Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2917326_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato
3. oktober 2024
Bilag
Sag
Case
Enhed
OrgUnit
EUU alm. del
svar på spørgsmål 107 fra Theresa Scavenius (USG)
stillet den 6. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af drøftelsen om rådskonklusioner vedr. international klimafinansiering
(EUU alm. del - bilag 708, samlingen 2023-24) på Europaudvalgets møde den 6.
september 2024 bedes ministeren oplyse sammensætningen af det danske bidrag til
international klimafinansiering fordelt på bistand og lån, samt om lånene gives på
markedsvilkår eller mere lempelige vilkår.
Svar
International klimafinansiering er et overordnet begreb, som omfatter al offentlig
og privat finansiering af klimaprojekter. Tabel 1 viser sammensætningen af det
danske bidrag til international klimafinansiering til udviklingslandene i 2022.
Tabel 1:
I millioner kroner (2022)
Klimabistand over finanslovens § 06.3
Klimabistand gennem EU's globale instrumenter
Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU
Klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale
udviklingsbanker, inkl. mobiliseret privat finansiering
Samlet
1.949
601
1.923
4.480
8.953
*
Global Afrapportering 2024. Link:
Danmarks globale klimapåvirkning | Energistyrelsen (ens.dk)
Klimabistand over finanslovens § 06.3og
gennem EU’s globale instrumenter er
udelukkende bistand, som gives på gavelignende vilkår.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om det danske bidrag til international klimafinansiering
Den klimafinansiering, som Danmark mobiliserer ud over klimabistanden over
finanslovens §06.3 og
gennem EU’s globale instrumenter, består
overordnet af to
elementer:
For det første klimafinansiering mobiliseret gennem Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU). Her er der grundlæggende tale om lån og aktiekapital på
markedslignende vilkår til private kommercielle aktører. Det sker dog med en
større risikovillighed end markedet normalt ville gøre og under forudsætning af, at
der lokalt sikres social og økonomisk udvikling ifm. investeringerne i
udviklingslandene.
For det andet klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale udviklingsbanker.
Her er der for størstedelens vedkommende tale om lån (ca. 89% på tværs af
udviklingsbankerne ifølge den seneste rapport fra OECD om klimafinansiering).
Vilkårene er generelt mere lempelige for de fattigste og mest klimasårbare lande,
især de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater, end for højere
mellemindkomstlande og vækstøkonomier.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2