Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 34
Offentligt
2905539_0001.png
NYHEDSBREV
│
2024-2025
│
12. SEPTEMBER 2024
Fremtidens europæiske
landbrugspolitik
29 europæiske interesseorganisationer foreslår, at
fremtidens europæiske landbrugspolitik målrettes klima
og naturformål, men finansieringen skal matche de
grønne ambitioner. En europæisk CO2-afgift er ikke på
bordet.
Fremtidens landbrugspolitik er igen til debat i EU. En
ny rapport
fra en bred vifte
af europæiske landbrugs-, miljø- og forbrugerorganisationer anbefaler en
grundlæggende reform af EU’s landbrugspolitik, så den bliver bedre gearet til at
håndtere fremtidige udfordringer og sætte skub i den grønne omstilling af
landbruget. Fremtidens landbrugspolitik skal i højere grad bygge på tillid og
incitamenter end på kontrol og ”micromanagement”, som Kommissionens
formand Ursula von der Leyen udtrykte det i forbindelse med præsentationen af
rapporten den 4. september.
Rapporten er organisationernes bidrag til den strategiske dialog om fremtidens
landbrugspolitik (2028-2034), som Europa-Kommissionen skød i gang i januar
2024 som svar på europæiske landmænds protester mod
EU’s
miljø- og
klimakrav, stigende udgifter og øget pres fra udlandet.
Organisationerne fremlægger i rapporten i alt 14 overordnede anbefalinger til
fremtidens landbrug i EU, som må forventes at få konkrete konsekvenser. Ifølge
Kommissionen vil anbefalingerne nemlig være retningsgivende for dens arbejde
med udformningen af den vision for landbrugs- og fødevaresektoren, som Ursula
von der Leyen har lovet Europa-Parlamentet i løbet af den nye Kommissions
 EU-note - 2023-24 - E 34: EU-nyt om Fremtidens europæiske landbrugspolitik
2905539_0002.png
første 100 dage. Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til reform af
den fælles landbrugspolitik ved indgangen til dansk EU-formandskab i juli 2025.
Organisationerne opfodrer Kommissionen til hurtigt at præsentere et første
udkast til en ramme og tidsplan for vedtagelsen af den næste CAP-reform.
Hvad anbefaler organisationerne?
Omlægning af landbrugsstøtte
Et af rapportens centrale budskaber er, at der er behov for at ændre måden,
hvorpå EU’s
landbrugsstøtte fordeles til de europæiske landbrugere.
Organisationerne foreslår en udfasning af den nuværende hektarstøtte til fordel
for en mere målrettet indkomststøtte, som kan sikre landmændene en rimelig
indkomst. Støtten skal især målrettes konkrete sociale, klima- og naturformål og
gå til de økonomisk dårligst stillede landmænd, unge landmænd og nystartede
landmænd. Organisationerne foreslår, at der nedsættes en uafhængig task force,
som skal vurdere, hvad der vil være den mest passende mekanisme til at sikre
en sådan målretning af indkomststøtten. Det er samtidig afgørende for
organisationerne, at den finansielle støtte til miljø-
og klimatiltag matcher EU’s
ambitionsniveau. Organisationerne foreslår derfor, at en stadig voksende del af
landbrugsstøtten skal gå til miljø- og klimatiltag og substantielt forøges hvert år
gennem to på hinanden følgende CAP-perioder.
Grønne fonde uden for CAP’en
Hvis man skal tilvejebringe den nødvendige finansiering til den grønne omstilling,
er der brug for at mobilisere yderligere privat og offentlig kapital.
Organisationerne foreslår, at EU til dette formål etablerer to fonde uden for
EU’s
fælles landbrugspolitik (CAP’en).
For det første skal der oprettes en midlertidig
fond for Retfærdig omstilling (AJTF), som kan understøtte investeringer i
sektorens grønne omstilling til mere bæredygtig og klimavenlig produktion.
Fonden skal bl.a. kunne yde støtte til frivillige opkøbsordninger for husdyrbrug i
områder med høj koncentration af husdyr. For det andet skal der etableres en
Naturgenopretningsfond, som kan yde støtte til landmænd, som vil genoprette og
forvalte naturlige levesteder. Midlerne til de to fonde skal være nye penge, som
findes uden for de eksisterende økonomiske rammer for
EU’s fælles
landbrugspolitik (CAP’en). Endelig opfordres også Den Europæiske
Investeringsbank til at designe særlige lånepakker til landbruget.
Bæredygtig og sund kost
EU skal arbejde for at fremme mere bæredygtig og sund kost. Organisationerne
opfordrer derfor Kommissionen og medlemslandene til at vedtage
efterspørgselsrelaterede tiltag, som kan gøre bæredygtige og sunde fødevarer
mere attraktive for forbrugerne. F.eks. kunne de yngste i skolerne tilbydes gratis
og sund skolemad sideløbende med undervisning om sund ernæring.
Organisationerne anbefaler samtidig at fremme plantebaseret kost i EU. Europa-
Kommissionen opfordres til at præsentere en EU-handlingsplan for
plantebaserede fødevarer senest i 2026 til at styrke de plantebaserede
landbrugsfødevarekæder hele vejen fra landmænd til forbrugerne.
Organisationerne anbefaler samtidig, at EU gennemgår sin lovgivning for
mærkning af fødevarer og reglerne for markedsføring af produkter til børn. EU
opfordres til at ajourføre den europæiske fødevaremærkningslovgivning, så
forbrugerne står over for informerede valg i forhold til at fremme bæredygtighed
og dyrevelfærd. Kommissionen opfordres til senest i 2026 at udarbejde en
 EU-note - 2023-24 - E 34: EU-nyt om Fremtidens europæiske landbrugspolitik
2905539_0003.png
evaluering af de gældende regler i EU for markedsføring til børn af fødevarer
med højt indhold af fedt, sukker og salt, og hvis passende, foreslå lovændringer.
Kvoter på landbrugets CO2-udledninger må vente
Organisationerne foreslår ikke en europæisk CO2-afgift på landbrugets
udledninger af drivhusgasser, som den vi kender fra den danske
grønne
trepartsaftale.
Man anerkender, at der er behov for at reducere landbrugets CO2-
udledninger.Organisationerne foreslår bl.a., at EU udvikler et
benchmarkingsystem til at måle effekterne af klima- og miljøtiltag på de enkelte
bedrifter. Hertil kommer, at
EU’s landmænd
skal have bedre adgang til en række
forskellige teknologier og praksisser, som kan hjælpe med at reducere sektorens
udledninger. Organisationerne finder dog ikke, at landbrugets emissioner alene
kan håndteres gennem teknologiske løsninger,
hvis man skal nå EU’s klimamål.
Der er brug for ambitiøse politikker.
Organisationerne vurderer alligevel, at det er for tidligt at tage stilling til, om
landbrugets udledninger kan reguleres gennem et europæiske
kvotehandelssystem. Kommissionen opfordres dog til at arbejde videre med
ideen og vurdere gennemførligheden og relevansen af et sådant system. Hvis
vurderingen falder positivt ud, skal der bl.a. tages stilling til om landbrugets
udledninger af drivhusgasser bedst reguleres gennem det eksisterende
kvotehandelssystem, eller skal man skabe et særskilt kvotehandelssystem for
landbruget.
Bæredygtig handelspolitik
Organisationerne finder, at der brug for, at EU sikrer bedre sammenhæng
mellem EU’s bæredygtighedsmål og handelspolitikken. EU bør derfor foretage
en omfattende evaluering af den måde, hvorpå EU fører forhandlinger med
tredjelande om handelsaftaler på landbrugs- og fødevareområdet. EU bør
samtidig se på de metoder, som man benytter til at gennemføre
konsekvensanalyser forud for sådanne forhandlinger. Endelig bør
Kommissionen, ifølge organisationerne, anerkende den strategiske betydning,
som europæisk landbrug og fødevareproduktion har i handelsforhandlinger med
tredjelande.
Permanent grøn europæisk trepart
Organisationerne foreslår, at Kommissionen gør den strategiske dialog
permanent. Det skal ske gennem oprettelsen af et
”European Board of Agri-food
(EBAF) - en slags grøn europæisk trepart - bestående af aktører fra hele
landbrugs- og fødevaresektoren, civilsamfundet og forskningsverdenen med det
formål at drøfte, hvordan man bedst kan gøre landbrugs- og fødevaresystemerne
mere bæredygtige.
Hvis du vil vide mere
Rapporten “Strategic
Dialogue on the Future of EU Agriculture
–
A shared prospect for
farming and food in Europe”
blev offentliggjort den 4. september 2024. Rapportens
anbefalinger blev vedtaget enstemmigt den 29. august af 29 udvalgte interessenter fra
landbrugs- og fødevaresektoren, forskningsverdenen og civilsamfundet.
Organisationernes formand var den tyske professor Peter Strohnschneider, som også
har stået i spidsen for en tilsvarende gruppe i Tyskland. Rapporten
kan læse her.
 EU-note - 2023-24 - E 34: EU-nyt om Fremtidens europæiske landbrugspolitik
2905539_0004.png
Produceret og skrevet af:
Morten Knudsen, EU-konsulent, tlf. 3695
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget