EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om flådeoperationen i Det Røde Hav og forelæggelse af forhandlingsoplæg vedrørende militære EU-operationer, som Danmark overvejer at deltage i

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - Bilag 656

Offentligt

Rammer for samarbejdet mellem Folketinget og regeringen i EU-sager

på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

Nærværende notat oversendes i opfølgning på regeringens orientering af 20. juni

2022 til de øvrige EU-medlemslande om Danmarks indtræden i det europæiske sik-

kerheds- og forsvarssamarbejde per 1. juli 2022. Notatet beskriver rammerne for ind-

dragelse af Folketinget i behandlingen af kommende EU-sager på sikkerheds- og for-

svarsområdet.

Den danske EU-beslutningsprocedure

De tidligere forbeholdsbelagte EU-sager på det sikkerheds- og forsvarspolitiske om-

råde vil fremover blive behandlet i Europaudvalget efter den gældende danske EU-

beslutningsprocedure, som er nedfældet i procedureberetningerne.

Det sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde er en del af EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik. I sager inden

for EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik gælder

det, at regeringen ikke er forpligtet til at forelægge sager til forhandlingsoplæg, men

efter en konkret vurdering er forpligtet til at orientere Europaudvalget om væsentlige

sager, jf. Europaudvalgets konsoliderede procedureberetninger 2021

. Regeringen

kan dog i særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering vælge alligevel at forelægge en

sag til forhandlingsoplæg.

For så vidt angår EU’s

militære

missioner og operationer sondres mellem på den ene

side Rådets beslutning om oprettelse eller ændring af en mission eller operation og på

den anden side en evt. national beslutning om at stille danske miltære eller andre ka-

paciteter til rådighed for den pågældende mission eller operation (beslutning om så-

kaldte styrkebidrag). Det forhold, at man fra dansk side deltager i en given retsakt om

rammerne for en militær EU-mission eller -operation, indebærer ingen forpligtelse til

at stille med et styrkebidrag.

Rådets beslutninger om oprettelse af en militær EU-mission eller -operation falder in-

den for rammerne af EU-beslutningsproceduren og vil

–

såfremt de vurderes væsent-

lige

–

blive forelagt Europaudvalget til orientering, idet regeringen, jf. ovenfor, dog i

særlige tilfælde kan vælge at forelægge en sådan sag til forhandlingsoplæg. Det be-

mærkes i den forbindelse, at der ikke har været praksis for at forelægge forhandlings-

oplæg i sager vedr. Rådets beslutning om oprettelse af civile EU-missioner. Derimod

vil en evt. beslutning om et dansk styrkebidrag falde uden for rammerne af EU-be-

slutningsproceduren, jf. nedenfor.

Dato:

11-07-22

Sagsnummer:

2022-22670

Europaudvalgets konsoliderede procedureberetninger 2021, s. 6:

”De

ovenstående procedurer gælder

for alle sager, der henhører under det overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører

ind under EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik, har regeringen alene pligt til at orientere Euro-

paudvalget.”

EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om flådeoperationen i Det Røde Hav og forelæggelse af forhandlingsoplæg vedrørende militære EU-operationer, som Danmark overvejer at deltage i

For så vidt angår øvrige udvalgs rolle gælder bl.a., at notater, der sendes til Europaud-

valget, ligeledes sendes til fagudvalgene. Derudover kan medlemmer af f.eks. For-

svarsudvalget og Udenrigsudvalget iht. Folketingets almindelige procedurer deltage i

møderne i Folketingets Europaudvalg, når Europaudvalget behandler sager, der ved-

rører deres sagsområder.

Folketingsbeslutning vedr. dansk deltagelse i EU-missioner

Det enkelte lands styrkebidrag til en EU-ledet militær mission eller -operation beslut-

tes af det enkelte land på frivilligt grundlag. Da der ikke er tale om en kollektiv EU-

beslutning, falder sådanne beslutninger uden for rammerne af EU-beslutningsproce-

duren, dvs. behandling i Europaudvalget.

Det følger af grundlovens § 19, stk. 2, at regeringen ikke uden Folketingets samtykke

kan anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat, bortset fra forsvar mod

væbnet angreb på riget eller danske styrker. Det indebærer i praksis, at udsendelse af

et dansk militært bidrag til en EU-mission eller -operation kræver Folketingets sam-

tykke, og samtykket skal indhentes forudgående. Folketingets samtykke efter grund-

lovens § 19, stk. 2, gives i praksis ved en folketingsbeslutning.

Det Udenrigspolitiske Nævn

Regeringen rådfører sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for enhver beslut-

ning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf. grundlovens § 19, stk. 3. I reglen vil sa-

ger, hvortil Folketingets samtykke kræves efter grundlovens § 19, stk. 2 (anvendelse

af militære magtmidler mod en fremmed stat), også indebære en beslutning af

”større

udenrigspolitisk rækkevidde”, hvorfor regeringen –

forud for fremsættelse af et be-

slutningsforslag

–

skal rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, jf. grundlovens

§ 19, stk. 3.

Grundlovens § 19, stk. 3, vedrører alene en regeringsbeslutning af større udenrigspo-

litisk rækkevidde. Der er tale om en særskilt vurdering, der er uafhængig af behand-

lingen inden for rammerne af EU-beslutningsproceduren. Dansk forberedelse af Rå-

dets beslutninger om eksempelvis oprettelse af en militær EU-mission eller -opera-

tion vil som nævnt skulle behandles af Europaudvalget inden for rammerne af den

almindelige EU-beslutningsprocedure. Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte sær-

lige tilfælde kan være behov for rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for

dansk ageren i Rådet, hvis en sådan ageren i sig selv indebærer en regeringsbeslutning

af større udenrigspolitisk rækkevide.