Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2795777_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af udvalget den 9. november
2023 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 58 (EUU Alm.del
2022-23) redegøre for, hvad regeringen siden svaret har foretaget sig med
henblik på indførslen af en ”reklamer, ja tak”-ordning, herunder redegøre
for status på den omtalte undersøgelse om fordele og ulemper ved at ændre
den nuværende Nej-tak- til en Ja-tak-ordning og afklaring vedrørende for-
holdet til EU-retten.
Svar:
Siden mit svar på spørgsmål 58 (EUU Alm.del 2022-23) i foråret 2023 er
den omtalte undersøgelse af fordele og ulemper ved at ændre den nuvæ-
rende Nej-tak- til en Ja-tak-ordning og afklaring vedrørende forholdet til
EU-retten afsluttet. På den baggrund har jeg mandag den 20. november
2023 afholdt møde med partierne bag klimaaftalen fra 2020, hvor undersø-
gelsens resultater blev præsenteret. Undersøgelsen er vedlagt denne besva-
relsen som bilag.
Undersøgelsen viser, at klimaeffekterne ved en Ja-tak-ordning er minimale,
og at miljøgevinsten i form af mindre papiraffald vil blive mindre over tid
som følge af digitalisering af annoncemarkedet. Mængden af trykte rekla-
mer, der omdeles, falder således gradvist med ca. 8 pct. hvert år og rekla-
memængden er faldet fra 3 mia. stk. 2010 til 1,2 mia. stk. i 2021.
Ved en Ja-tak-ordning er der samtidig en væsentlig risiko for, at FK Distri-
bution, som i dag administrerer Nej-tak-ordningen og omdeler hovedparten
af reklamer og ugeaviser, trækker sig ud af markedet. Der er ikke pt. andre
distributører, som kan administrere en Ja-tak-ordning. Hvis det sker, er der
på den korte bane væsentlig risiko for, at store dele af reklamerne og uge-
aviserne ikke kan blive omdelt. Og hvis der ikke på længere sigt er en privat
distributør, der vil administrere en Ja-tak-ordning på markedsvilkår, kræver
det en ny model, hvor der bl.a. skal tages stilling til, om staten skal have en
rolle og hvad de statsfinansielle omkostninger i så fald er.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
For detailhandlen og ugeaviserne viser undersøgelsen, at de med en Ja-tak-
ordning vil få kortere tid til at omstille deres forretning til den igangvæ-
rende digitalisering. Samtidig vil en Ja-tak-ordning betyde højere priser for
at få omdelt både reklamer og ugeaviser. Detailhandlen forventes at over-
vælte de stigende priser for omdeling på forbrugerne. Især i landområder
kan højere priser for omdeling få den konsekvens, at ugeavisen ikke vil
blive omdelt og helt vil lukke.
Endelig viser undersøgelsen, at en Ja-tak-ordning kan være forenelig med
EU-retten, hvis denne kan begrundes i miljøhensyn. Det kræver bl.a., at
miljøgevinsterne ved en Ja-tak-ordning skal stå mål med de begrænsninger,
ordningen fører med sig. En endelig afklaring af, om dette er tilfældet, kræ-
ver, at Europa-Kommissionen først notificerer et konkret lovforslag herom.
Derfor er der en reel procesrisiko ved at gå videre med en Ja-tak-ordning.
Samlet er det vurderingen, at de forventede miljøgevinster ved en Ja-tak-
ordning ikke opvejer ulemperne, Derfor har regeringen valgt at fastholde
den nuværende Nej-tak-ordning, hvilket jeg orienterede partierne bag kli-
maaftalen om på mødet den 20. november 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov