Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2793045_0001.png
Notat
Baggrund for stigningen i den sandsynlige fejlrate i
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022
Baggrund
4. december 2023
Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen for
regnskabsåret 2022 blev offentliggjort den 4. oktober 2023.
Revisionsretten præsenterede årsberetningen på ECOFIN den 9.
november 2023.
Formålet med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give
erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's
konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og
formelle rigtighed. For uddybende beskrivelse af baggrunden for
Revisionsrettens rapport, de specifikke erklæringer og de enkelte
udgiftsområder henvises til samlenotatet om Revisionsrettens
årsberetning for 2022 oversendt til Folketingets Europaudvalg i
forbindelse med udvalgets møde den 3. november 2023.
Revisionsrettens årsrapport konkluderer bl.a., at fejlraten for
udgifterne som helhed estimeres til 4,2 pct., hvilket er en stigning fra
2021, hvor fejlraten var 3,0 pct. På den baggrund giver
Revisionsretten en
afkræftende erklæring
om udgifternes lovlighed
og formelle rigtighed.
Revisionsretten afgiver derudover tre øvrige erklæringer, som ikke
knytter sig til fejlraten. For 16. år i træk giver Revisionsretten en
positiv erklæring
om regnskabernes rigtighed og anser dermed EU’s
regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter
samt EU’s finansielle stilling. Der gives derudover en
positiv
erklæring
om EU’s egne indtægter og en
erklæring med forbehold
om
genopretnings- og resiliensfaciliteten.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 9
Fsva. udgifternes lovlighed og formelle rigtighed fastslås en
sandsynlig fejlrate for alle indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt
på hovedområder i budgettet. Fejlraten estimeres på baggrund af en
repræsentativ stikprøve fra flere medlemslande. Den estimerede
fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der
kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes fejlenes estimerede
indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til
brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst” for
hele EU-budgettet. Revisionsretten arbejder med en
væsentlighedstærskel på 2 pct.
Det bemærkes, at revisionen ikke inkluderer en vurdering af
forvaltningen i de enkelte medlemslande. Stikprøven sikrer, at der
indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at Retten kan udtale sig
om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med
fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er
beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om
transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til
at modtage støtten, samt om de anmeldte omkostninger og
mængder var rigtige og støtteberettigede.
Fejlbegrebet og de mulige fejlkilder
Revisionsretten definerer en fejlforekomst som en udgift, der ikke
skulle være betalt af EU-budgettet, hvilket vurderes efter, om EU-
midler er brugt efter reglerne, om udgifterne er udregnet korrekt,
samt om berettigelseskriterierne er mødt. Fejlforekomster opstår,
når udgifter ikke er anvendt i overensstemmelse med den relevante
EU-lovgivning, og dermed ikke efter Rådets og Europa-Parlamentets
intention da de vedtog lovgivningen, Kommissionens eller
forvaltningsmyndighedens uddybende retningslinjer eller specifikke
nationale regler. De forskellige fejltyper er uddybet i det
nedenstående afsnit.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 3 af 9
Revisionsretten påpeger i sin årsberetning, at den estimerede
fejlrate ikke er en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Selvom
disse fejl involverer betalinger til projekter eller støttemodtagere, der
ikke opfylder berettigelseskriterierne, kan betalingerne stadig nå de
tænkte formål. Ydermere skelner Revisionsrettens fejldefinition ikke
mellem forsætlige og ikke-forsætlige fejl.
Svig eller svindel er derimod forsætlig forsømmelse eller vildledning
for vindings skyld relateret til brug af falske eller ukorrekte
dokumenter. Revisionsretten har ikke mandat til at undersøge sager
om mulig svig med EU-midler, men har i sin revision fundet en række
sager, der mistænkes for svig. Revisionsretten videregiver enhver
mistanke om strafbare handlinger til Den Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO) og enhver mistanke om svig, korruption
eller anden ulovlig aktivitet med EU-midler til Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
I 2022 indberettede Revisionsretten 14 sager til OLAF med mistanke
om svig på grundlag af 760 reviderede transaktioner. Seks af disse
sager blev yderligere indberettet til EPPO. Sager, der oftest
mistænkes for svig eller kriminelle handlinger, inkluderer kunstig
skabelse af nødvendige betingelser for EU-finansiering, brug af
tilskud til uautoriserede formål og uregelmæssige offentlige indkøb.
Bagvedliggende faktorer for fejlraten og dens udvikling
Revisionsretten præsenterer i sin årsberetning en beskrivelse af
udviklingen og en række mulige bagvedliggende faktorer for
stigningen i fejlraten.
Revisionsretten skelner mellem udgiftstyper i forhold til, om der er
lav eller høj risiko for fejlforekomster. Ligesom forrige år fremhæver
Revisionsretten, at risikoen for fejl er højere for udgifter underlagt
refusionsbaseret forvaltning og komplekse regler, mens risikoen for
fejl er lavere fsva. rettighedsbaserede betalinger, hvor
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2793045_0004.png
Side 4 af 9
støttemodtagerne skal opfylde ofte simple regler. Kommissionen
fremhæver i sit svar til Revisionsrettens rapport, at de deler
opfattelsen af en sammenhæng mellem måden, udgifter afholdes på,
og risikoen for fejlforekomster.
Fejlraten for udgiftstyper med høj hhv. lav risiko for fejlforekomster
Udgiftstyper med høj risiko defineres af Revisionsretten som
områder, hvor modtagerne skal følge komplekse regler, når de skal
indgive erklæringer om afholdte omkostninger. Det gælder
mestendels udgifter, hvor EU refunderer berettigede omkostninger
for berettigede aktiviteter. Støttemodtagerne skal i disse tilfælde
indgive beviser for de godtgørelsesberettigede omkostninger, de har
afholdt. Eksempler inkluderer refusion for
udviklingsbistandsprojekter, investeringer i regional udvikling og
forskningsprojekter.
Udgiftstyper med lav risiko defineres af Revisionsretten som
områder vedrørende rettighedsordninger, som udbetales til
støttemodtagere, når visse – ofte simple – betingelser er opfyldt.
Eksempler inkluderer lønninger og pension til medarbejdere i EU’s
institutioner, direkte støtte til landbrug samt studie- og
forskningsstipendier såsom Erasmus+.
Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko blev af Revisionsretten
estimeret til 4,7 pct. i 2021, mens den i 2022 er estimeret til at
udgøre 6,0 pct. Denne stigning er relativt stor sammenlignet med
udviklingen i tidligere år,
jf. figur 1
.
Figur 1
Udvikling i fejlraten for udgifter med høj
risiko for fejl (2018-2022)
Figur 2
Andelen af udgifter med høj hhv. lav risiko
for fejl (2018-2022)
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2793045_0005.png
Side 5 af 9
7%
6%
5%
4%
3%
2018
4,5%
4,9%
4,0%
4,7%
6,0%
100%
49%
50%
51%
53%
59%
63%
66%
47%
41%
37%
34%
2019
2020
2021
2022
Fejlrate for høj-risiko udgifter
0%
2018
2019
2020
2021
2022
Andel høj-risiko
Andel lav-risiko
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
Fsva. udgifter med lav risiko ligger fejlraten under Revisionsrettens
væsentlighedstærskel på 2 pct., ligesom den gjorde de to foregående
år. Andelen af udgifter med høj risiko er steget fra 51 pct. i 2018 til
66 pct. i 2022,
jf. figur 2
, hvilket ifølge Revisionsretten indikerer en
udvikling mod flere refusionsbaserede omkostninger med ofte
komplekse regler. Revisionsretten vurderer, at denne udvikling er en
del af forklaringen på den generelt stigende fejlrate.
Fordelingen af fejlraten for udgifter med høj risiko for specifikke
fejltyper
Revisionsretten beretter, at det største bidrag til den samlede
anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko kommer fra
udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive
godkendt under EU-finansierede projekter (
ikke-støtteberettigede
omkostninger i omkostningsanmeldelser
). Denne fejltype udgør 66
pct. af den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj
risiko i 2022, mens den udgjorde 40 pct. i 2021,
jf. figur 3
.
Figur 3
Fejltypernes andel af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2018-2022
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2793045_0006.png
Side 6 af 9
0%
Ikke-støtteberettigede...
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
39%
40%
45%
40%
29%
34%
66%
Ikke-støtteberettigede...
8%
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige udbud,
tilskudsprocedurer og statsstøtte
5%
4%
6%
Fejl begået af Kommissionen og formidlingsorganer
2018
21%
24%
16%
20%
19%
19%
20%
Betalinger uden dokumentation
11%
12%
11%
2%
4%
5%
0%
2019
2020
2021
2022
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
Revisionsretten beskriver i sin årsberetning et eksempel på denne
fejltype (
ikke-støtteberettigede omkostninger i
omkostningsanmeldelser
), som er gengivet i
boks 1
nedenfor. Et
andet væsentligt bidrag til den samlede fejlforekomst for udgifter
med høj risiko kommer fra
alvorlige fejl i forbindelse med offentlige
udbud, tilskudsprocedurer og statsstøtte
, som udgør 20 pct. af
fejlforekomsten i 2022. Et eksempel på denne fejltype er gengivet i
boks 2
nedenfor.
Mens der er sket en stigning i andelen af den anslåede fejlforekomst
for de ovenfor nævnte fejltyper af den samlede fejlforekomst for
udgifter med høj risiko, er der modsvarende sket et fald i andelen af
fejlraten for
ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller
støttemodtagere
, hvor andelen i 2021 udgjorde 24 pct. af den
samlede fejlrate, mens den udgør 8 pct. i 2022. Tilsvarende er der
sket et fald i andelen af den samlede fejlforekomst for udgifter med
høj risiko, der vedrører fejl i kategorien
betalinger uden
dokumentation
, som i 2021 udgjorde 12 pct., mens den anslås til 6
pct. af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko i 2022
.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2793045_0007.png
Side 7 af 9
Boks 1
Eksempel på ikke-støtteberettigede omkostninger fra Revisionsrettens rapport
”Udgifter, der anmeldes, uden at der er sendt en underretning om et stort projekt til Kommissionen
Forvaltningsmyndighederne skal underrette Kommissionen om de store projekter, de udvælger til at modtage
finansiering. Først efter denne underretning kan medlemsstaterne medtage udgifter vedrørende store projekter i
betalingsanmodninger til Kommissionen.
I
Rumænien
reviderede vi et projekt om oprettelse af et nationalt elektronisk register over videnskabelige
dokumenter. I overensstemmelse med den lovgivningsmæssige definition på samlede støtteberettigede
omkostninger, som omfatter offentlige og private bidrag, oversteg omkostningerne ved denne uopdelelige opgave
50 millioner euro. I henhold til Kommissionens daværende gældende retningslinjer skulle forvaltningsmyndigheden
derfor have anmeldt dette store projekt. Vi rapporterede allerede om denne fejl i vores revision med henblik på
revisionserklæringen for 2020. Alligevel fortsatte programmyndighederne med at anmelde udgifter i forbindelse med
dette projekt og medtage dem i regnskabet i 2022.
I
Ungarn
stødte vi på et projekt, der oprindeligt var en del af et samlet projekt, som omfattede indkøb af 15 tog, som
skulle anvendes på forskellige jernbanelinjer i hele landet. Projektet blev efterfølgende opdelt i to dele. Dette
skyldtes trafikbehovene og sporudviklingen på specifikke jernbanelinjer. Vi konstaterede imidlertid, at de indkøbte
tog ikke blev anvendt på de strækninger, der var angivet i de separate projekter, men vilkårligt på forskellige
jernbanelinjer i hele landet. Eftersom den ordregivende myndighed også tildelte en enkelt kontrakt som led i et
fælles offentligt udbud, anså vi projektet for at være et stort projekt.”
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
Boks 2
Eksempel på manglende overholdelse af nationale regler for offentlige udbud fra Revisionsrettens
rapport
”Inkonsekvent anvendelse af nødundtagelser i forbindelse med offentlige udbud om indkøb af
mundbind
I den tidlige fase af COVID-19-pandemien var der mangel på medicinsk udstyr og relaterede tjenester. Vi reviderede
et EFRU-finansieret projekt i Spanien om indkøb af mundbind, der skulle leveres senest i april 2020.
Den ordregivende myndighed tildelte kontrakten direkte uden forudgående offentliggørelse i henhold til en
hasteprocedure under den spanske udbudslovgivning, som tillader, at der i nødsituationer afviges fra
standardudbudsproceduren. I sådanne situationer skal den ordregivende myndighed påvise, at kontrahenten er den
eneste, der kan levere de nødvendige varer inden for de tekniske og tidsmæssige begrænsninger, som følger af
den yderst hastende situation. Den ordregivende myndighed dokumenterede imidlertid ikke udvælgelsen af
kontrahenten. Den ordregivende myndighed burde desuden også have foretaget og dokumenteret visse
minimumskontroller for at fastslå, om der forelå udelukkelsesgrunde for kontrahenten, og for i givet fald at tillade en
undtagelse fra en sådan udelukkelse.
Den spanske udbudslovgivning kræver som minimum en egenerklæring for at kontrollere, om der foreligger
udelukkelsesgrunde for en kontrahent. Den ordregivende myndighed fraveg imidlertid sin egen praksis for lignende
kontrakter, idet den hverken foretog eller dokumenterede nogen kontrol i dette tilfælde. Vores revision viste, at en af
kontrahentens administratorer tidligere var blevet dømt for en lovovertrædelse.
Endelig leverede kontrahenten ikke mundbindene inden udgangen af april, en frist, som var selve begrundelsen for
at bruge en direkte tildeling af en kontrakt uden at indhente tilbud fra andre leverandører. Størstedelen af
mundbindene (76,5 %) blev først leveret i juli 2020.”
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2793045_0008.png
Side 8 af 9
Fejlraten for specifikke udgiftsområder
Revisionsretten beretter, at fejlraterne varierer på tværs af
udgiftsområderne. Stigningen i fejlraten fra 3,0 pct. i 2021 til 4,2 pct.
i 2022 skyldes primært en stigning i udgiftsområde 2 –
”Samhørighed, resiliens og værdier”, hvor fejlraten for 2022 er 6,4
pct. sammenlignet med 3,6 pct. i 2021,
jf. figur 4
.
Figur 4
Anslået fejlforekomst for udgiftsområde 1, 2 og 3 (2018-2022)
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
in 1 -
no D
va et
tio in
n d
om og re m
rå de ar
de t d ke
ig d,
ita
le
6,4%
4,4%
2,7%
3,6%
2,2%
1,8%
ns
ilie
h
og ørig
væ he
rd d, r
ie es
r
-S
am
2
2018
2019
2020
2021
3
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
Udgiftsområde 2 – ”Samhørighed, resiliens og værdier” forklarer
isoleret set 2,5 procentpoint af den samlede fejlrate på 4,2 pct. Til
sammenligning estimeres fejlraten for udgiftsområde 1 – ”Det indre
marked, innovation og det digitale område” til 2,7 pct. og for
udgiftsområde 3 – ”Naturressourcer og miljø” til 2,2 pct.
Revisionsretten har givet en specifik vurdering for de enkelte
udgiftsområder. For en uddybende gennemgang af udgiftsområderne
og Revisionsrettens anbefalinger til hvert område henvises til det
oversendte samlenotat.
Revisionsretten beretter, at den markante stigning i udgiftsområde 2
ikke følger et geografisk mønster. Udgifter på dette område
-N
at
2022
ur
re
ss
ou
rc
er
og
m
iljø
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om stigningen i den sandsynlige fejlrate i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 9 af 9
implementeres primært gennem Den Europæiske Regionale
Udviklingsfond (ERDF), Samhørighedsfonden og den Europæiske
Socialfond Plus (ESF+). Betalingerne er mest baseret på refusion,
hvor de primære fejl var omkostninger og projekter, der ikke var
berettigede, samt overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb
eller statsstøtte.
Revisionsretten fremhæver som mulig årsag til stigningen, at
afslutningen af støtteberettigelsesperioden for programmer for 2014-
2020-perioden (31. december 2023) nærmer sig, hvilket kan øge
optaget af EU-midler til relaterede projekter. Pres på udmøntning af
EU-midler kan øge presset på administrative enheder og dermed øge
risikoen for fejl. Yderligere fremhæver Revisionsretten, at
effektiviteten af kontroller og verifikationsmekanismer muligvis var
reduceret i løbet af COVID-19-perioden.
Endelig påpeger Revisionsretten, at den betydelige fleksibilitet man
gav medlemslandene til udmøntning af strukturfondsmidler på
baggrund af COVID-19-perioden i f.eks. CRII, CRII+ og REACT-EU
kan have haft en effekt på fejlraten. Herunder peger Revisionsretten
bl.a. på muligheden for 100 pct. EU-finansiering, som kan have øge
presset på udmøntning af midlerne.