Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
2893325_0001.png
NYHEDSBREV │ 2023-2024 │
23. JULI 2024
Ursula von der Leyen genvælges
som formand for Kommissionen,
og præsenterer sine politiske
prioriteter for 2024-2029
Den 18. juli godkendte Europa-Parlamentet, at Ursula
von der Leyen får fem år mere i spidsen for
Kommissionen. Forud for afstemningen præsenterede
hun sin politiske dagsorden. Her fastslog hun, at
forsvar, sikkerhed og
EU’s
konkurrenceevne vil være
centrale fokusområder for Kommissionen de næste
fem år.
Nyt mandat til von der Leyen
Med 401 stemmer for bekræftede Europa-Parlamentet den 18. juni Ursula
von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen. Afstemningen fandt
sted ved hemmelig papirafstemning i Strasbourg. Det bliver von der Leyens
anden mandatperiode som formand for Kommissionen.
Europa-Parlamentet bestod den 18. juli af 719 medlemmer, så det nødven-
dige antal stemmer for at opnå - absolut flertal var derfor 360 stemmer. 401
medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for, 284 stemte imod og 22 var
blanke eller ugyldige stemmer.
 EU-note - 2023-24 - E 29: EU-nyt om genvalg af Ursula von der Leyen som formand for Kommissionen og politiske prioriteter for 2024-2029
2893325_0002.png
Von der Leyen vandt de 401 stemmer i Europa-Parlamentet, efter at De
Grønne for første gang støttede en kommissionskandidat. De sluttede sig til
de tre politiske midtergrupper (EPP, S&D og RENEW), der offentligt havde
bakket von der Leyen op før den hemmelige afstemning.
Von der Leyens politiske prioriteter for 2024-2029
I sin tale forud for afstemningen den 18. juli, præsenterede Von der Leyen
sin politiske dagsorden for den næste Europa-Kommission 2024-2029. Det
er ikke et udførligt arbejdsprogram, men et styringsværktøj, der giver et
billede af Kommissionens arbejdsprogram og fokusområder de næste fem
år. Samtidig er
det Von der Leyen’s
bud på de prioriterer og emner, der kan
samle et flertal i Parlamentet. Den politiske dagsorden reflekterer også Det
Europæiske Råds
strategiske dagsorden,
som er EU’s stats-
og
regeringslederes bud på fokusområder.
Hovedtemaerne i den nye politiske dagsorden er især forsvar, sikkerhed,
bæredygtig velstand, konkurrenceevne og social retfærdighed. Det gøres
klart, at Europa er udfordret og, at der er behov for gennemgribende
forandringer og sammenhold. Von der Leyen fremhæver især, at
EU’s
konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed er under pres, og at der er
behov at beskytte Europa og demokratiet i en meget usikker tid. I
modsætning til hendes 2019-dagsorden er sikkerhed nu en decideret
topprioritet. Forsvar skal indtænkes i flere politikområder, og EU skal blive
mere selvforsynende med hensyn til sikkerhed og energi.
Nedenfor gennemgås Von der Leyens hovedprioriteter og initiativer for
Kommissionen 2024-2029. Der tages udgangspunkt i
Von der Leyen’s
tale
og i dette
dokument,
hvor de politiske retningslinjer beskrives nærmere.
Bæredygtig velstand og konkurrenceevne
EU’s konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed
er en hovedprioritet i von
der Leyens nye politiske dagsorden. Hun præsenterer en række initiativer
som del af en ny velstandsplan for europæisk bæredygtig velstand og
konkurrenceevne
I løbet af de
første 100 dage af den nye mandatperiode,
skal der etableres
en aftale om ren industri (en grøn industriaftale). Aftalen skal fremme
dekarbonisering og industriel vækst. Den er også et led i vejen mod en 90
pct. reduktion af emissioner i 2040.
Kommissionen vil også lancere en
europæisk konkurrencefond.
Formålet
med fonden er at sætte skub i innovationen ved at investere i strategiske
teknologier såsom kunstig intelligens, rumfart, ren teknolog og bioteknologi.
Et andet centralt mål er, at det skal være lettere af drive virksomhed i EU.
Reguleringsbyrden skal lempes for det europæiske erhvervsliv, og der skal
skæres i bureaukratiet. Von der Leyen vil udnævne en
vicepræsident i
Kommissionen,
som vil få ansvaret at koordinere dette arbejde. Herudover
skal
SMV’er og forskning styrkes
generelt.
 EU-note - 2023-24 - E 29: EU-nyt om genvalg af Ursula von der Leyen som formand for Kommissionen og politiske prioriteter for 2024-2029
2893325_0003.png
Forsvar og sikkerhed: en ny tid for europæisk forsvar og
sikkerhed
De to overordnede emner, der fremhæves, er Ukraine og initiativer til at gøre
EU mere sikkert.
I forhold til Ukraine gør von der Leyen det klart, at EU vil støtte Ukraine så
længe, det er nødvendigt, og at
”den
bedste investering i europæisk
sikkerhed er at investere i Ukraines sikkerhed”.
Oprettelse af en europæisk forsvarsunion
Et hovedfokus for Kommissionen de næste fem år er at skabe en
sand
europæisk forsvarsunion.
Et centralt element i arbejdet vil være at styrke
EU-NATO samarbejdet. Det fremhæves, at medlemslandene altid vil bevare
ansvaret for egne tropper.
Behovet for en forsvarsunion skyldes, ifølge von der Leyen, at der er kronisk
underinvestering i Europas militære kapaciteter og, at midlerne ikke
anvendes effektivt. For at kunne anvende flere midler og anvende dem i
fællesskab, vil Kommissionen derfor opbygge
Den Europæiske
Forsvarsfond,
styrke
programmet for den europæiske forsvarsindustri
og skabe et
ægte indre marked for forsvarsprodukter og -tjenester.
I løbet af de første 100 dage af den nye mandatperiode vil Kommissionen
udgive en
hvidbog,
som vil identificere investeringsbehovet samt kortlægge
Kommissionens kurs på forsvarsområdet i detaljer
Von der Leyen vil udpege en
forsvarskommissær
til at koordinere arbejdet
med at opbygge forsvarsunionen og dermed indsatsen for at styrke
forsvarsindustrien og det indre marked.
Yderligere initiativer
Von der Leyen opfordrer til, at der etableres et
europæisk luftskjold
for at
beskytte EU’s luftrum
og et cyberforsvar. Det vil, ifølge hende, være et
”stærkt
symbol på europæisk sammenhold på forsvarsområdet”.
Herudover skal der
ske en tredobling af EU’s grænse-
og kystvagter fra
10.000 til 30.000, en fordobling Europols personale, og der skal laves en
strategi for EU-visumpolitik for bedre at sikre grænserne og styre
migrationen. Initiativer, der omhandler migration, står især beskrevet under
forsvarsområdet. Det fremhæves, at migrationspolitikken skal være fair og
fast.
Von der Leyen foreslår også en
ny europæisk strategi for intern
sikkerhed
og skriver, at Kommissionen vil gennemgå alle dets politikker ud
fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.
En ambitiøs reformdagsorden
Von der Leyen mener, at det er nødvendigt med en ambitiøs
reformdagsorden, for at EU kan takle geopolitiske udfordringer og forbedre
EU’s demokratiske legitimitet. Hun foreslår derfor,
at der foretages
traktatændringer,
hvor det vil kunne styrke EU og understreger, at EU på
én og samme tid skal håndtere både en udbygning af samarbejdet og en
udvidelse med nye medlemmer. Von der Leyen stiller i udsigt, at hun vil
komme med konkrete forslag til, hvordan EU’s beslutningskraft kan
forbedres, hvilket forventeligt vil indebære brug af de eksisterende
 EU-note - 2023-24 - E 29: EU-nyt om genvalg af Ursula von der Leyen som formand for Kommissionen og politiske prioriteter for 2024-2029
2893325_0004.png
passerelleklausuler i Lissabontraktaten, der tillader, at man overgår fra
enstemmighed til kvalificeret flertal på nærmere definerede områder.
I løbet af de første
100 dage vil Kommissionen
fremlægge
”forslag
til
revisioner forud for udvidelsen med fokus på individuelle sektorer såsom
retsstatsprincippet, det indre marked, fødevaresikkerhed, forsvar og
sikkerhed, klima og energi, migration samt social, økonomisk og territorial
konvergens mere generelt”.
Samarbejde med Europa-Parlamentet
I 2019 lovede von der Leyen at give Europa-Parlamentet en stærkere rolle i
forbindelse med både indledning og udformning af lovgivning. I de politiske
retningslinjer for 2024-2029, vurderer hun, at hun har holdt sit løfte ved at
”reagere
på Parlamentets artikel 225-beslutninger med lovgivningsforslag
under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet, nærhedsprincippet og
princippet om bedre lovgivning”.
Nu lover hun også at styrke samarbejdet om artikel 225. Hun vil derfor bede
kommissærerne om at ”deltage
i strukturerede dialoger med parlamentariske
udvalg om disse beslutninger”.
TEUF artikel 225
Artikel 225 EUF
er Europa-Parlamentets mulighed for anmodning om forslag til
retsakter. Europa-Parlamentet
kan ”med
et flertal af sine medlemmer anmode
Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets
opfattelse kræver udarbejdelse af en EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne.
Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Europa- Parlamentet
en begrundelse herfor”.
Hun lover desuden også at sikre, at Kommissionen fremover fuldt ud vil be-
grunde anvendelsen af artikel 122 over for Europa-Parlamentet.
Artikel 122 i
TEUF
er blevet anvendt i flere tilfælde de sidste år og er en form for
”krise-
paragraf”,
der tillader Kommissionen og medlemslandenes regeringer at
vedtage regler uden om Europa-Parlamentet.
Rammeaftale
Von der Leyen foreslår at revidere rammeaftalen mellem Kommissionen og
Europa-Parlamentet. Det skal styrke det fælles politiske ansvar, dialog, samt
øge information og sikre større gennemsigtighed
Social retfærdighed i den moderne økonomi
Der skal udnævnes henholdsvis en
kommissær for bolig
til at takle konti-
nentets boligkrise og en
kommissær for retfærdighed mellem generatio-
nerne.
Sidstnævnte skal sikre at, at der tages hensyn til fremtidige generati-
oner.
Fødevaresikkerhed, vand og natur: opretholdelse af livskvalitet
I løbet af
første 100 dage
vil Kommissionen fremlægge en vision for land-
brug og fødevarer. Det står beskrevet i den politiske dagsorden, at landbru-
get er en central del af det europæiske liv
–
og, at det skal fortsætte sådan.
Der vil blive udpeget en
kommissær med ansvar for fiskeri og hav,
og der
vil arbejdes for at styrke Europas vandsikkerhed og for en europæisk
klimatilpasningsplan.
 EU-note - 2023-24 - E 29: EU-nyt om genvalg af Ursula von der Leyen som formand for Kommissionen og politiske prioriteter for 2024-2029
2893325_0005.png
Beskyttelse af demokratiet
For at beskytte demokratiet vil Von der Leyen bl.a. etablere et europæisk de-
mokratiskjold, styrke retsstatsprincippet og integrere borgerdeltagelse i hele
EU. Om end tiltag vedrørende retsstatsprincippet er gemt bagerst i von der
Leyens politiske prioriteter indeholder de en række interessante mulige tiltag
til styrkelse af håndhævelsen af retsstatsprincippet. Kommissionen vil blandt
andet
inddrage forholdene for SMV’ere i den årlige retsstatsrapport og styrke
koblingen mellem overholdelse af retsstatsprincippet og udbetalingen af EU-
midler.
Et globalt Europa
EU skal udnytte dets partnerskaber bedre og søge mere indflydelse i en tid
med geostrategisk rivalisering, ifølge von der Leyen. Udvidelse ses som en
geopolitisk nødvendighed, og der skal udvikles en pagt for middelhavsområ-
det. Von der Leyen vil udpege både en
kommissær for udvidelse
og en ny
kommissær for middelhavsområdet.
Kommissionen vil bl.a. også arbejde
for en ny økonomisk udenrigspolitik, som er til passet den nye virkelighed.
Produceret og skrevet af:
Christine Islann Farbøl, Klaus Andersen & Mathias Grønbek Lydholm