Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 21
Offentligt
2841986_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
21. MARTS 2024
EU’s udenrigschef:
Afkast fra
russiske indefrosne aktiver skal
hovedsageligt gå til våbenindkøb til
Ukraine
EU’s såkaldte
højtstående repræsentant på
udenrigsområdet, Josep Borrell, har sendt et forslag til
medlemslandene om en model for anvendelse af
afkastet fra de indefrosne aktiver fra den russiske
centralbank. 90 pct. skal gå til køb af våben til Ukraine
og 10 pct. skal gå til ikke-militær støtte til Ukraine.
Anvendelse af afkast fra indefrosne russiske aktiver
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbnede i februar op for
muligheden for, at afkastet fra indefrosne russiske aktiver kunne anvendes til
våbenindkøb til Ukraine og ikke blot genopbygningen. Dagens forslag
kommer i forlængelse af disse overvejelser, der er blevet aktualiseret af
manglen på våben og ammunition i Ukraine. Selve forslaget er ikke
offentligt. Nedenstående afspejler offentligt tilgængelige kilder.
Med forslaget er det forventningen, at afkastet fra de indefrosne aktiver fra
den russiske centralbank kan generere ca. 3 mia. euro om året, hvoraf 90
pct. skal gå til våbenindkøb til Ukraine og de resterende 10 pct. skal gå til
anden ikke-militær støtte til Ukraine.
 EU-note - 2023-24 - E 21: EU-nyt: afkast fra indefrosne russiske aktiver skal gå til våbenindkøb
2841986_0002.png
De 90 pct. af afkastet til våbenindkøb til Ukraine vil gå via den europæiske
fredsfacilitet, der for nyligt fik tilføjet en særlig
”Ukraine
Assistance Fund”
(UAF) i forbindelse med tilføjelse af 5 mia. euro til fredsfaciliteten.
De resterende 10 pct. af midlerne vil tilfalde Ukraine via EU-budgettet i form
af forskellige EU-programmer, i første omgang Ukraine-faciliteten.
Afkastet kommer fra værdipapircentraler i EU, der har indefrosset russiske
offentlige aktiver for mere end én million euro. Der vurderes at være ca. 210
mia. euro i indefrosne russiske aktiver i EU
–
primært i Belgien.
Værdipapircentralerne skal kanalisere 97 pct. af afkastet videre til EU, men
må beholde de tre procent til administrationsomkostninger. Yderligere 10
pct. af deres bidrag kan i første omgang tilbageholdes af
værdipapircentralerne til dækning af omkostninger i forbindelse med
håndteringen af aktiverne.
Forslaget omfatter kun afkast, der er genereret efter den 15. februar 2024,
mens afkastet fra de indefrosne midler i 2022 og 2023 holdes som en
reserve til at imødegå eventuelle retlige efterspil.
Ifølge
Financial Times
har lande som Ungarn, Malta, Cypern og Slovakiet
været betænkelige ved at lade alle midlerne gå til våbenindkøb til Ukraine,
hvilket den foreslåede model altså skulle tage hensyn til.
Pengene forventes at komme Ukraine til gode til juli.
Det videre forløb
Forslaget fremsættes umiddelbart før mødet i Det Europæiske Råd torsdag
og fredag, hvor det forventes at være et centralt punkt på dagsordenen.
Forslaget kræver enstemmighed blandt EU-landene.
Reaktioner
Ifølge Rizau har Rusland reageret ved at advare EU mod at røre ved
midlerne og true med årtier med søgsmål, hvis EU bruger indefrosne
russiske midler til at sende våben til Ukraine.
Baggrund
Afkastet stammer fra indefrosne russiske aktiver i EU på ca. 210 mia. euro,
hvoraf ca. 190 mia. euro befinder sig i Belgien i værdipapircentralen
Euroclear. Det forventes, at afkastet kan beløbe sig til op til 10 mia. euro
frem til 2027. Aktiverne fra den russiske centralbank er indefrosset som
følge af Ruslands krig i Ukraine og heraf følgende restriktive foranstaltninger
fra EU’s side.
Anvendelse af afkastet fra de indefrosne russiske aktiver (og evt. selve
aktiverne) har været drøftet i længere tid i EU- og G7-regi, og den 12.
februar 2024
vedtog
Rådet et forslag om at adskille afkastet fra russiske
indefrosne aktiver med henblik på en eventuel senere aftale om brugen af
midlerne.
Produceret og skrevet af:
Mathias Grønbek Lydholm, EU-chefkonsulent (5907) og Martin Jørgensen, EU-konsulent
(3622)