DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
EU-note
Til orientering af medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget og Europaudval-
get.
Standardmandater til regeringen i EU-komitesager om godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler og biocider
Regeringen foreslår, at den fremover skal kunne agere på baggrund af stan-
dardmandater
1
, når den skal stemme om godkendelse af aktivstoffer i plante-
beskyttelsesmidler og biocidholdige produkter
2
i de ansvarlige stående komi-
teer i EU
3
.
Regeringen ønsker at kunne tage disse standardmandater i brug
allerede i forbindelse med afstemninger i komiteerne fra den 9. september
2024.
Regeringens ønske om at gøre øget brug af standardmandater kommer på
baggrund af en opfordring fra Europaudvalget til på denne måde at reducere
arbejdsbyrden for både regering og Folketingets udvalg
4
. Regeringen oply-
ser, at den i årene 2021, 2022 og 2023 har forelagt henholdsvis 27, 20 og 16
notater om godkendelse af aktivstoffer og henholdsvis 4, 8 og 6 notater om
administrative forlængelser. Sådanne notater vil udvalgene fremover ikke
længere modtage. Regeringen har sendt Europaudvalget og Miljø- og Føde-
vareudvalget to
grundnotater
om sagen den 29. august 2024.
Hvad er et standardmandat?
Et standardmandat
må ikke forveksles med de ”mandater”, som
regeringen
indhenter i Europaudvalget forud for forhandlingerne om EU-sager af større
rækkevidde
–som
typisk foregår i Rådet.
1
3. september 2024
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
EU-konsulent
Muligheden for at bruge standardmandater til behandlingen af udvalgte komitésager blev op-
rindeligt aftalt mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet i 2013, hvor det blev nedfældet i
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
2
Ifølge Miljøstyrelsen er biocider produkter, der har som deres primære formål at beskytte men-
nesker, dyr, vand, overflader, materialer eller produkter ved hjælp af kemiske stoffer, der dræ-
ber, afskrækker eller tiltrækker levende skadegørere som mikroorganismer, alger, svamp eller
skadedyr. Pesticider en den gruppe af bekæmpelsesmidler, der anvendes til at beskytte planter
mod ukrudt, skadedyr og sygdomme.
3
EU’s stående komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder og den stående komite for biocidhol-
dige produkter.
4
Europaudvalgets beretning af 29. september 2023.
Side 1 | 3