Folketingets Europaudvalg
Dato
18. juli 2024
Bilag
Sag
24/33576
Enhed
EUPOL
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 100 fra Brigitte Klintskov Jerkel
stillet den 16. juli 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I lyset af Kommissionens udmelding om, at den, som reaktion på det ungarske
formandskabs udenrigspolitiske ageren, kun vil deltage på embedsmandsniveau i
uformelle ministermøder under det ungarske formandskab, og at en række andre
medlemsstater er kommet med tilsvarende meldinger, bedes ministeren redegøre
for, hvilke planer regeringen har for deltagelse i uformelle ministermøder under
det ungarske formandskab.
Svar
I løbet af de første dage af det ungarske EU-formandskab, som indledtes 1. juli
2024, besøgte premierminister Orbán Moskva for at mødes med præsident Putin
og Beijing for at mødes med præsident Xi Jinping. Orbáns udtalelser og
formandskabets kommunikation efter besøgene har bidraget til at give et forkert
indtryk
af, at Orbán handlede på EU’s vegne. Det er på ingen måde tilfældet. Som
det siddende EU-formandskab har Ungarn et ansvar for at fremme og forsvare
fælles EU-positioner.
Det gælder ikke mindst om EU’s uforbeholdne støtte til
Ukraine.
Som reaktion på det ungarske formandskabs ageren har Kommissionen den 15. juli
besluttet, at kommissærkollegiets besøg til Ungarn aflyses, og at Kommissionen
under hele det ungarske formandskab alene vil deltage i uformelle rådsmøder på
embedsmandsniveau. Ligeledes har en håndfuld medlemslande besluttet, at de
ikke vil deltage på politisk niveau i de uformelle rådsmøder i Ungarn i juli måned.
Regeringen ønsker at tage tydelig afstand fra det ungarske formandskabs
håndtering af Ukraine i de første uger af formandskabet. Derfor vil Danmark indtil
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2