Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
2821638_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
7. FEBRUAR 2024
Kommissionen anbefaler, at EU
reducerer udledningerne af
drivhusgasser med 90 pct. i 2040
sammenlignet med 1990
Kommissionens udspil indeholder ikke af et katalog
over konkrete kommende tiltag, men tegner omridset
af den mulige udvikling på en række politikområder.
Kommissionen fremsatte den 6. februar 2024 et udspil til EU’s klimamål for
2040. Der er ikke tale om et egentligt forslag, men derimod en
anbefaling
i
form af en meddelelse.
Kernen i Kommissionens anbefaling er:
•
EU skal senest i 2040 reducere nettodrivhusgasudledningerne med
90 pct. sammenlignet med niveauet i 1990.
•
EU’s udledninger af drivhusgasser
i 2040 skal være mindre end 850
MtCO
2
e, dog fraregnet
udledninger fra sektoren for
areal-
anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
•
Kulstoffjernelse skal udgøre op til 400 MtCO
2
i 2040.
”Mt” står for
en million
ton. ”CO
2
e” refererer til
CO₂-ækvivalenter, hvilket er
en omregningsfaktor for drivhusgassers betydning for drivhuseffekten.
Kommissionen fremhæver, at udspillet er i tråd med Parisaftalens
langsigtede temperaturmål om at holde de globale temperaturstigninger til
1,5 grader, og at det følger
anbefalingerne fra EU’s klimaråd
(ESABCC).
ESABCC har anbefalet et 2040-mål for EU med reduktioner på 90-95 pct., jf.
tidligere EU-nyt.
 EU-note - 2023-24 - E 17: EU-nyt: EU’s klimamål for 2040
2821638_0002.png
Kommissionens meddelelse:
”Betingelser”
for at nå 2040-målet
Kommissionens meddelelse peger på syv politikområder, der er af
afgørende betydning for at nå det anbefalede mål. Det omtales som
”betingelser” for at nå
2040-målet.
Meddelelsen er ikke et katalog over kommende forslag til konkret lovgivning,
men derimod en blanding af generelle betragtninger om de forskellige
politikområder, henvisninger til allerede eksisterende EU-tiltag og
konjunkturerne af mulige kommende tiltag på områderne.
Hovedtrækkene i meddelelsen er gengivet i det følgende.
1.
EU’s klimamål for
2030-målet skal realiseres
EU’s klimamål for 2030 indebærer, at EU
senest i 2030 at nå en reduktion af
nettodrivhusgasudledninger med mindst 55 pct. sammenlignet med 1990.
Kommissionen fremhæver, at opnåelsen af dette mål bl.a. hviler på den
nationale implementering af klima- og energilovgivningen, og henviser til at
medlemslandene skal opdatere og implementere deres nationale energi- og
klimaplaner
(NECP’er).
2.
”En økonomi, der tjener alle”
Kommissionen fremhæver, at en succesfuld grøn omstilling kræver, at
arbejdsstyrken og befolkningerne kan følge med udviklingen. Der skal ifølge
Kommissionen investeres i bl.a. videre- og efteruddannelse, ligesom der
skal være målrettede tiltag til økonomisk støtte for mindrebemidlede borgere.
3. Energisystemet
EU’s energisystem har undergået store forandringer, men der
er ifølge
Kommissionen behov for en lang række yderligere tiltag på området. I
meddelelsen fremhæves bl.a. behovet for mere sol- og vindenergi, øget
elektrificering, hurtigere tilladelser til opførsel af offshore vindenergi,
forstærket fokus på energieffektivitet i bygninger, udfasning af kul,
udbygning af energinettet til at kunne facilitere den øgede elektrificering, et
mere integreret europæisk energimarked og udfasning af fossile brændsler.
4. Industrien
Kommissionen understreger, at en succesfuld grøn omstilling af EU kræver,
at der over det kommende årti udvikles en ”fastere” og fornyet dagsorden for
bæredygtig industri og konkurrenceevne. Der er brug for at sikre gode
rammevilkår for alle dele af økonomien, herunder adgang til finansiering,
arbejdskraft med de rette kundskaber og energi til overkommelige priser.
Der skal gøres mere for de områder af den grønne økonomi, hvor EU i dag
har en styrkeposition. Der fremhæves bl.a. vindenergi, brint og elektrolyse.
Samtidig skal europæiske virksomheder have en stærkere stilling i forhold til
bl.a. batterier, elbiler og varmepumper. For at nå disse mål skal EU ifølge
Kommissionen bl.a. fortsætte med at bruge sine defensive handels-
instrumenter.
Der skal mere skub på den cirkulære økonomi, da det kan bidrage til at
reducere udledningen af drivhusgasser.
Kulstoffjernelse (CCS/CCU) har også en rolle at spille. Kommissionen
henviser til det separate
udspil om kulstofopsamling og lagring,
der også
blev offentliggjort den 6. februar. Kommissionen nævner desuden, at der bør
 EU-note - 2023-24 - E 17: EU-nyt: EU’s klimamål for 2040
2821638_0003.png
sikres øgede incitamenter til industriel kulstoffjernelse via den kommende
revision af EU’s kvotehandelssystem
(ETS) eller gennem andre tiltag.
EU skal ifølge Kommissionen også arbejde for lige konkurrencevilkår
(”level
playing field”)
på globalt plan. Det omfatter bl.a. adgang til kritiske råvarer til
overkommelige priser og
”aktivt
diplomati” til at få flere lande uden for EU til
at indføre prisinstrumenter for udledning af drivhusgasser
(som EU’s ETS).
5. Transport
Kommissionen fremhæver, at den grønne omstilling af transportsektoren
kræver massive investeringer i lav- og nulemissionstransportmidler og
infrastruktur til opladning. Der henviser også til, at Kommissionen i 2026 vil
vurdere en yderligere udvidelse af prissætningen på udledninger fra luft- og
søfart.
6. Land, fødevarer og bioøkonomi
Kommissionen indleder med, at
”det er af strategisk betydning at sikre
tilstrækkelig fødevareproduktion til en overkommelig pris i Europa.”
Der
henvises i meddelelsen også til den strategiske dialog om fremtidens
europæiske landbrug, der blev lanceret af kommissionsformand von der
Leyen i hendes tale om unionens tilstand i september 2023.
Kommissionen fremhæver, at fødevareindustrien skal blive mødt med de
rette incitamenter til at
”fremskaffe mere bæredygtige fødevareingredienser
og bidrage til et fødevaremiljø, der gør sundere kostvaner til et tilgængeligt
og overkommeligt valg for forbrugerne.”
Det understreges, at den fælles landbrugspolitik (CAP) er et afgørende
værktøj for at sikre en transformation af landbrugssektoren imod nye, mere
bæredygtige praksisser og forretningsmodeller. I den forbindelse lægges der
vægt på behovet for støtte til familieejede landbrug, ligesom omstillingen til
en klimaneutral landsektor skal tage hensyn til sociale, miljømæssige og
økonomiske forhold.
7. Investeringer
EU er udsat for en hård global konkurrence på det grønne område fra bl.a.
Kina og USA. Ifølge Kommissionen skal der derfor gøres mere for at
tiltrække private investeringer. Der er bl.a. brug for at forenkle lovgivning og
et stærkere indre marked. Medlemsstaterne skal også udnytte de forskellige
muligheder for at yde støtte inden for rammerne af den europæiske
statsstøttelovgivning.
I relation til finansiering understreger Kommissionen, at der over de
kommende år skal sikres lige konkurrencevilkår inden for det indre marked.
Endelig er det ifølge Kommissionen afgørende, at EU og medlemsstaterne
fortsætter med at investere i forskning og udvikling med relation til den
grønne omstilling.
Hvad skal der ske nu?
Der udpeges en ny Kommissionen efter valget til Europa-Parlamentet til juni.
Det vil være op til denne næste Kommission at fremsætte et egentlig forslag,
der efterfølgende skal forhandles med Ministerrådet og Europa-Parlamentet.
Sagen er blandt Folketingets prioriterede EU-sager for 2024. Det betyder, at
den underlægges en særlig grundig behandling, herunder at regeringen skal
 EU-note - 2023-24 - E 17: EU-nyt: EU’s klimamål for 2040
2821638_0004.png
foretage en tidlig forelæggelse af sagen for Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Vil du vide mere?
Kommissionens pressemeddelelse (pt. ikke på dansk) og øvrige dokumenter fra
udspillet findes
her.
Ifølge den europæiske klimalov skal Europa-Kommissionen fremsætte et forslag om
et klimamål for 2040 og et drivhusgasbudget for perioden 2030-2050 senest i første
halvdel af 2024.
Læs mere om den europæiske klimalov
her.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
Karen Schack Andreassen, International konsulent, tlf. 3111
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget