EU-note - 2023-24 - E 16: EU-nyt: 13 anbefalinger fra EU’s klimaråd til opnå klimaneutralitet i 2050

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2022-2023 │

5. FEBRUAR 2024

EU’s klimaråd gør status for EU’s

klimapolitik og anbefaler mere

handling i et højere tempo, hvis EU

skal opnå klimaneutralitet

EU’s pendant til det danske klimaråd

giver i en ny

rapport 13 anbefalinger til, hvordan EU kan nå målet

om klimaneutralitet senest i 2050. Der

akut behov

for at styrke EU’s klimaindsats inden for

alle sektorer,

og der skal fart på reduktionen af udledningerne.

The European Scientific Advisory Board on Climate Change (herefter også

”rådet”

”klimarådet”) udgav den 18. januar

2024 en rapport, der gør status

over EU’s klimaindsats og kommer

med 13 konkrete anbefalinger til at nå

EU’s vedtagne

klimamål for 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Klimarådets overordnede konklusion er klar: Hvis det skal være muligt at nå

EU’s klimamål,

er det nødvendigt at styrke indsatsen øjeblikkeligt. Det

gælder ikke mindst indsatsen på nationalt niveau.

Rapporten konkluderer, at der er behov for at øge indsatsen inden for alle

sektorer. Her er det især landbrug, transport, og bygninger samt LULUCF-

sektoren

(udledninger fra

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug), som skal levere hidtil usete drivhusgasreduktioner

–

og det på

kort tid. I relation til landbrug fremhæver rapporten, at

EU’s landbrugspolitik i

højere grad bør tilpasses EU’s klimaambitioner. Ligesom

der senest i 2031

bør indføres en pris på udledninger fra landbrug og LULUCF.

Rapporten og anbefalingerne kommer kort før, at Kommissionen den 6.

februar 2024 ventes at præsentere et udspil om EU’s klimamål for 2040.

EU-note - 2023-24 - E 16: EU-nyt: 13 anbefalinger fra EU’s klimaråd til opnå klimaneutralitet i 2050

Kan EU nå sine klimamål for 2030 og 2050?

Ifølge klimarådet har EU gjort store fremskridt med at styrke rammerne for

sin klimapolitik i de seneste år. Det er sket med en række initiativer under

den europæiske grønne pagt og Fit for 55-pakken.

Klimarådet vurderer, at en effektiv implementering af Fit for 55-pakken vil

kunne bidrage til at fremskynde

EU’s ”dekarbonisering”, dvs.

at reducere

eller eliminere drivhusgasemissioner. Men rådet gør det også klart, at der er

behov for yderligere tiltag, hvis EU skal opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Til trods for at drivhusgasreduktionerne har taget fart de senere år, ser det

således ikke ud til, at EU kan nå 2030-målet

at reducere EU’s udledninger af

drivhusgasser med mindst 55 pct. i forhold til 1990-niveuaet. EU-landenes

fremskrivninger viser nemlig kun en reduktion på 49 pct. i 2030. Hvis målene

om en reduktion på mindst 55 pct. og siden klimaneutralitet skal nås,

vurderes det, at hastigheden af reduktionerne skal mere end fordobles.

Hvad er Fit for 55-pakken?

Fit for 55-pakken er en række forslag om ny EU-lovgivning og revision af

eksisterende EU-lovgivning for at sikre, at

EU’s politikker i overensstemmelse med

EU’s 2030-mål.

Dvs. senest i 2030 at nå en reduktion af nettodrivhusgas-

udledninger med mindst 55 pct. sammenlignet med 1990. Se evt. Kommissionens

beskrivelse af pakken

her.

Resumé af anbefalingerne fra

EU’s klimaråd

Anbefalinger til at nå 2030-målet om en reduktion på 55 pct.

Anbefaling 1: Medlemslandene skal gennemføre nationale tiltag til øge

hastigheden af reduktioner og vende det faldende optag (kulstofdræn)

For at nå 2030-målet om en reduktion af nettodrivhusgasudledninger med

mindst 55 pct., skal medlemslandene gennemføre en hurtig, robust og effek-

tiv implementering af Fit for 55-pakken.

Resultaterne afhænger især af den

nationale

implementering af byrdeforde-

lingsaftalen (bygninger, transport og landbrug) og LULUCF-forordningen.

Rapporten fremhæver i den forbindelse, at medlemslandene opdaterer og

implementerer deres nationale energi- og klimaplaner

(NECP’er)

i forbin-

delse med revision af disse i 2024.

Anbefaling 2: Færdiggør lovgivningsinitiativer under den grønne pagt

Klimarådet anbefaler, at man får færdiggjort de initiativer under den grønne

pagt, hvor lovgivningen endnu ikke er helt på plads. Her peger rådet særligt

på revisionen af energibeskatningsdirektivet. Ifølge rådet skal revisionen af

direktivet sikre, at beskatningen af energiprodukter tilpasses

EU’s klimamål,

herunder at man indfører højere minimumafgifter for fossile brændstoffer og

fjerner forskellige afgiftsfritagelser (bl.a. for fly, skibsfart og landbrug).

Anbefaling 3: Sikr stabile investeringsrammer for vedvarende energi

ved at vedtage og implementere lovgivning

EU og nationale beslutningstagere skal implementere eksisterende lovgiv-

ning på området og vedtage den lovgivning, der afventer eller er under be-

handling. Her fremhæves især

EU’s

elmarkedsreform, forordningen om net-

tonulindustri (NZIA) og forordningen om kritiske råstoffer. Det vurderes, at

EU-note - 2023-24 - E 16: EU-nyt: 13 anbefalinger fra EU’s klimaråd til opnå klimaneutralitet i 2050

gennemførelsen af disse kan medvirke til at styrke de langvarige investe-

ringsudsigter i opskalering af vind- og solenergi.

Anbefaling 4: Fuld udfasning af støtte til fossile brændstoffer

Ifølge klimarådet bør EU-medlemslandene omgående udfase subsidier til

fossile brændstoffer i hele EU, da de undergraver incitamenter til at reducere

fossilt energiforbrug og reducerer det offentlige budgets mulighed for at

finansiere klimaindsatser.

Klimarådet peger på, at afbødende subsidier til mindre bemidlede borgere

skal målrettes, så de sikrer incitamenter til energieffektivitet og skift til

vedvarende energi. Desuden

skal EU’s statsstøtteregler ændres,

så de i

højere grad er i overensstemmelse

med EU’s klimamål.

EU-landene skal

også vedlægge klare planer og tidslinjer for udfasningen i deres

NECP’er.

Anbefalinger til at nå 2050-målet om klimaneutralitet

Anbefaling 5:

EU’s politiske

rammer skal være i fuld overensstemmelse

med målet om klimaneutralitet og udfasning af fossile brændstoffer

Den europæiske klimalov forpligter Kommissionen til at kontrollere, om et

lovforslag eller et udkast til foranstaltninger stemmer overens

med EU’s

klimamål. Rådet foreslår, at Kommissionens kontrol skal systematiseres, og

at den fremover også skal omfatte gennemførelsesretsakter og delegerede

retsakter under Fit for 55-pakken og den grønne pagt samt andre tiltag som

klimarelaterede statsstøtte.

Rådet anbefaler, at

EU’s politikker

tilpasses bedre til målet om klima-

neutralitet. Det gælder især inden for bl.a. energiinfrastruktur og finansiering.

Ligesom rådet fremhæver behovet for, at brugen af teknologier til CO

-fangst

og brint ikke må føre til fastholdelse en fossil gasinfrastruktur.

