Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2795990_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
APD
7. december 2023
EUU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 34 fra
Helene Liliendahl Brydensholt stillet den 14. november
2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes, med henvisning til regeringens tidligere
varslede
paradigmeskifte
i
dansk
udenrigs-
og
udviklingspolitik, når det kommer til Afrika, samt den nylige
genindførelse af stipendieprogrammet til grønne
kandidatuddannelser
danske
universiteter,
uddybe,
hvordan man med dette og eventuelt kommende initiativer vil
fremme ligeværdige partnerskaber, herunder også hvilke
perspektiver en mulig reform EU’s landbrugspolitik bør
indeholde, for så vidt angår relationerne mellem EU og Afrika.
Svar
Den geopolitiske brydningstid tvinger os til at gentænke
internationale relationer – ikke mindst relationerne til globale
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan regeringen vil fremme ligeværdige partnerskaber, herunder hvilke perspektiver en mulig reform EU’s landbrugspolitik bør indeholde, for så vidt angår relationerne mellem EU og Afrika
2
partnere. Det er afgørende for, at Danmark og EU fortsat kan
være en relevant international spiller, der bliver lyttet til.
Derfor har regeringen sat gang i arbejdet med en plan for
Danmarks fremtidige engagement i Afrika, der skal fremme
mere ligeværdige partnerskaber - bilateralt og gennem EU.
Planen, der skal rette sig mod hele Afrika, forventes at have et
bredspektret fokus på tværs af udenrigs-, sikkerheds-,
handels-, klima-, erhvervs, migrations- og udviklingspolitiske
interesser og udfordringer. Det handler om at identificere
fælles interesser og finde fælles løsninger på globale
udfordringer på baggrund af styrket dialog med afrikanske
nøgleaktører. Vi forventer at lancere Afrikaplanen medio 2024.
EU er ligeledes opmærksom på vigtigheden af at tilbyde et
reelt
alternativ
til
andre
aktører,
der
øger
deres
tilstedeværelse på kontinentet. Målet er at bibeholde og styrke
rollen som Afrikas stærkeste partner på investeringer, handel
og udvikling. I den forbindelse har EU lanceret Global Gateway
initiativet i december 2021, der udover bl.a. energi og
digitalisering også fokuserer på uddannelse. Fra dansk side
arbejdes der for at øge antallet af dansk støttede Global
Gateway flagskibsprojekter på det afrikanske kontinent. EU’s
udvidede Erasmus+-program styrker endvidere mobiliteten
for studerende, medarbejdere, lærere og praktikanter samt
peer-læring
tværs
af
videregående
uddannelsesinstitutioner.
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvordan regeringen vil fremme ligeværdige partnerskaber, herunder hvilke perspektiver en mulig reform EU’s landbrugspolitik bør indeholde, for så vidt angår relationerne mellem EU og Afrika
3
Samtidig arbejder EU på en opdateret Afrikapolitik, som
ventes offentliggjort i løbet af foråret 2024. Centrale prioriteter
forventes at inkludere fremme af en retfærdig, grøn
transitionsproces, fødevaresikkerhed og styrket samhandel.
For så vidt angår EU’s fælles landbrugspolitik, er den siden
1990’erne
blevet
reformeret,
handelsforvridende
støtteformer er blevet reduceret eller udfaset. Det gælder
blandt andet støtte til eksport af landbrugsvarer fra EU til
tredjelande, som er blevet udfaset. Danmark støtter en fortsat
markedsorientering af den fælles landbrugspolitik og åben og
fair handel med landbrugsvarer globalt.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen