Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
23/35483
EUP
20. december 2023
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål nr. 40 fra Alexander
Ryle (LA) stillet den 27. november 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad er ministeren holdning til den europæiske socialfond plus (ESF+),
der har et budget på næsten 99,3 mia. euro for budgetperioden 2021-2027
og i 2022 bl.a. brugte penge på et integrationsprojekt i Niedersachsen, der
skulle lære voldsparate indvandrere om kønsstereotyper og æresrelaterede
maskulinitetsnormer samt et andet projekt, hvor tjekkiske børn fik
undervisning i skuespil, dans og arkitektur. Mener ministeren, at det er
opgaver, som skal varetages af EU? Eller vil regeringen ved
forhandlingerne om det næste EU-budget arbejde for, at sådan en fond
reduceres, og at det i stedet bliver medlemslandenes opgave af stå for
denne del af socialpolitikken?
Svar
Den europæiske socialfond plus (ESF+) har til formål at fremme
beskæftigelse, uddannelse og opkvalificering samt social inklusion i EU’s
medlemslande.
Regeringen arbejder generelt for, at
EU’s
samhørighedsmidler fremmer
projekter af høj kvalitet og tilfører reel merværdi. Danmark har løbende
arbejdet for, at rammerne for
EU’s struktur-
og investeringsfonde
fastlægges med dette hensyn for øje, bl.a. ved krav om en væsentlig grad
af national medfinansiering.
Jeg har ikke kendskab til de konkrete projekter i andre lande, som der
henvises til i spørgsmålet. Det er Kommissionen, som godkender
samhørighedsprogrammerne i de enkelte medlemslande.