EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 25
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget, Erhvervsudvalget, Klima-, Energi- og For-

syningsudvalget samt Uddannelses- og Forskningsudvalget

Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risi-

kerer økonomisk tilbageslag

Sammenfatning

Ifølge den tidligere italienske premierminister Enrico Letta er der behov

for massive investeringer, mere samarbejde

og forenklinger af EU’s re-

gelværk,

hvis EU’s indre marked fortsat skal sikre velstand, beskæftigelse

og konkurrencedygtige virksomheder i EU.

Letta foreslår at indføre en nye femte frihed for forskning, innovation og

uddannelse, og at det indre marked videreudvikles på områder som

energi, forsvar, sundhed, kapitalmarkedet

og tilpasning til EU’s kom-

mende udvidelse.

Nærværende EU-note gennemgår Lettarapporten i hovedtræk.

Indledning

Den tidligere italienske premierminister Enrico Letta giver i en ny rapport om

EU’s globale konkurrenceevne

sit bud på, hvordan fremtidens indre marked i

EU skal indrettes, så det bedre kan understøtte EU’s globale konkurrence-

evne over for de største internationale konkurrenter i USA, Kina og Indien.

Letta advarer i rapporten om, at EU er på vej til at sakke agterud i forhold til

den økonomiske udvikling hos konkurrenterne. Hvor økonomierne i EU og

USA var på nogenlunde samme niveau i 1993, er USA siden løbet fra

Europa.

30. maj 2024

Det Internationale

Sekretariat

Andreas Sommer

Møller (3146)Martin

Jørgensen

(3622)Mathias

Grønbek Lydholm

(5907) Morten

Knudsen (3695)

EU-konsulent

Rapporten blev bestilt af den belgiske premierminister Alexander de Croo på vegne af det bel-

giske EU-formandskab.

Hvor bnp pr. indbygger i USA er steget med hele 60 pct. siden 1993 ifølge Lettarapporten, er

bnp vokset med mindre end 30 pct. i EU i samme periode (Lettarapporten s. 4).

Side 1 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Letta fremhæver også, at den nye geopolitiske situation har ændret spillereg-

lerne for international handel og samarbejde, hvor Vladimir Putins krig mod

Ukraine repræsenterer et brud, hvorefter intet kan blive det samme.

Lettarapporten er et af flere vigtige bidrag til debatten om EU’s globale

konkurrenceevne, som står højt på den europæiske dagsorden. For blot en

måned siden vedtog Det Europæiske Råd således en

ny aftale,

som skal

styrke EU’s

»globale konkurrenceevne, teknologiske førerposition og tiltræk-

ningskraft som sted at drive virksomhed«. Og ultimo juni forventes en anden

tidligere italiensk premierminister, Mario Draghi, at sætte yderligere gang i

debatten om EU’s tabte globale konkurrenceevne med endnu en rapport

til

Det Europæiske Råd.

Hvorfor sakker EU bagud?

EU’s problem

er ifølge Letta bl.a., at nationale markeder på helt centrale om-

råder er for små, hvilket er med til at forringe europæiske virksomheders kon-

kurrenceevne og muligheder for at vækste. Som Letta udtrykker det: »Scale

matters«. Manglende størrelse er ifølge Letta først og fremmest et problem

for markederne for finansielle tjenesteydelser, energi og telekommunikation,

hvor der er behov for fuldt integrerede markeder. Et tilsvarende problem gør

sig gældende for

EU’s

opsplittede marked for forsvars- og militærmateriel.

Også inden for forskning, innovation og uddannelse har EU svært ved at

holde trit med fremskridtene hos de globale konkurrenter. Der er derfor brug

for et stærkt europæisk forsknings- og teknologisamarbejde, som sikrer, at

europæiske virksomheder får langt bedre mulighed for at udnytte

EU’s

enorme reserve af viden, kloge hoveder og iværksættere. Ifølge Letta har

EU’s

indre marked brug for

en femte frihed for forskning, innovation og ud-

dannelse,

som kan supplere det indre markeds eksisterende fire friheder for

varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital.

Derudover står EU ifølge Letta over for

et altoverskyggende finansieringspro-

blem.

Hvor skal pengene komme fra til

EU’s

vigtige strategiske prioriteter om

den grønne og den digitale omstilling, optagelsen af nye medlemslande og

en styrket sikkerheds- og forsvarskapacitet? Der vil være brug for at finan-

siere mere i fællesskab end i dag. Ifølge Letta vil ingen borgere i EU kunne

bakke op om dette, hvis ikke de har vished for, hvor pengene skal komme

fra. EU får derfor brug for at kunne tilvejebringe både offentlig og privat finan-

siering i større skala, hvis det skal lykkes at gennemføre disse mål.

Alene til EU’s grønne omstilling

er der ifølge Mario Draghi brug for 500 mia. euro om året.

Side 2 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Endelig er der ifølge Letta behov for både at styrke den sociale dimension af

det indre marked og

forenkle EU’s

regelværk for at lette de europæiske virk-

somheders administrative byrder.

Et større indre marked (Scale matters)

Energi- og telekommunikationsnetværk- og tjenester

Energipriserne i Europa er ifølge Letta højere end i USA og Kina, ligesom Eu-

ropa fortsat er afhængig af import af fossil energi. Letta opfordrer derfor EU til

at sætte fart på udbygningen af vedvarende energikilder og andre energikil-

der med lav drivhusgasudledning, hvilket kræver øget regionalt samarbejde a

la energisamarbejdet i Nordsøen.

Letta anbefaler en hurtig udbredelse af havvindprojekter og deres net-

forbindelser, forstærkning af elnettet og etablering af et europæisk brintnet-

værk. Sådanne tiltag er, som han udtrykker det, sandsynligvis de vigtigste

skridt, Europa skal tage for at lykkes med den grønne omstilling.

Letta foreslår oprettelsen af en ny

fond for grænseoverskridende infrastruk-

tur.

Desuden foreslår han, at

programmet for infrastrukturinvesteringer på eu-

ropæisk plan (CEF)

skal have øget sit budget betydeligt i forbindelse med for-

handlingerne om

EU’s

næste flerårige finansielle ramme (MFF). Han opfor-

drer også til, at der rejses flere private midler via bl.a.

øget udstedelse af

grønne obligationer.

Letta foreslår også bl.a.

fælles indkøb af kritiske råstoffer

for at sikre øget resiliens.

Det skal være lettere at søge om midler til støtte for og tilladelser til udbyg-

ning af vedvarende energi. Det skal især gå hurtigere

–

»speed is of the

essence«, som Letta udtrykker det. Han foreslår derfor en drastisk reduktion

af den tid, det tager for virksomheder i Europa at få adgang til midler til at im-

plementere rene teknologier. Det skal ske ved, at EU etablerer

en udøvende

enhed til at forvalte EU's finansieringsprogrammer for ren energi og incita-

mentsordninger.

Desuden foreslår Letta at oprette et nyt

EU-agentur for leve-

ring af ren energi,

som bl.a. skal bistå med udrulningen af grænseoverskri-

dende infrastruktur og fungere som en slags one-stop-shop i forhold til tilla-

delsesprocedurer.

Letta mener, at der skal ydes mere støtte til de europæiske virksomheder i

forhold til den grønne omstilling. Bl.a. bør man i EU

udvide brugen af prækva-

lifikations- og modstandsdygtighedskriterier,

så enhver europæisk konkurren-

ceprocedure skal inkorporere strenge modstandsdygtigheds- og bæredygtig-

hedskriterier. Desuden bør Den Europæiske Investeringsbank (EIB) investere

mere i området.

Side 3 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

EU skal sætte mere blus på den diplomatiske indsats. Kandidatlandene

–

særlig Ukraine, Moldova og Georgien

–

skal inkluderes i det det indre marked

for energi. EU skal også styrke sine bånd til Afrika og bruge mere krudt på at

forklare formålet med CO

-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM).

Mod et fælles marked for militær- og forsvarsindustri

Ifølge Letta er der behov for at styrke europæisk sikkerhed gennem

udvikling

af den europæiske forsvarsindustri.

Letta erklærer sig enig i de problemstillin-

ger, som Kommissionen peger på i sin strategi for den europæiske forsvars-

industri (EDIS

–

se EU-note

her),

men peger på, at Kommissionens forslag til

budget på 1,5 mia. euro til det forsvarsindustrielle program er utilstrækkeligt.

Der er derfor behov for yderligere finansiering. Også her peger Letta på de

samme løsninger som Kommissionen

–

f.eks. bedre mulighed for EIB-finan-

siering og større adgang til private finansieringsmuligheder

–

men opfordrer

til en bredere diskussion om yderligere finansieringsmuligheder.

Her finder Letta inspiration i de

fælles lån, som EU optog

i kølvandet på co-

vid-19-krisen. Han foreslår, at der gives mulighed for fælles lån på op til 2 pct.

af medlemslandenes bnp til at dække forsvarsudgifter. Han opfordrer dog til,

låntagningen suppleres af nye egne indtægter til EU-budgettet, så der også

er råd til at betale af på disse lån. Letta opfordrer desuden til at samtænke fi-

nansielle instrumenter, der kan skabe bedre incitamenter for fælles udvikling

og indkøb. Det skal bl.a. ske ved at sikre finansiering hele vejen fra udvik-

lingsfasen over indkøbsfasen til vedligeholdelse.

Det indre marked og rummet

Der er ifølge Letta brug for en mere koordineret og fælles indsats på rumom-

rådet, ligesom der skal rejses mere privat kapital. Han foreslår at oprette

nyt EU-agentur for rummet,

mens

EU’s kommende

rumlov

bør sikre en større

sammenhæng og koordinering af reglerne for europæiske rumaktiviteter.

Det indre marked som katalysator for bæredygtig transport

Letta foreslår, at der etableres et omfattende netværk af

europæiske højha-

stighedstog,

som skal forbinde alle hovedstæder og de største byer i EU. Må-

let er en markedsandel på over 50 pct. for de berørte forbindelser. Letta fore-

slår at virkeliggøre denne ambition gennem investeringer i jernbanenettet via

programmet for infrastrukturinvesteringer på europæisk plan (CEF),

der bør

tildeles flere midler. Han foreslår desuden, at

Ukraine og Moldova

integreres i

det europæiske jernbanenet.

Side 4 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

I relation til

den maritime transport

bør der foretages en evaluering af integra-

tionen af søtransport i EU’s emissionshandelssystem (ETS) og CO

-grænse-

tilpasningsmekanismen (CBAM) for at forhindre, at disse tiltag fører til, at va-

rer flyttes til vejtransport eller søger imod ikke-EU-havne.

Det indre marked og sundhed

På baggrund af erfaringerne fra covid-19-pandemien opfordrer Letta

EU-lan-

dene til at udnytte det indre marked til at styrke sundhedssektoren. Navnlig

skal EU sikre en større integration af markedet for lægemidler og sundheds-

tjenesteydelser.

Letta mener, at EU stadig har et ufuldstændigt marked for lægemidler, idet en

række lægemidler fortsat godkendes af de enkelte nationale sundheds-

myndigheder og ikke centralt af Kommissionen efter råd fra Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA). Der er ifølge Letta brug for hurtig handling, hvis

EU skal bevare sin konkurrenceevne på området. EU har nemlig et særligt

problem med stigende afhængighed af eksterne leverandører af

pharmaceutiske aktivstoffer og visse færdigprodukter.

EU bør desuden forbedre sundhedsprofessionelles og forskeres mulighed for

mobilitet og sørge for gensidig anerkendelse af deres kvalifikationer på tværs

EU’s landegrænser.

EU bør samtidig prioritere at forøge den europæiske

produktionskapacitet og selvforsyning af råvarer og visse typer af lægemidler,

vacciner og antibiotika.

En femte frihed for forskning, innovation og uddannelse

Der er brug for en

markant styrkelse af forskning, innovation og uddannelse

på det indre marked, hvis EU skal stå stærkere i den globale konkurrence.

Europæiske virksomheder skal ifølge Letta have bedre adgang til at udnytte

den betydelige uudnyttede reserve af forskning og innovation, som i dag fin-

des i EU, så den ikke går tabt til udenlandske virksomheder.

Letta foreslår derfor, at EU-landene traktatfæster en femte frihed for

forsk-

ning, innovation, data, kompetencer, viden og uddannelse

som supplement til

det indre markeds eksisterende fire friheder for varer, tjenesteydelser, ar-

bejdskraft og kapital.

Ifølge Letta viste covid-19-pandemien værdien af et tættere europæisk samarbejde om sund-

hedspolitik, idet fælles investeringer i sundhed ikke bare var det moralsk rigtige, men også helt

afgørende for EU-landenes økonomiske stabilitet.

Side 5 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Som Letta lidt højstemt erklærer, vil en sådan femte frihed indebære, at der

kommer et incitament til forskning og innovation i kernen af det indre marked.

Letta opfordrer i rapporten den næste Europa-Kommission til at udarbejde en

omfattende handlingsplan for, hvordan EU mere konkret skal udmønte den

femte frihed. Letta kommer dog også selv med en række forslag. F.eks. skal

EU ifølge Letta oprette en central digital platform (a European Knowledge

Commons), som giver borgere, virksomheder og forskere adgang til al offent-

ligt finansieret forskning, datasæt og uddannelsesressourcer.

EU har også brug for en stærk ramme for open science, som kan tilskynde

forskere til at gøre deres forskning offentligt tilgængelig for at fremme datade-

ling og samarbejde. Et centralt mål med denne ramme er at sikre den etiske

dimension af brugen af kunstig intelligens (AI) og store datamængder (Big

Data), så der i EU sikres en ansvarlig brug af den nye teknologi.

EU skal desuden understøtte udviklingen af fælles EU-dataområder inden for

nøglesektorer, såsom

det europæiske sundhedsdataområde,

som sætter

rammerne for sikker adgang til og udveksling af en lang række sundheds-

data.

Der er også brug for at fremme mobiliteten for forskere og iværksættere. Det

skal bl.a. ske ved at udbygge eksisterende EU-programmer såsom Marie

Sklodowska-Curie Actions. Der skal selvfølgelig også skrues op for både

pengene og incitamenter i EU til at investere i forskning og innovation.

Uddannelse

Endelig er der ifølge Letta brug for, at flere unge europæere benytter sig af

muligheden for at studere i et andet EU-land. Kommissionens plan om at ud-

vikle

et europæisk uddannelsesområde

er en afgørende brik i den forbin-

delse. Letta anser især Kommissionens forslag fra marts 2024 om skabelsen

af en

europæisk universitetsgrad

for hjørnestenen i dette arbejde. En sådan

europæisk grad skal give videregående uddannelsesinstitutioner fra forskel-

lige EU-lande bedre mulighed for at samarbejde på tværs af grænser og op-

rette fælles programmer.

Letta foreslår, at EU i de kommende år skal udbygge den europæiske grad til

specifikke uddannelser såsom ingeniørstudiet, læreruddannelsen og sund-

hedsprofessionelle. Der er samtidig brug for at øge EU-bevillingerne til arbej-

det med at skabe alliancer mellem de europæiske universiteter gennem

Erasmus+-programmet (600 mio. euro om året).

Finansieringen af EU’s strategiske

mål

Side 6 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Ifølge Lettas rapport er det vigtigt at give borgerne svar på, hvordan EU skal

finansiere sine ambitiøse strategiske mål gennem private og offentlige midler.

De private investeringer skal øges ved hjælp af, hvad Letta kalder en

opspa-

rings- og investeringsunion,

som ikke bare skal fastholde europæernes spa-

repenge, men også tiltrække yderligere ressourcer udefra.

For så vidt angår offentlige investeringer, anbefaler Letta bl.a., at EU-landene

i højere grad centraliserer deres offentlige støtte gennem oprettelsen af en

EU-mekanisme (state aid contribution mechanism), som kan yde støtte til

paneuropæiske initiativer og investeringer.

Endelig ser Letta også et behov for, at EU styrker den cirkulære økonomi,

hvor der i dag er et stort uudnyttet potentiale i Europa.

Opsparings- og investeringsunion

Letta vil etablere en opsparings- og investeringsunion, som kan fastholde

tiltrække private opsparing til finansiering af EU’s prioriteter og fælles projek-

ter, såsom den grønne omstilling

og den digitale omstilling. Hvis det skal lyk-

kes,

er fælles handling fra EU’s institutioner, medlemslandene og markeds-

deltagerne påkrævet.

Letta peger på tre strukturelle områder, hvor EU skal sætte ind, hvis man skal

etablere en levedygtig opsparings- og investeringsunion.

•

Udbud af kapital

Efterspørgsel på kapital

Den institutionelle ramme og markedsstruktur, der regulerer bevæ-

gelserne på den kapital.

For Letta er det afgørende, at alle tre dele adresseres samlet, da de udgør en

integreret del af et større økosystem.

Det vurderes, at op til 300 mia. euro årligt kanaliseres fra EU til USA.

Kommissionen vurderer, at det vil kræve mindst 620 mia. euro årligt at indfri målene fra den

grønne pagt og REPowerEU, hvor størstedelen skal komme fra private kilder. Letta påpeger, at

mangel på finansiering ikke blot vil påvirke EU’s evne til at indfri egne klimamål med de deraf føl-

gende negative konsekvenser, men det vil også underminere EU’s position som global leder på

klimaområdet. Det er derfor helt afgørende for Letta, at der skabes en direkte forbindelse mellem

finansieringen af den grønne og digitale omstilling og udviklingen af en opsparings- og investe-

ringsunion.

Side 7 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Letta foreslår en række forskellige redskaber, som kan være del af en opspa-

rings- og investeringsunion, hvilket bl.a. på udbudssiden omfatter:

•

Finansiering via institutionelle investorer

(såsom pensions- og forsik-

ringsselskaber):

Ifølge Letta spiller de institutionelle investorer en mindre rolle i EU

end i andre udviklede økonomier. Letta foreslår derfor, at der etable-

res et langsigtet EU-opsparingsprodukt med automatisk deltagelse.

Tilpasning af kapitalkrav til risikoprofil for forsikringsselskaber:

Der kan frigøres yderligere kapital ved at gøre det muligt for store for-

sikringsgrupper at skræddersy kapitalkrav til den specifikke risikopro-

fil i de enkelte enheder ved brug af interne modeller.

Kanalisering af husholdningernes opsparing ind i realøkonomien:

En stor del af husholdningernes opsparing står på indskudskonti i

bankerne, og Letta foreslår derfor, at der lanceres en ny europæisk

ordning, hvor der integreres et nationalt skatteincitament i den eksi-

sterende forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde

(ELTIF) fra 2015.

Offentlig sektorgarantier:

Letta foreslår, at EU opretter en særlig garantiordning, som kan

støtte bankernes finansiering af den grønne omstilling

–

European

Green Guarantee (EGG)

–

til støtte af bæredygtige private investerin-

ger. Letta foreslår, at Kommissionen og Den Europæiske Investe-

ringsbank udvikler rammerne og står for at rejse de nødvendige fi-

nansielle ressourcer, så EU kan støtte bankerne i deres långivning til

grønne investeringsprojekter og selskaber.

•

Et muligt udgangspunkt for et sådant opsparingsprodukt kan være det eksisterende paneuro-

pæiske personlige pensionsprodukt (PEPP), som er fastsat i forordning

2019/1238

og har kun-

net anvendes fra den 22. marts 2022. PEPP giver er en frivillig EU-dækkende ordning, som folk

kan bruge til at spare op til deres pension

på tværs af EU’s grænser.

En sådan ordning vil bl.a. hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få finansiering.

Letta vil lade det være op til de enkelte medlemslande at fastsætte størrelsen på skatteforde-

len, men på EU-plan kunne der i lovgivningen fastsættes et passende minimumsniveau.

Forordning

2015/760

om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) er blevet revideret

i 2023 og giver private opsparere og ikkeprofessionelle investorer direkte adgang til en række

alternative investeringsfonde.

Med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI/Juncker plan) som forbillede

anslår Letta, at garantier i størrelsesordenen 25-30 mia. euro kan generere støtte til investerin-

ger i størrelsesordenen 300-350 mia. euro.

Side 8 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

•

Offentlige Private Partnerskaber (OPP):

Det europæiske OPP-marked er ifølge Letta relativt lille, hvilket nød-

vendiggør en reform. I lyset af udfordrede offentlige budgetter opfor-

drer Letta Kommissionen til at foreslå en politikramme, så europæi-

ske pensionsselskaber og forsikringsselskaber kan inddrages i finan-

sieringen af nye infrastrukturer på det grønne og det digitale område.

Securitisering:

Letta foreslår også en reform af den europæiske ramme for securiti-

sering

, hvor en større udnyttelse ifølge Letta indeholder to fordele.

For det første udvides og diversificeres puljen af aktiver, der er til-

gængelige for investorer, og for det andet sætter det bankerne i

stand til at frigøre yderligere finansiering.

•

Når det kommer til efterspørgslen på kapital, foreslår Letta, at der etableres

en enkelt adgang til de offentlige kapitalmarkeder (børser) for såkaldte small-

og mid-cap-selskaber

. Der er brug for en særlig sektion af børserne, som er

tilpasset med hensyn til forenklet prospektmateriale. Det skal forbedre disse

selskabers mulighed for at forberede sig til overgangen til den egentlige børs.

Letta foreslår også, at såkaldte deep tech-virksomheder, der beskæftiger sig

med den nyeste videnskab og teknologi som bl.a. kunstig intelligens, kvante-

teknologi og bioteknologi, bør havde adgang til særskilt finansiering via en

dedikeret EU-børs.

Det skal være med til at fremme EU’s strategiske

auto-

nomi og økonomiske sikkerhed. Deep tech er dog ofte risikable virksomheder

at investere i på grund af deres særlige profil, men kan i sidste ende vise sig

at være en investering, der giver det største afkast. Letta anfører, at EU sak-

ker efter USA på dette område.

Når det kommer til den institutionelle ramme og markedsstruktur anfører

Letta, at den nuværende finansielle tilsynsarkitektur med nationale myndighe-

der og tilsyn ofte fører til beskyttelse af nationale interesser. Letta foreslår

derfor at styrke Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA), så tilsynsmyndigheden i samarbejde med nationale tilsynsmyndig-

heder kan påtage sig et større ansvar for tilsyn med større enheder af-

hængigt af deres størrelse, grænseoverskridende aktiviteter og systemisk

Securitisering er en proces, hvor en långiver

–

f.eks. en bank

–

omgrupperer de lån, den har til

værdipapirer, der kan sælges til investorer. Investorerne modtager så afkast fra de underlig-

gende lån.

Størrelsen på small- og mid-cap-selskaber er ikke fast defineret, men de er ifølge den an-

vendte EU-definition normalt op til 3.000 ansatte.

Side 9 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

vigtighed.

Større direkte tilsynsbeføjelser til ESMA bør ifølge Letta dog

kombineres med en ændring af ledelses- og beslutningsprocesserne i

ESMA.

For at styrke opsparings- og investeringsunionen foreslår Letta også, at EU-

institutionernes forskellige obligationsudstedelser

samles og markedsføres

under et fælles navn som et såkaldt sikkert aktiv. Udstedelsen kan ske fra én

af de eksisterende institutioner eller ved at oprette et nyt EU-agentur, hvor de

udstedende enheder fra de forskellige EU-institutioner kan samles. Fordelene

ved en enkelt udsteder vil kun blive endnu mere udtalte, hvis finansieringen

af europæiske offentlige goder såsom digital-, energi- eller forsvarsinfrastruk-

tur og -udstyr eller genopbygningen af Ukraine skal ske via låntagning fra

EU-institutioner. Hermed vil udbuddet af EU-obligationer blive mere signifi-

kant og stabilt.

Endelig mener Letta, at den såkaldte digitale euro bør være en realitet før

2027, idet forsinkelse kun vil øge det indre markeds sårbarheder. Bl.a. vil det

afskære europæerne fra fordelene i form af lavere omkostninger, større kon-

kurrence og et mere modstandsdygtigt finansielt system.

Letta opstiller også en tidsplan for gennemførelsen af de forskellige forslag

under opsparings- og investeringsunionen, som kan læses i bilag I eller fin-

des

her.

Statsstøtte til fremme af grønne og digitale offentlige investeringer

Selv om etableringen af en opsparings- og investeringsunion vil være et af-

gørende skridt i retning af at gøre EU i stand til at opfylde de strategiske mål-

sætninger, så vil privat finansiering ifølge Letta ikke være nok til at indfri EU’s

omfattende finansieringsbehov.

Letta bemærker, at EU i de seneste år i lyset af covid-19 og krigen i Ukraine

har udviklet et mere fleksibelt regime for statsstøtte via forskellige midlerti-

dige ordninger, hvor de fleste dog står til at udløbe i slutningen af 2025.

Letta har ladet sig inspirere af tilsynsregimet under EU’s bankunion, hvor den fælles tilsynsme-

kanisme forankret i Den Europæiske Centralbank står for det direkte tilsyn med såkaldte signifi-

kante banker i EU, og de nationale tilsynsmyndigheder tager sig af resten.

Letta mener ikke, at den nuværende sammensætning af ledelsesorganerne i ESMA med nati-

onale myndigheder fremmer effektiviteten og uafhængigheden af ESMA’s afgørelser. Det kan

endvidere gøre det vanskeligt at træffe afgørelser på følsomme områder.

I marts 2024 var der for første gang for over 1 trillion euro af europæiske (overnationale) obli-

gationer i markedet udstedt af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og

Den Europæiske Stabilitetsmekanisme/Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet.

Side 10 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

EU skal derfor tage stilling til, hvilke elementer der kan integreres mere per-

manent i det eksisterende regelværk.

Letta anfører i den sammenhæng, at en strategi, der er bygget op omkring

fragmenterede nationale subsidier, potentielt kan svække det indre markeds

konkurrenceligevægt. EU’s industristrategi bør derfor følge en mere europæ-

isk tilgang. Her peger Letta på en såkaldt

state aid contribution mechanism,

hvor medlemslandene skal allokere en del af deres nationale støtte til finan-

siering af europæiske initiativer og investeringer.

Letta ser, at en opsparings- og investeringsunion koblet med et tilpasset

statsstøtteregime baseret på den nævnte bidragsmekanisme kan være med

til at overkomme de nuværende politiske forhindringer og betænkeligheder i

forbindelse med statsstøtte.

Letta peger videre på, at fælles betingelser for tildeling af statsstøtte er afgø-

rende, og støtten skal bidrage til opnåelse af fælles politiske målsætninger.

Betingelserne bør derfor være klart definerede, målbare og til at håndhæve.

Endelig peger Letta også på, at det er vigtigt at adressere forskelle i med-

lemslandene med hensyn til teknisk og administrativ kapacitet, hvis man skal

sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked.

Cirkulær økonomi

Det er ifølge Letta ikke nok blot at sikre flere offentlige og private investerin-

ger. Letta mener også, at EU som kontinent skal prioritere et skift mod en cir-

kulær økonomisk model.

Han begrunder det med, at den cirkulære økonomi adresserer de underlig-

gende drivere af klimaforandringer og afhjælper de risici, der er forbundet

med afhængigheder af autoritære regimer, skrøbelige udbudskæder og usta-

bile varemarkeder. Letta påpeger, at størstedelen af det europæiske potenti-

ale for cirkulær økonomi ikke er udnyttet.

En mangel på cirkulære økonomiske principper i investeringsstrategier og

operationelle praksisser i det indre marked vil ifølge Letta føre til en fastlås-

ning af en lineær økonomisk model, der i sagens natur ikke kan opretholdes,

og som er ineffektiv. Letta foreslår derfor, at EU gradvis skal etablere et cirku-

lært indre marked, hvor den økonomiske vækst og trivsel ikke længere er af-

hængig af uholdbar brug af naturressourcer og farlige afhængigheder.

Letta henviser bl.a. til, at Verdensbanken har vurderet, at det europæiske genfremstillingsmar-

ked, der på nuværende tidspunkt udgør 31 mia. euro, kan vokse til 100 mia. euro i 2030 og re-

sultere i 500.000 flere jobs og en reduktion af CO

-udledning på 21 megatons.

Side 11 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Som redskaber til brug for etableringen af et cirkulært indre marked nævner

Letta bl.a. sikring af ens konkurrencevilkår for cirkulære materialer, produkter

og tjenester. Hertil kommer større tilgang til cirkulære materialer ved at stimu-

lere efterspørgslen efter genanvendte produkter af høj kvalitet. Udviklingen

mod et cirkulært indre marked skal også støttes af forskellige EU-program-

mer under f.eks. EU’s

Innovationsfond og Den Europæiske Investeringsbank.

Endelig understreger Letta vigtigheden af den fortsatte udvikling af standar-

der for cirkulære produkter.

Et indre marked for alle

Den sociale dimension af det indre marked

Letta mener, at der er behov for at styrke den sociale dimension af det indre

marked. Han begrunder bl.a. med, at han ser en risiko for, at det indre mar-

ked ellers opleves som et redskab, som alene tjener de i forvejen velstillede

regioner, virksomheder og personer.

Blandt de nødvendige tiltag er ifølge Letta at

reducere barriererne for ar-

bejdskraftens frie bevægelighed.

Det skal bl.a. ske ved, at EU udbreder sy-

stemet med automatisk anerkendelse af professionelle kvalifikationer, sim-

plere procedurer for anerkendelse af akademiske kvalifikationer og en gene-

rel lettelse af de administrative byrder for mobile arbejdstagere.

Letta anbefaler, at man styrker koordineringen af de sociale sikringsordnin-

ger. Det skal ske bl.a. gennem øget digitalisering, udviklingen af en elektro-

nisk variant af EU-sygesikringskortet, ligesom det ultimative mål er et euro-

pæisk socialsikringsnummer. EU bør dog ikke kun fremme udadgående mo-

bilitet, men også

EU-borgernes bevægelse tilbage til deres oprindelseslande

med bistand fra bl.a. Samhørighedsfonden.

Det er ifølge Letta afgørende at

forhindre et ræs mod bunden

gennem social

dumping. Han foreslår derfor at styrke Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyn-

dighed (ELA), klargøre de juridiske rammer for beskæftigelse for tredjelands-

borgere og øge fokus på arbejdsmiljøområdet.

Det indre marked og skattefragmentering

Skattefragmentering er ifølge Letta en afgørende barriere for EU-virksomhe-

der og særligt SMV’er på det indre marked. Letta opfordrer derfor til, at de

Letta fremhæver estimater om, at mere end 60 mio. EU-borgere lever i regioner, hvor bnp pr.

indbygger i 2023 var lavere end i år 2000, mens yderligere 75 mio. bor i regioner med tæt på

nulvækst. Letta mener, at det risikerer at underminere den folkelige opbakning til det indre mar-

ked, hvis der ikke gøres mere for at rette op på denne udvikling.

Side 12 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

skatteforslag, som Kommissionen har fremsat, bliver vedtaget. Samtidig skal

der gennemføres reformer, som har til formål at sikre lige konkurrencevilkår

og undgå skadelig skattekonkurrence, mens produktiviteten bliver fremmet

og EU’s sociale markedsmodel bliver underbygget.

Letta påpeger, at den grænseoverskridende natur af aggressiv skatteplan-

lægning, skatteundgåelse og skatteundvigelse betyder, at EU må handle for

at beskytte lige konkurrencevilkår mellem medlemslande og europæiske

skatteydere. Letta gør i den forbindelse opmærksom på, at

artikel 116

i Trak-

taten om EU’s funktionsmåde (TEUF) indeholder, hvad Letta omtaler som en

sikkerhedsventil, idet tiltag kan vedtages med kvalificeret flertal (og ikke en-

stemmighed som normalt på skatteområdet), hvis der er forstyrrelser af kon-

kurrencevilkårene på det indre marked.

Bestemmelsen kan derfor ifølge Letta bruges til at tilsidesætte ethvert uvilligt

medlemsland, uanset størrelse. Letta vurderer, at den politiske levedygtighed

af en målrettet brug af denne bestemmelse i traktaten bliver afgørende over

de næste år.

Et hurtigt og velfungerende indre marked

Forenkling og implementering

af EU’s regelværk

Ifølge Letta er det indre marked truet af overregulering og bureaukrati. Det

underminerer de europæiske virksomheders konkurrenceevne, fordi de på-

lægges unødige ekstraomkostninger, som virksomheder uden for EU ikke

har. Det skyldes bl.a., at Kommissionen de seneste år ikke har evnet at sikre

en ensartet og effektiv gennemførelse af EU-reglerne for det indre marked i

EU-landene.

EU bør derfor fremme en større ensartethed i fortolkningen af regler og stan-

darder, hvilket særlig gælder i forbindelse med implementering af direktiver.

Fortolkningen varierer både mellem nationale lovgivere, der skal omsætte re-

gelværket, og mellem domstole i retstvister.

Det skal derfor være

slut med at vedtage minimumsregler i EU,

som gør det

muligt for de enkelte EU-lande at indføre skrappere nationale foranstaltnin-

ger. Minimumslovgivning komplicerer og fragmenterer det regulatoriske land-

skab i EU, som Letta udtrykker det. Han anbefaler derfor EU-institutionerne

at anvende maksimumsharmonisering i kombination med gensidig anerken-

delse.

Side 13 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Derudover skal EU som klar hovedregel gøre brug af forordninger, når EU

skal fastsætte bindende regler for det indre marked. Forordninger har den

fordel, at de er direkte anvendelige for borgere og virksomheder og derfor

ikke kræver gennemførelse i national ret for at få virkning. Hvis det alligevel

skulle vise sig uundgåeligt at benytte direktiver, er to ting ifølge Letta vigtige.

For det første bør EU-landene undgå at inkludere bestemmelser, som går ud

over, hvad der er strengt nødvendigt i henhold til direktivet. For det andet bør

Kommissionen have en systematisk præference for at benytte traktatens be-

stemmelser om det indre marked som retsgrundlag. Denne bestemmelse un-

derstøtter nemlig som udgangspunkt en udtømmende harmonisering, som

ikke tillader EU-landene at vedtage strengere nationale regler.

En anden forklaring på den uensartede gennemførelse af EU-lovgivningen i

EU-landene er ifølge Letta manglende teknisk og administrativ kapacitet i de

nationale offentlige administrationer. Han foreslår derfor, at EU etablerer en

ny facilitet til fremme af europæisk administrationssamarbejde og ekspertise

–

Pact enhancing European Administrations Cooperation and Expertise

(PEACE).

Faciliteten skal medvirke til at fremme investeringer og reformer af

offentlige administrationer.

Der er ifølge Letta derudover

behov for at forenkle den gældende EU-lovgiv-

ning.

Det kan f.eks. ske ved at reducere antallet af EU-retsakter gennem ko-

dificering eller ved at lette virksomhederne rapporteringsforpligtelser. Endelig

foreslår Letta, at der foretages

konsekvensanalyser af ændringsforslag

til

Kommissionens lovgivningsforslag fra Rådet og Europa-Parlamentet, så lov-

giverne får en klar forståelse af de mulige økonomiske, sociale og miljømæs-

sige konsekvenser af deres foreslåede ændringer.

Et indre marked, som rækker ud over sine grænser

EU’s kommende udvidelse

af EU’s

vigtigste mål i de kommende år er optagelsen af nye medlems-

lande som Ukraine, Moldova og andre lande på Balkan. Samspillet mellem

det indre marked og udvidelsen rejser dog, ifølge Letta, nogle komplekse

spørgsmål. Bl.a. er der brug for

en balanceret tilgang til udvidelsen,

som gi-

ver kandidatlandene tidlig adgang til det indre marked. Letta åbner derfor op

for en gradvis optagelse af kandidatlandene, hvor EU giver dem tidlig adgang

til specifikke dele af det indre marked, så de kan høste fordelene ved det in-

dre marked, før de opnår fuldt medlemskab. Det må dog ikke føre til en de-

stabilisering af deres nationale økonomier eller det indre marked.

Side 14 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

Kandidatlandenes integration på det indre marked skal samtidig fremme den

socioøkonomiske konvergens mellem dem og EU. Det er ifølge Letta afgø-

rende at finde

den rette balance mellem hensynene til nye og gamle EU-

lande.

Der er derfor brug for, at EU tilvejebringer finansielle støtteordninger,

som kan bidrage til økonomisk udligning og tage hånd om socioøkonomiske

forskelligheder, men samtidig adresserer de nuværende EU-medlemsstaters

bekymringer.

Letta foreslår samtidig, at EU opretter en ny særlig

solidaritetsfond,

som skal

understøtte optagelsen af nye medlemslande. Fonden skal især yde støtte til

de sektorer og lande, som påvirkes mest af udvidelsen, så man kan sikre en

så gnidningsfri udvidelsesproces som muligt for både kandidatlande og de

nuværende medlemsstater.

Endelig er det ifølge Letta en klar betingelse, at kandidatlandene fra dag et

på det indre marked

overholder Københavnskriterierne

og udviser klar re-

spekt for retsstatsprincippet og de øvrige værdier, som EU bygger på.

Hvad skal der nu ske?

Lettarapporten om EU’s globale konkurrenceevne sætter en særdeles vigtig

dagsorden i EU. Det Europæiske Råd bad derfor i april EU-landenes ministre

i Rådet om at arbejde videre med anbefalingerne i rapporten. Rapporten ud-

gør desuden et vigtigt debatoplæg til både den igangværende valgkamp til

Europa-Parlamentet og til stats-

og regeringschefernes drøftelser om EU’s

vigtige strategiske dagsorden for perioden frem til 2029.

Allerede i slutningen af juni forventes en anden tidligere italiensk premiermini-

ster, Mario Draghi, at sætte yderligere gang i debatten om EU’s tabte globale

konkurrenceevne med endnu en rapport, hvor han ifølge udtalelser til pres-

sen vil præsentere radikale forslag.

Side 15 | 16

EU-note - 2023-24 - E 25: EU-note om Lettarapport: EU halter efter globale konkurrenter og risikerer økonomisk tilbageslag

BILAG 1: Tidsplan for gennemførelse af investerings- og opsparingsunion

Fra 2025:

•

Lancering af et langsigtet EU-opsparingsprodukt med automatisk del-

tagelse for at stimulere detailinvesteringer.

•

Harmonisere EU-landenes regelværk, så store forsikringsgrupper får

mulighed for at skræddersy deres kapitalkrav til de underliggende en-

heders specifikke risikoprofil for derved at frigøre yderligere kapital.

•

Etablere en specifik europæisk grøn garanti (EGG) for at støtte pri-

vate investeringer i bæredygtighed. Garantien kan anvendes i forbin-

delse med bankernes udlån til grønne investeringsprojekter og virk-

somheder.

•

Revidere rammen for securitisering for at gøre det lettere at udnytte

dette instrument, så bankerne får mulighed for at tilbyde yderligere

finansiering.

•

Implementere et enkelt adgangspunkt til børser specielt designet til

small- og mid-cap-virksomheder.

Fra 2026:

•

Lancere en ny europæisk ordning, der kombinerer ordningen for eu-

ropæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) med attraktive natio-

nale skatteincitamenter for derved at kanalisere den almindelige EU-

borgers opsparing over i finansiering af realøkonomien.

•

Fremskridt hen imod et sammenhængende og omfattende tilsyn af

de finansielle markeder ved at indføre en model svarende til bank-

sektorens tilsynsmekanisme med et styrket ESMA i front i samar-

bejde med nationale tilsynsmyndigheder.

•

Etablere et forenet europæisk sikkert aktiv ved at centralisere EU’s

obligationsudstedelse under et enkelt navn.

I den næste lovgivningsperiode frem til 2029:

•

Fremme offentlige private partnerskaber (OPP) ved at styrke regel-

rammen og sikre balancen mellem skatteydere og investorer.

•

Fremme implementeringen af den digitale euro, så EU’s finansielle

autonomi styrkes og detailbetalingsinfrastrukturen forbedres.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 16 | 16