Anbefaling 6: Styrk rammerne for EU forvaltning og efterlevelse på

klimaområdet

Rapporten anbefaler, at EU’s

forvaltning (”governance”)

og efterlevelse

(”compliance”)

på klimaområdet skal styrkes. Det kan gøres ved at forbedre

de eksisterende politikker

–

især ved de forestående revisioner af den

europæiske klimalov og i

EU’s forordning om et

system for forvaltnings af

energiunionen og klimaindsatsen (”governanceforordningen”).

Dertil peger rådet på, at der skal etableres mere effektive efterlevelses-

mekanismer ifm. medlemsstaters forpligtigelser til at reducere udledninger

fra sektorer, der ikke hører under ETS (EU’s kvotehandelssystem).

Anbefaling 7:

EU’s

to kvotehandelssystemer skal gøres klar til

klimaneutralitet

Klimarådet fremhæver, at der er behov for hurtigst muligt at få en afklaring

for fremtiden for EU’s kvotehandelssystem,

herunder rollen for optag. Dertil

skal EU udvikle alternativer til gratiskvoter for at undgå udflytning af de store

sektorer

(”carbonlækage”), der ikke er dækket af EU’s klimatold

(CBAM).

Desuden anbefaler rådet, at prisen for de to kvotehandelssystemer skal

være høj nok til at skabe det tilstrækkelige incitament til reduktioner i tråd

med målet om klimaneutralitet, og der sker en øget ensretning af prisen i de

to systemer. Rådet bemærker, at det skal ske i samspil med målrettede tiltag

for at adressere socioøkonomiske effekter.

EU-note - 2023-24 - E 16: EU-nyt: 13 anbefalinger fra EU’s klimaråd til opnå klimaneutralitet i 2050

Anbefaling 8:

EU’s politiker

bør bygge på systematiske konsekvens-

analyser og evalueringer af de socioøkonomiske aspekter af

klimapolitikker

For at skabe synergi mellem EU’s

sociale politikker og

klimapolitikker, er der

behov for mere systematiske og kontekstspecifikke konsekvensanalyser og

”ex

post”-evalueringer (efter indførelse). Dertil skal evalueringerne indeholde

offentlige høringer. Det kan ifølge klimarådet bidrage til en mere retfærdig

omstilling og mere

effektiv implementering af EU’s klimapolitik.

Anbefaling 9: Stærkere incitamenter til klimaindsatser i landbruget og

fødevaresystemet

Klimarådet anbefaler, at

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) skal være

bedre

afstemt

med EU’s klimamål.

Klimarådet foreslår, at man i den forestående

revision af CAP’en

fastsætter et separat mål for udledninger, at der indføres

tiltag for at reducere metan og lattergas, jordens kulstofindhold øges og

støtte flyttes væk fra udledningsintensive landbrugspraksisser (bl.a.

husdyrproduktion).

Det anbefales i forlængelse heraf, at EU styrker tiltag til en mere plante-

baseret kost, og at der udvikles en strategi som kan skabe et fødevare-

system tilpasset klimamålene. Samtidig skal EU indlede forberedelserne til

prissætning af udledninger fra landbrug/fødevarer og LULUCF (se anbf. 13).

Anbefaling 10: fangst, lagring og anvendelse af CO

, brint og bioenergi

bør målrettes aktiviteter, hvor der ikke er alternativer

Klimarådet fremhæver, at CO

-fangst og indirekte elproduktion via bioenergi

og brint er mindre effektivt og forbundet med flere udfordringer mht.

bæredygtigheds end f.eks. energieffektivisering og direkte elektrificering.

Klimarådet anbefaler, at EU-politikkers til understøttelse af CO

-fangst og

lagring/anvendelse (CCS-/CCU-teknologi), bioenergi og brint målrettes

aktiviteter, hvor der er ingen eller kun begrænsede muligheder for reduktion

af udledningerne.

Anbefaling 11: EU skal gøre mere for at sikre de nødvendige private og

offentlige investeringer

De årlige investeringer i reduktionsindsatsen skal mere end firedobles fra de

nuværende 200-300 mia. euro til 1.250-1.400 mia. euro årligt. Det vil ifølge

rådet bl.a. kræve en omdirigering af eksisterende investeringer og en

forøgelse af investeringer i energi og transport med min. 500 mia. euro årligt.

