EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 33
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget

Sådan bliver EU’s nye politiske prioriteter til

Sammenfatning

I dette notat gør vi rede for, hvordan

EU’s

overordnede politiske prioriteter

og planlægningen af de lovgivningsmæssige aktiviteter bliver til. Det sker i

et tæt samspil mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rå-

det og Europa-Parlamentet. Debatten om

EU’s

politiske dagsorden begyn-

der umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet, når både Det Europæi-

ske Råd og kommissionsformanden præsenterer deres respektive politiske

programmer for de kommende fem år. Herefter følger forhandlinger mel-

lem EU-institutionerne om den mere konkrete udmøntning af disse vigtige

retningslinjer, som bl.a. munder ud i Kommissionens årlige arbejdspro-

gram og en

fælles erklæring

om det kommende års lovgivningsmæssige

prioriteter.

Der er fuld gang i debatten

om EU’s politiske dagsorden

for de kommende år.

Allerede mindre end tre uger efter europaparlamentsvalget den 6.-9. juni of-

fentliggjorde Det Europæiske Råd en

strategiske dagsorden

med EU-lande-

nes bud på, hvad EU bør beskæftige sig med i de kommende fem år. Og blot

få uger senere fremlagde også den nyvalgte kommissionsformand Ursula

von der Leyen sit bud på en

politisk dagsorden

for de kommende fem år i for-

bindelse med sin godkendelse i Europa-Parlament i juli

Næste skridt bliver den konkrete udmøntning af disse overordnede prioriteter.

Her vil den ny Kommission, så snart den er på plads (forventeligt til novem-

ber), fremlægge et arbejdsprogram for det kommende års EU-lovgivning, li-

gesom det kommende polske rådsformandskab kort tid efter vil præsentere

sit formandskabsprogram for første halvår 2025 og et attenmånedersprogram

for arbejdet i Rådet under polsk, dansk og cypriotisk formandskab.

4. september 2024

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen

EU-konsulent

Læs EU-konsulentens gennemgang af von der Leyens præsentation den 18. juli i Europa-Par-

lamentet af sine politiske prioriteter for de kommende fem år i

EU-Nyt

E29 fra den 23. juli 2024.

Side 1 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

Kampen om EU’s politiske prioriteter er ikke ny

Men hvorfor så mange forskellige programmer? Hvad er formålet med dem,

og hvordan hænger de sammen? EU-institutionernes kamp om den politiske

dagsorden i EU er ikke ny. Europa-Kommissionen har fremlagt et flerårigt

program for de langsigtede politiske prioriteter siden år 2000, mens Det Euro-

pæiske Råd har vedtaget en eller anden form for flerårig strategisk dagsor-

den siden 2003

. Hertil kommer, at Kommissionen har præsenteret årlige ar-

bejdsprogrammer siden

1977,

mens en præsentation af halvårlige formand-

skabsprogrammer for Rådet har været praksis siden (som minimum) midten

af 80’erne

I løbet af de seneste små 10 år er EU’s politiske prioriteter

dog i stigende

grad noget, der bliver til i et reguleret samspil mellem Kommissionen, EU-lan-

denes regeringer i Rådet og Europa-Parlamentet

. Vi vil i denne EU-note for-

søge at gøre rede for de forskellige programmer og EU-institutionernes sam-

arbejde

om fastsættelsen af EU’s fremtidige

prioriteter og planlægningen af

de lovgivningsmæssige aktiviteter.

Helt overordnet kan man dele EU-institutionernes programmering op i en

langsigtet flerårig og en mere kortsigtet årlig/halvårlig. Vi begynder med en

gennemgang af de flerårige programmer. Herefter følger en præsentation af

de forskellige mere kortsigtede programmer.

Flerårige politiske prioriteter

Både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd fremlægger flerårige

politiske prioriteter ved begyndelsen af en ny institutionel cyklus, dvs. hver

femte år umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet.

Det Europæiske Råds flerårige strategiske dagsorden

Formålet med Det Europæiske Råds strategiske dagsorden er navnlig at på-

virke indholdet af kommissionsformandens femårige politiske prioriteter

, før

de offentliggøres i Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd præsenterer

derfor med den strategiske dagsorden de vigtigste politiske mål og forslag til

Det Europæiske Råd besluttede på Sevilla topmødet i 2002, at Det Europæiske Råd hver tredje

år i december skulle vedtage et treårigt strategisk program

Det Europæiske Råd vedtog den 19. juni 1983 i

Stuttgart en højtidelig erklæring

om Den Euro-

pæiske Union, hvor man opfordrede rådsformandskabet til ved begyndelsen af sit formandskab

at forelægge Europa-Parlamentet et program for rådets arbejde i de kommende seks måneder.

Med den interinstitutionelle aftale fra 13. april 2016 om bedre lovgivning blev Parlamentet, Rå-

det og Kommissionen for første gang enige om et sæt fælles retningslinjer for Unionens årlige

og flerårige programmering.

Ifølge

artikel 4 i TEU hedder det: Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er

nødvendig for dens udvikling, og fastlægger

de overordnede politiske retningslinjer herfor”.

Side 2 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

politikker, som EU-landene gerne ser Kommissionen forfølge i de kommende

fem år. Den strategiske dagsorden opstiller ikke konkrete anbefalinger, men

er formuleret i bredde termer, som kan samle konsensus mellem EU-landene

i Det Europæiske Råd

Det Europæiske Råds første femårige prioriteter blev vedtaget i 2014 under

den daværende belgisk formand Herman Van Rompuy.

Den seneste strate-

giske dagsorden blev som sagt fremlagt i slutningen af juni 2024.

Det Europæiske Råds

strategiske prioriteter for 2024-29

Et frit og demokratisk Europa

Styrke retsstatsprincippet og demokratisk modstandsdygtighed.

Beskytte frie og pluralistiske medier og civilsamfundet.

Bekæmpe udenlandsk indblanding og forsøg på destabilisering.

Techgiganter skal værne om demokratiske debatter online.

Opretholde FN-pagten og fremme fred, retfærdighed og stabilitet.

Støtte Ukraine, herunder til dets genopbygning og en retfærdig fred.

Styrke forsvarsberedskab og øge forsvarsudgifter og

–investeringer.

Samarbejde med transatlantiske partnere og NATO.

Bekæmpe organiseret kriminalitet, radikalisering og terrorisme.

Meritbaseret EU-udvidelsesproces med nødvendige interne reformer.

Samlet tilgang til migration og grænseforvaltning.

Et mere integreret marked for energi, finans og telekommunikation.

Bedre mobilisering af både offentlig og privat finansiering.

En ambitiøs, robust, åben og bæredygtig handelspolitik.

Mindre skadelig afhængighed og sikre strategiske forsyningskæder.

Forbedret kapacitet inden for AI, nettonulteknologier og halvledere.

Grøn og digital omstilling med en ægte energiunion

En bæredygtig og modstandsdygtig landbrugssektor.

Et stærkt og sikkert Europa

Et velstående og konkurrencedygtigt Europa

Arbejdet med den strategiske dagsorden ledes af formanden for Det Europæ-

iske Råd på baggrund af bidrag fra EU-landenes stats- og regeringschefer.

Drøftelserne om Det Europæiske Råds seneste strategiske dagsorden blev

I TEU art. 4 hedder det,

at “Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der

er nødven-

dig for dens udvikling,

og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor”.

Det Europæiske Råds første femårige strategiske prioriteter blev vedtaget i juni 2014 efter et

krav fra den daværende britiske premierminister David Cameron, hvis han skulle støtte Jean

Claude Juncker som kommissionsformand.

Se Eric Maurice, The EU’s future after the 2024 elec-

tions: Making the Strategic Agenda more strategic”.

Side 3 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

indledt af afgående formand Charles Michel i oktober 2023 på et uformelt

møde mellem stats-og regeringscheferne i Granada. Siden fulgte en række

meningsudvekslinger mellem EU-landene over otte høringsrunder mellem

november 2023 og april 2024. Forhandlingerne blev afsluttet på Det Europæ-

iske Råds møde den 27-28. juni 2024.

Kommissionens flerårige prioriteter

Europa-Kommissionens flerårige politiske prioriteter

fastlægger retningslin-

jerne for Kommissionens indsats for de kommende fem år

. De politiske ret-

ningslinjer er kommissionsformandens personlige femårsprogram, som kan

ses som dennes politiske løfter på vegne af den samlede kommission.

Retningslinjerne skal navnlig overbevise Europa-Parlamentet om at god-

kende formanden

, men samtidig binde den nye kommission og dens med-

lemmer rent politisk

. Der foregår dog ikke nogen formel godkendelse internt

i Kommissionen af retningslinjerne, hverken før eller efter formandens frem-

læggelse. Retningslinjerne skal heller ikke godkendes af de andre EU-institu-

tioner

Kommissionsformandens retningslinjer udgør ikke et udtømmende arbejds-

program, men kan godt indeholde løfter om mere konkrete initiativer. Ret-

ningslinjerne fungerer som en slags styringsværktøj, hvor formanden identifi-

cerer de vigtigste planlagte udspil, som vurderes at have politisk opbakning i

Europa-Parlamentet

. Kommissionsformanden vil derfor normalt have orien-

teret sig grundigt om synspunkterne i Europa-Parlamentets politiske grupper

forud for sin godkendelse. Flere af Parlamentets politiske grupper vedtager

med dette for øje deres egne prioriteter

Kommissionens første flerårige strategiske program blev fremlagt den 15. februar 2000 af den

indgående formand italieneren Romano Prodi, som lancerede fire strategiske mål for perioden;

1) Et stabilt Europa med en stærk stemme på verdensscenen, 2) en ny Økonomisk og social

dagsorden, 3) en bedre livskvalitet for alle og så 4) udviklingen

af EU’s styreformer.

De politiske retningslinjer er direkte omtalt i TEU art. 17(6)(a) og er formandens personlige 5-

års program.

Både kommissionsformanden og den samlede Kommission skal ifølge EU-traktaterne godken-

des af Europa-Parlamentet. Yderligere information om udnævnelsen af Europa-Kommissionen

kan findes i

EU-note E31

samling 2023-24.

Kommissionsformandens retningslinjer har desuden stor betydning for, hvordan Kommissio-

nen internt organiserer sit arbejde og udlægger Kommissionens politik på forskellige områder.

Dog kan man sige, at Europa-Parlamentet med sin godkendelse af formanden også indirekte

godkender Kommissionsformandens prioriteter.

Som Ursula von der Leyen udtrykte det i Europa-Parlamentet

den 28. juli: ”De

(retningslin-

jerne) skal ikke forstås som et udtømmende arbejdsprogram, men sigter mod at styre vores

fælles arbejde”

PPE-gruppens prioriteter

for perioden 2024-29 her.

Side 4 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

De seneste retningslinjer blev som sagt fremlagt af Ursula von der Leyen i

Europa-Parlamentet den 18. juli 2024, da hun skulle vælges som ny formand

for Europa-Kommissionen.

Kommissionsformandens flerårige

prioriteter for 2024-29

Europæisk luftskjold og cyberforsvar.

Opbygge Den Europæiske Forsvarsfond.

Europæisk demokratiskjold.

Global klima- og energivision.

Vision for landbrug og fødevarer.

Strategi for en europæisk dataunion.

Retsakt om bioteknologi.

Pagt om den europæiske sociale dialog.

Initiativ om AI fabrikker.

Europæisk havpagt.

Aftale om ren industri (mhp. dekarbonisering og sænkning af energi-

priser).

Retsakt om cirkulær økonomi.

Europæisk strategi for erhvervsuddannelse.

Ny strategi for ligestilling mellem kønnene for tiden efter 2025.

Europæisk opsparings- og investeringsunion.

Europa-Parlamentets flerårige prioriteter

Europa-Parlamentet udarbejder ikke egne flerårige politiske prioriteter.

Parlamentets fire største politiske grupper (EPP, S&D, ALDE og De Grønne)

forsøgte ellers at udarbejde et fælles koalitionsprogram, forud for godkendel-

sen af Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand i juli 2019. Forsø-

get faldt dog til jorden, da de fire partier ikke kunne nå til enighed om et fæl-

les politisk grundlag, da det kom til stykket

Europa-Parlamentets vigtigste kilde til indflydelse på

EU’s flerårige prioriteter

går i stedet gennem kommissionsformandens personlige femårsprogram

Det sker gennem dialog med kandidaten til kommissionsformandsposten

forud for Parlamentets formelle godkendelse af denne

. Kandidaten har der-

Agence Europe den 4. juli 2019.

Rammeaftale af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-

Kommissionen.

Artikel 39 i Europa-Parlamentets

forretningsorden fastslår, ” at Parlamentet deltager sammen

med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Unionens lovgivningsmæssige planlægning.

Side 5 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

udover bilaterale samtaler med Parlamentets politiske grupper forud for god-

kendelsen, hvor grupperne typisk vil forsøge at trække formandskandidaten i

deres retning

EU’s

årlige/halvårlige programmering

Både Europa-Kommissionen og Rådet udarbejder kortere programmer med

henblik på at styre afviklingen af det lovgivningsmæssige arbejde i EU. Kom-

missionen fremlægger hvert år et arbejdsprogram i oktober, mens de rote-

rende halvårlige rådsformandskaber præsenterer et formandskabsprogram

ved begyndelsen af deres formandskab i januar og juli.

Kommissionens årlige arbejdsprogram

Kommissionens årlige arbejdsprogram omsætter kommissionsformandens

flerårige prioriteter til politiske målsætninger i et operativt program, som i de-

taljer opregner, hvilke større lovgivnings og ikkelovgivningsforslag, der kan

forventes fra kommissionen i løbet af det kommende år.

Kommissionens årlige arbejdsprogram bliver udformet i tæt dialog med Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet

. Kommissionen er i kontakt med de to EU-insti-

tutioner både før og efter kommissionsformandens årlige tale om Unionens

tilstand i september, hvor Kommissionen opstiller sine prioriteter for det føl-

gende år i en hensigtserklæring. I dag er det typisk en af Kommissionens le-

dende næstformænd, som præsenterer arbejdsprogrammet

, mens Rådet

sædvanligvis drøfter lovgivnings- og arbejdsprogrammet på et åbent møde i

Rådet for almindelige anliggender i november

Det hedder videre, at Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdel-

sen af Kommissionens arbejdsprogram, som er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og

flerårige programmering”.

Europa-Parlamentet godkender ikke den nye Kommission, før alle kommissærkandidaterne

har været igennem grundige høringer og fået vurderet deres egnethed i forhold til at varetage de

af kommissionsformanden foreslåede porteføljer. Udvalgene bruger samtidig høringerne til at

spørge ind til kandidaternes prioriteter for den kommende mandatperiode.

Den interinstitutionelle aftale fra 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Parlamentet, Rå-

det og Kommissionen fastsætter, at Unionens årlige programmering fastsættes i en dialog med

Rådet og Parlamentet og afsluttes med vedtagelsen af en fælles erklæring om årlig interinstitu-

tionel programmering, som undertegnes af formændene for de tre EU-institutioner.

Det var således

Maroš Šefčovič,

som den 17. oktober 2023

redegjorde

for Kommissionens ar-

bejdsprogram for 2024 over for Europa-Parlamentet. Tidligere var det som regel kommissions-

formanden selv, som gav denne redegørelse.

Det Europæiske Råd besluttede i december 1992 i Edinburgh, at Rådet skulle afholde en åben

orienterende debat om relevante programmer fra Kommissionen og rådsformandskabet.

Side 6 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

Kommissionen offentliggør sammen med sit arbejdsprogram en

oversigt

over

de væsentligste planlagte lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige

forslag for det kommende år. Kommissionen skelner her mellem nye initiati-

ver og andre betydningsfulde initiativer. Oversigten indeholder desuden en

ajourført liste over de vigtigste verserende forslag, som stadig mangler at

blive endeligt vedtaget i EU. Kommissionen skal i oversigten derudover

nævne, hvis den har intentioner om at tilbagetrække allerede fremsatte EU-

forslag.

For hvert enkelt af de prioriteret initiativer udarbejder Kommissionen såkaldte

køreplaner, som bl.a. angiver, hvornår EU-forslagene forventes fremlagt af

kommissionen, samt opsummerer resultaterne af kommissionens konse-

kvensanalyser af forslagene

. Kommissionen udarbejder konsekvensanaly-

ser af forslag, hvis den skønner de vil få væsentlige økonomiske, sociale og

miljømæssige virkninger.

Kommissionens årlige arbejdsprogram

Europa-Kommissionens

første årlige arbejdsprogram

blev udarbejdet og fremlagt i Eu-

ropa-Parlamentet den 8. februar 1977 af Kommissionens daværende formand Roy

Jenkins. Men det var først i 2000 i forbindelse med Prodi-Kommissionens tiltrædelse,

at Parlamentet indgik en mere formaliseret aftale med kommissionen - i form af en

rammeaftale - om de to institutioners samarbejde i forbindelse med fastlæggelsen af

de politiske og lovgivningsmæssige prioriteter i EU.

Efter Kommissionens vedtagelse af det årlige arbejdsprogram har Rådet,

Parlamentet og Kommissionen en drøftelse om

EU’s lovgivningsmæssige pri-

oriteter for det kommende år, hvorefter de vedtager en

fælles erklæring

den interinstitutionelle programmering, som undertegnes af formændene for

de tre institutioner. Formålet med den fælles erklæring er at fastsætte de

overordnede mål og prioriteter for det følgende års lovgivningsarbejde og fo-

retage en prioritering af, hvilke lovgivningssager de tre EU-institutioner vil for-

søge at fremme.

Rådets programmer

Også EU-landenes regeringer udarbejder forskellige typer af programmer for

arbejdet i Rådet. Det sker for at sikre bedre sammenhæng i planlægningen af

Rådets arbejde under de halvårlige skiftende formandskaber, men også for at

præge den politiske dagsorden i EU.

Kommissionens køreplaner og indledende konsekvensanalyser for de enkelte strategiske og

prioriterede initiativer kan findes på Kommissionens

Generalsekretariats hjemmeside.

Side 7 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

For det første udarbejder rådsformandskabet halvårlige programmer, som

præsenterer dets politiske prioriteter for de kommende seks måneder. Pro-

grammet udarbejdes på formandskabets eget ansvar. Alligevel afspejler for-

mandskabsprioriteter altovervejende den givne europæiske dagsorden og er

koordineret med Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Prioriteterne

bygger på bl.a. Rådets såkaldte attenmånedersprogram (se nedenfor), som

skal godkendes i Rådet. I formandskabsprogrammet vil rådsformandskabet

typisk fremhæve de EU-sager, man forventer at kunne færdigforhandle i lø-

bet af det kommende halvår. Et formandskabs succes måles derfor ofte i,

hvor mange og vigtigheden af de sager man kan lande under sit formand-

skab

. Det seneste

halvårlige formandskabsprogram

blev udarbejdet af Un-

garn.

Frem til 2003 planlagdes arbejdet i Rådet alene gennem halvårlige program-

mer, som skiftende formandskaber opstillede under deres eneansvar.

Men i foråret 2002 besluttede stats- og regeringscheferne i Det Europæiske

Råd i Sevilla, at man havde brug for bedre kontinuitet i Rådets arbejde. Man

vedtog derfor, at Rådet hvert år skulle vedtage et operationelt arbejdspro-

gram for den nærmere tilrettelæggelse af rådets arbejde

Denne ordning holdt dog ikke længe. Allerede i juni 2006 besluttede Rådet at

erstatte det årlige operationelle arbejdsprogram med et nyt program, som

skulle udarbejdes af en på forhånd sammensat gruppe på tre formandskaber

for en periode på atten måneder

. Med attenmånedersprogrammet fastsæt-

ter rådstrioen den overordnede dagsorden for arbejdet i Rådet og de vigtigste

sagsområder og spørgsmål, som Rådet forventes at skulle behandle i løbet

af de kommende 18 måneder. Trioen udarbejder attenmånedersprogrammet

i tæt samarbejde med rådssekretariatet

og de relevante EU-institutioner

Attenmånedersprogrammet adskiller sig fra de halvårlige nationale formand-

Rebecca Adler-Nissen,

Formandskabets prioriteter: Når EU’s dagsorden bliver en national am-

bition.

Det Europæiske Råd vedtog i Sevilla i 2002, at Rådet hvert år i januar skulle vedtage et mere

operationelt arbejdsprogram for den nærmere tilrettelæggelse af rådets arbejde. Rådets første

årlige program blev fremlagt i december 2002 af Italien og Grækenland for Rådets arbejde i

2003. Det forhindrede dog ikke de to lande i samtidig at fremlægge deres egne halvårlige for-

mandskabsprogrammer.

Rådets forretningsorden artikel 1, stk. 4 fastslår, at trioerne sammensættes ved ligelig rotation

mellem medlemsstaterne under hensyn til deres forskelligartethed og den geografiske balance i

Unionen.

Det er rådssekretariatet, som er pennefører på trioformandsskabsprogrammet på baggrund af

bidrag fra triolandene.

Rådet forretningsorden art. 2, stk. 6.

Side 8 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

skabsprogrammer ved, at det skal godkendes af Rådet. Attenmånederspro-

grammet er derfor hele Rådets program, hvorfor der også afholdes en offent-

lig debat om programmet på et møde i Rådet for almindele anliggender.

Det næste attenmånedersprogram skal udarbejdes af Polen, Danmark og

Cypern for perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026.

Rådets attenmånedersprogram

Det første attenmånedersprogram blev fremlagt på et møde i Rådet for almindelige

anliggender den 11.-12. december 2006 af en rådstrio bestående af Tyskland, Portu-

gal og Slovenien. Det

senest vedtagne attenmånedersprogram

blev udarbejdet i juni

2023 for de næste tre kommende formandskaber i Rådet fra Spanien, Belgien og Un-

garn.

Europa-Parlamentets prioriteter

Europa-Parlamentet udarbejder ikke sit eget lovgivnings- og arbejdsprogram.

Parlamentet søger i stedet at fremme sin indflydelse på

EU’s lovgivnings-

mæssige planlægning gennem en tæt dialog med Europa-Kommissionen

Det sker i henhold til en rammeaftale indgået med Kommissionen i 2010,

hvor de to EU-institutioner har aftalt at have en

såkaldt ”struktureret

dialog”

om det kommende års EU-initiativer

Navnlig er det aftalt, at Kommissionens formand hvert år i september

skal

holde en tale om Unionens tilstand i forbindelse med en debat i Europa-Par-

lamentet. Kommissionsformanden skal her bl.a. gøre rede for det kommende

års prioriteter og samtidig præsentere en

hensigtserklæring,

som skitserer de

vigtigste mål for Kommissionens kommende arbejde.

Europa-Parlamentets udvalg kan forud for Kommissionens præsentation af

arbejdsprogrammet (fra primo september) forsøge at påvirke prioriteringerne

inden for deres respektive politikområder ved at invitere de ansvarlige EU-

kommissærer til samråd.

Artikel 39 i Europa-Parlamentets forretningsorden fastslår,

”

at Parlamentet deltager sammen

med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Unionens lovgivningsmæssige planlægning.

Det hedder videre, at Europa-Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med ud-

arbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram, som er Kommissionens bidrag til Unionens år-

lige og flerårige programmering”.

Rammeaftale af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-

Kommissionen.

Denne tidsplan gælder dog ikke i valgår, som falder sammen med afslutningen på Kommissio-

nens mandatperiode.

Side 9 | 10

EU-note - 2023-24 - E 33: EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

Det er aftalt, at Kommissionen forelægger sit arbejdsprogram for Europa-Par-

lamentet hvert år i oktober. Denne tidsplan gælder dog ikke i de år, hvor der

er valg til Europa-Parlamentet, da man først skal have indsat en ny Europa-

Kommission. I år sker dette derfor formentlig tidligst medio november, men

nok snarere først i det nye år.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 10 | 10