Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2792996_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
4. december 2023
2023-5137
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 9. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 21:
I forlængelse af transportministerens pressemeddelelse af 31.
august 2021, hvor det blev meddelt, at Danmark på EU-plan ville
rejse spørgsmålet om den tyske organisering af togdriften og de
udfordringer, den giver for muligheden for at etablere nattog fra
Danmark gennem Tyskland, bedes ministeren redegøre for, hvad
regeringen siden har foretaget sig i sagen.
Svar:
Den daværende transportminister har i overensstemmelse med
Transportministeriets pressemeddelelse af 31. august 2021 rettet
henvendelse til transportkommissær Adina Valean såvel som den
tyske transportminister Volker Wissing om de udfordringer, den
tyske organisering af togdriften medfører, hvis der skal etableres
nattogtrafik i form af statsligt indkøbt offentlig servicetrafik, som
kører igennem flere tyske delstater.
Således rettede den daværende transportminister sammen med sin
svenske og belgiske kollega den 9. november 2021 henvendelse til
EU’s transportkommissær med anmodning om Kommissionens
bidrag til at afhjælpe de hindringer, den tyske lovgivning medfører
for statsligt indkøb af grænseoverskridende offentlig servicetrafik i
form af nattogtrafik.
I kommissærens svar af 10. januar 2022 anføres det, at
Kommissionen har iværksat en handlingsplan (”action
plan”),
der
har fokus på at fjerne hindringer for grænseoverskridende
togtrafik. Kommissæren oplyser, at fokusområderne i
handlingsplanen eksempelvis kan være at reducere baneafgifter,
koordinere kapaciteten på infrastrukturen, sikre rullende materiel
der kan køre i flere lande, gennemskuelige og lettilgængelige
kanaler for billetkøb samt lave billetpriser. Uanset at
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om muligheden for at etablere nattog fra Danmark gennem Tyskland, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2792996_0002.png
Side 2/3
Kommissionen anfører disse fokusområder for handlingsplanen,
oplyser Kommissionen også, at statsligt indkøbt offentlig
servicetrafik i form af nattog gennem Tyskland kan være et
pilotprojekt (”a
pilot”)
på grund af tysk hindring for udførelse af
sådan togtrafik.
På baggrund af EU-kommissærens svar rettede den daværende
transportminister sammen med sin svenske og belgiske kollega
igen henvendelse til EU’s transportkommissær den 21. juli 2022.
Her tilkendegav de tre ministre, at de ikke mener, at
Kommissionens handlingsplan er tilstrækkelig, hvis hindringen i
form af fraværet af en tysk føderal myndighed med kompetence til
at indgå bilaterale aftaler om statsstøttet offentlig servicetrafik med
andre medlemsstater, skal overkommes.
Af EU-kommissærens svar af 7. september 2022 fremgår det, at
EU-lovgivningen lader det være op til medlemsstaterne, om
bestemte typer af togtrafik skal være offentlig servicetrafik eller om
det hellere skal være kommercielt udført. Desuden anføres det i
brevet, at hvis en medlemsstat ikke ønsker, at togtrafikken på
bestemte strækninger skal være offentlig servicetrafik, så må den
pågældende togtrafik være kommerciel togtrafik.
Drøftelserne med den tyske transportminister fandt sted i
forbindelse med transportrådsmødet i Luxembourg den 2. juni
2022. Her tilkendegav den tyske transportminister, at der i
Tyskland er et åbent marked for togtrafik, som forbundsstaten ikke
giver økonomisk støtte til. Fra tysk side mener man således, at det
er markedskræfterne, der mest hensigtsmæssigt kan fordele
kapaciteten mellem togoperatørerne.
I henhold til EU-lovgivningen er det således op til hver enkelt
medlemsstat, om togtrafikken på bestemte strækninger skal være
offentlig servicetrafik eller kommercielt udført togtrafik. Som
nævnt ovenfor vurderer Tyskland, at det er markedskræfterne, der
mest hensigtsmæssigt kan fordele kapaciteten mellem
togoperatørerne. På den baggrund er det fra Transportministeriets
side vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for
at arbejde videre med etablering af nattogtrafik i form af statsligt
indkøbt offentlig servicetrafik i Tyskland.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om muligheden for at etablere nattog fra Danmark gennem Tyskland, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2792996_0003.png
Side 3/3