EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt

EU-note

Til orientering af Miljø- og Fødevareudvalget og Europaudvalget

Kommissionens forslag til direktiv om jordbundsovervågning og jord-

bundsmodstandsdygtighed

Sammenfatning

Kommissionen har fastsat en målsætning om, at alle jordbunde i EU skal

være i sund tilstand og under bæredygtig forvaltning i 2050. Imidlertid

vurderer Kommissionen, at 60-70 pct. at jordbunden i EU (i 2020) er i

usund tilstand, så der er stadig lang vej til målet.

Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til et nyt EU-direktiv, som

skal gøre det muligt for EU-landene at tage de første skridt mod sundere

jordbund. Forslaget pålægger ikke EU-landene at forbedre jordbundens

tilstand, men udstikker retningslinjer for, hvordan det eventuelt kan ske.

Til gengæld forpligtes landene til at kortlægge og overvåge jordbundens

sundhedstilstand. I tillæg hertil rummer direktivet en forpligtelse til, at EU-

landene foretager risikoreducerende tiltag, hvor risikoen ved forureningen

er uacceptabel.

Hvis ikke disse tiltag rækker lægger Kommissionen op til en drøftelse om

behovet for bindende EU-lovgivning allerede i forbindelse med evaluerin-

gen af det nye regelsæt, som skal ske senest 6 år efter forslagets ikraft-

træden.

Kommissionen og regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Det bemærkes dog, at Dansk Industri og Land-

brug og Fødevarer i deres høringssvar giver udtryk for, at de ikke finder

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet proble-

met

–

usund jordbund

–

ikke ses at have en tilstrækkelig grænseoverskri-

dende karakter.

5. oktober 2023

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm

EU-chefkonsulent

Side 1 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Lang vej til sund jordbund i 2050

Med Kommissionens jordbundsstrategi for 2030 fastsættes en ambitiøs mål-

sætning om, at alle jordbunde i EU skal være i sund tilstand og blive forvaltet

bæredygtigt i 2050. Der er imidlertid lang vej til opfyldelse af denne målsæt-

ning, idet videnskabelige undersøgelser fra 2020 ifølge Kommissionen viser,

at 60-70 pct. af jordbunden i EU i dag er usund.

Kommissionen har derfor fremsat et forslag til direktiv om jordbundsovervåg-

ning og jordbundsmodstandsdygtighed (”Loven om jordbundsovervågning”)

(KOM

(2023) 416),

som skal tage de første skridt mod sundere jordbund i

EU. Det er Kommissionens vurdering, at jordbundens dårlige tilstand har år-

lige omkostninger for medlemsstaterne på 370 mia. kr., samtidig med, at det

bidrager til at underminere fødevaresikkerheden. Samtidig påpeger Kommis-

sionen, at sund jordbund vil kunne bidrage til at opnå EU’s klimamål, idet

sund jordbund har en bedre evne til at lagre CO

Forslaget blev i februar 2023

–

efter indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget

–

udvalgt til én af Folketingets prioriterede sager for 2023.

I nærværende note gennemgås forslagets hovedelementer. I slutningen af

noten redegøres der for overvejelserne om, hvorvidt forslaget overholder

nærhedsprincippet. Fristen for en eventuel begrundet udtalelse fra Folketin-

get om manglende overholdelse af nærhedsprincippet er 6. november 2023.

Forslagets hovedelementer

Kommissionens direktivforslag er grundlæggende bygget op om fire centrale

elementer:

En fælles definition af jordbundens sundhedstilstand;

En ramme for monitering og rapportering på området;

Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning;

Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jord-

forureninger fra punktkildermed henblik på genopretning.

I tillæg hertil lægges der op til en evaluering af direktivet efter seks år med

henblik på at afklare om direktivet i tilstrækkelig grad bidrager til at opnå mål-

sætningen om sund jordbund i 2050.

Udvælgelsen af prioriterede sager sker

formelt

med henblik på at det kan afklares, om Folketin-

get finder, at forslaget overholder EU’s nærhedsprincip, der indebærer, at EU ikke må lovgive,

hvis målet lige så godt eller bedre kan opnås på et niveau nærmere borgeren

–

f.eks. nationalt

eller lokalt.

Reelt

udvælges sagerne dog i lige så høj grad på baggrund af en vurdering af deres

politiske vigtighed.

Side 2 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

1) Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand

Jordbundens sundhedstilstand defineres i forslaget som dens fysiske, kemi-

ske og biologiske evne til at fungere som et vitalt levende system og til at le-

vere økosystemtjenester.

På denne baggrund foreslår Kommissionen en række parametre, indikatorer

og grænseværdier, som skal anvendes til at vurdere jordens sundhedstil-

stand ud fra. Kommissionen foreslår f.eks.

fælles

grænseværdier for salini-

tetsgrad (saltholdighed), erosion, tab af organisk kulstof og pakning

af un-

derjorden. Medlemsstaterne vil

nationalt

skulle fastlægge grænseværdier for

fosforoverskud, jordforurening og reduktion i vandholdeevne.

