Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2836000_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
8. marts 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 58 (Alm. del) af
14. februar 2024 stillet efter ønske fra Morten
Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at makrofinansiel bistand fra EU til tredjelande, der
vedtages med kvalificeret flertal i Rådet og flertal i Europa-Parlamentet, ikke
implicerer medlemsstaterne i direkte hæftelse eller garantier over for långi-
verne?
Svar
For budgetgarantier og finansiel assistance til tredjelande, herunder lån, frem-
går det af EU’s finansforordning artikel 211, at der hensættes midler til dæk-
ning af finansielle forpligtelser. Midlerne hensættes fra eksisterende rammer
under EU-budgettet.
Makrofinansiel Assistance (MFA) der ydes i form af lån, hæfter EU-budgettet
direkte for. I EU-budgettet afsættes et beløb svarende til i udgangspunktet 9
pct. af lånebeløbet som hensættelser målrettet aktioner i forhold til tredjelande
i EU-budgettets garantifond. Hvis tredjelandet ikke lever op til forpligtigel-
serne over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, dækkes disse af hensættel-
ser i garantifonden til aktioner i forhold til tredjelandet. I det omfang tredje-
landets eventuelle manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke kan dækkes ved
hensættelser i garantifonden til aktioner i forhold til tredjelande, vil evt.
manko skulle findes inden for EU-budgettet via fx omprioritering inden for
EU-budgettet.
Jeg skal i øvrigt henvise til finansministerens besvarelse af EUU - spørgsmål
nr. 46 (alm. del).
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]