EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 27
Offentligt

NYHEDSBREV │

26. JUNI 2024

Europæiske semester:

Kommissionen kommer med

anbefalinger til EU-landene og

udpeger budgetsyndere

Kommissionen kom i sidste uge med forslag til

anbefalinger til Danmark som led i det europæiske

semester. Kommissionen anbefaler bl.a., at Danmark

optrapper indsatsen for at reducere CO2-udledningen i

landbruget og indsatsen for at reducere tabet af

næringsstoffer. Kommissionen udpeger samtidig syv

EU-lande, der for første gang i lang tid bliver stillet til

ansvar for ikke at have

levet op til EU’s regler for

offentlige underskud og gæld.

Landespecifikke anbefalinger

Det europæiske semester danner rammen om den løbende koordinering af

EU-landenes økonomiske og beskæftigelsesmæssige politikker samt kontrol

med landenes efterlevelse af EU’s regler for offentlige underskud og gæld.

I dette års europæiske semester er der ifølge Kommissionen et særligt fokus

på konkurrenceevne, hvilket kræver forbedringer og reformer på en lang

række områder, hvilket adresseres i de landespecifikke anbefalinger.

Anbefalingerne afspejler en række horisontale temaer, herunder temaerne i

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, hvori hovedprioriteterne er

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

makroøkonomisk stabilitet, bæredygtighed, produktivitet og social

retfærdighed.

Anbefalingerne falder i tre overordnende kategorier:

•

Kommissionen anbefaler alle landene, at de får udarbejdet de såkaldte

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, som har en varighed

på mellem fire og syv år. Planerne

skal efter EU’s nye reformerede fi-

nanspolitiske regler afleveres til Kommissionen senest den 20. septem-

ber 2024, og planerne erstatter de tidligere såkaldte nationale reformpro-

grammer og konvergens- eller stabilitetsprogrammer. Planerne skal inde-

holde finans-, reform- og investeringspolitiske tiltag samt kursen for den

årlige udvikling i offentlige nettoudgifter, som for de lande med gældsud-

fordringer skal sikre, at gælden bliver nedbragt på troværdig vis. EU-lan-

denes overholdelse af deres offentlige nettoudgiftskurs er med reformen

blevet det nye mål for EU-landenes

efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler. Planerne skal som udgangspunkt dække en fireårig periode, men

kan forlænges til syv år, hvis planer forpligter medlemslandet til at gen-

nemføre reformer og investeringer, der bl.a. efterkommer tidligere lande-

specifikke anbefalinger eller bidrager til opfyldelse af bestemte politiske

prioriteter for EU.

•

Kommissionen opfordrer også medlemslandene til at få gennemført de

investeringer og reformer, som er aftalt i deres nationale genopretnings-

planer, hvor fristen for gennemførelsen udløber til august 2026. Der er på

nuværende tidspunkt blevet udbetalt 240 mia. euro i tilskud og lån til gen-

nemførte reformer og investeringer.

•

Endelig indeholder anbefalingerne også individuelle opfordringer til at få

adresseret udestående eller nye strukturelle udfordringer med et særligt

fokus på forbedring af konkurrenceevnen.

Anbefalingerne vil være med til at sætte retning for de reformer og

investeringer, som EU-landene skal inkludere i deres mellemfristede planer

for finans- og strukturpolitikken.

Landespecifikke anbefalinger til Danmark

Kommissionen finder generelt, at den danske økonomi har klaret de seneste

års økonomiske udfordringer godt.

Når det kommer til Kommissionens særlige fokus på konkurrenceevne i

dette års europæiske semester, så er Danmark ifølge Kommissionen blandt

de lande, der klarer sig bedst inden for mange aspekter af konkurrenceevne.

Dette omfatter arbejdsmarkedet, erhvervsklimaet og effektive offentlige

institutioner. Danmark klarer sig også godt med hensyn til indikatorer

vedrørende handelsintegration, offentlige investeringer og infrastruktur,

forskning og innovation, digitalisering og overholdelse af direktiverne om det

indre marked.

Kommissionen finder dog, at der stadig er udfordringer med hensyn til

konkurrenceevnen, hvor manglen på arbejdskraft og færdigheder samt

faldende forsknings- og udviklingsintensitet (forsknings- og udviklingsudgifter

i pct. af BNP) i erhvervslivet udpeges som et problem.

Kommissionen peger også på, at Danmark står overfor en række

udfordringer i forbindelse med reduktionen af CO2-udledninger i økonomien.

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

Ifølge Kommissionen er den danske landbrugssektor én af de største kilder

til Danmarks udledning af drivhusgasser. Intensiv landbrugspraksis fører til

kraftig udvaskning af næringsstoffer og afstrømning fra marker, hvilket har

alvorlige konsekvenser for jordbundens sundhed såvel som for vand- og

havøkosystemerne. For at nå klimamålene er det derfor ifølge

Kommissionen vigtigt at skabe en mere bæredygtig landbrugs- og

fødevareindustri samt at genoprette forringet biodiversitet og forringede

økosystemer.

Kommissionen anerkender, at man på politisk plan er i færd med at drøfte

indførelsen af en afgift på drivhusgasser i landbrugssektoren, men i

overensstemmelse med Danmarks strategiske plan under den fælles

landbrugspolitik finder Kommissionen, at det kræver en yderligere indsats at

fremskynde omstillingen til et bæredygtigt landbrug, samtidig med at der

sikres social retfærdighed, og konkurrenceevnen bevares. Kommissionen

peger på, at dette kunne realiseres ved bl.a. fortsat at investere i grønne

teknologier, øge incitamentet til vådlægning og til at tage kulstofrige jorder

ud af produktionen, reducere husdyrbestandene, fremme omstillingen til

økologiske dyrkningsmetoder og forbruget af økologiske fødevarer og

udvide skovområderne og de beskyttede områder.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Kommissionens forslag til

anbefalinger til Danmark er fremsat før den indgåede treparts-aftale om en

klimaafgift på landbruget.

Anbefalinger til Danmark

Kommissionen foreslår konkret følgende anbefalinger til Danmark i 2024 og 2025:

1. forelægge den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag i rette tid

2. fortsætte den hurtige og effektive gennemførelse af genopretnings- og

resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, med henblik på at sikre

gennemførelsen af reformerne og investeringerne senest i august 2026;

fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken; i

forbindelse med midtvejsgennemgangen fortsat fokusere på de aftalte prioriteter,

idet der tages hensyn til de muligheder, som platformen for strategiske teknologier

for Europa giver for at forbedre konkurrenceevnen

3. øge indsatsen for at skabe et bæredygtigt landbrug ved at optrappe

dekarboniseringsforanstaltningerne og indsatsen for at reducere tabet af

næringsstoffer.”.



KOM (2024) 604 forslag til Rådets henstilling om landespecifikke anbefalinger til Danmark

SWD (2024) 604: tilhørende landerapport om Danmark

Det europæiske semester danner som nævnt også rammen om kontrollen

med medlemslandenes overholdelse af EU’s regler for offentlige underskud

og gæld. Samtidig skal de landespecifikke anbefalinger tages i betragtning

ved udformningen af landenes mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik, der efter de nye finanspolitiske regler bliver

omdrejningspunktet for kontrollen med EU-landenes offentlige finanser.

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger til medlemslandene

er derfor suppleret af en rapport, hvor Kommissionen vurderer, hvilke lande

der ikke har levet om til EU’s budgetregler om et offentligt budgetunderskud

på maksimalt 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Brud på EU’s budgetregler

EU's krav til medlemslandenes offentlige budgetunderskud og gæld har i

praksis været sat ud af kraft siden marts 2020 på grund af covid-19 og

Ruslands invasion af Ukraine, men fra årsskiftet har reglerne været

gældende igen. Sideløbende er der som nævnt vedtaget nye finanspolitiske

regler i EU, hvor medlemslandene i deres mellemfristede planer for finans-

og strukturpolitikken skal fastsætte et flerårigt niveau for de offentlige

nettoudgifter, der sikrer en holdbar udvikling i gældsniveauet.

Kommissionen har undersøgt 12 EU-lande, der enten har haft et offentligt

budgetunderskud over tre pct. af BNP i 2023, eller som forventes at få det i

2024. Det drejer sig om Belgien, Tjekkiet, Estland, Spanien, Frankrig, Italien,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Kommissionen kommer i sin analyse frem til, at der bør indledes en såkaldt

underskudsprocedure mod syv af de 12 EU-lande,

da de bryder EU’s krav til

den offentlige saldo, hvor underskuddet maksimalt må udgøre tre pct. af

BNP. Kommissionen anbefaler derfor, at Rådet åbner en

underskudsprocedure mod de enkelte lande ved at fastslå, at der er et

uforholdsmæssigt stort offentlige underskud i

Belgien, Frankrig, Italien,

Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet.

For Frankrigs vedkommende er placeringen på listen over budgetsyndere

særligt prekært, da landet i tillæg til udfordringerne med de offentlige

finanser også står overfor en politisk usikkerhed, der har en afsmittende

virkning på økonomien.

Tjekkiet og Spanien ventes på egen hånd at reducere budgetunderskuddet

til under de tre pct. af BNP i 2024. Det samme gælder for Estland, der har

påpeget en kraftig stigning i forsvarsudgifter (estimeret til 0,45 pct. af BNP i

2024 og 0,44 pct. i 2025) som en såkaldt ”relevant faktor”, der efter

revisionen af EU’s finanspolitiske

regler direkte bliver nævnt som en

formildende omstændighed.

For Slovenien og Finland er der ifølge Kommissionen en del usikkerhed i

forhold til den planlagte udvikling, og Kommissionen kan ikke bekræfte den

planlagt overskridelse af underskudskravet i 2024 for Sloveniens

vedkommende. For Finlands vedkommende vil underskuddet være tæt på

grænsen i 2024 og falde under grænsen i 2025.

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

Frankrig

Det franske budgetunderskud steg fra 4,8 pct. af BNP i 2022 til 5,5 pct. af BNP i

2023 ifølge Kommissionens analyse. Den franske økonomiminister, Bruno Le

Maire, forventer et budgetunderskud på 5,1 pct. af BNP i 2024. Samtidig ligger det

offentlige gældsniveau på 110 pct. af BNP. Det har fået Kommissionen til at

anbefale, at der indledes en underskudsprocedure mod Frankrig.

Kommissionens placering af Frankrig blandt ”budgetsynderne”

har ført til en særligt

opmærksomhed omkring Frankrigs situation, idet det forestående parlamentsvalg

allerede har påvirket de finansielle markeder, hvor frygten går på en mindre

villighed til at efterleve EU’s finanspolitiske regler, hvis yderfløjene kommer til

magten. Udsigten til et sådant scenario har fået det såkaldte ”spread” mellem tyske

og franske 10-årige statsobligationer til at gå i vejret. Det var for nyligt på 0,75

procentpoint, hvilket er det højeste siden 2017. Den franske gæld er også tidligere

blevet nedgraderet af kreditvurderingsbureauerne.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har for to år siden vedtaget et instrument til

obligationsopkøb til beskyttelse

af den pengepolitiske transmission” (Transmission

Protection Instrument, TPI). Opkøbsprogrammet skal adressere stigninger i

obligationsrenter i de enkelte eurolande, der ikke kan forklares ved rent økonomiske

forhold. Det vil sige, at hvis der kommer et mere spekulativt pres på et euroland,

kan det instrument anvendes til opkøb af værdipapirer fra den offentlige sektor.

Problemet i Frankrigs tilfælde er dog, at et af kriterierne for anvendelse af

instrumentet er, at landet ikke er under en procedure for uforholdsmsmæssigt store

offentlige underskud (se evt.

EU-nyt).

Frankrigs aktuelle økonomiske situation er ifølge den franske økonomiminister et

udtryk for den indsats, der blev gennemført i forbindelse med covid-19 for at

beskytte den franske økonomi og husholdningerne (se

Agence Europe).

Uagtet Frankrigs vanskelige økonomiske situation og eventuelle politiske ambitioner

om udgiftskrævende tiltag, så skal landet altså forholde sig til

et muligt krav fra EU’s

side om en reduktion af det offentlige budgetunderskud med over 0,5 pct. af BNP

om året.



KOM (2024) 610: forslag til Rådets henstilling om landespecifikke anbefalinger til Frankrig

SWD (2024) 610: tilhørende landerapport om Frankrig

Kommissionen vurderer i rapporten ikke, hvorvidt EU-landene lever op til

kravene til den offentlige bruttogæld, der ifølge traktaten højest må udgøre

60 pct. af BNP eller være aftagende og nærme sig de 60 pct. med

tilstrækkelig hastighed. Ifølge de nye finanspolitiske regler vil gælden være

aftagende og nærme sig de 60 pct. af BNP med tilstrækkelig hastighed, hvis

landet overholder den nettoudgiftskurs, der er fastsat i landenes

mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Disse planer indleveres

som nævnt først til Kommissionen til september, og Kommissionen kan

derfor ikke tage stilling til overholdelse af gældskriteriet endnu.

Hvad betyder det for landene?

Når Rådet har fastslået, at de syv lande

har brudt EU’s budgetregler ved at

have et for stort offentligt budgetunderskud, skal landene have fastlagt en

såkaldt korrigerende nettoudgiftskurs, hvilket vil sige, et niveau for de årlige

offentlige nettoudgifter der sikrer, at gælden varigt bringes under de tre pct.

af BNP igen. Rådet vil i den forbindelse give landene en tidsfrist for at få

rettet op på underskuddet.

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

Det videre forløb

Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger til EU-landene vil

blive behandlet og vedtaget af EU’s økonomi-

og finansministre på

rådsmødet den

16. juli 2024.

På baggrund af Kommissionens rapport vil

ministrene sandsynligvis på samme møde træffe beslutning om, hvilke EU-

lande, der bryder EU’s budgetregler.

Anvisningen på, hvordan de berørte

lande skal rette op på underskuddet, ventes dog først vedtaget af Rådet til

november, så der tages højde for landenes mellemfristede finans- og

strukturpolitiske planer. Kommissionens forslag til de enkelte berørte EU-

landes korrektion af underskuddet samt tidsplanen herfor vil være en del af

Kommissionens efterårspakke for det europæiske semester, som også vil

indeholde Kommissionens udkast til Rådets godkendelse af de enkelte

medlemslandes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik.

Kommissionens efterårspakke ventes til november 2024.

De enkelte EU-landes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik skal

efter indleveringen vurderes af Kommissionen, før de indstilles til endelig

godkendelse i Rådet, hvilket er samme procedure som kendes fra EU-

landenes genopretningsplaner.

19. juni 2024:

Kommissionen

fremsætter

forslag til

landespecifikke

anbefalinger

samt rapport over

de EU-lande,

som ikke

efterlever EU's

finanspolitiske

regler for

underskud og

gæld.

16. juli 2024:

EU's økonomi- og

finansministre

godkender de

landespecifikke

anbefalinger og

træffer beslutning

om, hvorvidt der

er tale om

uforholdsmæssigt

store offentlige

underskud for de

syv EU-lande.

Senest 20.

september 2024:

EU-landene

indsender

mellemfristede

finans- og

strukturpolitiske

planer

November:

Kommissionen:

-udkast til Rådets

godkendelse af

mellemfristede

planer for finans-

og strukturpolitik

- vurdering af

eurolandenes

budgetplaner for

2025

- udkast til

henstilling til EU-

lande der bryder

EU's regler for

underskud

(tidsfrist og

korrektion)

EU-note - 2023-24 - E 27: EU-nyt: Europæiske semester: Kommissionen kommer med anbefalinger til EU-landene og udpeger budgetsyndere

For de lande med et offentligt gældsniveau over 60 pct. af BNP eller et

budgetunderskud over tre pct. af BNP vil Kommissionen snarest udarbejde

såkaldte referencekurser for landenes offentlige nettoudgiftskurser. Disse

referencekurser kan anvendes i medlemslandenes mellemfristede planer for

finans- og strukturpolitik, hvor der som nævnt skal fastsættes en flerårig

udvikling i de offentlige nettoudgifter. Kommissionens referencekurser vil

bl.a. sikre, at den offentlige gældskvote bringes på en troværdig

nedadgående kurs, og at det offentlige underskud bringes under de tre pct.

af BNP.

Kommissionens forårspakke for det europæiske semester

Kommissionens pakkke indeholder en række forskellige dokumenter og rapporter,

som kan findes på følgende links:



KOM (2024) 600: meddelelse om de overordnede elementer af det europæiske semesters forårspakke

Landerapporter for de 27 EU-lande

Landespecifikke anbefalinger til hvert af de 27 EU-lande

KOM (2024) 598:

Kommissionens rapport om overholdelse af EU’s regler for offentlige underskud og gæld

KOM (2024) 599: Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer på beskæftigelsesområdet

Yderligere information:



Pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen

Spørgsmål og svar om det europæiske semesters forårspakke

Produceret og skrevet af:

Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622

EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget