EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt

UDLEVERINGSNOTITS

Afrapportering af afdækning af muligheden for samt fordele og

ulemper ved at ændre ordningen ”Nej-tak til reklamer” til en ” Ja-

tak- -ordning” for omdeling af trykte reklamer

2. november

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Sammenfatning

2.1 Overvejelser om en Ja-tak-ordnings forenelighed med EU-retten

2.2 Klima- og miljømæssige konsekvenser

2.3 Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

3. Overvejelser om en Ja-tak-ordnings forenelighed med EU-retten

4. Miljø- og klimakonsekvenser ved en Ja-tak-ordning for omdeling af

trykte reklamer

4.1 Konsekvenser for produktion af trykte reklamer

4.2 Konsekvenser for transport af trykte reklamer

4.3 Konsekvenser for affaldshåndtering fra trykte reklamer

4.4 Konsekvens ved læsning af reklamer online

5. Erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser ved en Ja-tak-ordning

for omdeling af trykte reklamer

5.1 Konsekvens for den lokale detailhandels kommercielle kommunikation

5.2 Konsekvens for lokalaviserne og andre lokale blade, fx foreningsblade

5.3 Konsekvens for distributionsbranchen

5.4 Konsekvens for ungearbejdspladser

5.5 Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhvervslivet

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 11

1. Indledning

Som et af initiativerne i

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

fra juni

2020 er det aftalt mellem partierne bag, at muligheden for samt fordele og ulem-

per ved at ændre ordningen ”Nej-tak til reklamer” til en ”Ja-tak”-ordning

afdæk-

kes. Ved en Ja-tak-ordning vil kun husstande, der aktivt tilmelder sig, modtage

trykte reklamer. Denne afdækning er nu afsluttet og afrapporteres nedenfor.

I dag omdeles trykte reklamer til alle husstande i Danmark, medmindre husstan-

den aktivt tilmelder sig en Nej-tak-ordning. Den nuværende Nej-tak-ordning er

etableret efter forhandling mellem Forbrugerombudsmanden (FO) og hhv. bran-

chen og Forbrugerrådet TÆNK. Administrationen og driften af Nej-tak-ordnin-

gen varetages af den landsdækkende distributør FK Distribution. Siden 2017 har

halvdelen af de i alt ca. 3 mio. husstande i Danmark været tilmeldt en Nej-tak-ord-

ning.

Afsnit 2

nedenfor sammenfatter afdækningens konklusioner, mens

afsnit 3

præsen-

terer overvejelser om en Ja-tak-ordnings forenelighed med EU-retten.

Afsnit 4

af-

rapporterer de forventede miljø- og klimakonsekvenser ved en Ja-tak-ordning,

mens

afsnit 5

præsenterer de forventede erhvervsmæssige og økonomiske konse-

kvenser ved en Ja-tak-ordning for omdeling af trykte reklamer.

2. Sammenfatning

2.1 Overvejelser om en Ja-tak-ordnings forenelighed med EU-retten

Erhvervsministeriet har siden 2020 været i dialog med Europa-Kommissionen

(KOM) mhp. en juridisk afklaring af, om en ændring af den nuværende Nej-tak-

ordning til en Ja-tak-ordning er forenelig med EU-retten,

jf. afsnit 3.

På baggrund af

dialogen er vurderingen, at en Ja-tak-ordning som afløser for Nej-tak-ordningen er

forenelig med direktivet om urimelig handelspraksis, hvis ordningen er begrundet i

miljøhensyn. En Ja-tak-ordning skal derudover ligeledes være forenelig med Ser-

vicedirektivet og de generelle principper i EUF-traktaten. Heri ligger, at ordningen

skal vurderes at være proportional, ikke-diskriminerende og sagligt kan begrundes i

hensynet til miljøet. Det indebærer bl.a., at den forventede miljøgevinst kan stå mål

med begrænsningen i de erhvervsdrivendes kommercielle ytringsfrihed, og at den

mindst restriktive løsning vælges. Denne afvejning kan KOM ikke foretage på nu-

værende tidspunkt, og KOM har den 23. marts 2022 tilkendegivet, at deres endelige

stillingtagen til muligheden for at erstatte den nuværende Nej-tak-ordning med en

Ja-tak-ordning for omdeling af trykte reklamer først kan ske ved en notificering af

et lovforslag eller forslag til reviderede retningslinjer. Det indebærer derfor en pro-

cesrisiko, hvis størrelse kan hænge sammen med de forventede effekter . Det be-

mærkes, at der ikke er andre lande i EU med en landsdækkende Ja-tak-ordning.

2.2 Klima- og miljømæssige konsekvenser

Ifølge FK Distribution blev der i 2020 omdelt knap 57.000 tons papirreklamer.

Samme år blev der indsamlet ca. 138.000 tons papiraffald fra danske husstande.

På reklame- og annoncemarkedet er en gradvis digitalisering i gang. Fra 2010 er

den samlede mængde trykte reklamer til omdeling fx faldet med 60 pct. fra ca. 3

mia. stk. i 2010 til 1,2 mia. stk. i 2021. FK Distribution vurderer, at mængden af

uddelte reklamer falder med ca. 8 pct. årligt pga. digitaliseringen.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 3 af 11

En ændring af den nuværende Nej-tak-ordning til en Ja-tak-ordning vurderes at

have positive miljøeffekter. En ændring af ordningen vil på kort sigt give en reduk-

tion i affaldsmængden på skønsmæssigt 22.000 tons papiraffald i år 2025 (svarende

til 16 pct. af husholdningernes papiraffald og 0,5 pct. af det husholdningslignende

affald i Danmark),

jf. afsnit 4.

Herved mindskes den miljømæssige belastning for-

bundet med trykte reklamer, herunder fra produktion og distribution af reklamer

samt affaldsindsamling og -behandling. Dette kan medføre mindre forbrug af vand,

energi og kemikalier, mindre pres på naturhabitater og mindsket udledning af spil-

devand og miljøskadelige stoffer som CO

, NOx og partikler. Idet annoncemarke-

det sfa. digitaliseringen allerede bevæger sig i retning af færre trykte reklamer, skøn-

nes effekten at aftage løbende, således at en skønnet reduktion i papiraffald vil være

ca. 14.500 tons i år 2030 og ca. 9.600 tons i år 2035 ved en Ja-tak-ordning.

Indførslen af en Ja-tak-ordning vurderes at have minimale klimaeffekter på dels

opnåelse af 70-pct.-målsætningen i 2030, dels det samlede globale klimaaftryk,

jf.

afsnit 4.

2.3 Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

I dag modtager ca. 50 pct. af husstandene trykte reklamer. Ved en Ja-tak-ordning

forventes andelen at falde til ca. 20 pct. Herved mindskes omsætningen for tryk-

keri- og distributionsbranchen. Hvis FK Distribution forlader markedet sfa. det

faldende markedsgrundlag, vil der skulle findes en anden aktør til at

administrere

ordning for omdeling af trykte reklamer, og der vil på den korte bane

mangle distri-

butionsmuligheder

for store dele af både de trykte reklamer, og ugeaviserne samt fol-

keoplysende materiale. En reduktion i antal husstande, der modtager reklamer,

forventes desuden at betyde væsentligt højere priser for distribution af reklamer,

ugeaviser og folkeoplysende materiale mv. Dette kan medvirke til, at der er land-

områder, hvor ugeavisen ikke omdeles. Detailhandlens øgede omkostninger til at

få distribueret reklamer forventes at blive overvæltet på forbrugerne. Ved at ændre

den nuværende Nej-tak-ordning til en Ja-tak-ordning forventes

antallet af kunder,

som

den lokale detailhandel

kan komme i kontakt med via trykte reklamer endvidere,

at falde.

En Ja-tak-ordning kan give en økonomisk besparelse for husholdninger på hhv.

ca. 30 mio. kr. årligt i 2025, 20 mio. kr. årligt i 2030 og 13 mio. kr. årligt i 2035 fra

mindre affaldsindsamling og

–behandling,

jf. bilag 3.

Dette svarer til en mulig gns.

reduktion på ca. 11 kr. i husholdningernes affaldsgebyr årligt i 2025. Det forventes

til gengæld, at stigende distributionsomkostninger bliver overvæltet i forbrugerpri-

serne.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 4 af 11

3. Overvejelser om en Ja-tak-ordnings forenelighed med EU-retten

Erhvervsministeriet har siden 2020 været i dialog med Europa-Kommissionen om

lovligheden af en Ja-tak-ordning ift. EU-retten.

En Ja-tak-ordning er især relevant i forhold til hhv. direktivet om urimelig han-

delspraksis, som i Danmark er implementeret i markedsføringsloven, og servicedi-

rektivet, samt i forhold til de generelle principper i EUF-traktaten.

Kommissionen har i brev af 23. marts 2022 tilkendegivet, at deres endelige stil-

lingtagen til en Ja-tak-ordning først vil ske i forbindelse med notifikation af et lov-

forslag eller forslag til retningslinjer herom. Der er derfor en procesrisiko forbun-

det med indførsel af en Ja-tak-ordning.

Konklusionen fra dialogen med Kommissionen er, at en Ja-tak-ordning vil kunne

være forenelig med

direktivet om urimelig handelspraksis,

hvis ordningen er begrundet

i miljøhensyn. Det skyldes, at direktivet ikke omfatter nationale bestemmelser, der

har til formål at beskytte interesser, som ikke er af økonomisk karakter. Direktivet

indskrænker derfor ikke medlemsstaternes mulighed for ud fra hensyn til forbru-

gernes sundhed og sikkerhed eller miljøhensyn at fastsætte regler for handelsprak-

sis.

En Ja-tak-ordning indbefatter en potentiel indskrænkelse af den frie udveksling af

tjenesteydelser i og med, at denne begrænser midlertidige tjenesteydere fra andre

medlemsstater i EU fra at udøve deres virksomhed, og er dermed relevant i for-

hold til

Servicedirektivet.

Servicedirektivets artikel 4, stk. 1, definerer således en tje-

nesteydelse som ”enhver selvstændig erhvervsvirksomhed,

der normalt udføres

mod betaling”, jf. Traktatens artikel 50. Uddeling af reklamer er dermed en tjene-

steydelse, idet tjenesten udføres mod betaling af distributionsvirksomheder. Be-

grænsninger over for tjenesteydere skal være proportionale, ikke-diskriminerende

og sagligt kunne begrundes i hensynet til miljøet.

Ved vurderingen af proportionalitet skal det navnlig sikres, at en Ja-tak-ordning er

egnet til at forfølge formålet om at gavne miljøet

–

heriblandt reduktion af CO

udslippet og affaldsmængden

–

at ordningen ikke går videre end nødvendigt, og at

mindre indgribende foranstaltninger ikke er mulige. I forhold til det sidste krite-

rium skal det overvejes, om det er muligt at opnå det samme mål med en mindre

indgribende ordning.

For at ordningen er proportional, jf. kravet ovenfor, skal de miljømæssige gevin-

ster dog stå mål med den begrænsning i de erhvervsdrivendes kommercielle yt-

ringsfrihed, som ordningen i et vist omfang giver anledning til.

Det bemærkes, at det fremgår af Kommissionens vejledning til gennemførelsen af

servicedirektivet, at medlemsstaterne har mulighed for at sikre, at tjenesteydere

overholder deres egne nationale, regionale eller blot lokale regler om miljøbeskyt-

telse. Med udgangspunkt i specifikke træk ved det sted, hvor tjenesteydelsen leve-

res, kan medlemsstaterne hindre en tjenesteydelse i at få negativ virkning på mil-

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 5 af 11

jøet det pågældende sted. Nationale krav skal dog som hovedregel være proportio-

nale, ikke-diskriminerende og kunne begrundes i et tvingende alment hensyn, jf.

ovenfor.

Derudover skal en Ja-tak-ordning være forenelig med

EUF-traktaten,

herunder

særligt artikel 34, 36 og 114, samt

EU’s charter

artikel 11, jf. EMRK artikel 10.

EUF-traktatens artikel 34 gør kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle

foranstaltninger med tilsvarende virkning forbudt mellem medlemsstaterne. Idet

en begrænsning i adgangen til at markedsføre sig på trykte omdelte reklamer må-

ske vil ramme udenlandske virksomheder hårdere grundet danskernes manglende

kendskab, kan det ikke afvises, at en Ja-tak-ordning vil være i strid med EUF-trak-

tatens artikel 34. EUF-traktatens artikel 36 indeholder en undtagelse til artikel 34,

hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og EU-Domstolen har fastslået,

at miljøhensyn er omfattet af artikel 36. I forhold til artikel 36 skal det vurderes,

om en Ja-tak ordning lever op til traktatens og EU-Domstolens krav om ikke-dis-

krimination og proportionalitet, herunder om det ønskede mål kan opnås ved

mindre restriktive foranstaltninger. I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke

må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foran-

staltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til

målet. Eftersom en Ja-tak-ordning i givet fald ønskes indført ud fra et hensyn til

miljøet, vil det være vurdering af de miljømæssige fordele ved en Ja-tak-ordning

frem for den nuværende Nej-tak-ordning, der afgør, om ordningen lever op til

proportionalitetsprincippet.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 6 af 11

4. Miljø- og klimakonsekvenser ved en Ja-tak-ordning for omdeling af trykte

reklamer

Ifølge FK Distribution blev der i 2020 uddelt knap 57.000 tons papirreklamer.

Samme år blev der indsamlet ca. 138.000 tons papiraffald fra danske husstande.

Afsnittet præsenterer nedenfor de forventede miljø- og klimakonsekvenser ved at

indføre en landsdækkende Ja-tak-ordning fsva. produktion, transport og affalds-

håndtering af trykte reklamer.

4.1 Konsekvenser for produktion af trykte reklamer

En Ja-tak-ordning forventes at mindske efterspørgslen på trykte reklamer. Dette

kan bidrage til at mindske

produktion

af trykte reklamer og kan derigennem give

positive miljøeffekter i form af mindre forbrug af fx energi, vand og kemikalier

samt mindre udledning af spildevand og mindre pres på naturhabitater. Da papiret

primært produceres i udlandet, og da ca. 60 pct. af reklamerne trykkes i udlandet,

vil mulige miljø- og klimaeffekter primært kunne opstås i andre lande.

Under forudsætning af at produktionen af reklamer til det danske marked ikke er-

stattes af anden papirproduktion, herunder annoncering i andre trykte medier kan

tiltaget reducere globale CO

e-udledninger fra produktion af papiret.

4.2 Konsekvenser for transport af trykte reklamer

En Ja-tak-ordning vil give mindsket transport ifm. distribution af reklamer til hus-

standene, hvilket kan reducere udledningen af CO

og andre miljøskadelige stoffer

som NOx og partikler i Danmark. Tiltaget kan ligeledes give en meget begrænset

reduktion af udledning af CO

mv. som følge af reduceret transport til Danmark

af reklamer trykt i udlandet (fx Polen og Tyskland). Effekterne kan blive udhulet

af øget transport i andre sektorer.

4.3 Konsekvenser for affaldshåndtering fra trykte reklamer

Affaldsforebyggelse:

COWI har for Miljøstyrelsen vurderet, at en Ja-tak ordning kan

give et fald i den samlede mængde papiraffald på ca. 22.000 tons årligt i år 2025.

Dette svarer til en reduktion på ca. 0,5 pct. af det husholdningslignende affald i

Danmark og ca. 16 pct. af papiraffaldet fra husholdningerne. I dag er ca. halvdelen

af de 3 mio. husstande i Danmark tilmeldt en Nej-tak-ordning. COWI’s estimat

for fald i affaldsmængden er baseret på en antagelse om, at 20 pct. husstande vil

tilmelde sig en Ja-tak ordning. Antagelsen bygger på et lignende studie fra Amster-

dam, som viste en tilslutning på 20 pct. fra et udgangspunkt på 50 pct. ved en Nej-

tak-ordning. Den forventede tilslutning er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

Hvis mængden af trykte reklamer falder som hidtil, hvor FK Distribution vurde-

rer, at mængden af uddelte reklamer falder med ca. 8 pct. årligt pga. digitaliserin-

gen, vil effekten af en Ja-tak-ordning aftage tilsvarende, således at reduktionen i

papiraffald i år 2030 vil være på ca. 14.500 tons og i år 2035 være på ca. 9.600

tons.

Affaldsindsamling og -transport:

Mindre papiraffald kan medføre mindre affaldstrans-

port i det omfang, at affaldsindsamlingen tilpasses de mindskede mængder. Dette

fald vil kunne give en mindsket udledning af CO

og andre miljøskadelige stoffer

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 7 af 11

som fx NOx og partikler både nationalt og i udlandet, når affaldet transporteres

ud af landet.

Affaldsbehandling:

I dag indsamles ca. 83 pct. af papiraffald fra husholdninger (inkl.

reklamer) til genanvendelse. Genanvendelsen foretages primært i udlandet. Gen-

anvendelsesprocessen for ét ton papiraffald medfører i gennemsnit en udledning

på 1,1 ton CO

globalt.

En Ja tak-ordning vil kunne give en global reduktion på

samlet ca. 20.000 tons CO

e i 2025, i det omfang tiltaget vil medføre en global

nedgang i produktionen af papir.

Det resterende papiraffald ender formentligt i restaffaldet til forbrænding, der fo-

retages i Danmark. Papir er et biogent materiale, hvorfor forbrænding af materia-

let jf. IPPCs retningslinjer defineres som værende CO

-neutralt.

Lavere danske affaldsmængder kan medføre øget import af affald, hvilket kan øge

den nationale CO

-udledning fra affaldsforbrænding. Det vurderes dog, at mæng-

den af papiraffald til forbrænding er meget begrænset.

Der er i foråret 2023 vedtaget et lovforslag om en konkurrenceudsættelse af af-

faldsforbrændingssektoren, der forventes at medvirke til en kapacitetstilpasning, jf.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Hertil kommer en mo-

nitorering af kapacitet og mængder, og at såfremt kapacitetsudviklingen ikke ud-

vikler sig i takt med affaldsmængderne indføres en afgift på forbrænding, såfremt

et alternativt virkemiddel ikke viser sig at være bedre egnet.

Samlet set kan forslaget have en positiv, om end begrænset klimaeffekt.

4.4 Konsekvens ved læsning af reklamer online

En Ja-tak-ordning skønnes umiddelbart ikke at betyde merudledninger som følge

af online-læsning af reklamer, da de fleste tilbudsaviser allerede offentliggøres on-

line. Effekten vil derfor umiddelbart være afhængig af husstandes merforbrug af

pc’er, tablets, mv., som skønnes at være undseeligt ift. til en almindelig husstands

elforbrug.

Ifølge FK Distribution kommer det anvendte papir helt overvejende fra certificeret skov og genanvendes 7-

10 gange.

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 8 af 11

5. Erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser ved en Ja-tak-ordning for

omdeling af trykte reklamer

I det følgende beskrives de forventede erhvervsmæssige og økonomiske konse-

kvenser ved en Ja-tak-ordning for hhv. (1) lokal detailhandels kommercielle kom-

munikation, (2) lokalaviserne og andre lokale blade, fx foreningsblade, (3) distribu-

tionsbranchen, (4) ungearbejdspladser og (5) husholdninger og erhvervslivet.

5.1 Konsekvens for den lokale detailhandels kommercielle kommunikation

Detailhandlen anvender trykte reklamer for at tiltrække kunder, og trykte reklamer

anses som en særdeles vigtig markedsføringskanal for forretningerne. Ifølge under-

søgelser gennemført for FK Distribution læser 86 pct. af de husstande, der modta-

ger tilbudsaviser, mindst én af de modtagne tilbudsaviser, og 15 pct. af alle indkøb

af dagligvarer er planlagt pba. tilbudsavisen.

I dag modtager ca. 50 pct. af husstandene trykte reklamer. Ved en Ja-tak-ordning

forventes andelen at falde til ca. 20 pct. (dvs. et fald på 60 pct.). Idet en reklame-

ordning med Ja-tak forventes at medføre, at færre borgere vælger at modtage trykte

reklamer, vil det også betyde, at de kunder, den lokale detailhandel kan komme i

kontakt med og forsøge at tiltrække via trykte reklamer, reduceres. Omvendt vil det

formentligt være de borgere, der i dag ikke læser og benytter tilbudsaviserne, der vil

undlade at tilmelde sig en Ja tak-ordning.

Der kan være en besparelse i produktion og distribution af trykte reklamer for dag-

ligvarehandelen, men samtidig evt. øgede omkostninger til andre former for mar-

kedsføring samt til en mulig stigning i prisen for at få omdelt reklamer. Forbruger-

effekterne er ikke undersøgt, men forventes overvæltet i forbrugerpriserne.

Der vil fortsat findes en række alternative markedsføringsmuligheder for detail-

handlen til at tiltrække kunder til butikken, herunder digital markedsføring, uddeling

af reklamer i butikker, indstik/tillæg samt annoncer i lokale ugeaviser, mv. Såfremt

de øvrige markedsføringskanaler ikke er lige så effektive som trykte reklamer pt er

under Nej-tak-ordningen, kan en Ja-tak-ordning svække konkurrencen mellem bu-

tikkerne i et område, fx dagligvarebutikker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i forbindelse med en konkurrencesag un-

dersøgt annoncørernes opfattelse af andre markedsføringskanaler end omdelte

trykte reklamer. Vurderingen er bl.a., at disse

ikke

udgør konkurrencedygtige alter-

nativer til adresseløse forsendelser for annoncørerne. En svagere konkurrence mel-

lem butikker kan i sidste ende føre til højere priser for kunderne. Enkelte tilbage-

meldinger fra branchen har været, at trykte reklamer er vigtige for de lokale detail-

handlende, herunder i forhold til konkurrencen med de landsdækkende detailhan-

delskæder.

Samtidig er der de senere år sket en markant forskydning i annoncering over mod

digitale medier

–

og uanset om der indføres en Ja-tak-ordning eller ej, forventes

annoncemarkedet gradvist at blive digitaliseret yderligere. Eksempelvis har flere

store kæder forsøgt sig med markedsføring til deres kunder uden trykte tilbudsaviser

(Netto, Lidl, Coop) eller helt udfaset fysiske tilbudsaviser (Silvan og El-Giganten).

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 9 af 11

Digitaliseringen forventes på sigt at reducere mængden af trykte reklamer, der om-

deles. Det er dog sandsynligt, at digitaliseringen

–

i hvert fald i en periode

–

vil

foregå sideløbende med omdeling af trykte reklamer.

5.2 Konsekvens for lokalaviserne og andre lokale blade, fx foreningsblade

De lokale ugeaviser tjener som informations- og nyhedsplatform samt lokaldemo-

kratisk talerør, specielt i landdistrikterne, hvor ugeaviserne kan være eneste kilde til

lokale nyheder. Ca. 80 pct. af alle husstande modtager lokale ugeaviser. Der omdeles

ca. 200 mio. lokale ugeaviser årligt, heraf omdeler FK Distribution 135 mio. Desu-

den omdeler Dansk Avisomdeling (DAO) ugeaviser, fx i Midtjylland. De lokale

ugeaviser bliver som udgangspunkt distribueret sammen med tilbudsaviserne, og

den samdistribution er ifølge branchen selv med til at reducere prisen for distribu-

tion. Ugeavisen og trykte reklamer omdeles typisk i samme ombæring af det samme

bud på den lokale rute. Der er antageligvis en del faste omkostninger ved at sortere

og omdele adresseløse forsendelser, som medfører stordrifts- eller samdriftsfordele

for omdelerne, hvis hhv. tilbudsavis og ugeavis uddeles samtidig. Samdistributionen

kan bidrage til, at de lokale ugeaviser kan komme ud til alle husstande til en pris,

som ugeavisen eller selskabet bag har råd til.

En Ja-tak-ordning ville sandsynligvis medvirke til, at distributionsprisen per avis

bliver højere. Det samme gælder prisen for at få omdelt andre lokale blade samt

folkeoplysende materiale. Dette kan have negative konsekvenser for omdelingen af

- og i yderste konsekvens også eksistensgrundlaget for

–

lokale ugeaviser. Den

samme effekt har den igangværende gradvise digitalisering af annoncemarkedet,

som også betyder færre tryksager til omdeling.

En Ja-tak-ordning kan ifølge branchen indirekte påvirke ugeavisens funktion som

informations- og nyhedsplatform samt lokaldemokratisk talerør, hvis distributions-

prisen for ugeaviserne bliver for høj. Især den ældre målgruppe læser de trykte uge-

aviser. Data fra mediekoncernen JFM viser eksempelvis, at 45 pct. af læserne af

KøbenhavnLIVs ugeaviser er i aldersgruppen 60 år+. Denne målgruppe er mindre

tilbøjelig til at læse nyheder på nettet end den øvrige befolkning. Hvis lokale nyheder

skal kunne læses af hele befolkningen, er de trykte ugeaviser en måde at nå de læsere

på, der kan være vanskelige at nå af andre kanaler. Omvendt kan en Ja-tak-ordning

gøre det mere attraktivt for den lokale detailhandel i højere grad at annoncere i

ugeaviserne, idet Ja-tak-ordningen ikke begrænser omdelingen af ugeaviserne. Det

kan betyde, at ugeaviserne kan opleve et stigende indtjeningspotentiale fra annon-

cer. Dette forventes dog at være væsentlig mindre end stigningen i distributionsom-

kostningerne ved en Ja-tak-ordning.

Ved en Ja-tak-ordning for trykte reklamer vil der skulle etableres regler for en selv-

stændig ordning for modtagelse af ugeaviser. Hvis FK Distribution forlader marke-

det, vil administration og finansiering af denne ordning skulle afklares.

5.3 Konsekvens for distributionsbranchen

Færre tilgængelige husstande for adresseløse forsendelser kan gøre det mindre ren-

tabelt og attraktivt for distributørerne at omdele adresseløse forsendelser i Dan-

mark, herunder i landdistrikter, hvor transportomkostningerne kan være højere re-

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 10 af 11

lativt set. En reklameordning med Ja-tak, som medfører et fald i antallet af tryksa-

ger, kan dermed øge enhedsomkostningen for distributørerne til at distribuere lo-

kale ugeaviser, trykte reklamer samt folkeoplysende materiale i hele landet, og kan

gøre det sværere for distributørerne at have en rentabel forretning. Den samme

effekt har den igangværende gradvise digitalisering af annoncemarkedet, som også

betyder færre tryksager til omdeling. Det bemærkes dog, at FK Distribution er den

eneste landsdækkende distributør og udsættes derfor ikke for konkurrence fra andre

landsdækkende distributører. Store dele af detailhandlen har således ikke et alterna-

tiv, hvis de ønsker uddeling af trykte reklamer på landsplan.

Ved samme prisniveau for distribution af ugeaviser og reklamer skønnes, at FK

Distribution med væsentlig usikkerhed vil opleve en omsætningsnedgang på om-

kring 500 mio. kr./året. Såfremt FK Distribution trækker sig ud af markedet for

trykte reklamer, hvis der indføres en Ja-tak-ordning, kan en Ja-tak-ordning også ud-

fordre ugeavisernes, trykte reklamers og folkeoplysende materiales mulighed for at

blive omdelt i hele landet

–

især på den kortere bane

–

idet der i dag ikke er andre

mediehuse, som omdeler til alle landets husstande. Dette vurderes som en reel ri-

siko, selvom deres forretning er distribution. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

har dels fundet, at markedet for distribution af trykte reklamer er præget af betyde-

lige etableringsbarrierer og ekspansionsbarrierer, dels at det er et marked med fal-

dende omsætning. Det gør det mindre sandsynligt, at nye distributører vil indtræde

på markedet.

Hvis FK Distribution forlader markedet sfa. et faldende markedsgrundlag vil der

skulle findes en anden aktør til at administrere en ordning for omdeling af trykte

reklamer, som er baseret på Ja-tak. Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab

til andre distributører i Danmark, som administrerer en reklameordning. Indtil 2018

lå administrationsopgaven hos PostDanmark.

5.4 Konsekvens for ungearbejdspladser

Ifølge FK-distribution har de ca. 10.000 unge bude mellem 13 og 18 år ansat, heraf

ca. 7.500 mellem 13-15 år. Antallet af unge omdelere mellem 13-15 år er siden 2019

faldet med ca. 275. Den øgede digitalisering af annoncemarkedet

–

og det deraf

følgende fald i antal trykte reklamer

–

har typisk medført færre ruter/omdelinger

pr. bud.

En reklameordning med Ja-tak kan betyde, at antallet af unge-arbejdspladser som

omdelere, reduceres yderligere. Denne gruppe skal derfor søge jobs i andre sektorer.

Ifølge FK Distribution udgør de unge omdelere mellem 13-15 år en tredjedel af

samtlige unge med fritidsjob i denne alderskategori. Det bemærkes, at arbejdsud-

buddet ikke påvirkes

5.5 Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhvervslivet

Ved en landsdækkende Ja-tak-ordning har COWI vurderet, at der på baggrund af

de forventede undgåede affaldsmængder kan spares op til i omegnen af 30 mio. kr.

i 2025 til affaldsindsamling og -behandling af papiraffald til genanvendelse og for-

brænding. Den direkte effekt ved en Ja-tak-ordning vurderes at falde til ca. 20 mio.

kr. i 2030 og 13 mio. kr. i 2035, såfremt mængden af trykte reklamer falder som

hidtil. Der gøres opmærksom på, at der i foråret 2023 er vedtaget et lovforslag om

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indførslen af en reklamer, ja tak-ordning, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 11 af 11

en konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald, som forventes at føre

til samlet lavere affaldstakster på forbrænding, og som ikke er indregnet i COWIs

vurdering.

Ovenstående svarer til en mulig gns. reduktion på ca. 11 kr. per husholdning i af-

faldsgebyr årligt (ekskl. moms).

For erhvervslivet kan en Ja-tak-ordning betyde et fald i trykkeribranchens omsæt-

ning med 865 mio. kr. og fald i profit på 86 mio. kr. i 2025, hvis den lavere rekla-

meproduktion ikke erstattes af anden aktivitet. Den direkte effekt af tiltaget forven-

tes at falde til hhv. 570 mio. kr. i 2030 og 380 mio. kr. i 2035 sfa. digitaliseringen, jf.

oven for. Aktiviteten vil dog i høj grad forskydes til andre sektorer, og en Ja-tak-

ordning forventes samlet set således ikke at have nogen samfundsøkonomiske im-

plikationer. Det bemærkes, at kun ca. 40 pct. af reklamerne trykkes i Danmark,

mens resten trykkes i udlandet (fx Polen og Tyskland). Endelig forventes en lands-

dækkende Ja-tak-ordning at medføre et fald i distributionsbranchens omsætning,

som i yderste konsekvens kan presse leverandørers eksistensgrundlag og føre til, at

disse forlader markedet.

Der kan desuden forventes statsfinansielle konsekvenser ved en Ja-tak-ordning,

hvis omfang dog ikke er nærmere beregnet, da det vil afhænge af markedsaktø-

rerne samt konsekvenserne for ugeaviserne.