Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 30
Offentligt
2895387_0001.png
NYHEDSBREV │
2024-2025
│
12. AUGUST 2024
Retsstatsrapport 2024: EU er bedre
rustet til at håndtere udfordringer
med retsstatsprincippet
I ny rapport slår Kommissionen fast, at EU og dets
medlemslande generelt er blevet bedre til både at
forebygge og håndtere udfordringer på
retsstatsområdet. Der gives tre overordnede
anbefalinger til Danmark, som omhandler: revision af
retshjælpssystemet, svingdørsproblematikken, og
regler om aktindsigt.
Den 24. juli 2024 offentliggjorde Kommissionen den
årlige statusrapport
om
retsstatssituationen i EU's medlemslande. I rapporten identificerer
Kommissionen problematiske udviklinger og mangler, og giver hvert
medlemsland konkrete anbefalinger til forbedringer (i form af henstillinger).
Statusrapporterne skal primært ses som et forebyggende redskab til at
påpege udfordringer inden de bliver til reelle retsstatsproblemer, eller til at
forhindre, at eksisterende problemer forværres.
Retsstatsprincippet er en grundlæggende værdi for EU
Retsstatsprincippet er et af de grundlæggende principper i EU, og en af de fælles
værdier for alle medlemslande. Ifølge retsstatsprincippet skal alle offentlige
myndigheder altid handle inden for lovens grænser, i overensstemmelse med de
 EU-note - 2023-24 - E 30: EU-nyt: Retsstatsrapport 2024: EU er bedre rustet til at håndtere udfordringer med retsstatsprincippet
2895387_0002.png
demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder og under uafhængige og
upartiske domstoles kontrol.
Generelle tendenser i EU
Den nye
retsstatsrapport ser først på situationen i EU som helhed og
herefter på udviklinger i hvert enkelt medlemsland.
Kommissionen vurderer, at medlemslandene og EU som helhed er blevet
markant bedre til at opdage, forebygge og tackle nye problemer på
retsstatsområdet. Kommissionen fremhæver, at ca. to tredjedele (68 pct.) af
dens henstillinger til medlemslandene fra 2023 er helt eller delvist efterlevet.
Samtidig konkluderer Kommissionen, at der i visse lande er systematiske
problemer og områder, hvor situationen er blevet forværret i løbet af det
seneste år. Mens flere lande er i fuld gang med reformer, som skal styrke
retsvæsenets uafhængighed, har andre lande systemiske problemer, der
står i vejen for en positiv udvikling. Korruption er fortsat et alvorligt problem
for både borgere og virksomheder i EU, og pressefriheden og sikkerhed for
journalister er udfordret i flere lande. Sidstnævnte gælder især for
Ungarn,
Polen, Slovenien, Kroatien og Bulgarien, som også har modtaget kritik i de
forrige årsrapporter. Mens flere medlemslande har forbedret kvaliteten af
deres lovgivningsprocesser, fastholder andre et lavt niveau, og særligt
Ungarn fortsætter med overdreven brug af fremskyndede procedurer.
Landerapporter
Årsrapporten indeholder landekapitler for hvert medlemsland. For første
gang i år er også fire udvidelseslande inkluderet: Albanien, Montenegro,
Nordmakedonien og Serbien.
I hvert kapitel foretager Kommissionen en analyse af det pågældende land
og dets udvikling
inden for fire søjler af retsstatsprincippet. De fire søjler er:
1.
2.
3.
4.
Retsstatssystemet
Rammer for bekæmpelse af korruption
Mediefrihed og -pluralisme
Institutionelle spørgsmål omkring magtdeling
I tillæg til de fire områder, vil Kommissionen fremover tilføje en ny femte
søjle til analysen:
5. Det indre marked
Med det nye område vil Kommissionen fokusere specifikt på problemer
relateret til retsstatsprincippet, der rammer virksomhederne på det indre
marked. Fokus vil især være på SMV’er, der opererer på tværs af
landegrænser.
 EU-note - 2023-24 - E 30: EU-nyt: Retsstatsrapport 2024: EU er bedre rustet til at håndtere udfordringer med retsstatsprincippet
2895387_0003.png
Kommissionsformand vil styrke retsstatsprincippet i EU
Den netop genvalgte formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, har
fremlagt de politiske retningslinjer for Kommissionen 2024-2029. Heri står der, at
Kommissionen vil fortsætte med at forbedre sin overvågning og rapportering af
overholdelse af retsstatsprincippet samt styrke sine kontrolforanstaltninger.
Det skal
især gøres ved at følge op på landendes gennemførelse af henstillinger. Der skal
desuden skabes en tættere forbindelse mellem henstillinger og finansiel støtte.
De politiske retningslinjer for den næste Kommission 2024-2029
Landerapport for Danmark
Landekapitlet om Danmark
er igen et af de mest positive kapitler i
retsstatsrapporten. Kommissionen konkluderer overordnet set, at den
danske retsstat er i god forfatning. Den fremhæver, at det danske retsvæsen
opfattes som meget uafhængigt, og, at Danmark fastholder sin position som
det mindst korrupte land i verden.
Alligevel er der fortsat plads til forbedringer. Kommissionen giver derfor tre
nye anbefalinger til Danmark, som er er baseret på
henstillingerne for 2023
og begivenheder siden da.
Kommissionen anbefaler, at Danmark:
1. Fuldfører revisionen af retshjælpssystemet under hensyntagen til euro-
pæiske standarder for retshjælp
2. Indfører regler om "svingdørssituationer" for ministre og om lobbyvirk-
somhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver ind-
givet af personer i ledende funktioner
3. Viderefører processen med at reformere offentlighedsloven med hen-
blik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse grundene
til afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de euro-
pæiske standarder for aktindsigt
Den første anbefaling om at fuldføre revisionen af retshjælpssystemet er helt
ny, mens de to andre anbefalinger er gengangere fra 2023 og de tidligere
rapporter. Kommissionen påpeger, at revisionen af retshjælpssystemet, som
blev indledt i 2020, endnu ikke er gennemført. Der er et behov for en
revision af systemet, da en række undersøgelser foretaget af interessenter,
har afsløret svagheder i retshjælpssystemets funktion. Justitsministeriet har
nedsat et lovforberedende forslag, der skal gennemgå den gældende
ordning med retshjælp og fri proces, men arbejdet er pt. sat under bero.
 EU-note - 2023-24 - E 30: EU-nyt: Retsstatsrapport 2024: EU er bedre rustet til at håndtere udfordringer med retsstatsprincippet
2895387_0004.png
For at nå frem til de nye anbefalinger, har Kommissionen desuden vurderet
hvorvidt og i hvilken grad Danmark har efterlevet 2023-henstillingerne.
Henstillinger fra 2023 og vurdering af fremskridt
Henstilling 1: Sikre tilstrækkelige menneskelige og
finansielle ressourcer til retssystemet i de kommende år,
under hensyntagen til europæiske standarder for
ressourcer til retssystemer
Fuldt
gennemført
Henstilling 2:
Indføre regler om ”svingdørssituationer” for
ministre og lobbyvirksomhed. Der er heller ikke sørget for
tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver, som
indgives af folk i ledende funktioner.
Intet
fremskridt
Henstilling 3: Sikre indsamling af data om efterforskning
og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædel-
ser på både lokalt og nationalt plan
Betydelige
fremskridt
Henstilling 4: Fremskynde processen med at reformere of-
fentlighedsloven for at styrke retten til aktindsigt. Det skal
især gøres ved at begrænse begrundelser for afslag på
anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de eu-
ropæiske standarder for aktindsigt i officielle dokumenter.
Nogen
fremskridt
Læs mere om de konkrete danske tiltag og udviklinger, der ligger til grund
for Kommissionens vurdering
her
Landerapport for Ungarn
Ungarn får endnu engang omfattende kritik i det
landespecifikke kapitel.
På
retsområdet påpeger Kommissionen adskillige kritikpunkter, bl.a. problemer
med politisk indflydelse på domstolene og smædekampagner mod
dommere. På antikorruptionsområdet, noterer Kommissionen, at Ungarn har
vedtaget en antikorruptionsstrategi for 2024-2025, men, at landet især
mangler at opbygge en robust
”track record” for efterforskning,
retsforfølgning og endelige domme i korruptionssager på højt niveau. På
medieområdet er der udfordringer med at sikre en uafhængig presse, og der
er fortsat et udpræget behov for at styrke mediemyndigheden. I forhold til de
institutionelle spørgsmål, kritiseres den ungarske regering især for at
anvende sine nødbeføjelser i overdreven grad og for
kvaliteten af dets
lovgivningsprocesser.
Kommissionen konkluderer, at Ungarn ikke har gjort fremskridt med henblik
på at realisere en eneste af de syv henstillinger, som landet modtog i 2023.
 EU-note - 2023-24 - E 30: EU-nyt: Retsstatsrapport 2024: EU er bedre rustet til at håndtere udfordringer med retsstatsprincippet
2895387_0005.png
Den giver derfor otte nye anbefalinger for 2024 hvoraf en enkelt er helt ny og
de resterende syv gentages fra året før. Den nye anbefaling handler om at
sikre højere løn til dommere, anklagere og personale i retsvæsenet.
Nye anbefalinger til Ungarn 2024
-
Forbedre gennemsigtigheden af sagsfordelingssystemerne i lavere instanser,
så de lever op til europæiske standarder for sagsfordeling.
Træffe strukturelle foranstaltninger med henblik på at sikre højere aflønning af
dommere, anklagere og rets- og anklagemyndighedspersonale, som lever op
til europæiske standarder.
Gennemføre omfattende reformer, der adresserer lobbyvirksomhed og
svingdørssituationer, samt forbedre systemet for formueerklæringer yderligere
Opbygge
en robust ”track record” for efterforskning, retsforfølgelse
og endelige
domme i korruptionssager på højt niveau.
Gennemføre tiltag der sikrer medietilsynsmyndighedens uafhængighed, og
som lever op til europæiske standarder for medieregulatorers uafhængighed.
Vedtage lovgivning for at sikre retfærdig og gennemsigtig fordeling af
reklameudgifter mellem staten og statsejede virksomheder.
Gennemføre tiltag for at forbedre mediers uafhængighed
Fjerne forhindringer for civilt arbejde. Det inkluderer at ophæve lovgivning, der
hæmmer civilsamfundets evne til at arbejde, og særligt skatten der pålægges
migrationsrelaterede aktiviteter/finansiering.
-
-
-
-
-
-
-
Produceret og skrevet af:
Christine Islann Farbøl, EU-konsulent, tlf. 3126
Morten Knudsen, EU-konsulent, tlf. 3695
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget