være et urimeligt
kontraktvilkår, ikke kan finde anvendelse
efter, at denne betingelse er blevet fjernet, og
at aftalen derfor er ugyldig?
C-374/22
Commissaire général aux réfugiés et aux
apatrides
Spørgsmål:
– »Skal artikel 2, litra j), og artikel 23 i
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/95/EU af 13. december 2011 om
fastsættelse af standarder for anerkendelse
af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som
personer med international beskyttelse, for
en ensartet status for flygtninge eller for
personer, der er berettiget til subsidiær
beskyttelse, og for indholdet af en sådan
Integrations-
og
Udlændingemi
nisteriet
O-
sag
Dom
23.11.
23
33
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0034.png
beskyttelse« fortolkes således, at de finder
anvendelse på en fader til to børn, der er født
i Belgien, og som dér er blevet anerkendt som
flygtninge, selv om den ovennævnte artikel 2,
litra j) præciserer, at de familiemedlemmer til
en person med international beskyttelse, der
er omfattet af direktiv 2011/95/EU, er det,
»for så vidt familien allerede bestod i
hjemlandet««?
–
»Indebærer den omstændighed, som
hans
børn
står
i
et
appellanten har påberåbt sig i retsmødet,
hvorefter
afhængighedsforhold til ham, og hvorefter
hans børns tarv ifølge appellanten kræver, at
han
meddeles
international
beskyttelse,
henset til 18., 19. og 38. betragtning til direktiv
2011/95/EU, at begrebet familiemedlemmer
til personen med international beskyttelse,
som omhandlet i direktiv 2011/95/EU, skal
udvides til at omfatte en familie, der ikke
bestod i hjemlandet?«
–
»Såfremt
de
to
første
præjudicielle
spørgsmål besvares bekræftende, kan artikel
23 i direktiv 2011/95/EU – som ikke er blevet
gennemført i belgisk ret med henblik på at
fastsætte,
at
der
eller
skal
meddeles
international
opholdstilladelse
beskyttelse til en fader til børn, der er
anerkendt som flygtninge i Belgien, og som er
født dér – da have direkte virkning?«
– »I bekræftende fald, giver artikel 23 i direktiv
2011/95/EU, i mangel af gennemførelse, en
fader til børn, der er anerkendt som flygtninge
i Belgien, og som er født dér, ret til at gøre
krav på de i artikel 24-35 omhandlede fordele,
herunder en opholdstilladelse, der gør det
muligt for ham at leve lovligt i Belgien med sin
familie, eller ret til at opnå international
beskyttelse, selv om denne fader ikke
individuelt
opfylder
de
nødvendige
34
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0035.png
betingelser
beskyttelse?«
for
at
opnå
international
– »Forpligter den effektive virkning af […]
artikel 23[ i direktiv 2011/95/EU], læst i lyset
af artikel 7, 18 og 24 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder og 18.,
19.
og
38.
betragtning
til
[direktiv
2011/95/EU], en medlemsstat, der ikke har
udformet sin nationale lovgivning på en sådan
måde, at familiemedlemmer [i den forstand,
hvori udtrykket er anvendt i det nævnte
direktivs artikel 2, litra j), eller i forhold til
hvem
der
foreligger
et
individuelt
afhængighedsforhold] til en person med en
sådan status kan gøre krav på visse fordele,
hvis de ikke individuelt opfylder betingelserne
for at opnå samme status, til at indrømme de
nævnte familiemedlemmer en ret til afledt
flygtningestatus, med henblik på at de kan
gøre krav på de nævnte fordele for at
opretholde familieenheden?«
– »Forpligter […] artikel 23[ i direktiv
2011/95/EU], læst i lyset af artikel 7, 18 og 24
i
Den
Europæiske
Unions
charter
om
grundlæggende rettigheder og 18., 19. og 38.
betragtning til [direktiv 2011/95/EU], en
medlemsstat, der ikke har udformet sin
nationale lovgivning på en sådan måde, at
forældrene til en anerkendt flygtning kan nyde
godt af de fordele, der er opregnet i direktivets
artikel 24-35 [,til at give de nævnte forældre
mulighed for] at opnå en afledt international
beskyttelse med henblik på, at barnets tarv
kan komme i første række, og for at sikre den
effektive
virkning
af
barnets
flygtningestatus?«
C-420/22
NW
Spørgsmål:
Udlændinge-
og
O-
sag
GA
23.11.
23
35
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0036.png
1) Skal artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv
2003/109/EF af 25. november 2003 om
tredjelandsstatsborgeres
status
som
fastboende udlænding, sammenholdt med
artikel 47 i Den Europæiske Unions charter
om
grundlæggende
rettigheder
(herefter
»chartret«) – samt, i det foreliggende tilfælde,
chartrets artikel 7 og 24 – fortolkes således,
at
denne
bestemmelse
kræver,
at
en
myndighed i en medlemsstat, som af hensyn
til den nationale sikkerhed og/eller den
offentlige orden eller den offentlige sikkerhed
har truffet afgørelse om inddragelse af en
tidligere
meddelt
opholdstilladelse
som
fastboende udlænding, og den specialiserede
myndighed, som har fastslået den fortrolige
karakter af informationerne, skal sikre, at den
berørte tredjelandsstatsborger og dennes
retlige
repræsentant
under
alle
omstændigheder har ret til adgang til i det
mindste essensen af de fortrolige eller
klassificerede
informationer,
som
den
afgørelse, der er truffet af ovennævnte
hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug af
disse informationer i proceduren vedrørende
afgørelsen,
myndighed
såfremt
har
anført,
den
at
ansvarlige
en
sådan
Integrationsmi
nisteriet
videregivelse ville være i strid med hensynet
til den nationale sikkerhed?
2)
Såfremt
dette
spørgsmål
besvares
bekræftende, hvad skal der da, i lyset af
chartrets artikel 41 og 47, præcist forstås ved
»essensen« af de fortrolige grunde, som den
pågældende afgørelse støtter sig på?
3) Skal artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/109, i
lyset af chartrets artikel 47, fortolkes således,
at den ret i en medlemsstat, der træffer
afgørelse
om
lovligheden
af
den
specialiserede myndigheds udtalelse, der er
baseret på en begrundelse om fortrolige eller
36
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0037.png
klassificerede
informationer,
og
af
den
materielle afgørelse på udlændingeområdet,
der er baseret på denne udtalelse, skal have
kompetence
til
at
undersøge,
om
fortroligheden er retmæssig (om den er
nødvendig og proportional), og til ved sin egen
afgørelse at bestemme, hvis den finder, at
fortroligheden er retsstridig, at den berørte og
dennes
retlige
repræsentant
skal
have
adgang til og mulighed for at anvende alle de
informationer, der ligger til grund for de
administrative myndigheders udtalelse og
afgørelse,
eller,
hvis
den
finder,
at
fortroligheden er retmæssig, at bestemme, at
den pågældende kan få adgang til og anvende
i det mindste essensen af de fortrolige
informationer i den udlændingesag, der
vedrører den pågældende?
4) Skal artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 1, i
direktiv
2003/109,
sammenholdt
med
chartrets artikel 7, artikel 24, artikel 51, stk. 1,
og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at de er
til hinder for en medlemsstats lovgivning,
hvorefter en afgørelse på udlændingeområdet
om inddragelse af en tidligere meddelt
opholdstilladelse som fastboende udlænding
består i en ubegrundet afgørelse, som
i) udelukkende er baseret på en automatisk
henvisning til en bindende og ufravigelig
udtalelse fra den specialiserede myndighed,
som ligeledes er ubegrundet, og hvori det
fastslås, at der foreligger en fare for eller et
brud
på
den
nationale
sikkerhed,
den
offentlige sikkerhed eller den offentlige
orden, og
ii) er blevet vedtaget uden en grundig
undersøgelse af, om der i den konkrete sag
foreligger grunde vedrørende den nationale
sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den
offentlige orden, og uden at der er taget
37
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0038.png
hensyn til de individuelle omstændigheder og
kravene
C-480/22
om
nødvendighed
og
Transportmini
steriet
57,
stk.
3,
i
Europa-
O-
sag
Dom
23.11.
23
proportionalitet?
EVN Business Service e.a.
Spørgsmål:
1.
Skal
artikel
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU
af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester
og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF
fortolkes således, at der foreligger levering af
centraliserede
indkøbscentral
indkøbsaktiviteter
beliggende
»i
en
fra
en
anden
medlemsstat«, når den ordregivende enhed –
uafhængigt af spørgsmålet om henførelsen af
denne ordregivende enheds bestemmende
indflydelse – er beliggende i en anden
medlemsstat end indkøbscentralen?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende:
Omfatter lovvalgsreglen i artikel 57, stk. 3, i
direktiv 2014/25/EU, hvorefter »levering af
centraliserede
indkøbscentral
medlemsstat
overensstemmelse
bestemmelser,
medlemsstat,
beliggende,
klageprocedurer
der
hvor
også
og
indkøbsaktiviteter«
beliggende
med
er
i
de
en
gennemføres
gældende
i
fra
en
i
nationale
den
er
om
anden
indkøbscentralen
bestemmelserne
klageinstansernes
kompetence i Rådets direktiv 92/13/EØF af
25. februar 1992 om samordning af love og
administrative
anvendelse
bestemmelser
af
vedrørende
for
EF-reglerne
fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for
vand- og energiforsyning samt transport og
telekommunikation?
3.
Såfremt
det
første
eller
det
andet
spørgsmål besvares benægtende:
38
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0039.png
Skal direktiv 92/13/EØF og navnlig dettes
artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, fortolkes
således, at de nationale klageinstansers
kompetence til at behandle klager over
ordregivernes beslutninger skal omfatte alle
ordregivende enheder i den medlemsstat,
hvor
klageinstansen
befinder
af,
sig,
om
over
eller
den
den
afhænger
kompetencen
indflydelse
bestemmende
ordregivende enhed [som omhandlet i artikel
3, nr. 4), litra c), eller artikel 4, stk. 2, i direktiv
2014/25/EU]
udøves
af
regionale
myndigheder eller offentligretlige organer,
som kan henregnes til den medlemsstat, hvor
kontrolinstansen befinder sig?
C-528/22
PQ
Spørgsmål:
1) a) Skal artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (herefter
»TEUF«), sammenholdt artikel 7 og 24 i Den
Europæiske
grundlæggende
»chartret«),
bestemmelse
en
afgørelse
er
om
Unions
fortolkes
til
charter
således,
hinder
at
om
denne
en
en
rettigheder
(herefter
for
af
Udlændinge-
og
Integrationsmi
nisteriet
O-
sag
GA
23.11.
23
medlemsstats praksis, der består i at træffe
inddragelse
opholdstilladelse, der tidligere er blevet
udstedt til en tredjelandsstatsborger – eller
om afslag på vedkommendes ansøgning om
forlængelse af opholdsretten (en ansøgning
om national permanent opholdstilladelse i
den foreliggende sag) – hvis mindreårige barn
og samlever er stats borgere i en EU-
medlemsstat
og
opholder
sig
i
den
pågældende stat, uden at det forudgående
undersøges, om det berørte familiemedlem,
som er tredjelandsstatsborger, kan påberåbe
sig en afledt opholdsret i henhold til artikel 20
TEUF?
39
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0040.png
b) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med
chartrets artikel 7, artikel 24, artikel 51, stk. 1,
og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at for
så vidt som en afledt opholdsret i henhold til
artikel 20 TEUF finder anvendelse, bevirker
EU-retten, at nationale administrative og
retslige myndigheder ligeledes skal anvende
EUretten, når de træffer en afgørelse på
udlændingeområdet om en ansøgning om
forlængelse af opholdsretten (en ansøgning
om national permanent opholdstilladelse i
den foreliggende sag), og når de anvender
undtagelserne
vedrørende
den
nationale
sikkerhed, den offentlige sikkerhed eller den
offentlige orden som begrundelse for den
pågældende afgørelse, samt når de, såfremt
det godtgøres, at sådanne hensyn foreligger,
undersøger
proportionaliteten,
nødvendigheden
der
og
begrunder
begrænsningen af opholdsretten?
2) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med
chartrets artikel 47 – samt, i det foreliggende
tilfælde, chartrets artikel 7 og 24 – fortolkes
således, at denne bestemmelse kræver, at en
myndighed i en medlemsstat, som af hensyn
til den nationale sikkerhed og/eller den
offentlige orden eller den offentlige sikkerhed
har truffet afgørelse om inddragelse af en
tidligere
meddelt
opholdstilladelse
som
fastboende udlænding eller om en ansøgning
om forlængelse af opholdsretten, og den
specialiserede myndighed, som har fastslået
den fortrolige karakter af informationerne,
skal
sikre,
at
og
den
dennes
berørte
retlige
tredjelandsstatsborger
repræsentant under alle omstændigheder har
ret til adgang til i det mindste essensen af de
fortrolige eller klassificerede informationer,
som
den
afgørelse,
der
er
truffet
af
ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at
40
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0041.png
gøre brug af disse informationer i proceduren
vedrørende
afgørelsen,
såfremt
den
kompetente myndighed har anført, at en
sådan videregivelse ville være i strid med
hensynet til den nationale sikkerhed?
3)
Såfremt
dette
spørgsmål
besvares
bekræftende, hvad skal der da, i lyset af
chartrets artikel 41 og 47, præcist forstås ved
»essensen« af de fortrolige grunde, som den
pågældende afgørelse støtter sig på?
4) Skal artikel 20 TEUF, i lyset af chartrets
artikel 47, fortolkes således, at den ret i en
medlemsstat,
lovligheden
der
af
træffer
den
afgørelse
om
specialiserede
myndigheds udtalelse, der er baseret på en
begrundelse om fortrolige eller klassificerede
informationer, og af den materielle afgørelse
på udlændingeområdet, der er baseret på
denne udtalelse, skal have kompetence til at
undersøge, om fortroligheden er retmæssig
(om den er nødvendig og proportional), og til
ved sin egen afgørelse at bestemme, hvis den
finder, at fortroligheden er retsstridig, at den
berørte og dennes retlige repræsentant skal
have adgang til og mulighed for at anvende
alle de informationer, der ligger til grund for
de administrative myndigheders udtalelse og
afgørelse,
eller,
hvis
den
finder,
at
fortroligheden er retmæssig, at bestemme, at
den pågældende kan få adgang til og anvende
i det mindste essensen af de fortrolige
informationer i den udlændingesag, der
vedrører den pågældende? M.fl.
C-634/22
OT e.a.
Spørgsmål:
Skal artikel 2, artikel 6, stk. 1 og 3, og artikel
19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt
med artikel 47 i Den Europæiske Unions
charter
om
grundlæggende
rettigheder,
fortolkes således, at uafhængigheden af en
Justitsminister
iet
O-
sag
GA
23.11.
23
41
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0042.png
ret, som afskaffes ved den vedtagne ændring
af
Zakon
za sadebnata
med
også
vlast (lov om
fra
den
skal
retsvæsenet) (Darzjaven vestnik (DV) nr.
32/26.4.2022,
tidspunkt
og
virkning
27.7.2022), idet retterne dog indtil dette
efterfølgende
viderebehandle de sager, hvor der allerede er
afholdt indledende retsmøder, begrænses,
hvis afskaffelsen af retten begrundes med, at
dette sikrer det forfatningsretlige princip om
domstolenes uafhængighed og beskyttelsen
af borgernes forfatningsmæssige rettigheder,
men der ikke redegøres forskriftsmæssigt for,
hvilke kendsgerninger der fører til den
konklusion, at disse principper er blevet
tilsidesat[?]
Skal de førnævnte EU-retlige bestemmelser
fortolkes således, at de er til hinder for
nationale
bestemmelserne
retsforskrifter
i
lov
om
såsom
ændring
og
supplering af lov om retssystemet (DV nr.
32/26.4.2022), som medfører en fuldstændig
afskaffelse
af
en
selvstændig
judiciel
myndighed i Bulgarien (den særlige domstol i
straffesager) med den anførte begrundelse og
en
forflyttelse
af
dommerne
(herunder
dommerne ved det dommerkollegium, der
behandler den konkrete straffesag) fra denne
ret til forskellige andre retter, men forpligter
disse dommere til at viderebehandle de sager,
der allerede verserer og er påbegyndt ved den
afskaffede ret?
I
bekræftende
fald,
hvilke
processuelle
handlinger skal da – også henset til EU-
rettens forrang – foretages af dommerne ved
de netop afskaffede retter i den afskaffede
rets sager (som de i henhold til loven skal
afslutte), også henset tilderes forpligtelse til
nøjagtigt at vurdere, om de skal erklære sig
inhabile i disse sager? Hvilke følger vil dette
42
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/11-23
2775186_0043.png
have
for
den
netop
afskaffede
rets
processuelle afgørelser i de sager, der skal
afsluttes, og for de afsluttende retlige
handlinger i disse sager?
43