Klimarådet foreslår bl.a.,

at rapporteringsmetoden i den flerårige finansielle

ramme (MFF) skal styrkes. For det første skal den bedre kunne spore de

EU-midler, der bidrager til klimaindsatsen. For det andet skal den

identificere, hvor der anvendes midler på aktiviteter, som potentielt er miljø-

og klimaskadelige.

Desuden anbefaler rådet, at EU skal overveje at fortsætte den fælles

låntagning for at øge investorernes tillid og de offentlige investeringer i

klimaindsatsen. Samtidig peger rådet på behovet for private investeringer vil

kræve,

at man fra EU’s side

adresserer teknologispecifikke risici og

finansieringsmangler for at øge udbuddet af bankfinansierede reduktions-

projekter.

Anbefalinger om at udvikle ny politik

Anbefaling 12: EU skal arbejde for mere ambitiøse reduktioner i

efterspørgslen af energi og materiale

EU-politikker skal skabe incitamenter til at foretage effektiviseringer og

EU-note - 2023-24 - E 16: EU-nyt: 13 anbefalinger fra EU’s klimaråd til opnå klimaneutralitet i 2050

adfærdsændringer, som vil reducere efterspørgsel af energi og materialer

(f.eks. ift. transport, materialeforbrug, kost og bygninger). Indtil nu har

EU’s

politikker primært haft fokus på teknologiske tiltag (på udbudssiden) og

mindre på initiativer, der kan begrænse forbruget af produkter og tjenester

(på efterspørgselssiden) med høj drivhusgasudledning.

Anbefaling 13: EU skal sætte en pris på udledninger fra alle større

sektorer og skabe incitamenter for kulstoffjernelse (optag)

Klimarådet anbefaler, at alle større sektorer fremover skal betale for

udledning af drivhusgasser. Det gælder således også landbrug/fødevarer,

LULUCF og udvinding og produktion af fossile brændstoffer (”upstream

fossile aktiviteter”).

Rapporten anbefaler, at man går i gang med at forberede introduktionen af

et prisinstrument for landbruget/fødevarer og LULUCF-sektorerne. Ifølge

klimarådet vil et sådant prisinstrument give landbruget et klart incitament til

at reducere udledninger og øge optag/kulstoffjernelse. Samtidig med at det

kan få kunder til at fravælge udledningstunge produkter. Det vurderes, at et

prisinstrument ikke kan stå alene, men skal kombineres med andre tiltag for

at sikre en retfærdig omstilling.

Vil du vide mere om EU’s klimaråd

og rapportens metode?

European Scientific Advisory Board on Climate Change blev etableret med den

europæiske klimalov for at give input til EU’s klimaindsats for at nå målet om

klimaneutralitet. Dets bestyrelse består af 15 europæiske forskere, og det har til

huse i Det Europæiske Miljøagentur i Danmark.

Læs mere om EU’s klimaråd

her

og om den europæiske klimalov

her.

For at nå frem til anbefalingerne i rapporten, har EU’s klimaråd undersøgt, dels

hvilke fremskridt der er gjort på EU-niveau for at nå klimamålene, dels hvor der er

uoverensstemmelser mellem EU’s vedtagne politik og EU’s klimamål.

Fremskridtene vurderes ved at analysere over 80 indikatorer og sammenstille dem

med benchmarks, mens analysen af uoverensstemmelser primært er baseret på

rapporter, videnskabelige resultater osv. På baggrund af undersøgelsen

identificerer klimarådet, hvad der er behov for, og hvor der er mangler/barrierer.

Rapporten med anbefalingerne findes

her.

Produceret og skrevet af:

Christine Islann Farbøl, International konsulent

Karen Schack Andreassen, International konsulent, tlf. 3111

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146

EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget