Udvalget for Digitalisering og It
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af B15, spørgsmål 1 stillet af udvalget den 12. oktober 2023
efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om det lovgivningsmæssigt er muligt at ind-
føre aldersverifikation på sociale medier, samt for de begrænsninger DSA
eller anden EU-lovgivning eventuelt måtte stille for særskilt dansk regule-
ring ift. større sociale medieplatforme?
Svar:
Det er en prioritet for regeringen at adressere de udfordringer, som tech-
giganternes forretningsmodeller medfører, herunder at sikre en bedre be-
skyttelse for børn og unge, der færdes på internettet.
Regeringen har nedsat en ekstern ekspertgruppe, som skal understøtte ar-
bejdet med at sætte rammerne for tech-giganterne. Ekspertgruppen satte i
sin første delrapport fra juni 2023 fokus på tech-giganternes forretnings-
modeller. Tech-ekspertudvalget anbefalede bl.a., at regeringen - med inspi-
ration fra Frankrig og Tyskland - indførte krav om aldersbekræftelse for at
beskytte børn mod ikke-alderssvarende indhold.
Regeringen har derfor haft en klar ambition om at indføre regler om alders-
bekræftelse, og det har også været planen at gennemføre det med et lov-
forslag. I den forbindelse har Erhvervsministeriet været løbende i dialog
med Frankrig, Tyskland og Europa-Kommissionen. Dialogen har bl.a.
handlet om, hvordan de to lande har udformet deres lovgivning, og hvordan
Kommissionen forholder sig til det.
Som led den løbende dialog, deltager Danmark sammen med Kommissio-
nen og de andre medlemsstater i en Digital Services Expert Group, hvor
håndhævelsen og fortolkningen af DSA behandles. På det seneste møde i
ekspertgruppen den 12. oktober 2023 understregede Kommissionen, at
medlemsstaterne skal undlade at indføre nationale regler, der er i konflikt
med DSA forordningen. Kommissionen henviste i den forbindelse særligt
til regler om aldersverifikation. Tyskland meddelte på samme møde, at de
ville fjerne deres lovgivning om aldersverifikation, når DSA træder fuldt
ud i kraft den 17. februar 2024.
I Frankrig vedtog senatet den 7. juli 2023 lovgivning om alderskontrol på
sociale medier. Frankrig notificerede lovforslaget til Kommissionen, men
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk