EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 26
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Præsident Macron: EU har behov for et paradigmeskifte og

massive investeringer

Sammenfatning

Emmanuel Macron talte den 25. april 2024 om

EU’s fremtid på Sorbonne-

universitetet. Hovedbudskabet er, at der er brug for et paradigmeskifte,

så EU kan skal stå langt mere i egen ret på sikkerhedsområdet. Den æn-

drede geopolitiske situation og konkurrencen fra især Kina og USA kalder

desuden på massive investeringer. Det fordrer en revision af reglerne for

EU’s

økonomiske styring, et større EU-budget med flere egne indtægter

og indførelsen af en »europæisk præference« i strategiske sektorer.

21. juni 2024

Kontaktperson:

EU-konsulent

Andreas Sommer

Møller (3146)

EU er dødelig

Ifølge Emmanuel Macron er der behov for massive offentlige og private inve-

steringer, hvis EU fortsat skal være en af de førende kræfter inden for inno-

vation, forskning og produktivitet.

Det er hovedbudskabet i den franske præ-

sidents

tale om EU’s fremtid på Sorbonneuniversitetet, som

han holdt få uger

før valget til Europa-Parlamentet i juni.

Analysen har en del fællestræk med den tidligere italienske premierminister

Enrico Lettas rapport om EU’s konkurrenceevne.

EU skal ifølge Macron så-

ledes træde ud af sin tilstand af »naiveté« i lyset af den ændrede geopolitiske

situation, den digitale og grønne omstilling samt

Kina og USA’s

investeringer.

Macron understreger situationens alvor på følgende måde:

»Vi skal være klar

over, at vores

[nutidige]

Europa også er dødeligt. Det kan dø. Det kan dø, og

det hele afhænger af vores valg. Disse valg skal træffes nu.«

Macron præciserede den 27. maj, at han ønsker

en fordobling af EU-budgettet.

Se evt. EU-note om Lettarapporten

her.

Side 1 | 6

EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

Macrons tale spænder vidt over alt fra sikkerhed og forsvar, økonomi, grøn

omstilling til grundlæggende rettigheder. De vigtigste af Macrons løsningsfor-

slag gennemgås kort i denne EU-note under overskrifterne: »Vækst

og pro-

duktivitet, Forsvar og sikkerhed

samt

Grundlæggende rettigheder«.

I. Vækst og produktivitet

Ifølge Macron kræver en tid med store forandringer, at EU udvikler en ny mo-

del for vækst og produktivitet. Den hidtidige model med regelbaseret interna-

tional handel, konkurrence, tilsyneladende uendelig adgang til råstoffer og

manglende hensyntagen til klimaforandringerne fungerer ikke længere.

a) Investeringer, økonomisk styring og nye indtægter til EU

Som nævnt mener Macron, at der er brug for langt flere investeringer i Eu-

ropa

–

han refererer til estimater om behov for 650 til 1.000 mia. euro yderli-

gere om året

–

og derfor skal der ske et paradigmeskifte i forhold til

EU’s

reg-

ler for den økonomiske styring.

Der er ifølge Macron brug for en debat om Den Europæiske Centralbanks

inflationsmål, og hvordan ECB også kan inddrage mål om vækst og grøn om-

stilling. Der er også behov for at øge den fælles kapacitet til at investere.

Statsstøtte er ikke en holdbar løsning, fordi det fragmenterer det indre mar-

ked. Macron ønsker i stedet en »større

kollektiv budgetinvesteringsplan«.

Den konkrete udformning bør diskuteres af EU-landene, men Macron nævner

muligheden for en fælles lånekapacitet.

Macron fremhæver desuden, at der bør tilføres flere midler til EU i form af

egne indtægter fra bl.a. CO

-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), EU’s

kvotehandelssystem (ETS), en ny europæisk skat på finansielle transaktioner

og beskatning af multinationale selskabers overskud.

Det er ifølge Macron også afgørende at tiltrække flere private investeringer.

b) Produktivitet, forskning og innovation

Macron mener, at svaret på EU’s udfordringer først og fremmest er mere og

grønnere produktion og en erkendelse af, at de to ting ikke er hinandens

modsætninger. EU bør bl.a. fremme produktion af bl.a. brint, halvledere og

batterier.

Side 2 | 6

EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

EU bør ifølge Macron være »besat« af europæisk produktivitet, der skal un-

derstøttes af mere forskning og innovation. Der skal ikke bare uddannes

kvikke hoveder, de skal også blive i EU frem for at flytte til USA eller Asien.

Midlerne til at nå dette mål er bl.a. en genbekræftelse af EU’s

målsætning om

at bruge 3 pct. af BNP på forskning og innovation (Barcelonamålsætningen),

der skal gå til strategisk vigtige emner som kvantecomputere, »morgenda-

gens materialer«, mikrochips og batterier. Endelig skal der udvikles en politik

for, hvordan forskning og innovation kan understøtte startupvirksomheder.

c) Industripolitik: »Made in Europe« i strategiske sektorer

Macron foreslår, at EU skal have et mål om i 2030 at være førende inden for

fem strategiske sektorer: Kunstig intelligens, kvantecomputere, rummet,

bioteknologi og »nye energiformer« (brint og atomkraft). Det skal ske ved

produktionsmål, uddannelsesinitiativer, fælles investeringer og ved at konsoli-

dere det, som allerede er gjort på andre strategiske områder (råmaterialer,

halvledere, digital teknologi og sundhed).

Der skal også anvendes nye finansieringsværktøjer, idet de hidtidige har vist

sig at være utilstrækkelige og for langsommelige. Der er brug for kortere an-

søgningsprocedurer (minimum en halvering af sagsbehandlingstiden), enk-

lere mekanismer (f.eks. skattefradrag) og en længere planlægningshorisont

(5-10 år). Endelig skal traktaterne ændres, så der indføres en europæisk

præference for aktører i strategiske sektorer såsom forsvar og rumfart.

d) Simplere regler

Macron refererer til Lettarapportens beskrivelse af behovet for øget konkur-

rence på det indre marked og fremhæver især energi, telekommunikation og

finansielle tjenesteydelser. Reguleringen af det indre marked er generelt for

detaljeret og lægger for store byrder på virksomhederne. Disse problemer

skal bl.a. afhjælpes ved at lægge større vægt på proportionalitet og nærheds-

princippet, herunder ved at give større plads til national implementering.

e) Energi og landbrug

EU er for afhængig af import af fossil energi, hvilket ifølge Macron skal

modvirkes af øget energieffektivitet samt en større udbredelse af vedvarende

Ønsket om mere nationalt rum for implementering adskiller sig fra Lettarapporten, idet Letta fo-

reslår øget brug af forordninger, når EU vedtager bindende regler for det indre marked. Forord-

ninger er direkte anvendelige og kræver ikke gennemførelse i national ret for at få virkning.

Side 3 | 6

EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

energi og atomkraft.

Macon udtrykker forståelse for landbrugets vrede over »overregulering,

kom-

plekse og absurde standarder samt fejlagtig anvendelse af europæiske reg-

ler«.

Samtidig understreger han, at fødevareproduktion også er geopolitik på

grund af sektorens betydning for fødevaresikkerhed, beskæftigelse og pro-

duktion. Den kommende reform af

EU’s

fælles landbrugspolitik (CAP) skal

sikre simplere regler, færre administrative byrder og større hensyntagen til

klima/miljø.

f) En ny handelspolitik

Ifølge Macron bør EU’s handelspolitik fortsat være præget af

åbenhed, men

den skal i langt højere grad forsvare europæiske interesser. Det går ikke, at

kun EU overholder reglerne, fordi:

»Hvis kineserne og amerikanerne ikke

længere respekterer dem ved at oversubsidiere kritiske sektorer, kan vi ikke

være de eneste, der gør det.«

EU’s hidtidige tilgang har således været præget af naivitet, og der er behov

for at EU »systematiserer

sin anvendelse af konkurrenceinstrumenter«.

Der

skal bl.a. være en mere slagkraftig strategi for gengældelse (reciprocitet). De

enkelte produkters klimamæssige aftryk skal stå klart for forbrugerne, der

skal gøres bevidste om, at europæiske produkter »næsten

altid er bedre for

planeten«.

Desuden skal produkter, der ikke lever op til europæiske »nøgle-

standarder«, formenes adgang til det indre marked.

Endelig skal der sikres en bedre beskyttelse af

EU’s

industrielle og intellektu-

elle ejendomsret, skrappere vurderinger af ikkeeuropæiske investeringer i kri-

tiske sektorer og bedre beskyttelse imod fysiske angreb på f.eks. undersøi-

ske kabler og europæiske satellitsystemer.

II. Forsvar og sikkerhed

Macron mener, at mange europæiske lande siden anden verdenskrig ikke

har gjort nok for at sikre egen sikkerhed og strategisk autonomi. Energien

blev uddelegeret til Rusland, sikkerheden til USA og produktionen til Kina. Nu

er der brug for andre boller på suppen.

a) Forsvar

Den europæiske søjle inden for NATO er ifølge Macron essentiel, men der er

Det præciseres ikke, hvad der ligger i disse nøglestandarder.

Side 4 | 6

EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

også brug for en større europæisk selvstændighed på dette område. Det er

således nødvendigt, at EU øger sin kapacitet til at kunne udvikle og produ-

cere bl.a. antimissilteknologi og langtrækkende våben. Desuden skal der ud-

vikles en »reel strategisk sammenhæng« mellem de europæiske hære.

Macron fremhæver, at der er brug for en stærkere europæisk forsvarsindu-

stri. Det kræver store investeringer, så produktionskapaciteten og -hastighe-

den kan øges. Macron er overbevist tilhænger af »en europæisk præfe-

rence« i forhold til indkøb af militærudstyr og henviser til estimater om, at tre

fjerdedele af det materiale, EU har doneret til Ukraine, er købt uden for EU.

b) Kontrol af grænser og kriminalitetsbekæmpelse

Et stærkt EU har brug for at kunne kontrollere sine grænser ifølge Macron.

Vedtagelsen af

asyl- og migrationspagten

er et vigtigt skridt fremad, men der

er brug for et stærkere europæisk samarbejde på området. EU skal have en

mere »fast« politik hvad angår repatriering og tilbagesendelse af personer,

der ikke er berettigede til asyl. Det kræver øget samarbejde med afsender-

og transitlande, hvilket EU skal søge gennem handelsaftaler med disse

lande.

EU skal også styrke den fælles indsats imod terrorisme, organiseret kriminali-

tet, narkotikasmugling, hadtale og kriminalitet online.

III. Grundlæggende rettigheder

Ifølge Macron kan frihed og demokrati ikke tages for givet. Derfor skal der lø-

bende kæmpes for retsstatsprincipperne, magtens tredeling, beskyttelse af

oppositionen, minoritetsrettigheder, et uafhængigt retsvæsen, pressefrihed,

autonome universiteter og den akademiske frihed.

Der er behov for øget kapacitet til at bekæmpe indblanding i valg og propa-

ganda. Macron slår også et slag for øget brug af kvalificeret flertal i EU-lov-

givningsprocessen, hvor der især peges på udenrigspolitik og beskatning.

Desuden skal Kommissionens forslag om

en europæisk universitetsgrad

fø-

res ud i livet, mens

ARTE

skal styrkes.

Macron berører også det digitale rum, der tillægges stor betydning. Det lyder

i talen, at:

»… evnen til at skabe en demokratisk, digital offentlig orden er et

spørgsmål om overlevelse. Det er et spørgsmål om overlevelse, om at for-

svare vores humanisme.«

Ifølge Macron skal EU på dette område fortsætte med at søge en vej imellem

de angelsaksiske lande og Kina. Den angelsaksiske tilgang giver nemlig for

Side 5 | 6

EU-note - 2023-24 - E 26: EU-note om præsident Macrons tale vedr. EU’s fremtid april 2024

meget magt til virksomhederne og algoritmerne, mens den kinesiske tilgang

giver staten al for stor indflydelse. Som led i videreudviklingen af den euro-

pæiske vej ønsker Macron, at der skal være en minimumsalder på 15 år for

fuld adgang til det digitale rum.

Ligestilling mellem kvinder og mænd er også en del af Macrons visioner for

»et humanistisk EU«. Han foreslår i den forbindelse, at retten til abort skrives

ind i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Endelig kan det fremhæves, at Macron foreslår etableringen af et »europæisk

solidaritetsprogram« under Den Europæiske Socialfond (ESF+), der skal

støtte medlemsstaternes initiativer til at bekæmpe alle former for usikkerhed

og give social støtte til de igangværende omstillinger.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Citaterne er oversat af EU-konsulenten.

Det fremgår ikke af talen, hvad der ligger heri. Men der tænkes formentlig på en ordning a la

den franske lov fra 2023 om, at udbydere af sociale netværkstjenester i Frankrig skal nægte

børn under 15 år adgang, medmindre det er godkendt af en af deres forældre eller værger.

Læs evt. mere om den franske love

her.

Størrelsen af det foreslåede program præciseres ikke. Det gør omstillingerne heller ikke, men

givet talens øvrige fokus tænkes der formentlig især på den grønne og digitale omstilling.

Side 6 | 6