I tillæg hertil udpeges en række indikatorer, hvortil der dog ikke knyttes speci-

fikke grænseværdier. Det gælder for kvælstofoverskud, biodiversitet, forsu-

ring og pakning af øverste jordlag. Der etableres ligeledes fælles indikatorer

for arealinddragelse og arealbefæstelse, men uden at der opsættes speci-

fikke grænseværdier herfor.

2) Ramme for monitering og rapportering på området

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne hver især skal etablere et moni-

toreringssystem til overvågning af jordbundens sundhedstilstand inden for fire

år efter forslagets ikrafttræden. Monitoreringssystemet skal foretages på bag-

grund af grænseværdierne og indikatorerne defineret ovenfor.

Jordbundens sundhedstilstand vurderes i såkaldte

jorddistrikter,

der kan fast-

lægges på NUTS 1-niveau

eller lavere. Danmark består af én NUTS 1-re-

gion og hele Danmark kan således være ét jorddistrikt, hvis myndighederne

skulle ønske dette.

Med forslaget fastlægges endvidere en række krav til metoder for monitore-

ringen herunder omfang og usikkerhed af prøvetagningen. Prøvetagningen

skal være repræsentativ og have en maksimal statistisk usikkerhed på 5 pct.,

hvilket stiller krav om yderligere prøvetagning i forhold til i dag. Målingerne

skal foretages mindst hvert femte år. Der er mulighed for at op til 20 pct. af

Jordpakning betyder, at jordens presningsgrad øges, når den trykkes sammen. Jorden bliver

altså tættere og hver liter jord vejer mere. Pakning af jorden kan ud over effekten på plantevæk-

sten blandt andet mindske jordens evne til at filtrere vand for forurenende stoffer. Det er særligt

kritisk, hvis

underjorden

pakkes, da det kan være svært at rette op herpå (se også

Maskinbla-

det

den 8. maj 2015

her).

NUTS-systemet er et statistisk

system, der opdeler EU’s medlemslande i en række NUTS-regi-

oner på tre niveauer. NUTS 1 er større socioøkonomiske regioner. NUTS 2 er mellerstørrelse

regioner, mens NUTS 3 er små regioner (se

eurostat).

Side 3 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

prøverne kan bestå af fjernmålinger fra EU’s Copernicus-program

. Måleme-

toderne kan opdateres via delegerede retsakter.

3) Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning

Kommissionen foreslår, at det skal

være op til medlemsstaterne selv at

fastlægge lokale eller nationale

praksisser for bæredygtig jord-

bundsforvaltning inden for deres

territorium. Dette kan tage udgangs-

punkt i en række rådgivende stan-

darder, som præsenteres i forslaget

(se tekstboks).

Medlemsstaterne forpligtes dog til

at sikre adgang til upartisk og uaf-

hængig rådgivning vedrørende bæ-

redygtig jordforvaltning. Medlemsstaterne skal også, i det omfang det er mu-

ligt, begrænse arealinddragelse eller, sekundært, minimere den negative på-

virkning af jordbunden.

Med henblik på at fremme bæredygtig jordforvaltning etableres med forslaget

en certificeringsramme. Jordbrugere kan således opnå en certifikation, hvis

de sikrer deres jordbunds sundhedstilstand.

4) Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af

jordforureninger fra punktkilder med henblik på genopretning.

Kommissionen foreslår, at jordforureninger defineres som punktkildeforure-

ning forårsaget af miljøfarlige forurenende stoffer. Medlemslandene pålæg-

ges at kortlægge områder, hvor det vurderes, at der er forureningsrisiko.

Dette sker på baggrund af en række kriterier opstillet i forslaget, således at

eksempelvis tilstedeværelsen af en bestemt type virksomhed

, en bestemt

type aktivitet

, enhver begivenhed, der kan forårsage jordforurening, m.v.

Bæredygtig jordbundsforvaltning

Kommissionens eksempler på bæ-

redygtig jordbundsforvaltning omfat-

ter:

- brug af efterafgrøder

- ingen eller minimal jordbearbejd-

ning

- afgrødediversificering

- reduktion i anvendelse af pestici-

der og gødning.

Copernicus-programmet

er EU’s jordobservationsprogram. Se mere

her.

Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen

for større uheld med farlige stoffer (link).

Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, bilag III (link)

Side 4 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

På baggrund af kortlægningen skal der foretages en risikobaseret vurdering

af de enkelte potentielle forureninger og, ide tilfælde, hvor der er en ikke-ac-

ceptabel risiko forbundet med jordforureningen, foretages risikoreducerende

tiltag såsom oprensning eller inddæmning.

Evaluering og vejen frem

Kommissionen lægger med forslaget op til, at den senest seks år efter direkti-

vets ikrafttræden vil skulle foretage en evaluering af direktivet med henblik på

at vurdere, om der gøres de nødvendige fremskridt i retning af at opnå målet

om sund jordbund i 2050.

Det er helt normalt, at direktiver indeholder sådanne evalueringsbestemmel-

ser. Evalueringsbestemmelserne er dog særligt relevante i forbindelse med

det foreliggende forslag, fordi Kommissionen i forbindelse med gennemgan-

gen af konsekvensanalysen eksplicit forholder sig til, at det i forbindelse med

evalueringen kan vise sig nødvendigt at tage mere bindende lovgivnings-

mæssige redskaber i brug:

”Da

denne tilgang imidlertid kan indebære en øget risiko for

ikke at nå målet om sund jordbund inden 2050, foreslås det, at

Kommissionen foretager en analyse af behovet for at fast-

sætte mere specifikke krav til genopretning/regenerering af

usund jord senest i 2050 i forbindelse med en tidlig evaluering

af direktivet, der er planlagt til seks år efter dets ikrafttræden.”

(Kommissionens forslag side 14)

Det er således sandsynligt, at nærværende forslag vil være første lovgiv-

ningsmæssige skridt af flere, såfremt det viser sig, at monitoreringsrammen

ikke er tilstrækkelig til at sikre, at medlemsstaterne sikrer en reel bedring af

jordbundens sundhedstilstand frem mod 2050.

Nærhedsprincippet

Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 192,

der vedrører EU’s miljøpolitik. Idet

der er tale om

delt kompetence,

skal forslaget leve op til EU’s nærhedsprin-

cip. Det følger heraf, at EU ikke må lovgive, hvis målet lige så godt eller

bedre kan opnås ved tiltag på et lavere niveau

–

f.eks. nationalt eller lokalt.

Kommissionen finder, at nærhedsprincippet er overholdt:

”En

indsats på EU-plan er berettiget i betragtning af proble-

mets omfang og grænseoverskridende karakter, konsekven-

serne af jordbundsforringelse i hele EU og risiciene for miljøet,

økonomien og samfundet.”

(KOM

(2023) 416)

Side 5 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Regeringen angiver i sit

samlenotat fra 7. september 2023,

at man er enig i

Kommissionens vurdering.

Omvendt angiver både Dansk Industri (DI) og Landbrug & Fødevarer (L&F) i

deres høringssvar (gengivet i ovennævnte samlenotat), at man er betænkelig

overfor, om forslaget overholder nærhedsprincippet.

”Dansk

Industri (DI) finder, med henvisning til danske forhold

fsva. natur, topografi og befolkningstæthed samt gældende

dansk lovgivning ikke, at behovet for en europæisk lovgivning

[er] af en karakter som der lægges op til i forslaget er til stede.

DI vurderer ikke, at der er en væsentlig grænseoverskridende

sammenhæng i de udfordringer, som Kommissionen tager ud-

gangspunkt i, som har betydning for det indre markeds miljø

og lovgivning.”

Og:

”Landbrug

& Fødevarer (L&F) finder, at spørgsmål omkring

jordsundhed kun i meget begrænset grad, hvis overhovedet,

kan siges at være grænseoverskridende. En helt overordnet

kommentar til udkastet til jordmoniteringsdirektivet er derfor, at

man bør forholde sig til, om der i det hele taget er et behov for

EU-regulering på området. Sekundært er det afgørende at for-

holde sig skarpt til hvilke områder, der eventuelt kunne have et

grænseoverskridende element (jord der transporteres via vand

eller luft) og nøjes med at inkludere disse i direktivet.”

Spørgsmålet om, hvorvidt forslaget overholder nærhedsprincippet er særligt

relevant, fordi jordbund endnu ikke direkte har været genstand for EU-regule-

ring. Den anvendte hjemmel, TEUF art. 192, er bredt anvendt i EU-lovgivnin-

gen, men primært til regulering af miljøpolitiske spørgsmål med en tydeligere

grænseoverskridende karakter, såsom luftforurening, vand og kemikalier.

Fristen for vurdering af, om forslaget

overholder EU’s nærhedsprincip er den

6. november 2023. I skrivende stund er det forventningen, at Holland vil ved-

tage en begrundet udtalelse. Der er ikke informationer om de øvrige natio-

nale parlamenters holdning.

Se særligt Sacha Garben (2019)

Article 192 TFEU

i Manuel Kellerbauer (ed.) et al. (2019)

The

EU Treaties and the Charter of Fundamental Rights: A Commentary

(link).

Side 6 | 7

EU-note - 2023-24 - E 4: EU-note om direktivforslag om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 7 | 7